Legepladsen_2005_1 - Dansk Legeplads Selskab

More documents

Recommendations

Info

Uderum med teaterleg Livet i buskene Om børns behov for rum-i-rummet og naturmaterialer til brug for rolleleg eller bedre: Teaterleg udendørs. Af Frode Svane “BANG! Du er død!” Høje råb fra alle kanter. Jeg kaster mig ned i græsset og spiller stendød. Om lidt kommer børnene og stikker mig med deres ’skydepinde’. Mine øjnene glipper lidt, og jeg får lov til at stå forsigtigt op og lader mig med mine hænder ’bagbundet’ føre ind i et åbent rum blandt de tætteste buske. Derinde sidder en lille shaman på ca. fem år og blander ’urter’ i en stor ’gryde’. De mindre børn har efter shamanens instrukser samlet blomster og blomsterfrø ind fra planter og træer i børnehaven til grydens rige indhold. Ved synet af nogle uidentificerbare småkryb i gryden, nægter jeg at tage imod smagsprøven, som de tilbyder mig, og jeg falder dermed øjeblikkelig ud af rollen som deltager i legen. Børnene kalder det inderste rum i buskene for ’kidnapper-konge-slottet’. De har på TV set (får jeg senere at høre), at en hel børnehave i Frankrig er blevet kidnappet og ført til et slot. De, der skød mig ned, var altså slottets vogtere! Dette er et lille glimt fra min dramatiske indtræden i Etterstad børnehave i Oslo, hvor jeg arbejdede i nogle uger som vikar for de ældste børn i forbindelse med et projekt i udeområdet. Scenerum og rekvisitter I børnenes rolleleg, hvor de forskellige funktioner kan betragtes ud fra teatrets virksomme begreber, har børn behov for velegnede ’scenerum og rekvisitter’ (Guss,1997). I legens teater har børn brug for fleksibilitet og ændringsmuligheder tilpasset de forandringer, som foregår i spillet. Et velfungerende scenerum giver således mulighed for stadig nye indretninger og ny sceneografi. Men disse processer betyder også, at denne legearena 10 Legepladsen 1/2005 straks bliver til et personligt rum med ønske om en vis grad af uforstyrrethed og en afgrænsning mod indtrængen (Kampmann,1994). Tætte og varierede buske i uderummet, som måske også går lidt i højden, egner sig ypperligt for disse intense virksomheder blandt børn. Herinde i buskene findes også en umiddelbar tilgang til betydningsfulde rekvisitter: Pinde, blade, frugter og blomster, som man ellers måske måtte foretage lange ekspeditioner for at finde. Kan man tillige klatre i højden og udføre gyngende traverser, kan man også hurtigt opnå den rumlige variation, som den polske regissør Jerzy Grotowski tilstræber i sine utraditionelle, professionelle teaterrum, ved at have aktører og tilskuere i stadigt nye rumlige positioner i relation til hinanden, og som dermed giver nye og varierede følelser (Grotowsky, 1968). Børnenes behov i teaterlegen er både at kunne omforme rummet eller hurtigt at skifte rum samt at kunne indtage varierede fysiske positioner i det. Aktørernes positionering i rummet skal helst samsvare med det, som de søger at udtrykke gennem spillet og de relationer, som aktørerne udvikler mellem sig: Nær/fjern, højt/lavt, over/under, bag/foran, ved siden osv. Plads og ingen afbrydelser De vigtigste årsager til at forsøge at opnå ’privacy’ på sådanne legearenaer i udemiljøet er efter min mening, at børnenes indretning og rekvisitter ofte kan blive udsatte for ødelæggelser i miljøer, hvor der ikke er plads nok og muligheder for alle. Den anden årsag til at trække sig lidt væk og holde ’nytilkomne’ eller stadig tilbagevendende ’indtrængere’ på afstand, er, at spillet slet og ret er så komplekst, at det ikke tåler gang på gang at blive afbrudt af nytilkomne. Her er allerede foregået en tæt kommunikation med en klar rollefordeling i gruppen, som bygger på foregående akter og tidligere spil, og det virker selvsagt forstyrrende og måske helt ødelæggende at måtte involvere og informere nytilkomne. Enkelte regissører og spilsituationer kan dog imøde-
komme nye aktører, hvis der er brug for dem til en helt ny rolle. Eller når den nytilkomne gerne går ind på spillets etablerede præmisser, f.eks. til en rolle, som ingen af de andre hidtil har villet have. Den oversigt, som Jan Kampmann giver (Kampmann, 1994) over temaerne: ’Personligt rum og privacy, behovet for ’afgrænsninger og ’det fysiske rums manipulerbarhed’ bliver i denne sammenhæng interessant, skønt de fleste af de refererede undersøgelser drejer sig om børnehavens inderum. Buskadset kan – i Elisabeth Prescotts terminologi for inderum – betragtes som en slags ”superunit”, der giver et uendeligt antal af muligheder med hensyn til materialvalg og rumændringer. (Prescott, 1987) Naturlandskabet som ramme Naturlandskabets vekslende topografi, rum og detaljer kan inspirere til helt specielle rollelege. Tænk på grotten, tænk på udsigtspunkter eller hulen i træet eller i buskene! I naturens mangfoldighed er det meget simpelt at skifte hurtigt til et andet scenerum, der pas- ser spillet bedre. Man behøver ikke omforme rummet. Man kan uden besvær løbe over til noget andet eller klatre op til et nyt terrænniveau. Rolle- eller teaterlegens forankring i naturlandskabet kan være noget så simpelt som en stor, knudret trærod, et par store sten eller et plateau i en skråning. Den varierede topografi med forsænkninger, forhøjninger, volde, grotter, plateauer osv. giver mange indbydende scenerum, der tillige er simple at afgrænse yderligere, og derigennem kan give forskellige grader af uforstyrrethed: Ikke at blive set, ikke at kunne se ud osv. Vegetation i form af buske og træer giver i tillæg en så stor rumlig rigdom, at børnene sjældent må konkurrere om arenaer for rolleleg. Alle kan finde sine steder! Her er en overflod af rekvisitter: Blade, blomster, forskellige frugter, strå, pinde, grene, sand, ler, vand, sten osv. Naturrummet kan således give en frihed og inspiration til skabende rolleleg på børnenes egne præmisser, som ingen andre planlagte fysiske rum kan give. Spændingen og uforudsigelighe- den er også knyttet til naturens foranderlighed: Årstidsvariationerne og forskellige vejrforhold. Lysmesteren er givet; scenografien er uendelig! Kommunikation og fysisk udfoldelse Rolleleg eller teaterleg er aldrig kun stillesiddende, koncentreret kommunikation. Den er også iblandet elementer af kraftig fysisk udfoldelse og forskellige konstruktionsvirksomheder. Terrænformer, klatretrær og buske giver gode muligheder for grovmotorikken. Variationen mellem stillesiddende, koncentreret kommunikation og voldsom fysisk udfoldelse synes at være helt nødvendig. Har du nogensinde set børnene sidde stille i mere end 15 minutter? Her går der tydeligt en grænse. Som på et givet signal, ofte usynlig for den voksne (i al fald hvis du ikke selv er deltager!), hopper børnene op, løber og hærger, klatrer, drejer og snurrer. Det bliver de ved med et godt stykke tid. Derefter kan de så igen finde på at vende tilbage til deres tidligere scenarie. Legepladsen 1/2005 ▲ 11
Page 1 and 2: NR. 1 - MARTS 2005 Nye legeredskabe
Page 3 and 4: Uddannelse www.design-ing.dk Design
Page 5 and 6: Flexi-Fun …en fleksibel, ophængt
Page 7 and 8: Skal vi lege gemmeleg? Billede af
Page 9: s ark il tre 14 etagers højhuse So
Page 13 and 14: BOGHJØRNET - nye bøger v/ Benny S
Page 15: BestyrelsesNYT Dansk Legeplads Sels

Legepladsen_2005_1 - Dansk Legeplads Selskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?