udfordringer og muligheder - Erhvervsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

16 Gymnasium/HF HG/HHX Social- og Sundhedsskoler EUD/HTX Søfartsskoler Landbrugsskole Kort over ungdomsuddannelser i Syddanmark, 2004. Kilde: Uddannelsesafdelingen, Fyns Amt. fordring at sikre virksomheder og offentlige institutioner flere højtuddannede medarbejdere. Udviklingen betyder, at det i det kommende år sandsynligvis vil blive vanskeligere for virksomhederne at rekruttere medarbejdere med de rette kvalifikationer. En væsentlig parameter bliver derfor om regionen er i stand til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Der vil være færre beskæftigelsesmuligheder for ufaglærte. Det stiller stigende krav til voksen- og efteruddannelse, hvor det bliver en udfordring at styrke kvaliteten og relevansen af kompetenceudviklingen med udgangspunkt i erhvervslivets behov. Sikring af arbejdskraft til regionens virksomheder kræver bl.a., at den arbejdskraftreserve, der findes i form af ledige, kan indtræde i de ledige stillinger, der er i virksomhederne, således at flaskehalse med tilhørende produktionstab mindskes, og langvarig ledighed for den enkelte kan undgås. Samarbejde mellem virksomheder, jobcentre og uddannelsesinstitutioner er et blandt flere værktøjer hertil. Samtidig er det en udfordring at få kortlagt de mange tilbud, der er i forhold til efterog videreuddannelse. Et tæt samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner er ligeledes en vigtig faktor for vækst. Virksomhederne kan bringe de erhvervsrelevante problemstillinger ind i forsknings- og uddannelsesverdenen, mens uddannelsesinstitutionen kan bidrage med den nyeste viden inden for virksomhedens forretningsområde. Brobygningen kan ske på flere måder – for eksempel ved at lade studerende løse opgaver for virksomheder og ved at skabe videnmiljøer og netværk. Brobygningen kan bidrage til, at flere højtuddannede ansættes i små og mellemstore virksomheder – også uden for universitetsbyerne, hvor der ligger en særlig udfordring i at tilføre virksomhederne højtuddannet arbejdskraft. Her er bosætning ligeledes en væsentlig parameter. Flere kommuner er bevidste om værdien af at være en attraktiv bosætningskommune med gode fritids- og kulturaktiviteter og gode by- og boligmiljøer. Et vigtigt element i at styrke de Give Blåbjerg Grindsted Ølgod Jelling Blåvandshuk Varde Helle Billund Egtved Vejle Børkop Holsted Fredericia Esbjerg Brørup Vejen Lunder- Bogense Otterup skov Middelfart Søndersø Fanø Odense Lange- Bramming Kolding Kerteminde Nørre Vamdrup Aaby Munkebo Rødding Ejby Vissen- Ribe Christiansfeld bjerg Aarup skov Ullerslev Gram Tommerup Vojens Glams- Årslev Nyborg Assens bjerg Haderslev Broby Ringe Ørbæk Skærbæk Nørre Rangstrup Haarby Ryslinge Bredebro Rødekro Løgumkloster Aabenraa Højer Nordborg Tønder Lundtoft Augusten- Tinglev Sundeved borg Gråsten Sønderborg Bov Broager Sydals Gudme Faaborg Egebjerg Svendborg Tranekær Ærøskøbing Rudkøbing Marstal Sydlangeland
menneskelige ressourcer bliver at få den regionale erhvervs- og beskæftigelsespolitiske indsats til at spille endnu bedre sammen. Det sker bl.a. gennem de nye jobcentre, som i de nye kommuner skal danne rammen om den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats. Det bidrager til at sikre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft og fremmer derigennem udviklingen regionalt. GODE EKSEMPLER AT BYGGE VIDERE PÅ: Uddannelse og kompetenceudvikling i et europæisk perspektiv Vejle Amt deltager i EARLALL, Den Europæiske Organisation for Livslang Læring, som har ca. 20 medlemsregioner fra 9 lande, samt tilknyttede videninstitutioner. Medlemskabet har bl.a. ført til, at der i tilknytning til det internationale samarbejde er udarbejdet en samlet regional strategi for området sammen med organisationer, kommuner, videns- og uddannelsesinstitutioner. Vejle Amt deltager sammen med Syddansk Universitet i et projekt om udvikling af regionale partnerskaber sammen med Regionerne Toscana og Västra Götaland. Projektet „Reknoma – Regional Knowledge Management“ skal kortlægge dynamikken i regionale partnerskaber og deres betydning for livslang læring og innovation. SDU i hele regionen Den decentrale placering af SDU i Esbjerg, Kolding og Sønderborg har haft stor betydning for områderne. Placeringen betyder et løft i andelen med en videregående uddannelse og betyder meget for netværksdannelsen, hvor uddannelsesinstitutionerne er blevet en aktive samarbejdspartnere på en række områder, for eksempel i forhold til videnoverførsel til erhvervslivet og initiativer, der skaber vækst. Brobygning i hele regionen Brobygningsaktiviteter mellem ung- domsuddannelserne og de videregående uddannelser – en koordineret indsats som foregår i hele den syddanske region. I Sønderjylland er der forløb, hvor unge på almene og erhvervsrettede gymnasier har mulighed for i en uge at følge særlige forløb på SDU, CVU Sønderjylland og Erhvervsakademi Syd. På Fyn og i Vejle har der været tre typer projekter mellem de gymnasiale uddannelser og erhvervslivet: Industristipendier, lærerpraktik og praktik for studerende ved SDU. Derudover findes en række eksempler, der sætter fokus på konkrete samarbejdsprojekter mellem studerende og virksomhederne. Transportsektorens udviklingscenter Danmarks Transport Akademi (DTA) er transportsektorens udviklingscenter, som understøtter virksomhedernes udvikling af kompetencer og kvalifikationer. DTA er en netværksorganisation, bestående af virksomheder, uddannelses- og videninstitutioner samt offentlige myndigheder, hvor aktørerne formidler de resultater, der etableres i netværket. DTA er med til at løfte den danske transportsektor mod en bæredygtig, førende international position i vidensamfundet. Netværkslokomotivet Netværkslokomotivet i Vejle Amt er etableret i 1997 og består af ca. 275 offentlige og private virksomheder, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner i Vejle Amt. Formålet med Netværkslokomotivet er at udveksle erfaringer om motivation og identifikation af medarbejdere med læse-, stave- og regneproblemer. Ligeledes arbejder Netværkslokomotivet med at udarbejde en række forskellige kurser. For eksempel læse-, stave- og regnekurser, kurser i hvordan man identificerer og motiverer medarbejdere med læse-, stave- og regneproblemer, kurser i skriftlig kommunikation og kurser for tosprogede. 17 CENTRALE SPØRGSMÅL ■ Hvordan får vi flere unge i Region Syddanmark til at fuldføre en videregående uddannelse? ■ Hvordan fastholder vi de unge i regionen efter endt uddannelse? ■ Hvordan tiltrækker vi arbejdskraft med de efterspurgte kvalifikationer? ■ Hvordan øger vi kompetenceniveauet, så vi får en konkurrencedygtig arbejdsstyrke? ■ Hvordan sikrer vi, at rammerne er til stede for at virksomhederne er gearet ledelses- og organisationsmæssigt til at løfte udfordringerne i de kommende år? ■ Hvad skal være SDU’s rolle i regionen? ■ Hvordan sikrer vi os et overblik over regionens uddannelsesmuligheder? ■ Er der behov for at styrke samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv? ■ Hvordan tilpasser vi uddannelsesudbuddet – i form af at omstille eller skabe nye uddannelsesretninger – også i en international kontekst?
Page 1 and 2: Region Syddanmark ET ERHVERVSLIV I
Page 3 and 4: Publikationen skal - sammen med fak
Page 5 and 6: Regionens virksomheder har en velud
Page 7 and 8: esten af landet inddrager forskning
Page 9 and 10: formål at udvikle aluminiumkompete
Page 11 and 12: esultater er, at en stor del af iv
Page 13 and 14: Young Enterprise Europe (JA/YE) akt
Page 15: edt udbud af uddannelser. De udgør
Page 19 and 20: teknologi, at befolkningens og arbe
Page 21 and 22: Eksempelvis indgår centret i proje
Page 23 and 24: DER FINDES MANGE AKTØRER PÅ DEN T
Page 25 and 26: CENTRALE SPØRGSMÅL ■ Skal vi ha
Page 27 and 28: helhed. Yderområderne er kendetegn
Page 29 and 30: specifik problemstilling. Med afsæ
Page 31: nale erhvervsmæssige interesser i

udfordringer og muligheder - Erhvervsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?