SKATTEINFORMATION jANuAR 2012 - Crowe Horwath International

12
Hovedaktionærselskaber – gaver
og sponsorater
Skattereglerne om fradrag for gaver er som hovedregel
uafhængige af, om gaven gives af en person
eller et selskab.
Skattereglerne om fradrag for sponsorater er ligeledes
de samme, uanset om sponsor bidraget ydes af
en personligt drevet virksomhed eller en virksomhed
i selskabsform.
I hovedaktionærselskaber opstår der imidlertid
ofte en særlig problemstilling på grund af interessefællesskabet.
Kan selskabet give en gave eller yde et
sponsorat, er det billigere, end hvis hovedaktionæren
skal betale beløbet af beskattede penge. Artiklen
har derfor særligt fokus på denne problemstilling.
Gaver
Ved en gave forstås den transaktion, hvor yderen ikke
får nogen modydelse af modtageren.
Kapitalselskaber kan efter selskabsloven yde gaver til
almennyttige eller dermed ligestillede formål under
passende hensyntagen til selskabets økonomiske forhold.
Hovedreglen er, at der ikke skattemæssigt er fradrag
for gaver, da der ikke er tale om en driftsbetinget disposition.
Kun i de tilfælde, hvor skattelovgivningen
indeholder en positiv hjemmel for fradrag, vil en gave
skattemæssigt kunne fratrækkes. Dette gælder eksempelvis:
• Gaver til foreninger, hvis midler anvendes til almenvelgørende
eller almennyttigt formål. Det maksimale
fradrag pr. år udgør 14.500 kr. (2012).
• Løbende ydelser til foreninger, hvis midler anvendes
til almenvelgørende eller almennyttigt formål. Der
er fradrag, hvis den årlige løbende ydelse ikke overstiger
15 % af yderens skattepligtige indkomst, dog
kan der årligt fratrækkes 15.000 kr. uanset indkomstens
størrelse.
• Gaver til almenvelgørende eller almennyttige foreninger,
der anvender deres midler til forskning. Der
er fradrag uanset beløbets størrelse.
• Gaver til kulturinstitutioner. Der er fradrag uanset
beløbets størrelse, dog har privatpersoner ikke fradrag
for pengegaver.
© REVITAX
Fælles for de nævnte almenvelgørende eller almennyttige
foreninger er, at gaven kun skattemæssigt kan fratrækkes,
hvis foreningen er godkendt af SKAT.
De nævnte fradragsregler for gaver gælder, uanset
om gaven er ydet af en person eller et selskab. Kan en
hovedaktionær, der ønsker at støtte en godkendt forening,
så lade sit selskab yde gaven i stedet for at han
skal have pengene op af egen lomme?
Gaver til godkendte almenvelgørende
foreninger
I mange år var SKATs praksis, at hovedaktionærer blev
beskattet af en maskeret udlodning på et beløb svarende
til den gave eller løbende ydelse, som selskabet havde
ydet.
I 1995 fik Højesteret mulighed for at tage stilling til
SKATs praksis. Der var tale om et hovedanpartshaverselskab,
som havde forpligtet sig til i mindst 10 år at
betale 5 % af selskabets skattepligtige indkomst til Indre
Mission, der var en forening godkendt af SKAT.
Hovedanpartshaveren betalte også af egen lomme en
årlig gave, der udgjorde maksimumbeløbet for fradrag.
Højesteret udtalte, at det følger af loven, at fradragsretten
for løbende ydelser også gælder for selskaber.
Det forhold, at det er hovedanpartshaverens ideelle interesse
for en forening, der fører til, at selskabet påtager
sig at udrede en løbende ydelse til en godkendt
forening, kan ikke bevirke, at der nægtes fradragsret og
statueres maskeret udlodning. Selskabet havde derfor
fradragsret for den løbende ydelse, og hovedanpartshaveren
skulle ikke beskattes af beløbet.
Efter højesteretsdommen blev SKATs praksis, at
hvis et hovedaktionærselskab ydede en gave til en godkendt
forening, der oversteg årets maksimumgrænse
for fradrag (14.500 kr. i 2012), blev hovedaktionæren
udlodningsbeskattet af det overskydende beløb. Denne
praksis tog Højesteret stilling til i 2009.
Sagen omhandlede et hovedanpartshaverselskab, der
havde ydet en gave på 100.000 kr. til en godkendt almennyttig
forening. Hovedanpartshaveren var blevet
udlodningsbeskattet af den del af gaven, der lå ud over
maksimumgrænsen. Hovedanpartshaverens hustru var