SKATTEINFORMATION jANuAR 2012 - Crowe Horwath International

More documents

Recommendations

Info

14 Hovedaktionærselskaber – gaver og sponsorater rådsafgørelse fra 2011 med en tidligere afsagt højesteretsdom. Højesteret anså her en gave fra et hovedanpartshaverselskab til en professionel fodboldklub for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren. Hovedanpartshaveren var ulønnet direktør og bestyrelsesmedlem i fodboldklubben, hvor han også ejede en aktiepost. Højesteret fandt, at gaven var blevet ydet i kraft af hovedanpartshaverens stilling og for at tilgodese hans personlige interesse for fodboldklubben, som måtte anses for at have et overvejende forretningsmæssigt formål, og ikke et almennyttigt. Hovedanpartshaveren skulle derfor beskattes af den ydede gave på 700.000 kr. Et formål anses for almennyttigt, når det kommer en vis videre kreds til gode, og formålet ud fra den almindelige herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Ud over sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål samt miljømæssige og videnskabelige formål kan også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer skattemæssigt være almennyttige. Forskellen i de to sager beror altså ikke på en bedømmelse af golf sammenlignet med fodbold, men på, at den professionelle fodboldklub i modsætning til golfklubben i overvejende grad varetog erhvervsmæssige interesser. Skatterådets afgørelse synes at betyde, at der er vide rammer for hovedaktionærselskabers mulighed for at give gaver, uden at hovedaktionæren skal beskattes af gavebeløbene, men det er dog en forudsætning, at foreningen er almenvelgørende eller almennyttig, og at der ikke tilfalder hovedaktionæren eller hans familie goder i foreningen som følge af gaven. Sponsorater Sponsorbidrag er bidrag, som en virksomhed yder til eksempelvis sportsfolk, sportsklubber og kulturelle formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af reklame. Sådanne udgifter er normalt fuldt fradragsberettigede som reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som modsvarer størrelsen af det ydede sponsorbidrag. Når en sponsorkontrakt indgås mellem uafhængige parter, hvor virksomheden ikke har nogen relationer til idrætsklubben eller idrætsudøveren, vil © REVITAX virksomheden naturligt sikre sig, at den opnår en reklameværdi, som svarer til sponsorbidraget. I mange tilfælde modtager sponsoren i tillæg til reklameydelsen billetter mv., se nedenfor om ”Tillægsydelser”. En forudsætning for at kunne betragte sponsorbidrag som en fradragsberettiget reklameudgift er, at bidraget ydes primært af reklamemæssige grunde og ikke hovedsageligt af personlig interesse for sponsormodtagerens aktivitet. Der er afsagt en del domme især vedrørende travhestehold, hvor fradrag ud fra et reklamesynspunkt ikke er godkendt. Praksis er på dette område restriktiv. For det første skal der være en klar sammenhæng mellem den reklamemæssige interesse og udgiftens afholdelse. Det skal således kunne sandsynliggøres, at reklamen vil få en positiv effekt i forhold til selskabet, eksempelvis i form af øget omsætning. For det andet kan det af praksis udledes, at adgangen til fradrag indsnævres væsentligt, hvis virksomhedsejeren har en kvalificeret interesse i den aktivitet, foreningen udøver. En kvalificeret interesse kan foreligge i form af medlemskab eller bestyrelsesarbejde i foreningen. Egen eller nærtståendes udøvelse af en idrætsgren kan også være en kvalificeret interesse. Det er dog ikke helt umuligt at få anerkendt, at sponsorbidrag mv. til travheste kan være fradragsberettiget som en reklameudgift. Fra praksis kan nævnes to landsskatteretskendelser. I den ene sag var der tale om et selskab, der drev to herretøjsforretninger. Selskabet fik godkendt fradrag for 50 % af udgiften til travhestehold som reklame. Der blev blandt andet lagt vægt på, at hestene bar navnet på den forretningskæde, som hovedforretningen var tilknyttet, at der kørtes med navn og logo, og at travsporten havde et stort publikum i den pågældende by. Da hovedanpartshaveren også havde en personlig interesse for travløb, blev den anden halvdel af udgiften anset for at være yderligere løn til hovedanpartshaveren. I den anden sag var der tale om et selskab, som drev restaurationsvirksomhed. Selskabet erhvervede en travhest, som bar restaurantens navn. Landsskatteretten
fandt, at det måtte antages, at travhesteholdet havde haft en reklameværdi for selskabets virksomhed. Der blev herved blandt andet henset til, at restaurantens navn indgik i hestens navn, at restaurantens kunder kom fra hele landsdelen, samt at selskabet derudover i vidt omfang var sponsor inden for sport. Der blev endvidere henset til virksomhedens omsætning, de totale reklameudgifter og udgifterne til hesteholdet. Endvidere kunne de i sagen omhandlede udgifter ikke antages at overstige udgiften til en sponsoraftale. De anførte kriterier og afvejninger i de to sager har naturligvis generel gyldighed og kan anvendes i andre sammenhænge. Hovedaktionærselskaber Et hovedaktionærselskab kan som andre virksomheder yde sponsorstøtte og få fradrag som en reklameudgift, men hvis sponsorstøtten gives til et formål, der i et vist omfang afspejler hovedaktionærens private interesser, kan skattemæssigt fradrag helt eller delvis være udelukket. Praksis viser i disse tilfælde, at hovedaktionæren helt eller delvis er blevet beskattet af den af selskabet ydede sponsorstøtte som maskeret udbytte. Begrundelsen i disse sager er typisk, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem udgiftens afholdelse og driften i selskabet til, at der er tale om en reklameudgift. Udbyttebetragtningen har især været fremtrædende i de situationer, hvor et selskab yder sponsorbidrag til idrætsklubber eller foreninger, som hovedaktionæren eller hans børn deltager aktivt i. Et selskab indgik en sponsoraftale med hovedaktionærens 14-årige datter, der dyrkede ridning. Selskabet skulle i en 5-årig periode betale datteren 20.000 kr. i det første år og 15.000 kr. årligt i de efterfølgende år til uddannelse, transport, stævnedeltagelse, udstyr og andet, som havde til formål at forbedre præstationen for såvel hest som rytter. Til gengæld for sponsorbidraget skulle selskabets navn altid bæres af enten hest eller rytter ved stævner i ind- og udland. Der blev forudsat årlig deltagelse i mindst 5 stævner. Højesteret fandt, at sponsorstøtten ikke var en fradragsberettiget reklameudgift. Sponsorstøtten var derimod maskeret udlod- Hovedaktionærselskaber – gaver og sponsorater ning til hovedaktionæren, da sponsoratet ikke blev ydet af hensyn til selskabets løbende drift, men udelukkende for at tilgodese hovedaktionærens datters interesse for ridesport. Et selskab havde afholdt en udgift på 148.070 kr. til dækning af underskuddet ved en ride klubs opførelse af en ridehal og havde fratrukket beløbet som en reklameudgift. Hovedaktionæren var formand i rideklubben. Skattemyndighederne ville kun anerkende en skønsmæssig andel på 20.000 kr. som en fradragsberettiget reklameudgift. På trods af, at selskabets donation havde skabt betydelig presseomtale, og at selskabet i øvrigt sponsorerede idrætten, fandt landsretten, at det overvejende motiv havde været at støtte rideklubben frem for at opnå reklame. Afholdelse af reklameudgifter til et formål, der i et vist omfang afspejler hovedaktionærens private interesser, fører dog ikke altid til beskatning af hovedaktionæren. Fra praksis kan nævnes en sag for Vestre Landsret i 1998. Rotovent A/S havde anskaffet en kapsejladsbåd, der fik navnet Rotovent. Hovedaktionæren var sejlsportsmand, men havde ikke sejlet med selskabets båd. Sejlbåden vandt flere kapsejladser, hvilket gav omtale i såvel radio som fjernsyn. Hovedaktionæren var blevet beskattet af halvdelen af de af selskabet fratrukne udgifter til køb af sejlbåden. Landsretten godkendte selskabets samlede udgift som en reklameudgift, blandt andet med den begrundelse, at hovedaktionæren ikke havde deltaget i kapsejladser med båden og heller ikke tidligere selv havde sejlet kapsejladser på højere niveau, og at båden var uegnet til andet end kapsejlads. Tillægsydelser I tilknytning til et sponsorat modtager virksomheden ofte en række tillægsydelser. Det kan eksempelvis være frit medlemskab, sæsonkort, VIP-kort, fribilletter, fri deltagelse i spisning og arrangementer eller de såkaldte sponsorture. Moms Hovedreglen er, at moms af tillægsydelserne ikke kan fratrækkes. © REVITAX 15
Page 1 and 2: SKATTEINFORMATION jANuAR 2012
Page 3 and 4: Skatteinformation Januar 2012 Foto
Page 5 and 6: Landsretsdomme ....................
Page 7 and 8: Ved frivillig indbetaling af restsk
Page 9 and 10: Skattefinansieret vedvarende energi
Page 11 and 12: Eksempel Familien Sørensen investe
Page 13 and 14: Rimfrost i Gribskov Skattefinansier
Page 15: medlem af foreningen og fungerede s
Page 19 and 20: Skybrud i København Hovedaktionær
Page 21 and 22: onsudgift. Der var tale om en virks
Page 23 and 24: I ganske få tilfælde er festligho
Page 25 and 26: man være indstillet på, at der he
Page 27 and 28: Godtgørelse Godtgørelse i alt God
Page 29 and 30: markedsføres som ”gratis”, und
Page 31 and 32: Forår i København Moms ved salg o
Page 33 and 34: fon, hvis der undtagelsesvis er for
Page 35 and 36: Selvstændigt erhvervsdrivende Selv
Page 37 and 38: Solnedgang over Københavns søer N
Page 39 and 40: leje i fire år. Højesteret fandt,
Page 41 and 42: Sommer i Danmark - udsigt over Stor
Page 43 and 44: tierne udgjorde på dette tidspunkt
Page 45 and 46: Foto © Scandinavian StockPhoto / K
Page 47 and 48: Nyborg Havn i vinterskrud Byretsdom
Page 49 and 50: ikke indeholdt noget forsikringsele
Page 51 and 52: Skatteinformation januar 2012 © Re

SKATTEINFORMATION jANuAR 2012 - Crowe Horwath International

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?