Energikrisen 1973 - Danmarks Tekniske Museum

More documents

Recommendations

Info

kunne gå i en anden retning. Der er f.eks. ingen pointe i at sige: Hvad nu, hvis Napoleon havde atombomber eller spekulere i tidligere omtalte film om hangarskibet U.S.S. Nimitz, der ændrede 2. verdenskrig. Det handler om at finde de punkter i historien, hvor aktører havde reelle valgmuligheder mellem forskellige udviklingsscenarier. Heri ligger også genrens største svaghed. Den bliver meget fokuseret på markante begivenheder, som regel i forbindelse med krige og krisesituationer. Hvad nu, hvis kronprins Frederik havde allieret sig med England i starten af 1800-tallet, 2 eller hvis Krutjzov ikke havde valgt at lade skibene vende om i forbindelse med Cubakrisen i 1962? Det er i disse ”åbne situationer”, hvor afgørelsen ikke er givet på forhånd, at udfaldet kunne være anderledes. For at vende tilbage til overskriften på denne artikel er det derfor ikke reelt at påstå, at en kop Nescafé kunne have ændret danmarkshistorien. Der var mange flere og komplekse årsager end den kiksede lancering af Hope Whisper til, at elbilen ikke fik sit gennembrud i det 20. århundrede. Men den kontrafaktiske historieformidling kan gøres os bevidste om historien. En dansk historiker, Bernhard Eric Jensen, har defineret historiebevidsthed med de centrale begreber: fortidstolkning, samtidsforståelse og fremtidsforventning. 3 Dannelsen af historiebevidsthed fordrer oplevelse og indlevelse, medleven og engagement. Det åbner op for en diskussion og perspektivering af, at vores fremtid er et produkt af vores fortid, og her bliver ændringer i fortiden en vigtig brik i forståelsen af vores nutid. Aktualiteten bliver således sat i centrum. Og den kontrafaktiske metode kan være et vigtigt erkendelsesmæssigt værktøj til at forstå, hvorfor verden ser ud, som den gør. Historien bliver levende og nyttig. Vi forstår, at ændringer i fortiden har indflydelse på nutiden og dermed også på, hvad der vil ske i fremtiden. Det er netop en pay-off situation, som især skolebørn kan forholde sig til. De ser gerne at fortiden har nytte: – ”hvad kan jeg bruge det til i dag?”. 41
Energikrisen 1973 Energikrisen i 1973 er fra 2009 en del af Undervisningsministeriets historiekanon og et emne, som skoletjenesten på Teknisk Museum derfor har valgt at inddrage i vores undervisningstilbud. Med inspiration fra den øgede fokusering på energi, klima og CO2 udledning har vi udviklet et forløb til skoleklasser med udgangspunkt i den kontrafaktiske metode. Vi tager spørgsmål op som: Hvad nu, hvis vi ikke havde været afhængige af olie på samme måde som i dag? Hvad nu, hvis elbilen havde været fremtiden, som en artikel i Illustreret Tidende forudsagde allerede i 1902: ”Den dag vil komme, da benzinmotoren til vognbrug vil være henvist til et museum”? Vi ville have en anden form for infrastruktur, hvor el-opladningsstationer ville være fremherskende i stedet for benzinstationer, og vi ville ikke længere være afhængige af olie. Mange skolebørn i dag er ikke klar over, at energiproblematikken ikke er ny, og at vi længe før energikrisen i 1973 havde fokus på vores forsyningssikkerhed og afhængighed af energi. Under 2. verdenskrig blev tørv for en tid en væsentlig del af Danmarks brændselsforsyning, og man ombyggede biler, så de ikke var afhængige af olie. Blandt andet ombyggede Ellehammer sin bil til at køre på elektricitet fra en vindmølle, og han arbejdede og tog patent på en motor, der kunne køre på kartoffelsprit. Hvad nu, hvis Ellehammer ikke blot havde været en god opfinder, men også havde valgt at koncentrere sig om denne opfindelse? Kan det så være, at hans tanker om biobrændsel var slået igennem i efterkrigstiden, og den jyske hede i dag var plantet til med kartofler? Ellehammer beskæftigede sig i øvrigt allerede i 1920´erne med det store, og også i dag aktuelle, spørgsmål: Hvordan kan vi producere energi til ”Aflastning af Kulforbruget”, og han anså vindkraften som et middel til ”Gavn for Menneskeslægten”. 4 Under krigen og i 1970´erne var det ydre omstændigheder, der ændrede vores energivaner. Manglen på kul, koks og olie tvang os til at tænke alternativt. Men da energimanglen var overstået, og vi igen havde let adgang til fossile brændstoffer, glemte vi hurtigt nogle af de erfaringer, vi havde gjort os. Energikrisen i 1973 øgede dog vores fokus på og udvikling af alternative 42
Page 1 and 2: Hvad nu hvis? Eller: Da en kop Nesc
Page 3 and 4: Sommerfugleeffekten og økonomisk h
Page 5: Kontrafaktisk historieformidling St
Page 9 and 10: skift og mindre støj. Vejnettet va
Page 11: amerikanske bombefly, og ville Sadd

Energikrisen 1973 - Danmarks Tekniske Museum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?