noter/Forskning om og med mennesker.pdf - RASMUSSEN / Data

Indhold
Kapitel 1 Indledning ............................................ 3
1.1. Generelt .......................................................................3
1.2. Læsevejledning...........................................................3
1.3. Kundskab er afmagt ..................................................3
Kapitel 2 Forskningstyper................................... 4
2.1. Den beskrivende forskningstype .............................4
2.2. Den forklarende forskningstype ..............................4
2.3. Den forstående forskningstype................................4
2.4. Den handlingsrettede forskningstype.....................4
Kapitel 3 Fra paradigmer til forskningstyper.... 5
3.1. Begrebet paradigme..................................................5
3.2. Et nutidigt eksempel på paradigmer og deres
betydning inden for sundhedsområdet ....................5
3.3. Samfundsvidenskabelige paradigmer ....................5
3.3.1. Det positivistiske paradigme .......................................5
3.3.2. Det fortolkningsvidenskabelige paradigme................5
3.3.3. Kritisk teori ...................................................................5
Kapitel 4 Forskningsprocessen – formål,
problemformulering, teori og design. 6
4.1. Forskningsprocessens faser og projektbeskrivelse6
4.2. Emnevalg og emneafgrænsning ..............................6
4.3. Formål og primære målgruppe................................6
4.4. Problemformulering...................................................6
4.5. Begrebsdefinitioner ...................................................6
4.6. Det teoretiske rum.....................................................6
4.7. Forskningsdesign .......................................................6
4.7.1. Survey design: ..............................................................7
4.7.2. Felteksperiment design ...............................................7
4.7.3. Case studie design.......................................................7
4.7.4. Aktionsforskning og formativ evaluering ....................7
4.7.5. Et blandet forskningsdesign........................................7
4.8. Valg af enheder...........................................................7
4.9. Strategier for udvælgelse af stikprøver og cases..7
Kapitel 5 Forskningsprocessen –
dataindsamlingsmetoder.................... 8
5.1.1. Kvantitative eller kvalitative metoder .........................8
5.1.2. Strukturerede og ikke-strukturerede dataindsamlinger
.................................................................................................8
5.1.3. Retrospektivt, statisk eller prospektivt perspektiv.....8
5.1.4. Forskerstyret og deltagerstyret dataindsamling ........8
5.2. Tre hovedgrupper af metoder og deres grad af
strukturering.................................................................8
5.2.1. Spørgemetoder ............................................................8
5.2.2. Observationsmetoder ..................................................8
5.2.3. Dokumentarmetode.....................................................8
5.3. Det strukturerede spørgeskema..............................8
5.4. Den kvalitative forskningsinterview ........................8
5.4.1. Styrker og krav .............................................................8
5.4.2. Interviewet som meningskonstuerende .....................8
5.5. Fokusgruppeinterview ...............................................9
5.5.1. Historik og anvendelse ................................................9
5.5.2. Styrker og svagheder ved fokusgruppeinterview .......9
5.5.3. Afgrænsning af population, udvælgelse af deltagere
og valg af lokalitet...................................................................9
5.5.4. Udarbejdelse af interviewguide...................................9
5.5.5. Valg af moderator (ordstyrer) ......................................9
5.5.6. Gennemførelse af fokusgruppeinterview ...................9
Kapitel 6 Forskningsprocessen – Dataklargøring,
analyse- og fortolknigsmetoder .......10
6.1. Dataklargøring......................................................... 10
6.1.1. Fra registrering til tabel ............................................ 10
6.1.2. Fra registrering til materialeuddrag......................... 10
6.2. Analyse og fortolkning............................................ 10
6.2.1. Analyse overfor fortolkning....................................... 10
6.2.2. Analyse i en kvantitativ undersøgelse ..................... 10
6.2.3. Fortolkning i en kvalitativ undersøgelse .................. 10
6.2.4. Resultater, diskussion og anbefalinger ................... 10

RET & SAMFUND Kapitel 1-Indledning
Kapitel 1 Indledning
1.1. 1.1. Generelt
Generelt
Det drejer sig ikke om at ophøje bestemte forskningsmetoder til at være guddommelige, men man skal
kunne dens force og dens begrænsninger.
1.2. 1.2. Læsevejledning
Læsevejledning
Kap 2,3 er videnskabsteoretiske og metodetekniske. Kap 4-7 fører læseren gennem
forskningsprocessens forskellige faser.
1.3. 1.3. Kundskab Kundskab er er afmagt
afmagt
Da vi aldrig ved nok, er at tro man har kundskab afmagt overfor omverden, man prøver
at sætte den i bås.
3

RET & SAMFUND Kapitel 2-Forskningstyper
Kapitel 2 Forskningstyper
Forskningstyper: den beskrivende, den forklarende, den forstående, den handlingsrettede.
2.1. 2.1. Den Den beskrivende beskrivende forskningstype
forskningstype
Kernespørgsmålet: Dykke ned og opdele data ”Hvordan fordeler X sig på Y” Fx: Hvordan
fordeler Danmarks befolkning sig på køn, på medicinforbrug, på beskæftigelse. Meget
Pålidelighed, reliabilitet, vil sige at forskeren skal være neutral, at han ikke påvirker
forsøget.
Gyldigt, forskeren måler faktisk det som hans teori siger han vil måle
Præcist, hvor nøjagtigt måler han, med gram eller milligram.
Generaliserbart, om det synes givet at stikprøven vil være generaliserbar for den samlede
befolkning som man undersøger.
Det dominerende perspektiv er ekspertens, da det er ham som formulerer
problemstillingen. Det er også ham som præsenterer dataene.
Relationen mellem forsker og udforskede er præget af afstand og værdineutralitet, ellers
vil kvalitetskriterierne ikke kunne opfyldes.
2.2. 2.2. Den Den forkl forklarende forkl arende forskningstype
forskningstype
Kernespørgsmålet: årsags-virkningsforhold ”Hvilke X er årsag til Y?” eller ”Hvilke Y er
konsekvenser af X?”
Disse er typisk eksperimentelle og ofte bruges også en kontrolgruppe.
Årsager og virkninger skal være beskrevet gyldigt, pålideligt, præcist og relevant, og
sandsynligt at kunne generalisere, og desuden årsags-virkningsforholdet.
2.3. 2.3. Den Den forstående forstående forstående forskningstype
forskningstype
forskningstype
Man prøver at forstå hvad subjektet er for noget. ”Hvad er X?”
Fortolkning er en dialektisk proces mellem at afdække (forklar) og at tilegne (forstå). Der
er et større krav om indlevelse i det undersøgte subjekt, man kan ikke blot distancere sig.
En fare ved de forstående undersøgelser ligger i en forskers manglende respekt for den
udforskede mening.
Erkendelsesinteressen i den forstående undersøgelsestype indeholder en stræben efter at
give mening og forståelse, at formidle tradition.
Resultaterne af fortolkningen kan ikke verificeres, men kan være genstand for
argumentation og diskussion.
2.4. 2.4. Den Den handlingsrettede handlingsrettede forskningstype
forskningstype
Kernespørgsmålet: ”Hvordan udvikler aktører handlinger ud fra viden, som
tilegnes/formidles under forskningsprocessen?”
De typiske design inden for den handlingsrettede forskning er aktionsforskning og
formativ (udviklingsorienteret) evaluering.
Det forudsættes at den andre forskningstyper har fundet sted, da man kun kan lave
handlingsrettet f. på baggrund af en allerede erkendt viden om subjekt.
4

RET & SAMFUND Kapitel 3-Fra paradigmer til forskningstyper
Kapitel 3 Fra paradigmer til
forskningstyper
3.1. 3.1. Begrebet Begrebet paradigme
paradigme
Et paradigme definere en forskningsmetode og dermed en verdens anskuelse.
At ”være i” et paradigme er ligesom at have taget nogle bestemte briller på. Bliver man
bedt om at prøve en anden mands briller, vil verden kunne blive tåget, og man selv
irriteret. Man føler sig hjemme med sine egne briller på.
Paradigme:
a) Forskernes grundlæggende syn på deres forskningsemne, fx en læges
sygdomsopfattelse.
b) Forskernes videnskabsopfattelse, fx forskningsopgaver der bør prioriteres, og hvilke
metoder der bør anvendes.
3.2. 3.2. Et Et nutidigt nutidigt eksempel eksempel på på paradigmer paradigmer og og deres deres betydning betydning in inden in den for
sundhedsområdet
sundhedsområdet
sundhedsområdet
Hvis man forsøger at skabe et skift fra et gammelt paradigme, er der godt at have et bedre
på hånden så folk ved hvad de skal gå efter. I sundhedsvæsnet ville det være godt med et
skift fra ”det mekanistiske objektiverende paradigme” til ”det subjektorienterede
praksisparadigme”.
3.3. 3.3. Samfundsvidenskabelige Samfundsvidenskabelige paradigmer
paradigmer
3.3.1. Det positivistiske paradigme
”Det positivistiske-analytiske paradigme lægger vægt på testning, empirisk iagttagelse, på
det objektiverende, værdineutrale, på systemmekanismer og lovmæssigheder.
Nogle tror på en enhedsvidenskabideal, så al forskning uanset hvad man forsker i så kan
det gøres efter samme metode.
3.3.2. Det fortolkningsvidenskabelige paradigme
”Hvor naturvidenskaberne er lovmæssigheds- og forklaringssøgende (nomotetiske) på
basis af eksperimentelle iagttagelsesmetoder, er åndsvidenskaberne orienteret mod
dybtgående og indlevende forståelse af unikke fænomener på basis af hermeneutisk
fortolkning (idiografisk)”.
Den fortolkningsvidenskabelige tilgang bygger på en antagelse om, at en udtømmende
forståelse af menneskelige og sociale handlingsforløb kan opnås ved at fortolke og
sammenføje den præbevidsthed og bevidsthed, der allerede ”ligger” hos folk, til et
meningsfuldt hele.
3.3.3. Kritisk teori
Arbejder både med det bevidste og det ubevidste hos subjektet, men forholder sig kritisk
til subjektet. Der er derfor en større grad af kommunikation mellem forsker og objekt, da
begge antages at have meninger som skal udtrykkes i forskningen.
5

RET & SAMFUND Kapitel 4-Forskningsprocessen – formål, problemformulering, teori og design
Kapitel 4 Forskningsprocessen –
formål, problemformulering,
teori og design
4.1. 4.1. Forskningsprocessens Forskningsprocessens faser faser og og projektbeskrivelse
projektbeskrivelse
Forskningsprocessens hovedfaser kendetegner alle forskningstyper:
(i) Emnevalg og –afgrænsning
c) Formål og primære målgruppe
d) Problemformulering
e) Begrebsdefinitioner
f) Det teoretiske rum
g) Forskningstyper
h) Forskningsdesign
i) Valg af enheder
j) Strategier for udvælgelse af stikprøver og cases
k) Dataindsamlingsmetoder
l) Analyse/-fortolkningsmetoder
m) Resultater
n) Konsekvenser
o) Formidling og anvendelse af samfundsforskning
Det er normalt ikke forskerens opgave at sørge for at hans forskning også kan anvendes.
4.2. 4.2. Emnevalg Emnevalg Emnevalg og og emneafgrænsning
emneafgrænsning
emneafgrænsning
God idé med personlige kontakter.
4.3. 4.3. Formål Formål og og primære primære primære målgruppe
målgruppe
Hvad skal undersøgelsen bruges til, og hvem skal bruge den.
4.4. 4.4. Problemformulering
Problemformulering
Problemstillinger skal helst:
(i) Peger på hvide pletter på videnskortet
p) Udfordrer gængs og almindelig accepteret viden ved at stille nye og provokerende
spørgsmål
q) Er udviklet på baggrund af et teori- og modelarbejde
Endvidere er problemstillinger bedre jo højere grad de:
(i) Dækker formålet med undersøgelsen (hvem skal bruge undersøgelsens
resultater til hvad?)
r) Er realistiske at besvare i forhold til undersøgelsens ressourcer.
4.5. 4.5. Begrebsdefinitioner
Begrebsdefinitioner
Man skal være nøjagtig med sine begreber, og sørge for at alle er enige om hvad man
mener med et begreb. Uenighed om forskningsresultaterne kan netop bunde i, at
begrebsdefinitionernes gyldighed vurderes forskelligt af forsker, udforskede og
opdragsgiver.
4.6. 4.6. Det Det teoretiske teoretiske rum
rum
Forskel mellem teori og model. Man kan nemt bruge flere teorier på samme model. Teorier
er forskellige virkelighedsopfattelser.
Man skal have fat i nogle teorier, eller vinkler, på det emne man er ved at behandle.
4.7. 4.7. Forskningsdesign
Forskningsdesign
Til hver forskningstype svarer et typisk design, men at flere forskellige design var mulige
for en given forskningstype.
6

RET & SAMFUND Kapitel 4-Forskningsprocessen – formål, problemformulering, teori og design
4.7.1. Survey design:
Stikprøveundersøgelse, hvor man ved enquete (udsendt spørgeskema) eller ved
telefoninterview stiller en kategori af mennesker en serie spørgsmål med overvejende faste
(forhåndsdefinerede) svarkategorier.
Fordele er at man hurtigt og relativt billigt får mange oplysninger fra mange mennesker.
Ulemper er at man må afgrænse sig til enkle og entydige spørgsmål, som let kan
besvares, og at det er vanskeligt at indfange udvikling over tid, selv om panelsurvey (med
gentagne målinger af samme personer) kan råde bod herpå.
Det kritiske punkt i et survey, at opnå høj svarprocent af hensyn til generaliserbarhed, er
endvidere vanskeligt og ressourcekrævende.
4.7.2. Felteksperiment design
Er en virkningsfuld fremgangsmåde til at dokumentere årsag-virknings relationer.
De er svære at implementere hvis det foregår udenfor et laboratorium med mus, men hvis
man får et positivt resultat er det en meget sikker indikation.
4.7.3. Case studie design
Kan defineres som en metode til at studere et komplekst tilfælde, og er baseret på en
dybtgående forståelse af tilfældet opnået ved omfattende beskrivelse og analyse af
tilfældet taget i sin helhed og i sin sammenhæng (kontekst).
Et ”komplekst” tilfælde vil sige, at input og output ikke kan relateres let og sikkert.
Grunden til at anvende case studie er fordi det ellers vil være vanskeligt at opnå en
dækkende og fyldestgørende forståelse for tilfældet.
Svagheden ved case studie design er, at man koncentrerer undersøgelsen om et eller få
tilfælde og derved mister i bredde, hvad der vindes i dybde.
4.7.4. Aktionsforskning og formativ evaluering
Denne må forstås som et overgribende design. Dvs. at man i en undersøgelse af den
handlingsrettede forskningstype kan anvende case studie og survey design, men
derudover skal man tilrettelægge den løbende kommunikation mellem forsker og
udforskede og dermed den måde, forskningens resultater løbende tilbageføres til praksis.
Aktionsforskningen var oprindeligt udsprunget af organisations- og ledelsesforskning i
England i 1950’erne, og blev taget op af den kritiske samfundsforskning i 1970’erne i
Skandinavien.
Formativ evaluering har sin rod i evalueringsforskningen i USA og er knyttet til
samarbejdet mellem evaluator og praktikere for løbende at forbedre et bestemt program
eller projekt.
I praksis forbindes aktionsforskningen med et kraftigere engagement fra forskerens side i
praktiske forbedringer.
Vanskelighederne ved disse design er især knyttet til to forhold. Forskerne kan blive så
involveret i praksisfeltet at de bliver blinde for svagheder i praksis. En anden
vanskelighed er, at et stærkt praksisfelt kan (mis-)bruge forskningen, som ikke er
rimelige i forhold til andre aktører. Forskerne afkræves en betydelig robusthed i forhold til
forskellige interesser, må fastholde sin primære rolle som forsker og samtidig forvalte flere
biroller.
4.7.5. Et blandet forskningsdesign
Man kan sige, at det at arbejde med flere forskningsdesign kan bidrage til at sikre en
bedre gyldiggørelse af resultater.
4.8. 4.8. Valg Valg af af af enheder
enheder
Ved en enhed forstås her ethvert fænomen, man vil indsamle oplysninger om, det være
sig tekster, recepter, personer, grupper, organisationer, aktiviteter, tidsintervaller osv.
4.9. 4.9. Strategier Strategier for for udvælgelse udvælgelse udvælgelse af af stikprøver stikprøver og og cases
cases
Stikprøve kan være tilfældig eller en stratificeret.
Cases kan være: ekstreme/afvigende, maksimum variation, kritiske, paradigmatiske.
7

RET & SAMFUND Kapitel 5-Forskningsprocessen – dataindsamlingsmetoder
Kapitel 5 Forskningsprocessen –
dataindsamlingsmetoder
Inden dataindsamlingsmetoder vælges, må vi tilbage til de problemstillinger, vi har
formuleret, og vi må så vurdere, hvilke dataindsamlingsmetoder der er relevante og
brugbare for at få problemstillingerne belyst.
5.1.1. Kvantitative eller kvalitative metoder
Hvor man enten forsøger at sætte tal på alt, eller man forsøger at definere fænomenet.
En kombination af forskellige dataindsamlingsmetoder er blevet kendt under betegnelsen
metodetriangulering.
5.1.2. Strukturerede og ikke-strukturerede dataindsamlinger
De strukturerede er karakteriseret ved faste specifikke spørgsmål, lukkede svarkategorier
som er udarbejdet på forhånd.
De ikke-strukturerede varierer fra det åbne til de kun lidt specificerede spørgsmål. Der
kan i dialogen arbejdes med den hermeneutiske dialektik på flere forståelsesniveauver,
med større eller mindre grad af introspektion, empati og indlevelsesevne fra forskerens
side.
5.1.3. Retrospektivt, statisk eller prospektivt perspektiv
I en retrospektiv undersøgelse indsamles oplysninger om forhold på forskellige
tidspunkter tilbage i tiden.
I en statisk undersøgelse (også kaldet tværsnitsundersøgelse) søges oplysninger om
forhold på et bestemt tidspunkt, eller i et kortere interval.
I en prospektiv undersøgelse er man interesseret i at indsamle oplysninger på flere
tidspunkter fremover i tiden (regnet fra undersøgelsesstarten).
5.1.4. Forskerstyret og deltagerstyret dataindsamling
Den interaktive forskningsproces er karakteriseret ved en forskning, der som den
deltagerstyrede forskning tager udgangspunkt.
5.2. 5.2. Tre Tre hovedgrupper hovedgrupper af af metoder metoder og og deres deres grad grad grad af af strukturering
strukturering
strukturering
5.2.1. Spørgemetoder
Svaghed er at man kun kan få noget at vide om hvad folk ved.
Ved høj grad af strukturering kan man spørge mange og opnå stor grad af
generaliserbarhed. Ved lav strukturering kan man få stor indsigt men i få tilfælde.
5.2.2. Observationsmetoder
Ved observation kan forskeren selv danne sig sit eget indtryk uafhængigt af begreber og
skriftlige beretninger.
Ved høj/lav struktur menes i hvor høj grad forskeren allerede havde dannet sig et billede
af hvad som skulle undersøges.
5.2.3. Dokumentarmetode
Den omfatter alle former for anvendelse af skriftlige, billedmæssige og andre materialer,
som er tilvejebragt med andet formål for øje end den aktuelle undersøgelse.
5.3. 5.3. Det Det strukturerede strukturerede spørgeskema
spørgeskema
Der er mange til man skal tage hensyn til for at vurdere et spørgeskema. Dens åbenhed,
om den er tilstrækkelig udtømmende og dækkende.
5.4. 5.4. Den Den kvalitative kvalitative forskningsinterview
forskningsinterview
Centralt for det kvalitative forskningsinterview er den forskedes perspektiv, den
udforskedes stemme.
5.4.1. Styrker og krav
Større grad af dialog
5.4.2. Interviewet som meningskonstuerende
Især ved geninterview kan man se en mening komme til verden.
8

RET & SAMFUND Kapitel 5-Forskningsprocessen – dataindsamlingsmetoder
5.5. 5.5. Fokusgruppeinterview
Fokusgruppeinterview
5.5.1. Historik og anvendelse
Fra 1930 USA. Giver mere autentiske data da forskeren ikke kan styre en hel gruppe så
godt som hvis det var en enkeltperson interview.
5.5.2. Styrker og svagheder ved fokusgruppeinterview
Fokusgruppeinterview er et mildt styret interview med normalt 8-12 deltagere, som
koncentrer sig om et bestemt, afgrænset emne.
En vigtig fordel ved fokusgruppeinterview er, at det er en billig og hurtig måde at
indsamle oplysninger fra flere personer på et ret detaljeret niveau.
Fordel: interaktionen i gruppen stimulerer til ægte og nuancerede udsagn, virker som
kontrol på ekstreme eller usande oplysninger.
5.5.3. Afgrænsning af population, udvælgelse af deltagere og valg af lokalitet
Ja det skal selvfølgelig være sagsrelevant.
5.5.4. Udarbejdelse af interviewguide
Der kan opstilles to tommelfingerregler for rækkefølgen af spørgsmål. Den første lyder: fra
de generelle spørgsmål til de mere specifikke for at undgå, at diskussionen for hurtigt
indsnævrer sig. Den anden lyder: fra de spørgsmål der er mest centrale for
undersøgelsens problemstilling til de mindre centrale.
5.5.5. Valg af moderator (ordstyrer)
Ofte vælges en professionel som fx en psykolog.
5.5.6. Gennemførelse af fokusgruppeinterview
Ja, tingene skal være forberedt fra før interviewet går i gang.
9

RET & SAMFUND Kapitel 6-Forskningsprocessen – Dataklargøring, analyse- og fortolknigsmetoder
Kapitel 6 Forskningsprocessen –
Dataklargøring, analyse- og
fortolknigsmetoder
6.1. 6.1. Dataklargøring
Dataklargøring
Data skal bearbejdes for at belyse undersøgelsens problemstillinger.
6.1.1. Fra registrering til tabel
6.1.2. Fra registrering til materialeuddrag
6.2. 6.2. Analyse Analyse og og fortolkning fortolkning
fortolkning
6.2.1. Analyse overfor fortolkning
6.2.2. Analyse i en kvantitativ undersøgelse
”Analyse” er græsk og betyder opløsning eller opdeling af noget sammensat i mindre
bestanddele.
6.2.3. Fortolkning i en kvalitativ undersøgelse
”Fortolkning” betyder oversættelse fra et sprog til et andet, at give en forklaring, udrede,
udlægge eller udtyde. Den skal finde/skabe helhed, mønstre, få puslespil til at gå op.
Man kan bruge fx følgende fortolkningsniveauer: den interviewedes selvforståelse,
forskerens commen sense fortolkning (forskeren i forgrunden), forskerens teoretiske
fortolkning.
De uddrag/citater som skal vælges er: de typiske, de mest indsigtsfulde, de
konfronterende, de modsigende, de der dækker variationerne, forskelle – fællestræk.
Hvor mange citater afhænger stort set af dokumentationskrav og krav til overskuelighed.
6.2.4. Resultater, diskussion og anbefalinger
Man kan perspektivere og komme ind på nogle mulige praktiske konsekvenser af
fundene, eller anskuer resultaterne under forskellige synsvinkler.
10