noter/Forskning om og med mennesker.pdf - RASMUSSEN / Data

More documents

Recommendations

Info

RET & SAMFUND Kapitel 5-Forskningsprocessen – dataindsamlingsmetoder Kapitel 5 Forskningsprocessen – dataindsamlingsmetoder Inden dataindsamlingsmetoder vælges, må vi tilbage til de problemstillinger, vi har formuleret, og vi må så vurdere, hvilke dataindsamlingsmetoder der er relevante og brugbare for at få problemstillingerne belyst. 5.1.1. Kvantitative eller kvalitative metoder Hvor man enten forsøger at sætte tal på alt, eller man forsøger at definere fænomenet. En kombination af forskellige dataindsamlingsmetoder er blevet kendt under betegnelsen metodetriangulering. 5.1.2. Strukturerede og ikke-strukturerede dataindsamlinger De strukturerede er karakteriseret ved faste specifikke spørgsmål, lukkede svarkategorier som er udarbejdet på forhånd. De ikke-strukturerede varierer fra det åbne til de kun lidt specificerede spørgsmål. Der kan i dialogen arbejdes med den hermeneutiske dialektik på flere forståelsesniveauver, med større eller mindre grad af introspektion, empati og indlevelsesevne fra forskerens side. 5.1.3. Retrospektivt, statisk eller prospektivt perspektiv I en retrospektiv undersøgelse indsamles oplysninger om forhold på forskellige tidspunkter tilbage i tiden. I en statisk undersøgelse (også kaldet tværsnitsundersøgelse) søges oplysninger om forhold på et bestemt tidspunkt, eller i et kortere interval. I en prospektiv undersøgelse er man interesseret i at indsamle oplysninger på flere tidspunkter fremover i tiden (regnet fra undersøgelsesstarten). 5.1.4. Forskerstyret og deltagerstyret dataindsamling Den interaktive forskningsproces er karakteriseret ved en forskning, der som den deltagerstyrede forskning tager udgangspunkt. 5.2. 5.2. Tre Tre hovedgrupper hovedgrupper af af metoder metoder og og deres deres grad grad grad af af strukturering strukturering strukturering 5.2.1. Spørgemetoder Svaghed er at man kun kan få noget at vide om hvad folk ved. Ved høj grad af strukturering kan man spørge mange og opnå stor grad af generaliserbarhed. Ved lav strukturering kan man få stor indsigt men i få tilfælde. 5.2.2. Observationsmetoder Ved observation kan forskeren selv danne sig sit eget indtryk uafhængigt af begreber og skriftlige beretninger. Ved høj/lav struktur menes i hvor høj grad forskeren allerede havde dannet sig et billede af hvad som skulle undersøges. 5.2.3. Dokumentarmetode Den omfatter alle former for anvendelse af skriftlige, billedmæssige og andre materialer, som er tilvejebragt med andet formål for øje end den aktuelle undersøgelse. 5.3. 5.3. Det Det strukturerede strukturerede spørgeskema spørgeskema Der er mange til man skal tage hensyn til for at vurdere et spørgeskema. Dens åbenhed, om den er tilstrækkelig udtømmende og dækkende. 5.4. 5.4. Den Den kvalitative kvalitative forskningsinterview forskningsinterview Centralt for det kvalitative forskningsinterview er den forskedes perspektiv, den udforskedes stemme. 5.4.1. Styrker og krav Større grad af dialog 5.4.2. Interviewet som meningskonstuerende Især ved geninterview kan man se en mening komme til verden. 8
RET & SAMFUND Kapitel 5-Forskningsprocessen – dataindsamlingsmetoder 5.5. 5.5. Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview 5.5.1. Historik og anvendelse Fra 1930 USA. Giver mere autentiske data da forskeren ikke kan styre en hel gruppe så godt som hvis det var en enkeltperson interview. 5.5.2. Styrker og svagheder ved fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview er et mildt styret interview med normalt 8-12 deltagere, som koncentrer sig om et bestemt, afgrænset emne. En vigtig fordel ved fokusgruppeinterview er, at det er en billig og hurtig måde at indsamle oplysninger fra flere personer på et ret detaljeret niveau. Fordel: interaktionen i gruppen stimulerer til ægte og nuancerede udsagn, virker som kontrol på ekstreme eller usande oplysninger. 5.5.3. Afgrænsning af population, udvælgelse af deltagere og valg af lokalitet Ja det skal selvfølgelig være sagsrelevant. 5.5.4. Udarbejdelse af interviewguide Der kan opstilles to tommelfingerregler for rækkefølgen af spørgsmål. Den første lyder: fra de generelle spørgsmål til de mere specifikke for at undgå, at diskussionen for hurtigt indsnævrer sig. Den anden lyder: fra de spørgsmål der er mest centrale for undersøgelsens problemstilling til de mindre centrale. 5.5.5. Valg af moderator (ordstyrer) Ofte vælges en professionel som fx en psykolog. 5.5.6. Gennemførelse af fokusgruppeinterview Ja, tingene skal være forberedt fra før interviewet går i gang. 9
Page 1: Indhold Kapitel 1 Indledning ......
Page 4 and 5: RET & SAMFUND Kapitel 2-Forskningst
Page 6 and 7: RET & SAMFUND Kapitel 4-Forskningsp
Page 10: RET & SAMFUND Kapitel 6-Forskningsp

noter/Forskning om og med mennesker.pdf - RASMUSSEN / Data

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?