Franz Pander

Om Søndagen gik Giovanni hjem.
Side 18
Brødrene blev støjende glade, da de saá ham, de faldt ham om Halsen og kyssede
ham. Og lidt efter sad de alle tre og saá paa hinanden, og de vidste ikke, hvad de
skulde sige--men sad der.
Giovanni gav dem Cigaretter, og de røg alle tre, tavse og sært generte ved hinanden.
Der gik en Stund.
-Nu maa jeg vel gaa, sagde Giovanni.
-Skal Du gaa?
-Ja--det er det bedste. Farvel da.
Brødrene fulgte ham ned, og de stod i Gadedøren og saá efter ham, til han var drejet
om Hjørnet.
Brødrene bad ogsaa Giovanni om Penge, saa tilsidst blev det knapt for ham. Han
havde længe tænkt paa at fordre "Part" af Papa Bedini. Nu gjorde han det--Bedini og
Araberen løb Panden mod Væggene og gav ham Parten.
Om Aftenen gjorde Giovanni Staldmestertjeneste, naar Truppen selv havde
arbejdet. Artisterne stod segnefærdige af Træthed, med deres parfumerede Hoveder.
Og medtagne af den lange Staaen ørkesløst, paa ét Sted, skiftedes de til at læne sig
til Logevæggene for at faa Støtte blot ét Minut.
Naar den store Pantomime var begyndt, blev de jaget gennem hastige
Omklædninger, og de fortumledes af Farverne og Støjen og det elektriske Lys. Saa
kom Giovanni hjem, slæbende træt, og sov, saa Kanonskud kunde ikke vække ham.
To Ting interesserede Giovanni: Jokeyen og Løverne. Han beundrede med
Kenderens Øje Jokeyens Spring, han søgte at lære ham Kunsten, Fiffene af. I en
af Pantomimerne var Mr. Cooke og Giovanni. Englænderne og sad ved Siden af
hinanden.
-Jeg vilde gerne lære et andet Arbejde, sagde Giovanni.
-Det kan De jo.
-Parterre betaler sig ikke.
-Naturligvis. Vilde De arbejde paa Hest?
-Hvis jeg kunde lære det.
Den næste Aften sagde Jokeyen:
-Jeg har tænkt over det. De kan øve paa en af mine Heste. De maa kunne springe
Jokeyspringet. Vi vil forsøge.
Et Par Dage efter begyndte Giovanni at øve med Mr. Cooke. De arbejdede timevis
om Eftermiddagen, naar Manegen var fri.
En ung bleg Mand kom altid til Prøven. Det var Mr. Batty, Dyrtæmmeren. Han sad
stille med sit ubevægelige Ansigt, fra de begyndte, til de holdt op. Han fulgte dem med
Øjnene i Arbejdet, og en Gang imellem nikkede han til Giovanni.
Giovanni var hidsig, og slog sig i Raseri paa Benene og bøjede Pisken til en Slynge,
saa den fløj langt op i Amfiteatret. Mr. Cooke raabte til Hesten med smaa, afskaarne
Hvin.
Giovanni tog Tilløb, bukkede sig sammen, udstødte et Skrig og satte fra. Han fejlede
og faldt. Han forsøgte igen, sprang fra og faldt. Og staaende midt i Manegen stampede
han Jord og Høvlspaaner op under sine Hæle.