Franz Pander

-Saa behøver jeg ikke tale om hendes Stemme, min Herre.
Hr. Theodor Franz tav lidt.
Side 35
-Blomster--det er en Dumhed med Blomster ... Publikum tror ikke mere paa Blomster
... Miss Tisbyrs kostede mig seks og tyve Kristus paa Korset à tre Francs--overrakte
hende paa Podium af en Deputation ... det gør en Effekt ... Kristus paa Korset omvundet
med Immorteller, min Herre--Miss Tisbyrs græd ...
De talte om Alverdens Virtuoser og Artister. Hr. de las Foresas sagde mest bare
Ja og Amen.
-Publikum er aldrig ekstravagant, Publikum er dydigt--man skal vende sig til
Hjertet--Følelsen--appellere til Følelsen. Det er Sagen.--Jeg har reddet ti Sangerinder
med "Ave Maria" til Harpe ... Jeg vil skabe en Formue ved at stable et ungt Fruentimmer
op ved Siden af en Harpe.
Hr. Theodor Franz satte ikke Pris paa de store Sangerinder. De rentud fortørnede
ham: Det er en Fornærmelse, sagde han. En Fornærmelse mod den sunde Sans.
-Patti, sagde han, Patti, min Ven. En Humbug, min Herre. Patti har ruineret
tyve Impresarier. Jeg er ikke Forgylder, jeg vil gøre Forretninger--tolv tusind Francs
for to Arier--jeg kalder det for en Fornærmelse. Skab Stjernerne--skab dem--jeg er
Impresario, min Herre, jeg er ikke Elefanttrækker.
Charlot gik frem ligeoverfor Hr. Theodor Franz, han hørte til med Armene op paa
Bordet.
Hr. Theodor Franz raslede med Hundrede-Tusinderne, saa det klang.
-At skabe--at skabe--det er Kunsten ... Hr. Theodor Franz sank hen, og de to Herrer
drak nogen Tid i Stilhed. Charlot saá stadig med store Øjne paa Hr. Theodor Franz,
der sad tænksom i Stolen.
Hr. Emmanuelo de las Foresas begyndte at blive søvnig. Hr. Emmanuelo de las
Foresas Knebelsbart hang sørgmodigt, naar han var søvnig.
-Men det er snart forbi--det gaar ikke mer ... Man vil ha' Fribilletter, man gaar kun paa
Fribilletter. Der er altfor mange Verdensberømmelser, man snubler over Berømmelser
... der er for megen Humbug ... jeg har sagt det, jeg har sagt det til de Herrer af Pressen:
Mine Herrer, har jeg sagt, De kvæler Kunsten, mine Herrer, De skriver for mange
Feuilletoner, mine Herrer, har jeg sagt, De lyver for stærkt, mine Herrer ... Men hjælper
det--hva' hjælper det ... De skriver jo Fingrene af sig--de holder ikke op med at skrive
Fingrene af sig.
De ødelægger os Sagen--de skelner ikke--Det er konkurrencen--den ene skriger
højere end den anden--Publikum kan ikke høre Ørenlyd.
Min Herre--de store Formuer er tjent ... Om ti Aar gi'er jeg ikke hundrede Mark for en
Verdensberømmelse. Hr. Theodor Franz tav. Hænderne faldt slapt ud af Lommerne.
-Ikke hundrede Mark...
Hr. Emmanuelo de las Foresas fo'r sammen ved Stilheden, og med ét blev han
omhyggelig fo'r Charlot, som var falden i Søvn med Hovedet paa Bordpladen.
-Charlot--og Du er oppe endnu--Charlot ... at vi glemmer Barnet.
Og Hr. Emmanuelo de las Foresas fik ham stoppet i Seng; han halvsov, mens han
blev klædt af.
Men pludselig slog Charlot Øjnene op, og hæs af Søvn sagde han: