Franz Pander

Saa vandrede Fru de las Foresas rundt, og bævede for naar han kom hjem.
Og alle de ni Unger skød op og halvsultede i den samme evige Forfjamskelse.
Charlot gled ind i det som før. Han spurgte slet ikke om Pengene.
Side 40
En Dag var der ikke Spor af Mønt i Huset. Fru de las Foresas græd som en
Vandhane. Hun havde ingen Diner til Hr. de las Foresas.
Charlot gik hen til Tanten og hentede de tusinde Mark. Fru de las Foresas gemte
de ni hundrede mellem Fjerene i en gammel Dyne.
Men inde i sig fik Charlot et stort, sløvt Had til sin Fader, ligesom et Dyr, der lider
ondt.
Hr. de las Foresas tog ham forresten tit med sig ud. De var i Teatret og i Operaen.
Hr. Theodor Franz forærede dem Logerne. De sidste fjorten Dage kørte Charlot i
Boulogneskoven med to smaa Ponnyer. Han havde en skotsk Dragt paa. Det var Hr.
Theodor Franz, der gav ham det altsammen. Han var saa god.
Fru de las Foresas gik ud og satte sig paa en Bænk ved Vejen og saa paa Charlot,
naar han kørte forbi i det lange Vogntog.
Saa efter fire Ugers Forløb rejste de og "gjorde" Amerika.
Egentlig satte Hr. Theodor Franz ikke Pris paa Amerika. Amerika stødte hans
kunstneriske Følelse. Han sagde, han var ikke Trommeslager.
Han tjente en Formue.
Charlot gjorde alt, hvad de sagde til ham. Hver Nat var han paa Jernbane, og han
spillede ofte i to Koncerter om Dagen. Han fik underlig dorske Øjne og var aldeles
ligeglad ved alting. Tale gjorde han sjældent. Hvis han tænkte noget, faldt han ingen
til Ulejlighed med sine Tanker.
Han røg Cigaretter og Cigaretter.
Mange Timer i Træk tændte han Cigaret efter Cigaret og stirrede paa den blaa Røg.
Han sad tilsidst i en hel Sky.
Men ellers gik han, som sagt, hvor man vilde have ham, og gjorde som de vilde,
akkurat. Han var træt som en Vandbærer, altid.
Han fik i Chikago en lille Guldviolin, besat med Diamanter. Den blev overrakt
ham ved en Koncert. Hr. Emmanuelo de las Foresas var forhindret den Aften--de
amerikanske Fyldigheder forhindrede oftere Hr. Emmanuelo de las Foresas fra at
overvære Koncerterne--og han fik ikke Violinen at se.
Næste Morgen lod Charlot Portieren i Hotellet sælge Violinen og sende Pengene
til Paris til Moderen.
Ved sin Chokolade læste Hr. de las Foresas Bladene og læste om Violinen.
Han vilde se den.
-Jeg har solgt den, sagde Charlot.
-Hva'? Hr. de las Foresas var lige ved at tabe Koppen.
-Ja.
Charlot saá paa sin Fader.
-Jeg har sendt Pengene hjem, sagde han.
Hr. Emmanuelo de las Foresas sad med Koppen i stiv Arm i Sengen og mælte ikke
det Muk.