Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Side 46<br />
De talte om alle de Stakler, der sang uden Stemme, hamrede paa Flygeler med<br />
lamme Hænder, fordi de var fattige og maatte leve.<br />
Charlot hørte paa. Det var ikke med Angst; for dertil var alting blevet for sløvt hos<br />
ham. Men han syntes, han følte sig saa træt, at han ikke kunde løfte en Haand.<br />
Naar han kom i Seng, græd han fortvivlet. Han græd over sine Klæder og over Fru<br />
Simonin og over dem, der ikke klappede mere, og over Fru Simonin, der sagde saa<br />
meget stygt.<br />
En Aften laa Charlot længe og saá ind i Kaminen, hvor Ilden flammede. Han stod<br />
op af sin Seng og tog Hr. de las Foresas' to tørre Laurbærkranse og kastede dem ind<br />
paa Ilden.<br />
Turnéen fik Aviserne op om Morgenen efter Koncerterne. De kunde ikke læse dem,<br />
men de saá efter Linjerne, hvor mange der stod om hver, og de søgte at gætte sig til<br />
Ordene. Charlot tog aldrig Bladene, naar de andre var tilstede. Men om Eftermiddagen,<br />
naar Kritikerne allerede var glemt af de andre, stjal han Aviserne, og inde paa sit<br />
Værelse, i Krogen, bredte han Avis efter Avis ud paa sine Knæ, og han stirrede paa<br />
den ene, fattige Linje, der stod om "Fænomenet" Charlot Dupont.<br />
En Gang efter Aftensbordet bladede Fru Simonin i nogle Noder.<br />
-Det er smukt, sagde hun. Naar vi bare havde en Violinist i Truppen--men, det er jo<br />
sandt, og hun lo,--Charlot spiller jo Violin.<br />
-Charlot--hent Deres Violin.<br />
Charlot fik Violinen fat, og de begyndte at spille sammen.<br />
Da de havde spillet noget, nikkede hun.<br />
-Men det gaar jo--rigtig--det gaar jo helt godt.<br />
-Men--rigtigt. Charlot.<br />
Charlot spillede som i en Drøm. Bare Noderne stod saa tydeligt og saa hendes<br />
Ansigt.<br />
-Godt--Charlot.<br />
Det var, ligesom Fru Simonin førte ham saa sikkert. Han spillede med Taarer i<br />
Øjnene. Han syntes, nu brast han i Graad, hvert Minut.<br />
Det var forbi.<br />
-Men, kære Børn, han har jo Talent, sagde Fru Simonin. Charlot--vi vil spille<br />
sammen.<br />
Charlot havde aldrig troet, saadan noget kunde ske. Fru Simonin spillede med ham<br />
tidlig og sildig. Hun slog sine blanke Øjne op til ham og lo, naar det gik godt. Hun<br />
lempede sig efter ham og lagde sin Kunst saa villigt til Rede for ham.<br />
-Men det er en Himmelsynd--Drengen har jo Talent ... Vi vil spille sammen paa en<br />
Koncert.<br />
De optraadte sammen. Da Charlot igen hørte, for første Gang i saa lang Tid, Bifaldet<br />
bruse op til sig, sprang Taarerne frem fra hans Øjne. Da de kom ud, tog Charlot begge<br />
Fru Simonins Hænder, og han kyssede dem og hviskede uforstaaelige Ord, der kvaltes<br />
af Graad.<br />
Det Nummer blev Koncertens Begivenhed. Fru Simonin fordrede, at Charlot skulde<br />
have sin gamle Gage.
Change language