You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Side 49<br />
glad. Børnene gav sig til at hyle, hver sin Melodi, og sprang op ad hinanden som vilde<br />
Dyr i et Bur.<br />
Hr. Emmanuelo de las Foresas kom hjem og hørte Nyheden.<br />
-Jeg har jo sagt det, sagde Hr. Emmanuelo de las Foresas. Hr. Pasdeloup er en<br />
Mand, som kan vurdere Talenterne.<br />
Charlot laa om Natten paa en Sofa i Spisestuen. Fru de las Foresas kom ind til ham<br />
den Aften. Hun tog Charlots Hoved og lagde det i sit Skød og kælede for ham som for<br />
et lille Barn. Fru de las Foresas var saa lykkelig.<br />
-Jeg havde ikke haabet det, jeg havde ikke haabet det--Charlot--jeg havde ikke.--<br />
-Mo'er ...<br />
-Som de har plaget min Dreng, som de har plaget ham--saa mange Aar.<br />
Fru de las Foresas tog Charlots Hoved mellem sine Hænder og saá paa ham og<br />
kyssede hans Haar.<br />
-Min gode Dreng.<br />
Fru de las Foresas talte om den Tid, da Charlot var lille, da han var ganske lille og<br />
hun lærte ham at spille den første Melodi.<br />
-Om han huskede? Det var "Kakadu der Schneider".<br />
-Aa--jo om han huskede.<br />
-Han havde staaet ved Klaveret og naaede ikke op til Tangenterne en Gang--saa<br />
lille var han ... naar han spillede. Men han lærte saa rask--han havde et Øre--blot to<br />
Gange at høre det--og han spillede uden en Fejl--uden en Fejl.<br />
-Men saa kom de Aar--de slæbte ham rundt--til alle Lande, hendes Dreng.<br />
-Men nu var det godt igen--kun godt ... Fru de las Foresas var saa lykkelig.<br />
-Jeg havde ikke haabet det, jeg havde ikke, min Dreng ... nej--jeg turde ikke. Jeg<br />
troede det var forbi med min Dreng.<br />
-Charlot talte om Fru Simonin, der havde spillet med ham og havde sagt, han havde<br />
Talent.<br />
-Ja--Gud velsigne hende--Gud være med hende for det.<br />
-Ja--Gud velsigne hende. Fru de las Foresas klappede Charlots krøllede Haar, og<br />
lidt efter lidt blev Charlots Aandedrag dybere og han faldt i Søvn.<br />
Fru de las Foresas tog lempeligt sin Haand bort fra hans Hoved, og hun rejste sig.<br />
Hun tog Lampen og saá længe paa sin lange Dreng, der laa og smilede i Søvne.<br />
Taarerne løb ned ad hendes Kinder. Fru de las Foresas havde jo saa let ved at græde.<br />
De næste Dage skændtes Fru de las Foresas med sin Mand. Det var første Gang i<br />
mange Aar. Ellers indskrænkedes Fru de las Foresas til at blive skældt ud og tie stille.<br />
Men nu tog hun Mod til sig. Fru de las Foresas vilde lade sy en ny sort Kjole til Charlot<br />
til Koncerten.<br />
Hr. Emmanuelo de las Foresas bragte hende til Ro med Krøllejernet. Fru de las<br />
Foresas græd og gav fortabt.<br />
Charlot var i Knæbukser og Trøjen, da han kørte hen til Hr. Pasdeloup. Hr.<br />
Emmanuelo de las Foresas fulgte sin Søn.<br />
Hr. de las Foresas gik først ind i Kunstnerværelset, Charlot fulgte efter, kejtet, med<br />
sin Violinkasse i Haanden.