Blad nr. 4 - 2007 - Foreningen Danmark - Letland

at tie.
Værten læser op af biblen. Teksten indeholder mange
ord om synd og stjernen, der lyste i den mørke nat og
varslede Kristus fødsel. Prækenen syntes endeløs, men i
mit hoved var der hverdagsagtige tanker. Jeg tænkte på
den glatte is, der dækkede den lave eng, på kælken, på
den nye skralle, som Jurks lavede i går aftes. Jeg havde
nye træsko på og klaprer lidt med dem for at konstatere
om de er lette nok. Til sidst blev jeg sulten og træt i benene.
Jeg begyndte at gabe og strække mig indtil mors
fingre fik fat i mine hvide hår i nakken og mindede mig
om hvordan jeg skal opføre mig. Så endnu en lang sang,
en hel stribe bønner, og så kan jeg begynde at kysse alle
de ældres hænder og – ja, nu begynder min jul. Som ved
et trylleri kom der lange fade med runde, ikke særligt
hvide, men herligt duftende brød på bordet. Vi spiste
med velbehag selv om det endnu var tidligt på morgenen.
Efter morgenmaden tændtes der en lys birkespån. Jeg
vidste fra erfaring at der nu kom til at foregå skønne ting
og sager. Jeg var for lille til at kunne deltage i alt, men
jeg kunne da i det mindste være til stede.
Først kom stjernetællingen. Man skulle tage kosten,
sætte børsterne mod loftet, holde øje med det sted og
dreje 12 gange rundt. Så skulle man straks løbe mod
døren og ramme dørens midterste bræt med kosten.
Dette nyligt udskiftede bræt var nyt og stærkt og så anderledes
ud end de øvrige brædder, men ingen kunne
ramme dette mål. Nogle begyndte allerede at miste kontrol
over fødderne medens de kiggede mod loftet, men så
snart kosten ikke mere rørte ved loftet, tumlede stjernetællerne
i aldeles utilsigtede retninger. Nej , hvor vi
grinte!
Så skulle julens fordybning vogtes.
”Hvem kan holde vagt ved julens fordybning?” spurgte
værtinden.
22 Foreningen Danmark-Letland nr. 4