Blad nr. 4 - 2007 - Foreningen Danmark - Letland

Derefter holdt ambassadør Andris Razans en tale (på engelsk,
som blev opsummeret på dansk af Kirsten Gjaldbæk),
hvoraf der her gengives nogle enkelte punkter.
”Ambassadøren talte først om, hvor glad han var for at
være i Skandinavien og for også at møde folkelige foreninger
og deres medlemmer. Han kom ind på, hvorfor
efterårets fejring af Nationaldagen 18. november altid er
meget vigtig: 18. nov.1918 erklæredes Letland for første
gang for et frit og uafhængigt land, og selv om det dengang
tog 3 år, inden de andre europæiske lande havde
accepteret dette, var det godt at vide, at letterne dengang
havde taget sagen i egen hånd og kæmpet sig frem til en
selvstændighed og i de år den varede, var der også en
høj levestandard på niveau med Danmark. I perioden
1925 – 1940 havde der været en dansk ambassade i
Riga og det kom der så igen i 1991!
Ved den fornyede selvstændighedsbevægelse i 1980erne
var der meget mere støtte fra Norden end ved den i
1918-1920. Denne gang gik støtten ind på det kulturelle
område, der blev f.eks. givet stipendier til baltere i
1980erne og 1990erne til at studere i de skandinaviske
lande, mange tog imod dette og derved har man fået en
stor gruppe baltere, der er interesseret i nordiske lande
og samfundsforhold. Det ses nu både i politiker- og diplomatkredse,
den nyligt afgåede udenrigsminister Pabriks
har f.eks. studeret sammen med kronprins Frederik,
ambassadøren har læst historie i Sverige, og når
disse stipendiater kom tilbage til Riga, havde de mulighed
for på Nordens Bibliotek at læse nyere faglitteratur
på skandinaviske sprog.
Efter 1991 skulle man i gang med ny lovgivning og fandt
hurtigt ud af, at det var en fordel at lægge sig tæt op ad
EU-lovgivningen og at satse på at blive medlem af EU, og
efter at sovjettropperne var trukket ud af Letland skulle
der jo opbygges både diplomati og egen hær.
December 2007 www.danmark-letland.dk 7