BoDanmarkNyt - Boligkontoret Danmark

BoDanmarkNyt
Nr. 114 december 2012
Projekt Stop udsættelser
knækker kurven
Antallet af flytninger ved udsættelser og ophævelser falder
De første opgørelser fra projektet bringer gode nyheder side 12-16
Sidste trykte udgave af BoDanmarkNyt side 3
Fælles solcelleanlæg i boligafdelinger side 11

Foto: Peter Elmholt
Vi tænder for
det digitale nyhedsbrev
Fra 1. december skal vi alle bestille nyt sygesikringskort
og meddele flytning til kommunen ved at gå ind på en
hjemmeside. I 2015 forventer kommunerne, at 80 % af
henvendelserne på en lang række områder sker ved
digital selvbetjening.
Det er smart at spare ressourcer på papirarbejdet i
administrationen, men, for der er et men, der skal
spændes et sikkerhedsnet ud under de borgere, især
ældre, der ikke er med på internettet.
I Boligkontoret har bestyrelsen netop besluttet en itstrategi,
der går samme veje. Boligsøgende, beboere og
bestyrelser skal have nemmere ved at betjene sig selv og
komme i dialog med os på hjemmesiden. Vi tror, at boligsøgende
og beboere vil opleve, at vi kommer tættere på.
For bestyrelsen i Boligkontoret har det været afgørende,
at vi i processen tager hånd om de beboere, der ikke
er kommet med på den digitale vogn. Derfor skal der
ligge en klar handleplan for, hvordan vi løser den opgave,
når vi øger den digitale selvbetjening.
På informationsområdet finder man et væld af digitale
nyhedsbreve. Vi har været tilbageholdende med at lade
BoDanmarkNyt overgå til et digitalt nyhedsbrev. At
sidde med en trykt udgave i god papirkvalitet og flot
BoDanmarknyt
Nr. 114 december 2012
Udgives af:
Boligkontoret Danmark
Lundsgade 9
2100 København Ø
Redaktion:
Michael Demsitz (ansv.)
Anders Juel Hansen
Mette Kramshøj Flinker
2 BoDanmarknyt nr. 114
Boligkontoret Danmarks
administrerende direktør,
Michael Demsitz
Redaktionen afsluttet
den 30. november 2012
Udsendes til:
Organisationsbestyrelsesmedlemmer,
afdelingsbestyrelsesmedlemmer og
suppleanter i Boligkontoret Danmarks
medlemskreds. Alle ansatte
i Boligkontoret Danmark
samt ejendomsfunktionærer
i medlemskredsen.
layout, ja det er vi sikre på tiltaler vores bestyrelser.
Hvorfor fortsætter vi så ikke bare?
Fordi der er en hastig udvikling i gang, hvor rigtig
mange næsten udelukkende læser nyheder og finder
alle oplysninger på nettet. Og det bliver nemmere.
Ældre, der skal med i den digitale verden, springer
computeren helt over og investerer i en tablet/iPad.
Den er nem at gå til og have med rundt.
Kunsten med digitale nyhedsbreve er at få gjort dem
så læsevenlige, som var det den trykte udgave, man
sad med. Et godt eksempel er de landsdækkende
avisers elektroniske udgaver, der er en tro kopi af
papirudgaven.
Boligkontorets digitale nyhedsbrev vil vi på samme
måde lave i et flot og indbydende design. Og tilføje
de ekstra muligheder, nettet giver til at guide dig
videre med links til kurser, boligstof etc.
Glæd dig til vores digitale nyhedsbrev, der udsendes i
januar 2013 og hver måned fremover.
Glædelig jul og godt nytår.
Oplag 2.800 stk
Almen boligadministration
Lundsgade 9
2100 København Ø
Tlf.: 35 44 80 80
Fax: 35 44 80 01
boligkontoret@bdk.dk
www.boligkontoret.dk
No. 001
KLIMA-NEUTRAL
TRYKSAG
Michael Demsitz
Tryk:
KLS Grafisk Hus A/S
Design:
www.prik.dk

107 år
En af Danmarks ældste borgere, Signe
Højer i Silkeborg, fyldte 107 år den 1.
november. Driftschef Lars Larsen, Boligkontoret
Danmark, var sammen med
formanden, Bjarne Almind Johansen, på
besøg hos fødselaren og overrakte en
buket fra Midtjysk Boligselskab.
– Signe sagde til os: Jeg har købt en
kagemand, så tag en kop kaffe. Hun har
boet i afdelingen, der ligger i gågaden
midt i Silkeborg, siden 1. juli 1986, da den
gik i drift, og jeg udleverede nøglen til
hende, fortæller Lars Larsen.
Familie og beboere fra opgangen var
på besøg hos Signe Højer, der ifølge
Lars Larsen har det godt og er glad for
lejligheden på 2. sal.
– Hun klarer stadig trapperne op,
siger Lars.
Få vores digitale
nyhedsbrev automatisk
Fra januar 2013 omlægger vi BoDanmarkNyt
til et digitalt nyhedsbrev. I
en læsevenlig opsætning kan du
hver måned holde dig ajour med
aktuelt boligstof, nyt om medarbejdere,
kursustilbud og møder.
Vi skal bruge din e-mail
Har vi din e-mailadresse, får du
automatisk vores digitale nyheds-
brev. Er du i tvivl, om vi har din
e-mailadresse, skal du maile til
dit afdelingskontor, og oplyse
navn, boligorganisation og
boligafdeling. Kontorernes
e-mailadresse finder du på www.
bdk.dk.
Printet udgave
Har du ikke adgang til en pc, kan vi
BoligselskaBet BorgerBo vælger Boligkontoret Danmark
Fra 1. januar 2013 bliver boligselskabet i Humlebæk medlem af Boligkontoret. Side 4.
generationsskifte på Direktørgangen
Lars Lehmann afløser Klaus Kramshøj som forvaltningsdirektør. Side 6.
et Byggeri meD en goD stemning
Rødtjørnen ved Horsens får gode karakterer af beboerne. Side 8-9.
Boligkontoret har indgået
en samarbejdsaftale med FoBo
FoBo – Fællesorganisationens Boligadministration i Hillerød
– har indgået en samarbejdsaftale med Boligkontoret Danmark,
der giver FoBo adgang til sparring og hjælp til it-systemer,
personalejura, byggeopgaver etc.
FoBo administrerer Fællesorganisationens 400 lejeboliger
og Boligselskabet Nordsjællands 1.300 boliger, herunder
afdelingen Skoleparken, der står foran en totalrenovering til
460 mio. kr.
BoDanmarkNyt
Nr. 114 december 2012
Projekt Stop udsættelser
knækker kurven
Antallet af flytninger ved udsættelser og ophævelser falder
De første opgørelser fra projektet bringer gode nyheder side 12-16
Sidste trykte udgave af BoDanmarkNyt side 3
Fælles solcelleanlæg i boligafdelinger side 11
Hvis vi har din e-mailadresse, får du vores digitale nyhedsbrev direkte til din indbakke.
sende dig en printet udgave af
nyhedsbrevet. Send dit navn og
adresse til Boligkontoret Danmark,
Lundsgade 9, 2100 København
Ø, att. Kommunikationsafdelingen.
Har du spørgsmål om vores
digitale nyhedsbrev, kan du kontakte
Anders Juel Hansen, ajh@
bdk.dk, tlf. 35 44 80 21.
BoDanmarknyt nr. 114 3

Borgerbo i Humlebæk
bliver nyt medlem i Boligkontoret
Selvstændigt boligselskab med attraktivt beliggende boliger
vælger Boligkontoret Danmark efter udbud af selskabets administration.
En hyggelig gård hører til Borgerbos afdeling 1.
AF KOMMuNIKATIONScHEF ANDERS JuEL HANSEN, AJH@BDK.DK
Solide røde murstensejendomme et halvt minut fra
Humlebæk Station, 500 meter til badestranden og
800 meter til Louisiana Museum. Attraktive rækkehuse
tæt på Humlebæk center. Det er Boligselskabet
Borgerbo, stiftet i 1956, der har 154 boliger i Humlebæk.
Fra 1. januar 2013 sker udlejningen fra Afdelingskontoret
Helsingør i Espergærde, når Boligkontoret Danmark
overtager administrationen af Borgerbo.
Selskabet har hidtil været administreret af en
privat ejendomsadministrator, der normalt tager sig
af privat udlejning.
– Vi ville gerne skifte til en administration, der er
specialister i almene boliger, og opfylder vores krav
til professionalisme, lokal tilstedeværelse og en
konkurrencedygtig pris. Vores valg faldt på Boligkontoret
Danmark, fortæller Esther Schultz Nielsen,
formand for Borgerbo.
Fra sit køkken har hun udsigt direkte til parken og
Humlebæk station, mens stuen vender ud til en
hyggelig gård. Selskabets boliger er meget eftertragtede.
– Vi har mange, der har skrevet sig op som en
forsikring, når de engang skal sælge huset. Ventelisten
er lang, siger Esther Shultz Nielsen.
Driftschef kommer tæt på
De røde murstensejendomme ved den smukke gamle
stationsbygning udgør selskabets tre første boligafdelinger.
De er slået sammen i én afdeling med 89
boliger, heraf 22 pensionistboliger. Boligerne er
opført mellem 1956 og 1964 og fordeler sig fra
2-værelses lejligheder på 54 m 2 til 4-værelses
4 BoDanmarknyt nr. 114
Blåbærhavens karakteristiske skrå tage
er bebyggelsens kendetegn.
lejligheder på 100 m 2 . På Strandvejen huser afdelingen
blandt flere butikker en blomsterhandel og en
tøjbutik, der giver liv i byen.
Boligselskabet Hejrevangen er nabo til Borgerbo,
og Boligkontorets driftschef, Jan Larsen, har træffetid
hver tirsdag morgen i Hejrevangen.
– Vi er godt tilfredse med, at vores administration
er rykket tæt på, siger Esther Schultz Nielsen, der
ser frem til samarbejdet med Boligkontoret Danmark.
Rækkehuse i Blåbærhaven
Et par minutter væk, på den anden side af kystbanen,
ligger Borgerbos attraktive rækkehuse på
Teglgårdsvej.
– Der er ikke mere end fem-syv minutters gang op
til centret og stationen lige bag ved, fortæller Henrik
Greisen fra Blåbærhaven. Han ser frem til, at nye
øjne ser på afdelingens huse.
– Vi er jo et typisk 70’er rækkehusbyggeri med et
attraktivt miljø, der også kræver, at vi er over husene,
når der viser sig skavanker. Vi glæder os til et
tæt samarbejde om driften og sparring med Boligkontorets
driftschef, siger Henrik Greisen, der er
formand for Blåbærhaven og medlem af organisationsbestyrelsen
i Borgerbo.
Blåbærhaven består af 64 rækkehuse med boliger
fra små 2-rums huse på 55 m 2 til store fem-rums
huse på 120 m 2 . Husene er opført i 1976, og har
ugenerte haver foran og bag ved husene. Boligafdelingen
omfatter også et ungdomskollektiv med otte
værelser, som kommunen råder over.

Velbesøgt reception
Gæsterne kom fra nær og fjern til receptionen for Boligkontorets
Danmarks formand, Lisbet Riis, der
fyldte 70 år den 20. november. Særligt bestyrelser fra
Holte og Nærum, hvor Lisbet bor, var stærkt repræsenteret
og blandede sig i den syngende fynske
dialekt, der lød flere steder i det tæt pakkede lokale.
– Beboerdemokratiet og medlemmernes selvbestemmelse,
for ikke at tale om den enkelte beboers
ve og vel er de primære fokusområder for dig. Beskyttelsen
af den lille mand har altid været din
It-strategi for Boligkontoret
Bestyrelsen i Boligkontoret Danmark har vedtaget en
it-strategi, der lægger rammerne for udviklingen af
digitale løsninger.
I visionen for Boligkontorets digitale løsninger
indgår, at vi giver kunderne stor indflydelse. Det sker
ved at inddrage dem mest muligt i et partnerskab
omkring leverance og brug af vores ydelser.
Gode it-værktøjer og fremtidssikret it-udstyr skal
medvirke i udviklingen af Boligkontoret som en
spændende og nytænkende arbejdsplads, der er
blandt de førende i branchen med hjemmesider og
digitale løsninger.
Nærvær
Anvendelsen af digitale løsninger i Boligkontoret skal
støtte op om Boligkontorets overordnede vision om
nærvær. It skal være et redskab, der bringer Boligkontoret
tættere på kunder og samarbejdspartnere
Lisbet Riis i samtale
med H.C. Andersen,
næstformand for
Boligkontoret
Danmark, der indledte
receptionen med en
tale til fødselaren.
Lisbet Riis i snak med
formanden for Danmarks
Almene Boliger, Palle
Adamsen.
dagsorden, sagde administrerende direktør Michael
Demsitz i sin tale til Boligkontorets formand, og kom
ind på Lisbets store indsats i Boligkontoret.
– Du har i mange år taget aktiv del i Boligkontorets
arbejde med lokalrådene. Du tager med rundt i
landet, sommer og vinter, Holte eller Gram, i sol eller
sne, så er du der, og sammen med vores formandsmøder
med medlemmerne, en gang årligt, er du i den
grad med til at cementere nærværet og relationerne.
– uden at hægte nogen af. Der skal derfor ligge en
klar plan for, hvordan Boligkontoret håndterer
beboere, som ikke har adgang til den digitale verden.
Strategi med tre fokusområder
Strategien indeholder tre strategiske mål.
1. Nærvær og partnerskab er det eksterne fokus
2. Standardisering, effektivisering og udvikling er
det interne fokus
3. Drift og sikkerhed er forudsætninger for at sikre
strategien.
Vores digitale løsninger skal give bestyrelser, beboere
og boligsøgende øget mulighed for selvbetjening,
løbende dialog med Boligkontoret og mulighed for at
få hjælp, når det er nødvendigt.
Helt overordnet bidrager den nye it-strategi til en
øget digitalisering af forvaltningen i Boligkontoret.
BoDanmarknyt nr. 114 5

generationsskifte på Direktionsgangen
Forvaltningsdirektør Klaus Kramshøj bliver fra årsskiftet seniorkonsulent, og Lars Lehmann
overtager posten som forvaltningsdirektør. BoDanmarkNyt har talt med den afgående og
den nye forvaltningsdirektør.
TEKST: KOMMuNIKATIONScHEF ANDERS JuEL HANSEN, AJH@BDK.DK
Det er de personlige relationer der tæller
Efter seksten år som leder af Boligkontorets forvaltning skifter Klaus Kramshøj gear og
bliver konsulent, der skal løse særlige opgaver for direktionen.
Det er en tværgående opgave at være leder for Boligkontorets
forvaltning. Ikke alene skal samarbejdet i den
decentrale organisation hjælpes på vej. Inddragelsen af
bestyrelserne hos Boligkontorets 57 medlemmer kræver
engagement og personligt kendskab, når der skal findes
løsninger skræddersyet til det enkelte medlem.
– Jeg synes, at vi bliver skarpere og skarpere på at
definere Boligkontorets styrke, organisationens sjæl. I
starten talte vi om dialekter, at vi er geografisk spredt.
Som et udtryk for, at dagligdagen for bestyrelserne i Ribe
ikke nødvendigvis ligner den for bestyrelserne i Holte.
– Siden har vi udtrykt det i begrebet nærvær. Det, at
vi er opmærksomme og forstår, hvad vores bestyrelser
har på hjerte. Hvordan de synes, at vi skal løse opgaverne
hos dem. Det ligger på rygraden og er en del af
Boligkontorets DNA. Det handler om personlige relationer,
siger Klaus Kramshøj.
Et usædvanligt godt makkerskab
Siden starten har Klaus tilbragt mange timer på de
danske landeveje. På vej til møder, når der skulle løses
op for en sag eller laves nye aftaler.
– Klaus og jeg har kørt et tæt makkerskab til møderne
med medarbejdere, bestyrelser og samarbejdspartnere.
Jeg tror alle føler sig trygge ved Klaus, han er god
til at lytte og finde praktiske løsninger, og han har en
udpræget grad af empati, og var de første mange år
med ved alle ansættelsessamtaler, siger administrerende
direktør Michael Demsitz. I 1996 hentede han
Klaus Kramshøj fra Danmarks almene Boliger, BL, til
stillingen som forvaltningschef og i 2002 blev han
udnævnt til forvaltningsdirektør.
Digitalisering bringer os et skridt foran
ESDH, GO Bolig, EG Bolig. Arbejdet som forvaltningsdirektør
er fyldt med navne og forkortelser for IT-systemer.
Eller begreber som forvaltningsrevision, forretningsgange,
kvartalsstatistikker. Alt det, der skal
kvalitetssikre og få den daglige administration af
28.000 boliger til at fungere.
– Da jeg startede var der en enkelt medarbejder til at
tage sig af it. I dag er det en stor afdeling, der er
afgørende for vores forretningsudvikling. Vi var først
med opnotering og betaling via hjemmesiden. Det er
mere end ti år siden, og i øjeblikket er det drift og
hotline til vores boligsystem, EG Bolig, der bringer os et
6 BoDanmarknyt nr. 114
skridt foran, når boligorganisationer søger en samarbejdspartner,
fortæller Klaus.
Der kom en traktor på tværs
Nyeste skud på stammen er indførelse af Go Bolig,
Elektronisk Sags og Dokument Håndtering (ESDH), som
Boligkontoret indfører det kommende halve år.
– Det lyder tørt og kedeligt og kom lidt på tværs af vores
planer, da vi første gang blev præsenteret for det omfattende
system, men det er helt sikkert vejen frem. GO Bolig
skal f.eks. hjælpe, når en flytning sætter gang i en større
proces, der slutter når næste beboer er flyttet ind.
Fordelen er, at vi samtidig får let adgang til vores mange
data. Det er en del af vores it-strategi, som bestyrelsen
netop har besluttet, at boligsøgende, beboere og beboervalgte
i løbet af et par år får langt bedre og overskuelig
adgang til oplysningerne via vores hjemmeside.
Når man ikke mærker det, fungerer det
Med sit store netværk og kompetence på det almene
boligområde blev Klaus fra starten udpeget til beboerklagenævnet
i København, der hvert år behandler
mange sager fra beboerne.
– En af vores succeshistorier i Boligkontoret er, at vi
har indført forretningsgange og målsætninger for
arbejdet, som vi følger op på med vores kvartalsstatistikker.
Vi har få sager i beboerklagenævnene, og det er ikke
mange sager, hvor vi begår fejl og taber sagen. Det har
stor betydning, at vi gør tingene ordentligt og har et godt
omdømme hos beboerne og i kommunerne. En velfungerende
boligadministration er jo kendetegnet ved, at den
fungerer uden større knaster. At tingene kommer til
tiden og man bemærker apparatet bag mindst muligt.
Fortsætter som seniorkonsulent
Klaus Kramshøj er 62 år og besluttede allerede for et år
siden at stoppe som direktør ved udgangen af 2012.
– Jeg har længe gerne villet have mere tid til at ordne
sommerhuset og snedkerer. Første projekt er et
orangeri – et drivhus – som jeg bygger af nogle flotte
gamle sprossede vinduer. Så det er optimalt for mig at
trappe langsomt ned som seniorkonsulent og arbejde
et par dage om ugen. Så bliver der også tid til at rejse
mere og passe børnebørnene. De tager jo én med
storm, slutter Klaus, der stadig passer løbetræningen
og tidligere har løbet Berlin og copenhagen Maraton.

Klaus Kramshøj
Lars Lehmann
Vi skal bruge netværket
Lars Lehmann vil satse på samarbejdet mellem afdelingskontorer og stabsfunktioner,
når han 1. januar 2013 starter som forvaltningsdirektør i Boligkontoret Danmark.
– Mit fokus er det, vi leverer til beboerne og bestyrelserne.
Det er motivationen og samarbejdet mellem de
centrale stabsfunktioner og afdelingskontorerne, der
er afgørende for den service, vi leverer. På afdelingskontoret
i Helsingør formåede vi at skabe øget tilfredshed
blandt beboerdemokrater og beboerne ved at
styrke vores arbejde som et team af engagerede
medarbejdere, konstaterer Lars Lehmann, der siden 1.
august har kørt parløb med Klaus Kramshøj for at lære
organisationen og bestyrelserne at kende.
En stille vej frem
Man skal ikke være mange minutter sammen med Lars
Lehmann, før man bemærker en person med en stille,
afvæbnende humor, der får tingene til at glide. Og det
er heller ikke de store armbevægelser, der har bragt
Lars frem som forvaltningsdirektør.
– Jeg startede som driftschef på afdelingskontoret,
og efter et år stoppede vores forretningsfører og jeg fik
tilbudt jobbet. Efter jeg havde været forretningsfører et
par år foreslog Michael (Demsitz. Red.) mig på en af de
årlige medarbejdersamtaler, at jeg kunne efterfølge
Klaus som forvaltningsdirektør, når han ønskede at
stoppe. Det skulle jeg lige overveje, inden jeg sagde ja,
fortæller Lars med et smil.
Netværket er den store gevinst
– Lars deltog på det første hold i vores talentudviklingsprogram
(TuP), og som forretningsfører kunne vi
se hans særlig lette greb på afdelingskontoret og
beboerdemokratiet. At få en energisk leder på kun 39 år
ind i direktionen, er det helt rigtige. Ikke mindst fordi
Lars samtidig har stor erfaring, siger administrerende
direktør, Michael Demsitz.
19 års arbejde med almene boliger har bragt Lars
rundt i alle kroge af administration og drift af boliger.
Sideløbende har en række efteruddannelsesforløb og
en 3-årig diplomlederuddannelse klædt ham på til
jobbet. Selv fremhæver han Boligkontorets TuP-uddannelse
som et særligt uddannelsesforløb.
– TuP gav mig et netværk internt i organisationen,
som jeg bruger, hvis jeg skal have andres blik på en
problemstilling. Der er en stor effekt ved interne
uddannelsesforløb, særligt når de er relateret til
løsning af praktiske opgaver, vi møder i hverdagen.
Netværk mellem medarbejdere, netværk mellem
bestyrelser og netværk på tværs – det er noget vi skal
dyrke.
Det vi bliver målt på
At automatisere arbejdsgangene ligger Lars lige for.
– Jeg kan se flere it-løsninger, der vil gøre det nemmere
for os og især for kollegerne på afdelingskontorerne.
Kan vi frigøre ressourcer der, kan vi yde en bedre
service. Det er driften af boligerne og kontakten til
afdelingskontorerne, vi bliver målt på. Med vores nye
it-strategi får beboere og bestyrelser langt bedre
muligheder, når det bliver lettere at få oplysninger ud
af vores system og komme i dialog med os. uden at vi
skal glemme dem, der ikke er IT-brugere, tror jeg på, at
vi fremover kan løfte vores service med flere digitale
løsninger. Det er rygraden i administration og service i
dag, siger Lars.
Opvokset med almene boliger
Lars Lehman er 39 år, gift med Nana og sammen har de
drengene Nicolas på 13 år og Rasmus på 10 år. Den
tidligere håndboldspillers store passion er fodbold, en
interesse, der i øjeblikket tærer på den ihærdige
Brøndby-tilhænger, der bor med familien i Ålsgårde.
Han er opvokset ikke langt fra, i Vapnagård, den store
bebyggelse i udkanten af Helsingør.
– Alle havde en opfattelse af, hvordan det er at bo
der. Den stemte sjældent overens med den virkelighed,
man selv oplevede, husker Lars.
Vapnagård tilhører Helsingør Boligselskab, og det var
her han i 1993 startede karrieren som elev – 20 år og
læssevis af erfaring rigere, er titlen forvaltningsdirektør
i Boligkontoret Danmark.
BoDanmarknyt nr. 114 7

Et byggeri med en god stemning
Tilfredse beboere er flyttet ind i rækkehusene på Rødtjørnen i Horsens.
AF KOMMuNIKATIONScHEF ANDERS JuEL HANSEN, AJH@BDK.DK
– Kender du det? Når man kommer ud til et sted, hvor
man føler sig tryg. Det er nemt at finde rundt, der er
roligt. Man får sådan en god stemning.
Susanne Jensen er ikke i tvivl. Hun har været på
besøg i Rødtjørnen og er godt tilfreds med Midtjysk
Boligselskabs nye rækkehuse, der ligger mellem Torsted
og Hatting i udkanten af Horsens. Hun arbejder
på Afdelingskontoret Skanderborg og tager sig af
udlejningen, og det har ikke været svært.
– Vi var ikke i tvivl. Vi var begejstrede. Vi var til messe
i Horsens og så skitsen til byggeriet, fortæller Dorte
og Per Schmidt Andersen, der var blandt de første, der
blev skrevet op, lang tid inden det første spadestik til
byggeriet blev taget.
Gedigen kvalitet i energiklasse 1
– Vi er i starten af 50’erne og boede i centrum af Horsens
og ville gerne have lettere ved at komme ud –
have mere rum. Det er et godt område her. Vi ser lige
ud på marker, og rideskolen bagved bliver der ikke
bygget på, siger Per Schmidt Andersen, der arbejder
som virksomhedskonsulent.
– Og hold da op – der er kvalitet i det her hus. Det
8 BoDanmarknyt nr. 114
samme siger flere af mine bekendte, der er håndværkere,
siger Per.
Rødtjørnen er muret i massive sten, har kvalitetskøkkener
fra HTH, klinker i entre og badeværelse, og
opvarmningen i huset – bygget i energiklasse 1 – sker
med gulvvarme fra eget gasfyr.
– Der er så varmt i det her hus. Det er fantastisk,
siger Dorthe.
Hvert hus har 10 m 2 solceller, der giver en lille modregning
i elregningen, og på fælleshuset er der solcelleanlæg
til fællesbelysningen og til opladning af elbiler.
Børnefamilierne rykker ind
Tina Frederiksen er flyttet ind i et trerums rækkehus
med sin teenagedatter.
– Jeg vil gerne bo i en boligforening. Det er mere
trygt for mig frem for privat udlejning. Der er faste
regler, og så er det lækkert at flytte ind i noget spritnyt.
Det kan man ikke sige andet, end det er, siger
Tina. Hun er glad for at slippe for varmeapparaterne i
det energioptimerede hus, der dog mangler et vindue
eller to efter hendes mening.
Børnecykler og legetøj ved husene vidner om små-

ørnsfamilier, der også er flyttet ind i Rødtjørnen. Som på denne november
solskinsdag, hvor Michelle Therkelsen krydser forbi med barnevognen,
mens naboen slikker sol sammen med hunden.
– Vi er rigtig glade for at bo her. Vi var rundt og se i andre boligforeninger,
og her synes vi, prisen er rigtig god for et helt nybygget hus.
Det er perfekt at bo her. Nu er der ro på, indtil vi måske en dag vil finde
noget andet, siger Michelle Therkelsen.
Rødtjørnen, afdeling 76
Vi ser lige ud på marker, og
rideskolen bagved bliver der ikke
bygget på, siger Per Schmidt
Andersen, der arbejder som
virksomhedskonsulent.
• 34 rækkehuse – familieboliger – med fælleshus på 131 m 2 med
gæsteværelse
• Rødtjørnen 2A – 20A, Horsens
• Indflytning: 1. september og 1. november 2012
• 3 rums 95 m 2 : husleje 6.869 kr.; indskud 36.530 kr.
• 4 rums 106 m 2 : husleje 7.700 kr.; indskud 40.952 kr.
Bygherre: Midtjysk Boligselskab
Byggeforretningsfører: Boligkontoret Danmark
Arkitekter: d.a.i. arkitekter ingeniører
Mange store
byggesager
Boligkontoret Danmarks medlemmer
får et stort tilskud til
de kommende byggeopgaver
med renoveringer og moderniseringer.
I de seneste fire år
(inkl. 2013) har Landsbyggefonden
uddelt støtte til en ramme
på knap 22 milliarder og Boligkontorets
medlemmer har fået
tildelt en samlet ramme på
knap 2 milliarder kroner eller 9
procent af den tildelte støtte.
Boligkontorets medlemmer
udgør 4,5 procent af alle landets
almene boliger, og inden
for de seneste måneder er der
givet tilsagn til tre projekter
med en ramme på i alt knap
800 millioner kroner.
BoDanmarknyt nr. 114 9

ny lovgivning for fælles solcelleanlæg
Skru ned for forventningerne
De økonomiske fordele ved fælles solcelleanlæg er usikre. I større boligafdelinger
kan der måske blive tale om en fordelagtig investering.
AF KOMMuNIKATIONScHEF ANDERS JuEL HANSEN, AJH@BDK.DK
Den nye aftale om solceller, der har et enigt folketing
bag sig, giver nye muligheder for boligafdelingerne.
Fællesanlæg ligestilles med private anlæg og får
endda en midlertidig særstilling, hvis anlægget er
opført eller planlagt i 2013 – se nedenfor.
Hele ordningen er dog væsentlig mindre attraktiv
end den hidtidige nettomålerordning for ejere af
private solcelleanlæg på op til 6 kWh.
Fra årlig afregning til afregning hver time
Den nuværende ordning for private betyder, at ejeren
kan lade måleren ”køre baglæns”, hvis der produceres
mere el, end der bruges. Opgørelsen sker årligt, og
det betyder, at ejeren kan trække gratis på den el,
der er produceret ekstra, til at bruge om aftenen eller
om vinteren. Er der derefter stadig overskydende el
fra solcellerne, kan den sælges til en afregningspris
på 60 øre.
Med den nye lovgivning fastholdes nettomålerordningen,
men den ændres samtidig betydeligt. Nu sker
opgørelsen hver time og ikke årligt. Som en midlertidig
ordning kan den overskydende el de første ti år
10 BoDanmarknyt nr. 114
Skovvejen i Kolding er blandt de større
boligafdelinger, hvor det måske kan være
fordelagtigt at installere solceller.
Skovvejen består af mere end 450 boliger
og har fællesvaskeri og beboerhus.
Skovvejen tilhører Boligselskabet Kolding.
sælges til en forhøjet pris. En ordning, der aftrappes
over fem år.
For anlæg fra 2013 er afregningsprisen 1,30 kr. kWh i
ti år, for anlæg fra 2014 er prisen 1,16 kr. kWh i ti år
osv. For anlæg fra 2018 er afregningsprisen igen
normal, 60 øre.
Allervigtigst er dog: Skal man bruge el f.eks. om
aftenen, hvor der ikke produceres el af solcellerne,
skal den købes til den almindelige pris omkring 2,20 kr.
I praksis betyder det, at anlægget skal installeres
hurtigt for at få fordel af 10 år med forhøjet afregningspris,
og det bliver vigtigt, om man bruger el i de
timer, hvor solcellerne producerer el.
Attraktivt for boligafdelinger
med elforbrug i dagtimerne
– Jeg tror det bliver helt afgørende, om der er et
tilstrækkeligt forbrug i afdelingens fællesområder i
dagtimerne. Er der f.eks. elevatorer, fællesvaskeri
eller andet fælles elforbrug, vil det formentlig kunne
betale sig at investere i et solcelleanlæg, siger Jesper
Telcs, energi- og miljøchef i Boligkontoret Danmark.

– Det kræver lidt forarbejde at finde ud af. Dels en
analyse af elforbruget – hvad tid på dagen foregår
det? – dels en analyse af de praktiske forhold; taghældningen,
hvilken retning vender taget, og er
taget overhovedet egnet til solceller? Vi skal huske
på, at vi går igennem tagbelægningen, når der opsættes
solceller. Det er supervigtigt, at vi ikke bagefter
får fugtskader på tagkonstruktionen.
– Mit foreløbige bud er, at det er større afdelinger,
der kan få fordel af ordningen. Beboernes privatforbrug
kan desværre ikke dækkes af et fælles solcelleanlæg.
Det havde ellers været smart, for vi har mange beboere,
der er hjemme i dagtimerne, siger Jesper Telcs.
Vigtigt at komme hurtigt i gang
I øjeblikket undersøger han de forskellige aspekter
ved lovgivningen, f.eks. finansieringen, der er afgørende
for, hvor økonomisk attraktiv ordningen bliver.
– Jeg planlægger møder i det tidlige forår på vores
afdelingskontorer for at informere bestyrelserne om
ordningen. Det er vigtigt, at vi er hurtigt ude af starthullerne,
da lovgivningen er indrettet sådan, at det
er fordelagtigt at gå i gang i 2013.
– Fællesanlæg kan nemlig starte med en forhøjet
afregningspris på 1,45 kr. kWh. i de første ti år, hvis
der er indgået kontrakt om anlægget i 2013, og det
opføres senest i foråret 2014, slutter Jesper Telcs.
Samarbejde med
Skanderborg
Andelsboligforening
Boligkontoret Danmark og Midtjysk Boligselskab
har i november indgået aftaler om samarbejde med
Skanderborg Andelsboligforening.
Aftalen mellem Boligkontoret og boligforeningen
indebærer, at Afdelingskontoret Skanderborg
flytter til Skanderborg Andelsboligforenings lokaler
i Adelgade 106 allerede den 12. december 2012
for at indgå i et kontorfællesskab.
Forretningsfører i Skanderborg Andelsboligforening,
Erling Weber Jensen, bliver forretningsfører
for begge midtjyske boligorganisationer, når forretningsfører
Alfred Larsen går på pension i juni 2013.
Fælles venteliste til 3.400 boliger på vej
Aftalen mellem Skanderborg Andelsboligforening
og Midtjysk Boligselskab betyder, at der oprettes
en fælles venteliste til organisationernes 3.400
boliger. Heraf ligger de 2.000 boliger i Skanderborg
Kommune, og de to organisationer får en stærk
position i kommunen.
Der bliver også tale om et driftssamarbejde, med
indkøb af fælles materiel og samarbejde om driften,
hvor boligafdelingerne ligger tæt på hinanden.
I bestyrelsesarbejdet vil der blive mulighed for
sparring, og de to organisationer vil arbejde mod
fælles målsætninger.
Skanderborg Andelsboligforening har 1.400 boliger.
-ajh
.
Afdelingskontoret Skanderborg flytter ned til
Skanderborg Andelsboligforening, der ligger
centralt i Skanderborg.
BoDanmarknyt nr. 114 11

projekt stop uDsættelser
Det nytter
Et fald på 40 % i antallet af flytninger, der skyldes udsættelse eller ophævelse af
lejemålet. Det er blandt de foreløbige resultater fra Boligkontoret Danmarks forsøgsprojekt,
og ministeriet tildeler nu ekstra 4,5 mio. kr. til udvidelse af projektet.
AF KOMMuNIKATIONScHEF ANDERS JuEL HANSEN, AJH@BDK.DK
En sammenligning af tallene for de første 10 måneder
af 2011 og 2012 viser den glædelige udvikling.
– Jeg er bare så tilfreds med, at vi lykkes med at hjælpe
beboere, der måske ellers havde stået på gaden. Jeg
får kontakt med mere end to ud af tre beboere, der får
en ophævelse, (opsigelse – red.) Og det er hele 89% af
de afsluttede sager, der ender med, at huslejen bliver
betalt, fortæller projektleder Maria Wiktoria Karolini.
For de øvrige beboere betyder udviklingen færre udgifter,
når boligafdelingen undgår at stå med ubetalt
husleje og udgifter til istandsættelse. Er der tale om en
udsættelse med fogedens hjælp, løber der yderligere
udgifter på.
4,5 millioner kroner mere til projektet
– Jeg tror, at vores foreløbige afrapportering med positive
resultater fra projektet har været medvirkende til,
at Ministeriet for By, Bolig- og Landdistrikter har godkendt
vores ansøgning om udvidelse og forlængelse af
projektet. Den oprindelige bevilling er på 2,5 mio. kr., og
12 BoDanmarknyt nr. 114
nu har vi netop fået 4,5 mio. kr., så vi kan forlænge
projektet til udgangen af 2015. Sammen med vores
samarbejdspartner 3B har vi søgt om midler til to boligområder
i Kokkedal og Sydhavnen i København, der vil
komme til at indgå i projektet.
Økonomisk rådgivning
når lejekontrakten underskrives
– Som en særlig del af vores projekt tilbyder vi økonomisk
rådgivning, inden man skriver under på lejekontrakten.
Her tager hver femte imod tilbuddet, og i Nakskov
er det hver anden, der siger ja til rådgivning.
Lokalkontoret ligger i bymidten, og mange møder op på
kontoret. Så kan vi nemmere fortælle om tilbuddet, og
flere siger ja.
Økonomisk rådgivning fra start har et helt andet
forebyggende og planlæggende sigte. Det er ligesom,
når man taler med sin bank ved huskøb eller andre
økonomiske dispositioner. Den rådgivning bør man også
kunne få som lejer, siger Maria.

Projekt
Stop udsættelser
AF PROJEKTLEDER MARIA WIKTORIA KAROLINI, MWK@BDK.DK
Projektet omfatter fem boligorganisationer. Andelsboligforeningen
Hørsholm Kokkedal, Boligselskabet Birkebo,
De Vanføres Boligselskab for Københavns Kommune,
Nakskov Almene Boligselskab (NAB) og Boligselskabet
Nordkysten (oprindeligt Boligselskabet Teglværksgården
der 1. januar 2012 fusionerede med Espergærde Andelsboligforening
og blev udvidet med 800 boliger.)
Projektet startede 1. september 2011.
Projektet har to hovedindsatsområder:
• Tilbud om økonomisk rådgivning til nye beboere
• Opsøgende arbejde over for beboere, som modtager
en ophævelse af lejemålet
Tilbud til nye beboere
Boligkontoret Danmarks statistik viser, at over 40 % af
de beboere, der sættes ud af deres bolig, har boet i den
under et år. Over 80 % bor der i under 2 år. Derfor tilbyder
vi allerede ved indflytning nye beboere et møde med
gennemgang af deres personlige økonomi inden, de får
udleveret deres lejekontrakt. Det sker som en forebyggende
indsats og er udelukkende et tilbud.
Mødet tager udgangspunkt i beboerens behov og
omhandler typisk: Budgetlægning med gennemgang af
indtægter og udgifter og gennemgang af berettigede
sociale ydelser.
Hertil kan komme en uddybende rådgivning med alt
fra vejledning om gæld og afdrag, årsopgørelse og forskudsopgørelse
til åbning af rudekuverter og prioritering
af rådighedsbeløb, madplaner osv.
Der er tale om konkrete redskaber f.eks. oprettelse af
netbank, gennemgang af brugen af netbank og NemID
og hjælp ved møde med bankrådgiver eller kommune.
Udsættelsestruede lejere
Der er gode resultater med at guide og hjælpe beboere, der
har modtaget en ophævelse. Det kan være hjælp til at
forstå indholdet i breve og hjælpe beboeren videre til den
rette myndighed, kommunale instans, bank etc. Guiden
fungerer som partsrepræsentant i forløbet for den udsættelsestruede
beboer, der sjældent har ressourcer til at
’sparke døre ind’ de rigtige steder. Projektet tilbyder alle
udsættelsestruede beboere en personlig hjælper med
indsigt i økonomi, jura, socialrådgivning og de lokale forhold.
Alle beboere, som har modtaget en ophævelse pga.
huslejerestance, kontaktes pr. telefon, og om nødvendigt
Ny aftale giver kommuner
flere muligheder
Som en del af finanslovsaftalen for 2013 mellem
regeringen og Enhedslisten, skal kommunerne
have bedre muligheder for at yde hjælp til
huslejebetaling, hvis det kan forebygge udsættelser.
Hjælpen kan gives i en midlertidig periode,
og det er den enkelte kommune, der vurderer,
hvornår hjælpen kan være hensigtsmæssig.
(I den almindelige lovgivning kan kommunen
almindeligvis ikke give støtte til forudsigelige
udgifter, som f.eks. husleje. Der kan under
særlige omstændigheder dog gives støtte, f.eks.
for at ”sikre familiens livsførelse” – det beror på
et kommunalt skøn. Red.)
Samtidig skal boligorganisationerne underrette
kommunerne tidligere, når en beboer, som
kommunen har anvist, ikke betaler sin husleje.
Her bliver kommunerne forpligtet til at holde
opfølgningssamtaler med anviste beboere, der
har restanceproblemer.
Til initiativerne afsættes der 7 mio. kr. årligt.
tvivlsom effekt
Maria Wiktoria Karolini ser en lille åbning for sit
arbejde, men tvivler på, at det nye initiativ får
den store betydning.
– Det er et meget lille beløb, der afsættes på
landsplan – mindre end 80.000 kr. i snit til hver
kommune. Kommunerne er presset økonomisk,
og når anvendelsen beror på kommunens eget
skøn, er jeg desværre skeptisk.
Det skal naturligvis prøves af. Når jeg sammen
med en beboer skal lave en aftale med kommunen,
vil jeg henvise til de nye muligheder, siger hun.
– At varsle kommunerne før ved huslejerestance
har vi i Boligkontoret Danmark jo prøvet før,
men desværre uden resultat. Hvis ikke kommunerne
har ressourcerne til at sætte ind, skal vi
ikke forvente nogen effekt, mener Maria. -ajh
med et brev i en håndskreven kuvert med almindeligt
frimærke, og tilbydes rådgivning. Her gives rådgivning
om, hvordan beboeren undgår udsættelse, om beboerens
privatøkonomi og eventuelt behov for en anden bolig.
Typisk følges op med afklaring af mulighederne for at
få hjælp fra bl.a. netværk, bank eller kommunen. Det
kan være hjælp til at ansøge kommunen om økonomisk
støtte til huslejerestance, brobygning mellem beboeren
og kommunen eller hjælp til budgetlægning og gennemgang
af berettigede sociale ydelser.
BoDanmarknyt nr. 114 13

opsøgenDe arBejDe – BeBoere Der har moDtaget ophævelse af lejemålet
Ophævelser i alt 348 lejemål
Ophævelser pga. lejerestance (projektmålgruppe) 325 lejemål
Kontakt opnået med beboer 216 lejemål
Afsluttede sager 244 lejemål
Heraf afsluttede sager med indbetaling 218 lejemål
Af disse afsluttet med indbetaling af kommunen 19 lejemål
89 % af de afsluttede ophævelsessager afsluttes med en udligning af huslejerestancen.
66 % af beboerne kommer i kontakt med projekt Stop udsættelser/juridisk afdeling.
Nogle fraflytninger sker ved, at beboerne flytter uden at opsige lejemålet eller aflevere nøglerne. I statistikken
kan de figurere som fraflytning enten ved ophævelse eller udsættelse.
fraflytning veD ophævelser, uDsættelser og total
fraflytning som følge af ophævelse af lejemålet
Oktober 2011 Oktober 2012 Ændring (%)
Hørsholm Kokkedal 7 0 -100
Nordkysten 16 5 -69
NAB 4 7 75
Birkebo 0 0 0
DVB København 1 1 0
Total 28 13 -54 %
fraflytning meD uDsættelse veD fogeDen
Oktober 2011 Oktober 2012 Ændring (%)
Hørsholm Kokkedal 2 1 -50
Nordkysten 3 7 133
NAB 5 2 -60
Birkebo 4 1 -75
DVB København 1 2 100
Total 15 13 -13 %
fraflytning veD ophævelser og uDsættelser – samlet
Oktober 2011 Oktober 2012 Ændring (%)
Hørsholm Kokkedal 9 1 - 89
Nordkysten 19 12 -37
NAB 9 9 0
Birkebo 4 1 -75
DVB København 2 3 50
Total 43 26 -40 %
Kommentarer – ophævelser og udsættelser
Der er opnået et markant fald på 54 % i antallet af ophævelser i årets første 10 måneder (pr. oktober måned 2012)
sammenlignet med sidste års første 10 måneder (pr. oktober 2011). Nogle af disse ophævelser ville utvivlsomt
siden have resulteret i udsættelser.
Samlet set er der et fald på 40 % i antallet af udsættelser og fraflytning pga. ophævelser.
• AB Hørsholm Kokkedal og Boligselskabet Birkebo har kun én udsættelse hver i 2012.
• Boligselskabet Nordkysten har i 2012 et markant fald i antallet af ophævelser på trods af, at selskabet blev udvidet
med ca. 800 boliger fra 1. januar 2012. Selskabet har i 2012 et samlet fald i ophævelser og udsættelser på 37 %.
• For NAB er antallet af effektive udsættelser faldet med 60 %. Derimod har selskabet en forøgelse på 75 % i antallet
af beboere, som flytter pga. ophævelse. Selskabet står foran at nedrive et stort antal boliger i Riddersborgparken,
og beboerne i mere end 300 boliger skal genhuses.
Tilsyneladende undlader beboere, der allerede nu søger væk, at betale husleje fra den dag, de får tilbudt en
anden bolig. Da beboeren ikke er interesseret i at blive boende, er projektets opsøgende arbejde i disse tilfælde
forgæves og uden resultat.
14 BoDanmarknyt nr. 114

Beboere truet af udsættelse
135 beboere har taget imod tilbuddet om et møde. Deltagernes alder, uddannelse etc. er vist i graferne nedenfor.
Meget iøjnefaldende, men ikke overraskende, udgør beboere, der har lønindtægt, en ganske lille del af de udsættelsestruede
beboere, hvoraf næsten halvdelen modtager kontanthjælp.
inDtægtsgrunDlag
Starthjælp
Løn
SU
Sygedagpenge
Ingen indtægt
Elevløn
uDDannelse • under uddannelse
• Folkeskole
• Gymnasiet HF, HTX
• Kortere videregående
• Mellem videregående
• Lang videregående
Børn • Ingen børn
• 1 barn
• 2 børn
• 3 børn
• 4 børn eller flere
alDer
Kontanthjælp
• Alder 18-30
• Alder 30-40
• Alder 40-50
• Alder 50-60
• Alder 60+
civilstatus • Single
• Samboende
• Gift
• Kæreste
BoDanmarknyt nr. 114 15

Økonomisk rådgivning til nye beboere
(Tal fra december 2011 – oktober 2012)
431 kommende beboere har modtaget vores tilbud om økonomisk rådgivning. 88 (20 %) har takket ja til tilbuddet.
Deltagernes alder, uddannelse etc. er vist i graferne nedenfor.
Det er bemærkelsesværdigt, at de 18 – 30-årige udgør tæt på halvdelen af deltagerne, der efterspørger økonomisk
rådgivning.
alDer
inDtægtsgrunDlag • Kontanthjælp
• Sygedagpenge
• A-kasse
• Førtidspension
• Løn
• Su
• Elevløn
• Pension
• Ingen indtægt
uDDannelse • under uddannelse
• Folkeskole
• Gymnasium
• Kortere videregående
• Mellem videregående
• Lang videregående
16 BoDanmarknyt nr. 114
Alder 40-50
Alder > 50
Alder 30-40
civilstatus
Alder 18-30
• Single
• Samboende
• Gift
• Kæreste
Børn • Ingen børn
• Gravid
• 1 barn
• 2 børn
• 3 børn

Fremtiden for almene boliger
i landdistrikterne
Boligkontoret Danmark gennemfører
undersøgelse med støtte fra ministeriet.
AF MARKETINGcHEF KARINA LAuRIDSEN, KAL@BDK.DK
Den almene bolig har en række fortrin. Mobilitet,
fleksibilitet og økonomisk frihed gør det nemt at flytte
ind og ud og få en anden bolig efter behov. Viceværten
tager sig af vedligeholdelsen, og der er integrations- og
fællesskabsfremmende aktiviteter. Fortrin, der imidlertid
er sat delvist ud af spillet i landdistrikter, hvor
boligmarkedet er presset, bl.a. af vigende indbyggertal.
I hvilken retning bør de almene boligområder udvikle
sig i disse egne for at få en positiv udvikling?
Undersøgelse i Vejen Kommune
For at få en veldokumenteret viden om boligønskerne i
et landdistrikt, har Boligkontoret Danmark fået midler af
Ministeriet for By, bolig- og landdistrikter til at undersøge,
hvilke præferencer, der ligger bag befolkningens
til- og fravalg af bolig- og boform i et af disse områder.
undersøgelsen skal belyse almene boligers udviklingsvilkår
i landdistrikterne ud fra et casestudie i
Vejen Kommune. Vi vil spørge borgere fra Vejen,
Holsted og Københoved – både ejere og lejere – for at
få belyst bosætningspræferencerne i Vejen Kommune.
Hvor langt må der være til stationen?
Vi spørger bl.a. om beskæftigelse og bosætning
hænger uløseligt sammen? Hvor langt må der være til
arbejde, til indkøb, og hvor langt kan borgerne eksempelvis
acceptere, der er til stationen? Hvor vigtig en
Der er langt til gode trafikforbindelser
i Københoved i
Sønderjylland, hvor Rødding
Egnens Boligselskab har
boliger.
rolle spiller naturen? Hvor vigtigt er det med hurtige
bredbåndsforbindelser i borgernes bosætningspræferencer?
Kan et forringet offentligt transportnet
opvejes ved eksempelvis delebilsordninger?
undersøgelsen udmunder i en rapport, der offentliggøres
i sommeren 2013. Ministeriet har bevilget
320.000 kr. til undersøgelsen, som ledes af Boligkontorets
marketingafdeling.
Petanque i Sakskøbing
Lørdag den 10. august 2013 inviterer Sakskøbing
Boligselskab Boligkontorets medlemmer til
petanqueturnering i Sakskøbing. Alle boligafdelinger
og interesserede er velkomne til at stille med
hold og deltage i turneringen, der slutter med
fælles spisning og underholdning lørdag aften.
Der er flere forskellige overnatningsmuligheder
i byen og i vores boligafdelinger.
Reservér weekenden og kom med jeres gode
humør – vi udsender invitation i det nye år.
Venlig hilsen,
conny Krogh, Sakskøbing Boligselskab.
BoDanmarknyt nr. 114 17

En halv time
efter lukketid
Institut for integration afholder kurser for arbejdspladser,
hvor medarbejdere med forskellige kulturer
og nationaliteter lærer at forstå hinanden, og gør
det lettere at samarbejde. Esma Birdi og Helle Mørk
Balling har nu udviklet et AMu kursusforløb sammen
med Boligkontoret Danmark og Erhvervsakademiet
Nordsjælland. 24 ejendomsfunktionærer i Nordsjælland
har som de første været på et forløb med 3 x 1
dags kursus.
Vær præcis i dine holdninger og sprog
– De holdninger vi har til andre, hvad enten det er
unge, ældre eller nydanskere, er vigtige, når vi skal i
dialog. De kan være med til at blokere for en dialog,
hvor vi afkoder hinanden rigtigt. Og sproget er meget
vigtigt.
Når vi taler med ældre, tager vi f.eks. særlige hensyn,
helt naturligt, uden vi tænker over det. Med
nydanskere tænker ejendomsfunktionærer måske
18 BoDanmarknyt nr. 114
Esma Birdi
AF ANDERS JuEL HANSEN, AJH@BDK.DK OG EVA RASTéN, EVR@BDK.DK
Samira Obari
(tv) og Fatima
Faraj fra
Dialogkorpset
var ikke lang
tid om at skabe
debat og god
stemning på
kurset.
– et kursusforløb for ejendomsfunktionærer, der øger forståelsen for
beboere med indvandrerbaggrund.
Hvorfor er det, at nogle beboere ikke tager åbningstiden højtideligt? Og hvorfor bliver
der hældt husholdningsaffald i storskraldscontaineren?
ikke på, at de for nydanskere er en myndighedsperson,
en autoritet, som skal være meget klar i sin tale
og personlige udstråling. De fleste nydanskere forstår
ikke den egentlige mening, når du henkastet
siger, at du kan gå der hen og stille møblerne. Det du
mener, er, at du skal gå derhen med møblerne, og det
skal du sige venligt og bestemt, siger Esma Birdi.
Besøg af unge nydanskere
Kursusforløbet indeholder øvelser, der viser, hvor
stor betydning holdninger har, når vi taler med andre.
Og hvor meget mere viden om hinanden betyder
for dialogen. Laver indvandrerdrenge pr. definition
ballade og er piger med tørklæder undertrykte?
På kursusforløbet var der besøg af indvandrerdrenge,
der fortalte om, hvordan de oplever at bo i
deres boligområde. På kursets sidste dag stillede to
unge kvinder med iranske og marokkanske rødder op
til debat om tørklæder og normer.

En debat, der hurtigt tændte de ejendomsfunktionærer,
der havde børn, og staks kastede sig ud i en
debat om børneopdragelse og normer for piger og
drenge. De to kvinder er en del af Dialogkorpset, der
er tilknyttet Socialministeriet.
Vi må også rykke os
Jan Larsen, Boligkontorets driftschef i Helsingør,
har været en af initiativtagerne til udannelsesforløbet
og været sparringpartner for Esma Birdi og Helle
Mørk Balling på kursusforløbet.
– Det er så vigtigt, hvordan vi tager imod vores
beboere med indvandrerbaggrund. Jeg forstår godt,
at mange der kommer til Danmark bliver frustrerede.
Hvis bare vi er lidt mere opmærksomme – det er
måske kun små ting, der skal til, for at nydanskere
føler sig respekteret. Vi danskere er også nødt til at
rykke os, vores boligområder er multietniske samfund,
siger Jan Larsen.
AMu-kurset er kompetencegivende og koster
boligorganisationen eller afdelingen 1.560 kr. for
hver deltager. Kursusdagene starter kl. 7.30 og varer
til 15.30 og er inklusiv forplejning.
Det nødvendige deltagerantal er 24. Boligkontoret
Danmark planlægger flere kursusforløb andre steder
i landet.
Institut for integration
www.inin.dk
Dialogkorpset
Det er gratis at få besøg af Dialogkorpset, der er
tilknyttet Socialministeriet.
www.sm.dk
Peter Tranberg, afdeling 1, Espergærde
Hvad har kurset givet dig?
Privat kan jeg bruge det over for mine børn. Det
giver en viden om, hvordan indvandrere tænker
og handler.
Vil du tale anderledes med indvandrere
efter kurset i dag?
Ja, du skal fortælle, hvad du vil have med det samme.
Jeg vil sige det lige så bestemt, som jeg altid
har gjort, om det så er indvandrere eller danskere,
der er vi alle ens. Indvandrere har blot andre holdninger
og kultur. Sig præcis hvad du gerne vil have
– så er der mere respekt for tingene.
Leif Jensen, afdeling 83 og 87, Snekkersten
Hvad har kurset givet dig?
Jeg kan bruge kurset ved indflytninger, og når jeg
i dagligdagen møder beboere med anden etnisk
baggrund. Men jeg har lavet det her de sidste 10
år, og jeg gør, som jeg altid har gjort.
Vil du tale anderledes med indvandrere
efter kurset i dag?
Jeg synes, vi siger tingene på en god og pæn
måde. Lige nu er det svært at svare på – vi er
hjælpsomme og flinke – vi er et serviceorgan.
Tom Frederiksen, afdeling 83, Snekkersten
Hvad har kurset givet dig?
Jeg har fået en forståelse for deres baggrund, og
hvordan de ser på os danskere. Flygtninge har
været gennem forfærdelige ting, og fremover vil
jeg prøve at sætte mig lidt mere ind i det. Jeg er
blevet mere åbensindet.
Vil du tale anderledes med indvandrere
efter kurset i dag?
Jeg vil bruge mere konkrete ord, men passe på at
jeg ikke støder. Det er for mig en helt anden
måde at snakke på. Det er jeg blevet klogere på.
Ejendomsfunktionærerne arbejder
i Boligselskabet Nordkysten
BoDanmarknyt nr. 114 19

Al henvendelse til: Boligkontoret Danmark • boligkontoret@bdk.dk • Telefon 35 44 80 80
AFDELINGSKONTORET SKANDERBORG FLyTTER
Afdelingskontoret flytter i bofællesskab med Skanderborg Andelsboligforening i
foreningens lokaler i Adelgade 106, Skanderborg. Afdelingskontoret er derfor
lukket fra den 7. december og åbner igen i de nye lokaler den 12. december 2012.
NyT TELEFONNUMMER I ESPERGÆRDE
Afdelingskontoret Helsingør har fået nyt telefonnummer i forbindelse med flytningen til
Vestermarken 16A, i Espergærde. Nyt telefonnummer er 73 75 76 60.
Medarbejdere
faxe
Tina Jensen er startet i en 20 timers stilling som kontorassistent på lokalkontoret
i Faxe. Tina skal primært tage sig af kunde- og telefonekspeditioner og andet
forefaldende arbejde på kontoret. Sagsbehandlingen i forbindelse med ind- og
fraflytninger vil stadig ske fra Afdelingskontoret Sakskøbing.
holte
Sagsbehandler Lena Scott stopper med udgangen af februar 2013.
lunDsgaDe
Økonomi
Danichiya Skov, 21 år, er startet i en tidsbegrænset 20 timers stilling på seks
måneder. Hun vil deltage i telefonpasningen, foruden hun skal varetage en række
andre opgaver i afdelingen.
Mette Linnemann, 41 år, er startet i en 20 timers stilling og skal bl.a. håndtere de
daglige udbetalinger.
Ny leder i jura
Henriette Fabritius Tengnagel starter som leder af juraafdelingen den 1. januar
2013. Henriette er 38 år, advokat og tidligere dommerfuldmægtig ved Sø- og Handelsretten.
Hun har senest arbejdet som advokat for Advokathuset Nordsjælland.
Hun afløser Bjarne Nigaard, der stopper i afdelingen.
Ny forvaltningsdirektør
Lars Lehmann, 39 år, bliver ny forvaltningsdirektør i Boligkontoret fra 1. januar 2013. Han
afløser Klaus Kramshøj, der fortsætter som seniorkonsulent. (Se interviews side 6-7.)
Kommunikation
Eva Rastén er ansat som kommunikations- og marketingskonsulent. Hun har
været barselsvikar for webredaktør Louise Honoré Pryn, der vender tilbage fra
barsel efter årsskiftet. Eva Rastén er 41 år og har arbejdet med marketing herunder
løsning af grafiske opgaver. Ansættelsen sker som led i, at Boligkontoret
satser på flere digitale løsninger, bl.a. med webfilm og digitalt nyhedsbrev.
Magasinpost SMP
ID-nr. 42804
LUKKET MELLEM JUL OG NyTåR
Boligkontoret Danmark holder lukket mellem jul og nytår. På afdelingskontorerne vil der være en ordning med
vagttelefon i tilfælde af, at der er brug for afdelingskontorets hjælp ved akut opståede problemer i boligafdelingen.
Telefonnumre kan du finde på www.boligkontoret.dk/afdelingskontorer.
Glædelig jul og godt nytår
Boligkontoret Danmark ønsker alle bestyrelser og andre samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår.