Bestyrelsens arbejde med risikostyring - JP Pro - Jyllands-Posten

Nyhedsbrev for Bestyrelser
Analyse: God selskabsledelse har under de seneste
2-3 års aktieoptur og økonomiske højkonjunktur
haft begrænset indflydelse på aktiekursen i de børsnoterede
selskaber, og bankerne har ikke sat stor
fokus på ledelsesforholdene i de mange mindre og
mellemstore ejerledede selskaber. Sådan vil det typisk
være, når der er stor pengerigelighed og høj
risikovillighed på grund af lave renter – og når der
er stærk økonomisk fremgang, som sikrer vækst og
stigende lønsomhed i virksomhederne.
Den seneste måned har erkendelsen af en forestående
global opbremsning bredt sig, og den nye
virkelighed har allerede kunnet aflæses i ringere økonomiske
nøgletal i Japan, USA og Europa. Et meget
synligt signal kom fra Tyskland forleden, hvor den
ledende indikator for erhvervstilliden, den såkaldte
ZEW indikator styrtdykkede for juni, og også den
anden vigtige indikator for tysk økonomi, IFO-indeks,
er bøjet nedad på det seneste.
Fredagens meget stærke fremgang på aktiemarkederne
er næppe langtidsholdbar. Efter den seneste
halvanden måneds kraftige aktienedtur, var der lagt
op til en positiv korrektion.
Den blev udløst af udtalelser torsdag aften fra den
amerikanske centralbankchef om, at den igangværende
cyklus med højere korte renter lakker mod enden.
Men det ændrer ikke ved, at den globale økonomi
nu er klart på vej ned i gear. Og derfor er der fortsat
udsigt til vigende aktiemarkeder en tid fremover.
Udsigten til et forandret og mere usikkert økonomisk
klima har fået investorerne på aktiemarkedet
til at skrue væsentligt ned for risikovilligheden, og
bankerne vil antageligt gøre det samme i relation til
kreditvurderinger af virksomheder, som har lånt eller
ønsker at låne penge i banken.
Reduktion af risici
God selskabsledelse handler langt hen ad vejen
netop om at reducere ledelsesmæssige og forretningsmæssige
risici.
Deutsche Bank har udarbejdet en analyse, som tidligere
er omtalt her i ugebrevet, der netop påpeger, at
governance alene handler om at give en god varedeklaration
på virksomheden, og deri gennem reducere
den risikopræmie, som investor og banken kræver.
Denne varedeklaration handler om, at investor og
bank får et klart indtryk af, hvad virksomheden ”indeholder”
– altså oplysninger om ledelsesforhold, herunder
bestyrelsens sammensætning og kompetencer,
om den daglige ledelse og dens incitamentsordnin-
Forsideartikel
Side 27
Større markedsrisici øger fokus på governance
ger, om risikostyring og om intern rapportering.
Hvis disse forhold er åbent oplyst og beskrevet,
vil investor og banken være villig til at reducere i
risikopræmien eller kreditrisikoen. Og dette regnestykke
vil være særligt aktuelt og relevant i tider med
opbremsning i den økonomiske vækst, som vi med
stor sikkerhed står overfor på 6-9 måneders sigt.
Med andre ord vil det for mange virksomheder
ikke blot være modesnak at forbedre corporate
governance-kvaliteten. Men det vil i mange tilfælde
kunne give meget kontante fordele, ikke mindst i form
af lavere lånerenter og større evne til at tiltrække
risikovillig kapital.
Det har også andre fordele med god selskabsledelse
i familieejede og joint ventureejede selskaber,
fordi åbenhed og tilliden giver mere stabile ejerforhold.
Strengere regler for kreditgivning
Med hensyn til bankernes adfærd er det sådan, at
bankerne efter de nye Basel-2 regler skal anlægge
en langt grundigere og bredere kreditvurdering af
virksomheder, som vil låne penge end tidligere. De
skal netop til at medtage ledelsesforhold, ejerkreds,
risikostyring og andre forhold i kreditvurderingen.
Derfor er det nu oplagt, at virksomheder – noterede
såvel som unoterede – begynder at overveje,
hvordan de kan forbedre deres selskabsledelse, og
ofte kan det ske gennem nogle ret en-kle virkemidler.
Undersøgelsen viser, at godt halvdelen af de ejerledede
selskaber fortsat har tantebestyrelser, og det
er i hvert fald noget banken ser skævt til.
For unoterede selskaber er der en række enkle
redskaber, som bør iagttages:
• En professionel bestyrelse med et hold bestående
af de forskellige kompetencer, som virksomheder
har brug for (og hvor ejerlederen måske ikke har
sin styrke).
• Mindst to uafhængige bestyrelsesmedlemmer,
som har integritet til at argumentere mod hovedaktionæren
i debatter om bestyrelsesbordet.
• Bestyrelsens engagement i strategiarbejdet: hvor
er virksomheden på vej hen, i forhold til konkurrenterne
og i forhold til de aktuelle og mere langsigtede
markedstrends og konkurrenceforhold.
• Identifikation af virksomhedens væsentligste risici,
såvel markedsmæssige, forretningsmæssige som
strategiske. Overvejelser om, hvad virksomheden
kan gøre for at imødegå disse risici.
...fortsættes på næste side