Bestyrelsens arbejde med risikostyring - JP Pro - Jyllands-Posten

Nyhedsbrev for Bestyrelser
Bestyrelsesarbejde i praksis
Side 46
Sådan opsætter bestyrelsen korruptionsværn
Korruption og bestikkelse er under voldsomt angreb
over hele verden. Virksomheder er centralt placerede
primært som skydeskiver, men holder samtidig
nøglen til en effektiv indsats. I fortsættelsen af sidste
uges artikel, der tegnede et billede af de seneste
års udvikling og udsigterne for erhvervslivet, peger
Advokat og Partner i advokatfirmaet Lawhouse.dk,
Sune Skadegård Thorsen, i denne uge på nogle af de
konkrete overvejelser virksomheder bør gøre sig og
tiltag, der kan iværksættes for at gardere sig mod
den stigende risiko eller endog vende initiativer til en
forretningsmulighed.
I sidste ugebrev blev de store linier trukket op. I
denne gennemgang peges på de overvejelser enhver
bestyrelse bør gøre sig om disse problemstillinger.
Særligt skal det understreges, at korruption fra at
være en fradragsberettiget udgift i dag er strafbelagt.
Selv et bestyrelsesmedlem vil kunne ifalde straf
for gerninger foretaget af medarbejdere på den anden
side af jorden.
Man kan aldrig gardere sig mod enkelte personers
handlinger. Men domstolene har slået fast, at
strafudmålingen for virksomheden og dermed ledelsen
vil tage hensyn til den indsats virksomheden har
gjort for at sikre sig. Enhver virksomhed må spørge
sig selv, om dens præventive indsats er tilstrækkelig!
Der er talrige eksempler på, at retningslinier udarbejdet
for bare få år siden ikke lever op til dagens
standarder.
Bestyrelsen må beslutte sig for at gøre en indsats
og melde klart ud herom. Uden et utvetydigt
engagement fra ledelsen vil en indsats på området
blive svær, hvis ikke umulig, at gennemføre.
Det er uden tvivl en uriaspost at skulle udfordre den
gængse opfattelse i virksomheden og opfattes som
unødig indblanding og stridende imod bundliniefokus.
For internationale virksomheder er det vigtigt at indstille
sig på indsigelser fra lokale selskaber om, at
en indsats vil koste omsætning.
Indsigelserne kan være reelle. Der kan i en overgangsperiode
i budgetkrav og ikke mindst i bonusordninger
tages skyldigt hensyn hertil, så den enkelte
medarbejder holdes ’skadesløs’.
En analyse af status quo er første skridt på vejen.
Hvilke systemer har vi allerede? Hvor forekommer
der tvivlsomme transaktioner? Og ikke mindst; hvilke
holdninger er der i forskellige lande til bestikkelse?
Har virksomheden forretninger i de lande, der ligger
nederst i Transparency International’s (TI) korruptionsindeks,
kan man være ret sikker på, at man har en
væsentlig udfordring. Her ligger lande som Brasilien,
Ecuador, Tyrkiet, og Nigeria. Analysen rejser imidlertid
et dilemma. Ledelsen er ikke nødvendigvis interesseret
i at vide, hvad der foregår. Så kan den nemlig
blive pålagt handlepligt og risikere strafansvar.
Vi må have en ’Code of Conduct’. Det gængse
svar. Men den kan bare ikke stå alene. Der er udarbejdet
mængder af vejledninger for erhvervslivet og
enkelte sektorer. TI’s retningslinier vil fortsat være
vejledende for området. Det Internationale Handelskammer
og Dansk Industri har udviklet vejledninger.
Alle sammen initiativer, der kan hjælpe med at danne
rammen for en indsats.
Det anbefales imidlertid, at virksomheden primært
lader sig vejlede af analysen, så initiativerne
målrettes.
En strategi bør som minimum omfatte vision,
politik, retningslinier, systemintegration, træning,
kommunikation, kontrol, rapportering og kriseberedskab.
Gennemsigtighed og nul-tolerance er nøgleord.
Virksomheder skal være opmærksomme på, at FN
konventionen fra december 2003 lægger op til kriminalisering
af flere områder end OECDs konventionen,
således at retningslinier fra før dette tidspunkt kan
være utilstrækkelige. Det ses som god praksis, at de
enkelte uønskede handlinger beskrives i et let tilgængeligt
sprog og at vejledning kan hentes til ’gråzone’
områder, særligt til de såkaldte ’faciliterings’ betalinger.
Politikken skal også kunne bruges af den enkelte
medarbejder, der bliver spurgt om bestikkelse.
Virksomheden kan vende udfordringen til en fordel
ved at gå proaktivt til værks. Med den opmærksomhed,
der er på området, kan virksomheden profilere
sig på en god indsats og vinde konkurrencefordele
frem for „uetiske“ konkurrenter.
Samtidig ses det i stærkt stigende grad at multilaterale
banker og offentlige indkøb stiller krav om
en politik, ligesom virksomheden ved overtrædelser
risikerer at blive sort-listet.
Tre parts partnerskaber mellem virksomhed, stat
og civilsamfund har vist sig effektive. Extractive Industries
Transparency Initiative, hvor branchen offentliggør
alle betalinger til staten har også nydt stor positiv
opmærksomhed. Danske virksomheder og finansielle
institutioner bliver berørt af den nye fokus og selv om
vi opfatter os selv som ukorrumperede, vil vi fremover
blive bedt om at kunne dokumentere det.