Bestyrelsens arbejde med risikostyring - JP Pro - Jyllands-Posten
Bestyrelsens arbejde med risikostyring - JP Pro - Jyllands-Posten
Bestyrelsens arbejde med risikostyring - JP Pro - Jyllands-Posten
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Nyhedsbrev for Bestyrelser<br />
Bestyrelses<strong>arbejde</strong> i praksis<br />
Side 37<br />
Sådan sætter bestyrelsen fokus på risici 1/<br />
Begrebet Corporate Governance er på mange måder<br />
blevet et fy-ord, som især forbindes <strong>med</strong> overvågning,<br />
kontrol og firkantede anbefalinger, som følge<br />
af erhvervsskandaler og myndighedskrav. Opfattelsen<br />
har imidlertid fjernet erhvervslivets fokus fra<br />
det, god selskabsledelse i bredere forstand handler<br />
om: Nemlig sikring af den ønskede balance mellem<br />
afkast og forretningsmæssige risici for aktionærer<br />
og andre stakeholdere.<br />
I en artikelserie under temaet ”Mastering Corporate<br />
Governance” skriver Ernst & Young i en artikel<br />
<strong>med</strong> overskriften ”A Route through the Hazards of<br />
Business” at ”It is high time for corporate boards<br />
and managers to return to a wider view of corporate<br />
health and sustainability. … Boards have multi-dimensional<br />
responsibilities in steering top management<br />
towards the right risk choice.”<br />
Med andre ord skal bestyrelserne i de fleste selskaber<br />
til at gøre meget mere ud af at overveje,<br />
hvor store og hvilke forretningsmæssige risici, man<br />
ønsker at tage. Som bekendt er der ofte en klar<br />
sammenhæng mellem risikotagning og afkastmuligheder,<br />
når der investeres og drives forretning. På<br />
det grundlag anbefales det, at bestyrelsen sætter<br />
fokus på følgende opgaver:<br />
• At etablere systematisk overvågning af virksomhedens<br />
risikosituation <strong>med</strong> henblik på at identificere<br />
og evaluere de forskellige strategiske, forretningsmæssige<br />
og finansielle risici.<br />
• At forstå og påvirke ledelsens risikoappetit.<br />
• At opbygge en helhedsforståelse af virksomhedens<br />
risici.<br />
• At objektivt håndtere virksomhedens risikoledelse,<br />
herunder stille spørgsmål til organisering-en af<br />
<strong>risikostyring</strong>en. Eksempelvis spørgsmål som ”Er<br />
der behov for en riskmanager?” og mere tekniske<br />
spørgsmål som ”Hvilke redskaber anvendes for<br />
at identificere, kvantificere og styre de forskellige<br />
risici?”<br />
• At indføre fælles procedurer for beslutningstagning<br />
ved større transaktioner, eksempelvis virksomhedsopkøb<br />
og større investeringer, herunder<br />
vurdering af de tilhørende risici.<br />
Det handler ikke om at undgå risici<br />
Det fremhæves, at <strong>risikostyring</strong> ikke handler om at<br />
undgå risici. Men det handler om, at ledelsen på et<br />
velinformeret grundlag overvejer, hvordan de forskellige<br />
forretningsmæssige risici skal håndteres. Forfatterne<br />
stiller spørgsmålet: Hvorfor skal bestyrelsen<br />
overhovedet beskæftige sig <strong>med</strong> - og anvende tid på<br />
– at vurdere risici, når man på forhånd ved, at det<br />
er umuligt på forhånd at opgøre alle risici? Svaret<br />
lyder, at der findes værktøjer til at vurdere risici, som<br />
giver store fordele frem for en uformel drøftelse af<br />
forretningsmæssige risici.<br />
For det første giver disse kvantitative risikovurderingsteknikker<br />
en bedre forståelse af virksomhedens<br />
risici. De giver mulighed for at identificere de største<br />
forretningsmæssige risici. Vurderingerne giver simpelthen<br />
bestyrelsen et bedre beslutningsgrundlag.<br />
Eksempelvis hvis bestyrelsen har viden om, hvad<br />
stigende oliepriser betyder for enhedsomkostninger<br />
og kundernes indkøbsadfærd, eller hvad en stigende<br />
rente betyder for virksomhedens finansieringsomkostninger.<br />
For det andet giver de kvalitative teknikker grundlag<br />
for at opbygge et ”fælles sprog” omkring risikovurderinger.<br />
De giver et klarere sprog mellem<br />
bestyrelsen og den daglige ledelse. Det giver de<br />
enkelte bestyrelses<strong>med</strong>lemmer bedre mulighed for<br />
at forstå direktionens valg af risikoappetit. Og bestyrelsen<br />
får et mere objektivt grundlag for at vurdere<br />
risici – frem for, at det bliver det enkelte bestyrelses<strong>med</strong>lems<br />
personlige syn på risici, som afgør hvor<br />
risikofyldt projektet er.<br />
For det tredje giver en struktureret tilgang til risici<br />
overordnet set en bedre risikoledelse. De kvalitative<br />
mål giver bestyrelsen mulighed for at udpege<br />
og fokusere på de største risici, forretningsmæssige<br />
såvel som finansielle. Uden dette overblik kan<br />
bestyrelsen – og endda den daglige ledelse – meget<br />
let blive overvældet af den kompleksitet, som de forskellige<br />
risici udgør.<br />
Konsekvensen kan let blive, at bestyrelsen og<br />
ledelsen vælger at fokusere på de klassiske og velkendte<br />
risici, eksempelvis valutakursrisici – frem for<br />
at fokusere på de risici, som virkelig betyder noget<br />
for forretningen. Eksempelvis forretningsmæssige<br />
risici, som kan ændre konkurrencesituationen og<br />
betyde tab af markedsandele.<br />
Endelig kan kvantitative risikomodeller hjælpe<br />
virksomheden <strong>med</strong> at sætte pris på de forskellige<br />
risici.<br />
I næste udgave af ugebrevet bringes anden og<br />
sidste artikel om risikohåndtering <strong>med</strong> udgangspunkt<br />
i Ernst & Youngs artikelserie.<br />
Denne artikel går tættere på de forskellige risikovurderingsteknikker.
Change language