Elg i Danmark? - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Elg i Danmark? - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Elg i Danmark? - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Dagligt energi<strong>for</strong>brug til vedligehold <strong>for</strong> almindelige<br />
pattedyr kan udtrykkes som en funktion af<br />
kropsvægten: (KJ) = 293*BW 0,75 , hvor BW= kropsvægt.<br />
Imidlertid anvender alle dyr <strong>og</strong>så energi til<br />
den daglige aktivitet <strong>og</strong> opretholdelse af kropstemperaturen.<br />
Inkluderes disse <strong>for</strong>hold har det vist sig<br />
at det generelt <strong>for</strong>holder sig således at pattedyrs<br />
faktiske daglige energibehov følger <strong>for</strong>mlen: (KJ) =<br />
592* BW 0,75 (Robbins 1993). Ud fra denne sammenhæng<br />
kan det årlige energi<strong>for</strong>brug beregnes.<br />
Ved anvendelse af disse relationer opnår man ganske<br />
realistiske estimater af energi<strong>for</strong>bruget. Bedømt<br />
ud fra konkrete stofskifte<strong>for</strong>søg med elg <strong>og</strong> rådyr<br />
viser estimaterne kun en meget beskeden underestimering.<br />
Et væsentligt <strong>for</strong>hold som energibegningerne ikke<br />
tager højde <strong>for</strong>, er at vildtlevende dyr nedsætter<br />
deres stofskifte <strong>og</strong> fødeindtag væsentligt i vinterperioden.<br />
For rådyr er det ganske godt dokumenteret,<br />
at energi<strong>for</strong>bruget falder med ca. 30% i <strong>for</strong>hold til<br />
sommerperioden (Olesen m.fl. 1998). Dette kan<br />
skyldes både en indbygget fysiol<strong>og</strong>isk funktion<br />
(regulering af basalstofskiftet), <strong>og</strong> at de fleste vildtlevende<br />
dyr er mindre aktive i vinterperioden. Det<br />
beregnede årlige energi<strong>for</strong>brug kan på grund af<br />
disse <strong>for</strong>hold være overestimeret.<br />
3.2.3 Bestandstætheder i omgivende lande<br />
Kun på et meget overordnet plan er det muligt at<br />
sammenligne tætheder i eksisterende bestande.<br />
Bestandstætheden i et givet område er primært et<br />
produkt af den tilgængelige fødemængde. Kun i<br />
store vegetationsmæssigt hom<strong>og</strong>ene områder kan<br />
man reelt sammenligne tætheder. Det skal endvidere<br />
tages i betragtning at de fleste elgbestande i Europa<br />
bliver holdt på et lavere niveau end det fødegrundlaget<br />
tilsiger <strong>for</strong> at reducere de bidskader som<br />
elge påfører skovbruget.<br />
I den internationale litteratur er der publiceret en<br />
del resultater vedrørende tætheder af elg. Ved at<br />
betragte disse resultater (Tabel 4) kan man danne<br />
sig et indtryk af den store variation i bestandstæthed<br />
af elg. På kommune- eller regionsniveau befinder<br />
de fleste elgbestande i Norge <strong>og</strong> Sverige sig<br />
således mellem 1 <strong>og</strong> 2 dyr/km 2 .<br />
3.3 Analyse af naturgrundlaget <strong>for</strong> danske<br />
elgbestande<br />
3.3.1 Udvælgelse <strong>og</strong> afgrænsning af mulige leveområder<br />
til nærmere analyse<br />
Da elge kræver større, sammenhængende træbevoksede<br />
områder <strong>for</strong> at finde tilstrækkeligt med<br />
føde, <strong>og</strong> bestandstætheden i selv de gunstigste habitater<br />
sjældent overskrider 2 individer per km 2 , vil<br />
der kun være plads til en levedygtig elgbestand i de<br />
del af landet hvor sådanne naturtyper <strong>for</strong>ekommer.<br />
Da egnede levesteder <strong>for</strong> elgens vedkommende<br />
først <strong>og</strong> fremmest vil sige områder bevokset med<br />
træer <strong>og</strong> buske (herunder lyng), må en evaluering af<br />
det danske landskabs egnethed som levested <strong>for</strong><br />
elgen i udgangspunktet tage afsæt i de områder af<br />
landet hvor man finder den største dækning af<br />
udyrkede, træ- <strong>og</strong> lyngbevoksede arealer. På et<br />
danmarkskort er disse områder let identificerbare<br />
ud fra kortsignaturerne <strong>for</strong> skov <strong>og</strong> hede på top<strong>og</strong>rafiske<br />
kort. Disse områder er <strong>og</strong>så let genkendelige<br />
på kort baseret på satellitfotos hvor de <strong>for</strong>skellige<br />
vegetationstyper (nåleskov, løvskov, hede osv.) kan<br />
klassificeres ned til en skala på 25 x 25 m.<br />
Udvælgelsen <strong>og</strong> afgrænsningen af de evaluerede<br />
områder blev således <strong>for</strong>etaget på et subjektivt<br />
grundlag, men efter følgende objektive retningslinier:<br />
Ved udvælgelsen af de enkelte delområder blev der<br />
lagt vægt på at der inden <strong>for</strong> hvert af disse var et<br />
eller flere større (> 10 km 2 ) sammenhængende områder<br />
med skov eller skovlignende bevoksning, <strong>og</strong><br />
at det samlede areal med egnet fourageringshabitat<br />
som hovedregel skulle overstige 20 km 2 . Der blev<br />
endvidere lagt vægt på at det enkelte område sammen<br />
med de sammenhængende naboområder som<br />
det årligt kunne udveksle individer med tilsammen<br />
skulle rumme mindst 70 km 2 skov eller skovlignende<br />
vegetation.<br />
23
Change language