Elg i Danmark? - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Figur 16. Eksempel fra Djursland som illustrerer hvorledes
veje og jernbaner krydser tre potentielt egnede leveområder
for elg (mørke områder).
Figure 16. Examples from Djursland illustrating how roads
and railways cross three potentially suitable moose habitats
(dark areas). “Motorvej”: motorway [maximum speed limit:
130 km/h), “motortrafikvej”: secondary motorway [90 km/h],
“vej >6m”: main road [80 km/h], “vej 3-6 m”: secondary road
[80 km/h].
I Frederiksborg Amt hvor befolkningstætheden og
trafikbelastningen er væsentligt højere end i de øvrige
undersøgte landsdele blev årsdøgnsbelastningen
på 3-6 m brede veje dog sat til 1.000 køretøjer i
døgnet. Trafikbelastningen på jernbanestrækninger
blev sat til 50 tog i døgnet på alle strækninger bortset
fra strækningen mellem Slagelse og Roskilde,
hvor 200 tog skønnes at passere dagligt.
Forudsagte kollisionsrater
Med den nuværende vejstruktur og trafikbelastning
varierede den forventede årlige risiko for at blive
påkørt for den enkelte elg fra 8 til 38% for de 25
kandidatområder med et gennemsnit på 15% (Tabel
12).
Med en årlig kollisionsrisiko på 38% fremstår Helsingørområdet
som det klart farligste af de 25 områder.
Dette er af speciel betydning da en bestandsetablering
gennem naturlig indvandring fra Sverige
40
nødvendigvis må tage sit udgangspunkt i dette
område.
De tyndtbefolkede områder i det centrale og nordlige
Jylland kommer ud som de mest ”sikre” områder
med 8-9% årlig kollisionsrisiko, fulgt af området
mellem Næstved og Haslev.
På hovedområdeniveau fremstår Nordsjælland og
Blåbjergområdet i det sydvestligste hjørne af Jylland
som de mest trafikfarlige regioner (begge 22% per
år).
Det kan i øvrigt bemærkes at de i denne analyse
forudsagte forskelle mellem områder mht. trafikfarlighed
for elge i det store hele afspejler allerede eksisterende
forskelle mellem landsdele i indberetninger
af vildtpåkørsler. Nordsjælland har således landets
indiskutabelt højeste registrerede tæthed af
påkørt vildt (Andersen & Madsen 2007).
Fordelt på vej- og jernbanekategori vil 6 ud af 10
(59%) kollisioner finde sted på biveje (Fig. 17, Tabel
12), ca. 36% på hovedlandeveje og ca. 5% på jernbanelinier.
Praktisk talt ingen elge vil blive påkørt på
motorveje og motortrafikveje.
Den relative fordeling af ulykker mellem forskellige
vej- og jernbanekategorier afspejler i det store hele
den samlede udstrækning af de forskellige vej- og
banekategorier. Dog vil antallet af ulykker i forhold
til den samlede vejstrækning være noget højere på
de større landeveje i forhold til biveje fordi disse
vejstrækninger er mere trafikerede. Der skal i den
forbindelse gøres opmærksom på at de estimerede
kollisionsrater på bivejene kan være noget overestimerede
i visse områder da enkelte strækninger i
det for analysen tilgængelige vejtema består af ikkeasfalterede
veje som næppe tillader en hastighed på
80 km/t som forudsagt i modellen.
Ud over at motorveje og motortrafikveje udgør en
meget lille andel af den samlede længde af veje og
baner i de 25 områder, kommer de i analysen ud
som værende væsentligt mindre farlige per km vejstrækning
end landeveje. Dette skyldes at den negative
effekt af de højere hastigheder på disse veje
langt opvejes af de meget høje trafikbelastninger
(15.000 – 60.000 biler i døgnet) i modellen.