Elg i Danmark? - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Elg i Danmark? - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Elg i Danmark? - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Praktisk talt alle de evaluerede områder ser ud til at<br />
kunne understøtte hele bestande eller dele af en<br />
større metapopulation. Det indikerer at der <strong>og</strong>så vil<br />
kunne leve elge i andre dele af landet end de her<br />
evaluerede. Dette vil nok især gælde skovområder<br />
som ligger i tilknytning til et af de 8 hovedområder.<br />
I beregningerne af bæreevnen <strong>for</strong> elg er der taget<br />
hensyn til en eksisterende bestand af krondyr <strong>og</strong><br />
rådyr. Områderne Rold Skov <strong>og</strong> Lille Vildmose,<br />
Thy, Djursland, Midtjylland samt Oksbøl-området<br />
er alle områder der huser en voksende bestand af<br />
krondyr. Især i vinterperioden hvor krondyr <strong>og</strong>så<br />
udnytter knopper <strong>og</strong> kviste fra løvtræer, kan der<br />
blive konkurrence om fødegrundlaget. Oksbølområdet<br />
huser i dag den største bestand af krondyr<br />
i <strong>Danmark</strong>. I disse områder udnytter krondyrbestanden<br />
efter sigende så godt som den samlede<br />
tilgængelige føderessource (Poul Hald-Mortensen,<br />
pers. komm.).<br />
Der tages endvidere <strong>for</strong>behold <strong>for</strong> at de tungest<br />
trafikerede (motor)vejstrækninger i et ukendt omfang<br />
vil kunne virke som vandringsbarrierer inden<br />
<strong>for</strong> de enkelte metapopulationer. Hvis dette skulle<br />
vise sig at være et problem, vil det navnlig kunne<br />
have betydning <strong>for</strong> opretholdelsen af en metapopulation<br />
på Midtsjælland. Erfaringerne med den senest<br />
indvandrede elg til Sjælland viste d<strong>og</strong> at stærkt<br />
trafikerede motorveje ikke hindrede dette dyr i at<br />
vandre fra Nordsjælland til Sydsjælland <strong>og</strong> tilbage<br />
til Midtsjælland. På denne rute har elgen mindst én<br />
gang krydset Holbækmotorvejen <strong>og</strong> to gange motorvejstrækningerne<br />
mellem Rønnede <strong>og</strong> Farø <strong>og</strong><br />
Køge-Sorø. På dette grundlag vurderes det at elge i<br />
almindelighed vil være i stand til, i det mindste<br />
lejlighedsvist, at <strong>for</strong>cere selv de tungest trafikerede<br />
vejbarrierer.<br />
3.4 Konsekvenser <strong>for</strong> den øvrige natur<br />
3.4.1 Konkurrence med andre planteædere<br />
Overlap i fødevalg har været undersøgt <strong>for</strong> relativt<br />
få arter <strong>og</strong> i de fleste tilfælde på baggrund af hovedfødegrupper.<br />
Ved mere dybdegående analyser på<br />
baggrund af enkeltarter i fødevalget vil de teoretisk<br />
beregnede indeks <strong>for</strong> overlap falde væsentligt.<br />
Overlap i fødevalg (Schoener’s index) mellem rådyr<br />
<strong>og</strong> elg er beregnet til 21% <strong>for</strong> sommerperioden <strong>og</strong><br />
34% <strong>for</strong> vinterperioden. Mellem elg <strong>og</strong> krondyr er<br />
det beregnet til 32% <strong>for</strong> vinterperioden (Mysterud<br />
2000). I græsnings<strong>for</strong>søg med heste <strong>og</strong> kvæg på<br />
kystnære engarealer i Frankrig lå overlap i fødevalg<br />
mellem disse to arter mellem 58 <strong>og</strong> 77% (Kulezinski’s<br />
index) (Menard m.fl. 2002).<br />
Der er en del diskussion angående den biol<strong>og</strong>iske<br />
betydning af fødeoverlap idet disse vurderinger i<br />
høj grad beror på tilgængelighed af ressourcer. I<br />
situationer med ubegrænset tilgængelighed af ressourcer<br />
kan overlappet i fødenicher mellem arter<br />
være ganske stort, dvs. at begge dyrearter udnytter<br />
samme fødekilde uden at konkurrere. Det er naturligvis<br />
muligt at begrænse eventuel konkurrence om<br />
ressourcerne ved at holde bestandene under områdets<br />
økol<strong>og</strong>iske bæreevne.<br />
Teoretisk set burde kronvildt, råvildt <strong>og</strong> elg uden<br />
problemer kunne leve i samme område idet deres<br />
fødevalg adskiller sig ret markant (Fig. 11). Populært<br />
kunne man sige at krondyret er græsæder, elgen<br />
kvistæder <strong>og</strong> rådyret urteæder hvilket understreger<br />
disse tre arters <strong>for</strong>skellige nicher. I vinterperioden<br />
vil der være størst risiko <strong>for</strong> overlap i fødevalget<br />
mellem elg <strong>og</strong> rådyr.<br />
Da elgen lever solitært som rådyret <strong>og</strong> dermed ikke<br />
optræder i store flokke, er det mindre sandsynligt at<br />
en elgbestand ved deres fysiske tilstedeværelse vil<br />
påvirke en kronvildtbestand. I både Norge <strong>og</strong> Sverige<br />
er der områder med livskraftige bestande af<br />
både elg, krondyr <strong>og</strong> rådyr.<br />
3.4.2 Effekter <strong>for</strong> plantesammensætningen<br />
<strong>Elg</strong>en <strong>og</strong> øvrige fritlevende planteædere vil gennem<br />
selektiv fouragering introducere en langsom <strong>for</strong>andring<br />
i plantedækkets artssammensætning. Hvor<br />
hurtigt <strong>og</strong> tydeligt <strong>for</strong>andringen vil indtræffe afhænger<br />
både af tætheden af dyr samt de enkelte<br />
plantearters robusthed i <strong>for</strong>hold til gentagne bidninger.<br />
Visse arter som fx birk <strong>og</strong> skovfyr kan ved<br />
moderat bidning <strong>for</strong>øge den årlige produktion ved<br />
at sætte flere skud.<br />
Røn, pil, poppel <strong>og</strong> bævreasp er stærkt præfererede<br />
arter i Norge <strong>og</strong> Sverige, mens birk udnyttes markant<br />
mindre i <strong>for</strong>hold til dens massive udbredelse.<br />
<strong>Elg</strong>en har muligvis indflydelse på det øjeblikkelige<br />
plantesuccessionsstadium i Norge <strong>og</strong> Sverige således<br />
at birkeskov <strong>og</strong> fyrreskov breder sig på bekostning<br />
af røn, pil, poppel <strong>og</strong> asp.<br />
Uanset elgens valg af skovfyr som vigtig vinterføde<br />
er denne arts selv<strong>for</strong>yngelsespotentiale så stort at<br />
den næppe kan holdes tilbage, selv ikke af en meget<br />
tæt elgbestand. Svenske eksempler viser at op til ¼<br />
af årsproduktionen i et skovfyrområde konsumeres<br />
af elgen ved en bestandstæthed på 9 dyr per km 2 .<br />
For løvtræsarterne kan udnyttelsesgraden imidlertid<br />
nå op over 100% (Ekman m.fl. 1992).<br />
31
Change language