Elg i Danmark? - DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

De enkelte områders udstrækning blev bestemt ud
fra udstrækningen af spredt trævegetation i en afstand
af indtil ca. 1 km fra nærmeste større (ca. 1
km 2 ) sammenhænde skovbevoksning, dog højst 2-3
km fra nærmeste store (ca. 5 km 2 ) sammenhængende
skovbevoksning. Byområder og områder i umiddelbar
nærhed (< 500 m) af større bycentre blev
undgået ved afgrænsningen af de enkelte levestedsområder,
men der blev i udgangspunktet ikke skelet
til tilstedeværelse af krydsende veje. Der blev ved
udvælgelsen og afgrænsningen af de enkelte områder
ej heller skelet til ejerskabsforhold. Den følgende
analyse af levegrundlag vil derfor alene vurdere
omtrentlig hvor stor en elgbestand de forskellige
områder vil kunne oppebære hvis der blandt
grundejerne er en vilje til at der skal leve elg.
Ud fra dette udgangskriterium blev i alt 25 mulige
delområder inden for i alt 8 geografisk adskilte hovedområder
udpeget til en nærmere analyse af det
omtrentlige antal elge som forventes at kunne finde
føde inden for hvert område (Fig. 9). Det skal pointeres
at udvælgelsen af disse områder ikke udelukker
muligheden for at der måtte være tilstrækkeligt
levegrundlag for elgbestande andre steder i landet.
De her valgte områder repræsenter blot de dele af
landet som ud fra en umiddelbar betragtning må
antages at yde de bedste livsbetingelser for elge.
De 25 delområder fordelte sig på følgende 8 landsdele
(Fig. 9): Det nordlige Sjælland (4 områder, samlede
totale areal: 180 km 2 ), Midtsjælland (4 områder,
668 km 2 ), Thy (1 område, 885 km 2 ), Østhimmerland
(2 områder, 254 km 2 ), Djursland (3 områder, 349
km 2 ), Det centrale Jylland (9 områder, 2474 km 2 ),
plantagerne omkring Blåbjerg (1 område, 234 km 2 )
samt trekanten mellem Skagen, Hirtshals og Frederikshavn
(1 område, 199 km 2 ).
Med det bevægelsesmønster som kendes for elge i
udlandet og fra de få elge som tidligere har opholdt
sig i landet, vurderes elge ubesværet at kunne bevæge
sig inden for hver af de 25 delområder og
relativt let at kunne bevæge sig mellem de forskellige
delområder inden for hvert af de 8 hovedområder
som dermed skønnes at kunne udgøre selvstændige
metapopulationer. I en situation hvor
hvert enkelt delområde inden for et hovedområde
ikke vil kunne oppebære et tilstrækkeligt stort antal
elge til at kunne udgøre en selvstændig, levedygtige
population, vil de (under forudsætning af at det
samlede antal elge inden for hovedområdet er tilstrækkeligt
højt) alligevel tilsammen kunne udgøre
en levedygtig elgstamme.
Figur 9. Kort over Danmark med de 25 områder hvis potentiale
som levested for elge er blevet vurderet. Disse områder
fordeler sig inden for 8 hovedområder (angivet med stiplede
linier) hvorimellem vandringer kun undtagelsesvist skønnes
at ville finde sted, men inden for hvilke elge skønnes relativt
ubesværet at kunne vandre mellem tilgrænsende områder.
Kortets farvekoder er baseret på satellitfotos med 25 meters
opløselighed: Grønne og brune områder er dækket af trævegetation,
lyse områder er åbent land og røde områder er
områder helt uden vegetation (bygninger, sandstrand m.v.).
Figure 9. Map of Denmark with the 25 localities, the potential
of which as moose habitats has been evaluated. These localities
are distributed within eight main areas (depicted with
broken lines) which might support meta-population structures
(frequent movements between patches expected unless
populations are fenced). Movements between the six main
areas in Jutland and the two main areas on Sealand are likely
to take place at an irregular basis which might be sufficient to
eliminate genetic erosion in a long term (centuries) perspective.
The Storebælt strait is expected to be an effective barrier
between populations on Sealand and in Jutland. The colour
codes of the map are based on satellite photos with 25 metres’
solubility: Green and brown areas are covered by tree
growth, light areas are open land and red areas are completely
without vegetation (buildings, sandy beach etc.).
Det er endvidere muligt at en bestand i området
mellem Blåbjerg og Ho plantage vil kunne udveksle
individer med bestandene længere nord og øst i
Jylland på en så jævnlig basis at denne bestand vil
kunne indgå som en del af én samlet metapopulation
i det centrale Jylland. Omvendt kan de to nordvestligste
områder i det Centraljyske område (Klosterheden
plantage og plantageområderne omkring
Ulfborg) vise sig at være så adskilte fra de potentielt
25