Mænd af begge køn - Union in Nordea

Mænd af begge køn
Kvindelige medarbejderrepræsentanter vægter hensynet
til aktiemarkedet mere, end deres mandlige kolleger
To rigtige sparebøsser
Ekstraordinært landsmøde
OK 2005
Finansforbundets magasin nr. 3, 2005

Indhold
8 12-18
20
Ekstraordinært
landsmøde
Efter landsmødet er
hovedbestyrelsen parat til
at afgive 2. strejkevarsel
22
Mænd af begge
køn i bestyrelserne
Kvindelige medarbejderrepræsentanter
tager
mindre hensyn til de bløde
områder end mændene
32
Banker opretter
herreløse konti
ToldSkat efterlyste de
rette ejere til 44 millioner
kroner
2 Finans marts 2005
OK 2005
Den 1. april kan strejken være i
gang. Baggrund, historie og informationer
om forhandlingerne og
den forestående konflikt
26
To rigtige
sparebøsser
Nigel og Martin er bøsser,
og deres kolleger ved det
34 36
Fagforeninger
var ikke velsete
af direktørerne
Den 86-årige Gunner
Fomsgaard begyndte som
bankelev i 1934
29
Speaker’s corner
En bankmedarbejder spiller
med tre bolde
Spørgehjørnet
38
Ajour med
Finansforbundet
Smil du er på
Danskerne synes, at
videoovervågning er
helt i orden
30
Tunge klienter er
henvist til automaten
udenfor
Nogle kommuner insisterer
på at udbetale bistandshjælp
via banken
40
Frikvarter
42
Netværk
& seniorer

Foto: Helle Moos
Finanskuelser
Siden sidst er der blevet sagt og skrevet både barske og
blide kommentarer om den finansielle sektor.
”Det koster 50 øre, det står på bonen, og alle pengene går ubeskåret til Danske Bankbevægelsen.”
Sådan siger Poul Guldborg, informationschef i Dansk Supermarked, der delvist er ejet
af Mærsk, der også ejer en del af Danske Bank.
”Har på det seneste modtaget en del klager over, at medlemmerne af Politiets Indkøbsforening
skal betale 50 øre, hver gang de bruger deres plastikkort til at betale for
citronhalvmåner, sorte Eccosko og farvebånd til skrivemaskinerne. Jeg har dog besluttet
at fastholde ordningen, for jeg tror, at gebyret kan nedsætte kollegernes forbrug
af citronhalvmåner, og vi har jo rigeligt med tykke betjente i forvejen.”
Døgnrapport fra kriminaloverbendt Betjendtsen den 15. januar i ATS
”Jeg gider ikke at høre om de 50 øre længere, rent ud sagt. Det danske samfund står
over for større udfordringer end den 50-øre.”
Et elektronisk betalingskort er nutidens sedler og mønter, og derfor bør det være
gratis at betale med Dankort, forklarede statsminister Anders Fogh Rasmussen under
valgkampen til Politiken.
”En ny regering må løse problemet og fjerne gebyret.”
Udtalte Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft, da han under valgkampen
var i færd med at udforme sit regeringsgrundlag, der dog aldrig blev færdigt.
”Hvis jeg som konservativ minister har ansvaret efter valget, så forsvinder 50-øre-
gebyret for forbrugeren.”
Sådan faldt 50-øren. Erhvervsminister Bendt Bendtsen skar i en pressemeddelelse
den 20. januar igennem og lovede vælgerne, at når Folketinget blev samlet igen, forsvinder
gebyret over for forbrugeren.
”Der er en temperaturforøgelse blandt de politiske kombattanter under valgkampen,
så det er muligvis lettere at gå i dialog med ministeren efter valget.”
Bankernes førstemand, formand for Finansrådet, Peter Straarup, lod ifølge Reuters til
at have en vis portion overbærenhed med politikerne. De falder nok til patten.
”Forbrugerrådet kan forbrugerne ikke bruge til noget. Det har igen vist sin egen
uduelighed. Det er blevet bankernes logrende vedhæng.”
Ekstra Bladets leder kritiserer, at bankerne og et bovlamt Forbrugerråd har lavet en
aftale om gebyroversigter, som ikke omfatter alle gebyrer, og i øvrigt forærer bankerne
to år til i fred og ro at udskrive gebyrer.
Finans marts 2005 3

Kort nyt
Finans, Finansforbundets Magasin
Medlem af Dansk Fagpresseforening
ISSN 0907-0192
Nr. 3, 11. marts 2005, 13. årgang
Næste nummer 8. april 2005
Udgiver:
Finansforbundet, Langebrogade 5,
Postboks 1960, 1411 København K,
telefon 3296 4600,
telefax 3296 1225
www.finansforbundet.dk
Redaktion:
Yvonne Schantz (DJ),
ansvarshavende,
ys@finansforbundet.dk
Carsten Rasmussen (DJ),
redaktør, cr@finansforbundet.dk
Mette Jensen,
redaktionssekretær,
mj@finansforbundet.dk
Elisabeth Teisen (DJ),
et@finansforbundet.dk
Mogens Agger Tang (DJ),
mt@finansforbundet.dk
Rikke Christensen,
rc@finansbundet.dk
Annoncer:
DG Media, Studiestræde 5-7.
1455 København K,
telefon 3377 8893,
fax 7027 1156,
www.dgmedia.dk
Læserindlæg:
Senest 17. marts. Synspunkter i
bladet afspejler ikke nødvendigvis
Finansforbundets holdning.
Oplag: 52.500
Layout og tryk: Datagraf Auning AS
Forsidefoto: Magnesium
4 Finans marts 2005
Frihed til at passe alvorligt syge børn
Forældre får nu bedre muligheder for at kvitte jobbet i en periode, så de kan hellige sig pasningen
af deres alvorligt syge børn.
En ny lov, der netop er trådt i kraft, giver forældre med børn op til 18 år mulighed for at
få dagpenge, hvis de vil være sammen med deres børn i forbindelse med en hospitalsindlæggelse.
Tidligere var grænsen 14 år. Med de nye regler får en far eller mor ret til dagpenge,
hvis barnet er alvorligt sygt i mere end 12 dage. Før årsskiftet skulle børn være syge i mindst
25 dage, før forældre fik den mulighed.
Finansforbundets medlemmer er allerede dækket af den nuværende overenskomst, der
giver hel eller delvis orlov i op til 13 uger til medarbejdere med et alvorligt sygt barn. Virksomheden
betaler lønkompensation op til fuld løn i orlovsperioden./CR
Fleksydelse på ventetid
Ældre medarbejdere, som er godkendte til at få et fleksjob, kan ikke
længere overgå direkte til fleksydelse, når de bliver godkendte. En
lovændring pr. 1. januar 2005 betyder, at medarbejdere i fleksjob
skal stå til rådighed i minimum tre måneder efter godkendelsen, før
de kan modtage fleksydelse.
Desuden bliver udbetalte feriepenge nu fratrukket fleksydelsen.
Ændringen skal sikre, at modtagerne af fleksydelsen ikke får udbetalt
både fuld fleksydelse og feriepenge samtidig.
Formålet med ændringerne er, at medarbejdere i fleksjob i højere
grad skal have de samme vilkår og rettigheder som på det ordinære
arbejdsmarked. Med de nye regler for fleksydelsen harmoniseres
reglerne med efterlønsordningen./RC
Ligelønskanin
I en af valgkampens allersidste runder kom beskæftigelsesministeren
med et udspil om ligelønsstatistik, hvis formål nok primært var at
få indfanget de sidste tøvende kvindelige stemmer.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens udspil omfatter
kun virksomheder med mere end 35 ansatte. Her skal arbejdsgiverne
pålægges at udfærdige kønsopdelte lønstatistikker, hvis der er
mindst 10 mænd og 10 kvinder med sammenlignelige job. Bliver loven
vedtaget, vil den som udgangspunkt omfatte langt de fleste
virksomheder i den finansielle sektor. Problemet ligger i den anden
betingelse: 10 mænd og 10 kvinder i sammenlignelige job.
En test kørt på en tilfældigt udvalgt virksomhed i sektoren viste
en virksomhed, der opererede med 28 jobkategorier for de i alt 246
ansatte. Kun i to af jobkategorierne var der mere end 10 mænd og
10 kvinder. Testen viste, at langt under halvdelen af virksomhedens
kvinder ville få gavn af en lønstatistik efter regeringens kriterier./ET

Orlov til adoptivforældre
Hvis storken kommer helt fra Kina eller Bolivia, er det
en dyr fornøjelse at få børn. Nu har Folketinget med
en ny lov givet adoptivforældre samme ret til orlov,
som forældre, der ikke må hente deres børn i udlandet.
Fra årsskiftet kan begge forældre få fire ugers orlov
med dagpenge, mens de er i udlandet for at hente
deres barn. Loven ligestiller dermed adoptivforældre
med gravide, som har samme ret til orlov med
dagpenge i fire uger før fødslen.
Hvis adoptionen i udlandet trækker ud, vil adoptivforældrenes
ret til dagpenge kunne forlænges en
uge.
Omkring 600-700 børn adopteres hvert år fra
udlandet, og i dag har flere forældre brug for at holde
orlov end tidligere./CR
Bankassistent vandt aktiespil
Bank skal holde åbent om lørdagen
Ansatte i Max Bank skal til at arbejde om lørdagen. Det er den pris, banken må betale for at
få lov at åbne en afdeling i en af Næstveds gågader.
Normalt har banker, forsikringsselskaber, ejendomsmæglere og andre kontorbutikker ikke
adgang til stueetagen i byens gågader. Men Max Bank kopierer sin afdeling i Vordingborg
og indretter både bank og café, og det skaffer den adgang til den attraktive adresse i Næstveds
inderste centrum.
Til gengæld kræver byrådets ejendomsudvalg, at banken følger åbningstiden hos de øvrige
butikker. Det betyder blandt andet, at filialen skal holde åbent lørdag formiddag.
Max Bank har 130 ansatte, og ifølge overenskomsten må fire procent af dem være på
arbejde ad gangen på en lørdag. Det svarer til fem medarbejdere, og dem bliver det ikke
svært at skaffe, vurderer tillidsrepræsentant Mogens Pedersen.
”Mange rådgivere har allerede sagt, at de gerne vil arbejde tre-fire timer en lørdag for til
gengæld får de en hel fridag på en hverdag”, siger han.
Max Bank regner med at åbne city-filialen i slutningen af maj/HS
Det turde ligge lige for, at en bankansat står med gode chancer for at vinde, når Berlingske Tidende
udskriver et aktiespil med en Volvo V50 T5 til godt 500.000 kroner som førstepræmie.
Men sådan forholder det sig ikke, lyder det fra vinderen, bankassistent Liselotte Jørgensen
fra sparTrelleborg i Slagelse.
”Jeg er en ganske almindelig kunderådgiver, der arbejder på gulvet langt fra investeringsverdenen.
Men jeg satte mig godt ind i tingene, og så har det ellers været et sammensurium af
held og af at ramme de rigtige aktier på det rigtige tidspunkt”, siger Liselotte Jørgensen beskedent.
Efterhånden som spillet udviklede sig, og hun rykkede op i tabellen, brugte hun mere og mere
tid på at følge med i, hvad der rørte sig på aktiemarkedet.
”Jeg begyndte også at tage min mand med på råd, fordi vi kunne se, at jeg havde en chance
for at vinde. Til sidst blev det mere end spændende”, siger Liselotte Jørgensen.
I løbet af tre måneder fik hun sin startkapital på 250.000 fiktive kroner til at vokse til
384.000 lige så fiktive kroner. Men i modsætning til de 90.000 konkurrenter kunne hun altså
veksle sin gevinst til en Volvo./HS
Finans marts 2005 5

Kort nyt
6 Finans marts 2005
Andersens kommentar
”Jeg dur ikke til mit arbejde. Jeg burde tage mig sammen.
Det var nok min egen skyld …”
Mange medarbejdere, som bliver ofre for mobning, skyder
skylden på sig selv. Men en ny behandlingsmetode har
vist sig at kunne genopbygge mobningsofrenes selvværd.
Psykologerne Anny Haldrup og Hanne Thorup fra psykologvirksomheden
Specular har gennem to år hjulpet 14 mobningsofre
med at genfinde deres livsglæde og modet til at
søge nyt arbejde.
Bankerne på Nørrebrogade i København kræver ekstra gebyrer af selvstændige med indvandrerbaggrund.
Andre kunder skal ikke betale samme gebyr. Jyllands-Posten skriver, at indehavere
af mindre forretninger opkræves et gebyr på 5.000 kroner om året for bare at have en
erhvervskonto uden tilhørende kassekredit
Mobbede medarbejdere finder indre styrke
Behandlingen går ud på at lære mobningsofrene at sætte fokus
på deres personlige kvaliteter og evner for at genopbygge
deres styrke. Samtidig hjælper psykologerne deltagerne
med at konfrontere sig selv med de selvfordømmende følelser
og de vanskelige mobningssituationer.
Efter to år i behandlingen viser en undersøgelse, at deltagerne
i den nye psykologbehandling er langt stærkere psykisk
end personer, som har modtaget traditionel psykologbehandling./RC

Allan Bang
formand
Retten til uenighed
For hver dag der går, rykker den første strejke nogensinde i den danske finansielle sektor tættere på.
Vi havde hellere set, at en løsning kom nærmere, men så længe arbejdsgiverne stiller med ultimative
krav, så er det umuligt at forhandle.
Vores udgangspunkt er medlemmernes krav, ønsker og forventninger til en ny overenskomst. At forventningerne
er store, skyldes ikke mindst de rekordresultater fra 2004, som bankerne over en bred
kam har præsenteret offentligheden for den seneste måneds tid.
At mange medlemmer alligevel også har en snert af frygt for fremtiden, skyldes ikke mindst, at de
fleste virksomheder lover deres ejere og aktionærer, at man i de kommende år vil fokusere på omkostningsniveauet.
I den finansielle sektor betyder det, at medarbejderne igen skal holde for. At færre
skal præstere endnu mere. Men vores medlemmer er andet end blot en omkostning i et regnskab.
De er sektorens største værdi – også i fremtiden.
En mærkbar reallønsfremgang er en stor del af vores krav, men det handler også om, at der vises respekt
for det arbejde, medarbejderne yder i hverdagen.
Arbejdsgiverne vil gerne have det til at se ud som om, vi er grådige og urealistiske ved at sammenligne
vores lønudvikling med lønudviklingen i andre sektorer. Vi har aldrig hævdet, at vi er bagud i forhold
til lønudviklingen i andre sektorer, men det er også det eneste, sammenligningen kan bruges til.
For man kan ikke sammenligne løn- og arbejdsforhold på tværs af uddannelse, ansvar eller sektor.
Det er at rette bager for smed. Vi slås for at forbedre vores overenskomst ud fra de forhold, vores
medlemmer gerne vil have ændret, så hverdagen og arbejdslivet kommer til at hænge sammen.
Og medlemmernes klare forventning er, at arbejdsgiverne på en ordentlig måde værdsætter indsatsen
ved at give medarbejderne en ordentlig og rimelig fornyelse af den overenskomst, der er retningsgivende
for deres løn- og arbejdsforhold, så de med rette kan tro på, at de har en fremtid i den
danske finanssektor.
Det udgangspunkt har arbejdsgiverne tilsyneladende svært ved at forstå. Man kunne derfor tvivle
på, at FA repræsenterer den virkelighed, som vores medlemmer arbejder i, når de til en forhandling
stiller med ultimative krav.
I langt de fleste virksomheder er dialog og respekt nøgleord, der heldigvis tages alvorligt uanset,
hvor uenige man kan være.
Vi vil ikke underlægges nogen form for diktat fra FA, men vi vil gerne forhandle. Den truende strejke
handler derfor også om vores mulighed for og ret til at forhandle på vegne af medlemmerne, fra
hvem vi ved, at nu er det nok.
Forbundets leder
Finans marts 2005 7

Landsmøde
8 Finans marts 2005
Vi tør det. Vi gør det. Vi er klar
Konflikten kan begynde 1. april. De godt 230 delegerede
vaklede ikke, da de i Odense sagde ja til at afgive 2. strejkevarsel
Reportage: Carsten Rasmussen, Elisabeth Teisen og Rikke Christensen
Foto: Martin Dam Kristensen

Det er ingen skam at trække stikket ud, når der ikke længere
er strøm i systemet, sagde Allan Bang, formand for Finansforbundet,
da han på Finansforbundets ekstraordinære landsmøde
den 28. februar i Odense gjorde rede for forhandlingssammenbruddet.
”Arbejdsgiverne har stillet et ultimatum, som vi ikke kan
acceptere”, sagde formanden.
Det var en kort, men vigtig dagsorden, de godt 230 delegerede
skulle forholde sig til, og der var ingen vaklen i geledderne.
De delegerede valgte at stå fast og stå sammen.
Hovedbestyrelsen fik enstemmig opbakning til at sende 2.
konfliktvarsel, og efter en kort debat var der også opbakning
til, at konfliktstøtten skal være på højeste dagpengesats.
”Vi har stillet rimelige krav, og vi har gjort det på medlemmernes
vegne. Vi har gjort et grundigt forarbejde og spurgt
samtlige medlemmer. Svarprocenten på medlemsundersøgelsen
var flot og kravene klare: Kompetenceudvikling, fleksibilitet
og en markant stigning i reallønnen. Det er, hvad medlemmerne
efterspørger, og det er de krav, vi kæmper for”,
sagde Allan Bang.
Til arbejdsgivernes ultimative udspil om, at Finansforbundets
medlemmer kunne få det samme som forsikringsfunktionærerne
og ikke en krone mere, var Allan Bangs kommentar, at
det ikke bare handler om økonomi, men også om respekt.
”Vi finder os ikke i, at den økonomiske ramme sættes af
andre end os selv. Vores medlemmer er utroligt loyale mod
deres virksomheder, og de er efterhånden pressede ud over
rimlighedens grænser. Hvis vi bare bukker og siger tak til et ultimatum,
bliver det sandsynligvis også modellen om to år og
om fire år. Men nu er nok, nok”, sagde Allan Bang.
I Odense Congress Center var det
et enigt landsmøde, der fastsatte
konfliktstøtten til, hvad der svarer
til højeste dagpengesats.
Villige til at bløde
Fra kredsene var der bred opbakning til formandskabets linie.
”Vi tør det. Vi gør det. Vi er klar. Nu skal det forpligtende
fællesskab stå sin prøve, og nu skal vi leve op til vores værdier”,
sagde Majbritt Garbul Tobberup, formand for Nordkreds,
der i øvrigt mente, at FA er nærige, og at deres bud er direkte
pinligt.
Fra Danske Kreds sagde formanden Peter Michaelsen:
”Vi står her i dag, fordi arbejdsgiverne har udvist en total
mangel på respekt. FA’s formand synes ikke at forstå reglerne
ved en forhandling.”
Også i Sydbank har medarbejderne fået nok, sagde Harry
Max Friedrichsen, formand for Sydbanks Personalekreds:
”Vi kan konstatere, at arbejdsvilkårene forringes. Derfor er
det helt uacceptabelt, at medarbejderne ikke får del i bankernes
store overskud, når det i høj grad er medarbejdernes fortjeneste,
at virksomheden tjener mange penge. Derfor er det
godt, at arbejdsgiverne får sat stolen for døren, for det er rimelige
krav, vi stiller.”
”Medlemmerne siger til os, at vi skal stå fast, for medarbejderne
har brug for at få del i overskuddet”, sagde Jan B. Poulsen,
Finanskreds NORD.
▲
Finans marts 2005 9

10 Finans februar 2005

Til venstre Harry Max Friedrichsen
I midten Allan Bang
Til højre Majbritt Garbul Topperup
Signal i konfliktstøtten
Det ekstraordinære landsmøde vedtog enstemmigt,
at konfliktstøtten skal være højeste dagpengesats.
Næstformand Michael Budolfsen mener, at konfliktstøtten
er landet på det rette niveau.
”Det handler om at sende så stærkt et signal
som muligt. Ved at fastsætte konfliktstøtten til
højeste dagpengesats viser vi, at vi er villige til
at gå ind i en konflikt, som har økonomiske
konsekvenser for os. Da vi mener, vi stiller rimelige
krav, er vi også villige til at konflikte,
også selvom det kan mærkes på vores egen
økonomi.”
”I forhandlingerne har vi vist ansvarlighed, men vi mangler at
se det fra arbejdsgivernes side. Det opfatter jeg som mangel
på respekt for forhandlerne, men også mangel på respekt over
for medarbejderne. Vi er villige til at bløde for vores vilkår”, tilføjede
Ole Skov, Spar Nord Kredsen.
”NYKREDS bakker fuldt op om hovedbestyrelsen. Hvis man
giver en fagforening et ultimatum, får man tilbage af samme
skuffe”, sagde formanden Leif Vinther.
Enigheden gjorde sig også gældende i beslutningen om
konfliktstøtten. Det væsentligste argument for at holde konfliktstøtten
på dagpengeniveau var signalværdien over for
omverdenen.
”Vi skal ikke føre konflikt på første klasse”, sagde næstformand
Michael Budolfsen, og Majbritt Garbul Tobberup opfordrede
til, at man også overvejede signalet til de fyrede fra Danish
Crown, TDC og de kolleger, der er blevet fyret i sektoren
i løbet af de seneste år.
”De har ikke haft mulighed for at vælge, om de ville være
på dagpenge eller ej.”
Det andet konfliktvarsel skal være FA i hænde senest den
17. marts. Med landsmødets vedtagelse kan konflikten træde
i kraft den 1. april. ■
Landsmøde
Arbejdsgiverne har udvist
total mangel på respekt,
sagde Peter Michaelsen
Finans februar 2005 11

Tiden til konflikt
5. januar
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
og Finansforbundet
mødes første
gang ved det store bord og
gør status over arbejdsgruppernes
resultater.
Diktater og kolde kontanter
Forhandlingerne brød sammen, da arbejdsgiverne afviste et rimeligt lønkrav og ønske om valgfrihed
mellem ekstra ferie og overarbejde
Mere i løn og muligheden for at konvertere overarbejde til en
sjette ferieuge er helt rimelige krav, synes Finansforbundet. Ikke
mindst de krav fik forhandlingerne mellem Finansforbundet
og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) til at bryde sammen.
Det er rimeligt, at medarbejdernes hverdag hænger sammen,
og at medarbejderne får en løn, der står mål med indsatsen
og sektorens indtjening. I 2004 havde pengeinstitutterne
et overskud på ca. 27 mia. kr. Alligevel spillede arbejdsgiverne
ud med lavere lønstigninger end ved overenskomstforhandlingerne
for to år siden, og under forhandlingerne holdt arbejdsgiverne
urokkeligt fast på deres ultimative udspil.
”Her var der ikke plads til forhandling. Arbejdsgiverne satsede
på et enevældigt diktat, selvom Finansforbundet kom
med et meget beskedent lønkrav”, siger Finansforbundets
formand, Allan Bang.
Kravet om at udstrække muligheden for at vælge den sjette
ferieuge til de sidste 45 procent af medlemmerne, der ikke
allerede nu er omfattet af virksomhedsoverenskomster med
valgfrihed mellem ekstra ferie og overarbejdstidsbetaling,
blev også pure afvist.
Familie og fleksibilitet
Finansforbundet havde i forhandlingerne taget udgangspunkt i
de problemstillinger, medlemmerne har rejst i medlemsundersøgelserne.
Derfor blev der arbejdet med ordninger, der giver
mere familievenlige arbejdspladser, mere fleksible arbejdsforhold
og flere investeringer i udvikling af kompetencer.
12 Finans marts 2005
19-20. januar
I løbet af de første forhandlinger
forsøger parterne at
opnå enighed om den nye
overenskomst, men allerede
den 20. januar forlader
parterne forhandlingsbordet
uden at være enige.
20. januar
Finansforbundet afleverer
1. konfliktvarsel,
og forhandlingerne
afbrydes.
31. januar
FA og Finansforbundet
mødes for at fortsætte
forhandlingerne. Efter en
time bryder forhandlingerne
igen sammen.
17. februar
Parterne er indkaldt til
orienteringsmøde i
forligsinstitutionen.
”Vi var meget tæt på at indgå aftaler om forsøgsordninger, der
via lokalaftaler åbnede op for mere individuelt tilpassede arbejdstider
efter gensidige aftaler mellem medarbejder og leder.
Vi var også tæt på en seniorordning, der udvidede muligheden
for deltid for medarbejdere over 58 år, og dermed forberedte
den finansielle sektor på en tid med færre unge”, siger
Finansforbundets forhandlingschef Jens Christian Pedersen.
Ramme på 6,7 procent
Mange medlemmer er bekymrede for, at de kompetencer, de
havde i går, ikke er tilstrækkelige i dag. Den finansielle sektor
har ikke været god nok til at flytte medarbejdere fra job, der
blev overflødige til job med mere perspektiv i. Finansforbundet
mener derfor, at der er brug for tid til uddannelse og tilbud
om uddannelse, der er tilpasset den enkeltes behov.
Derfor blev der ved sidste overenskomstforhandling indgået
aftale om en uddannelsespulje, som Finansforbundet også
skød penge i.
”Ordningen har desværre ikke været meget brugt, men nu
var der optræk til enighed om enklere regler for brug af puljen
– i begge parters interesse”, siger Allan Bang og fortsætter:
”Alt i alt var det udspil, der forberedte den finansielle sektor
på fremtiden. Derfor har vi en enig hovedbestyrelses opbakning
til at sige nej til et diktat, der ikke lever op til de mest
beskedne forventninger. Derfor står vi fast på vores krav om
en økonomisk ramme på 6,7 procent, som vi opfatter som både
beskedent og rimeligt.” ■
28. februar
Finansforbundet afholder
ekstraordinært landsmøde,
der beslutter, at hovedbestyrelsen
kan afgive
2. konfliktvarsel.

1. marts
FA og Finansforbundet er
igen indkaldt til orienteringsmøde
i forligsinstitutionen.
8. marts
Forligsmanden har indkaldt
til endnu et orienteringsmøde.
Afspadsering og
omsorgsdage
17. marts
Afspadsering og omsorgsdage kan ikke afholdes, når
konflikten er trådt i kraft. Afspadsering og omsorgsdage,
som er aftalt og afholdt eller påbegyndt afholdt, inden
konflikten sættes i værk, kan holdes som aftalt. Efter
konflikten aftales nye tidspunkter for afholdelse af de
dage, der blev suspenderet under konflikten.
Finansforbundet skal senest
aflevere 2. konfliktvarsel for
finansområdet.
23. marts
Finansforbundet skal senest
aflevere 2. konfliktvarsel
for assurandørområdet.
Af Elisabeth Teisen, Rikke Christensen og
Carsten Rasmussen
Foto: Stig Stasig
1. april
Strejken kan bryde ud. Forligsmanden kan i
første omgang udsætte konflikten i 14 dage.
Hvis de tre forligsmænd i samråd vurderer, at
det er hensigtsmæssigt, kan konflikten udsættes
yderligere 14 dage. Forligsmanden kan
i perioden konstatere, at forhandlingerne er
brudt sammen. Fra dette tidspunkt kan en
konflikt træde i kraft på femtedagen..
Ledige røres ikke på pengepungen
Ledige medlemmer af Finansforbundet berøres ikke økonomisk af konflikten
Er du ledig og får dagpenge fra FTF-A, inden konflikten starter, får du fortsat
udbetalt dagpenge og feriedagpenge fra FTF-A under konflikten.
Du har også ret til dagpenge fra FTF-A, hvis du i løbet af konflikten bliver
ledig af en anden årsag end konflikten. Det kan for eksempel være, hvis du
har indgået fratrædelsesaftale og opfylder de normale krav for at få dagpenge.
Du kan dog tidligst få dagpenge, når ansættelsesforholdet oprindeligt
ville ophøre.
Supplerende dagpenge fra FTF-A stopper for konfliktende deltidsansatte
medlemmer af Finansforbundet. Til gengæld udbetales der konfliktstøtte fra
Finansforbundet.
▲
Finans marts 2005 13

14 Finans marts 2005
Hurtigere, hurtigere og hurtigere
Stress og angst for at miste jobbet præger mange
medlemmer i deres daglige arbejde
Arbejdsmiljøet i den finansielle sektor er blevet barskere og
barskere i de seneste år. I Finansforbundets medlems- og arbejdsmiljøundersøgelser
er det dokumenteret, at medlemmerne
bliver mere og mere stressede, at mange frygter fremtiden,
og at endnu flere går på arbejde, selv om de er syge.
Medlemsundersøgelsen fra 2003 viser, at hele 36 procent
af forbundets medlemmer føler sig stressede.
I Finansforbundets store arbejdsmiljøundersøgelse fra 2001
angav 30 procent, at de var stressede.
”Der er ikke tvivl om, at grænsen for medlemmernes ydeevne
er ved at være overskredet. De finansielle virksomheder
har i de senere år udviklet sig til veltrimmede salgsorganisationer
med ét mål for øje: Forøgelse af overskuddet til glæde
for aktionærerne. Udviklingen er ikke længere bæredygtig, og
nu sætter medlemmerne hælene i”, siger Finansforbundets
formand, Allan Bang:
”På bare fire år er produktiviteten pr. medarbejder steget
fra 487.000 til 645.000 kroner, når alle omkostninger er
trukket fra – en vækst på 32,5 procent pr. medarbejder. Det
er kun sket, fordi medarbejderne løber hurtigere og hurtigere.”
Angsten for ikke at slå til og angsten for fyringer er også
med til at præge hverdagen i sektoren. I medlemsundersøgelsen
fra 2003 angiver 36,3 procent, at de er bange for at
blive arbejdsløse, og 27,8 procent er bange for, at deres kvalifikationer
ikke slår til.
”Stress og angst for at miste jobbet kan også være en af
årsagerne til, at mange medlemmer tilsyneladende ikke tør blive
hjemme, selv om de er syge. Antallet af sygedage er ikke
alarmerende i forhold til andre sektorer, men når sektorens
samlede 2,6 procent sygedage ses i lyset af, at hele 64 procent
af de medvirkende i arbejdsmiljøundersøgelsen angav, at de gik
på arbejde, selvom de var syge, vækker det bekymring og signalerer,
at grænsen er nået”, mener Allan Bang og tilføjer:
”Derfor står kampen ikke bare om mere i løn, men også om
et bedre arbejdsmiljø, større medindflydelse på tilrettelæggelsen
af eget arbejde og øgede muligheder for at forbedre
sine kompetencer.” ■
Læs mere i: De smiler stadig – men hvad ligger der bag smilet. En
undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt Finansforbundets
medlemmer 2002.
Undersøgelsen kan hentes på www.finansforbundet.dk

Det personlige råderum
bliver mindre
I takt med at rådgivere bliver købmænd og sælgere, mindskes loyaliteten
Næsten dagligt kan medarbejderne i regnskabsmånederne
læse om, at direktionerne har svært ved at få armene ned af
begejstring over, at rekorderne endnu engang blev slået.
Siden 1992, da Finansforbundet blev dannet, er der blevet
10.000 færre medarbejdere i en sektor, der konstant har udvidet
paletten af nye produkter og dermed kravene til den enkelte
bankmedarbejder. I de senere år har salgskampagne
afløst salgskampagne.
Adjunkt Morten Smistrup, RUC, vurderer på baggrund af
sin forskning i blandt andet rekruttering og fastholdelse i den
finansielle sektor, at en forrykning af det udvidede bytteforhold
mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i sektoren kan
være en væsentlig årsag til konflikten.
”Jeg er sikker på, at konflikten stikker dybere end almindelige
konflikter om løn og arbejdsforhold. Det er jo stik mod al
tradition på området, at medarbejderne nu truer med at nedlægge
arbejdet”, siger Morten Smistrup og forklarer:
”Finansansatte er jo relativt godt lønnede, og på trods af
Top 10-listen
På forbundets hjemmeside stiller medlemmerne dagligt spørgsmål i forbindelse med
konflikten. Her er listen over de ti mest populære
Ferie: Jeg har aftalt ferie fra den 1. april til og med
den 10. april. Kan jeg afholde den, hvis konflikten
starter den 1. april?
Omsorgsdage: Jeg har planlagt at afholde en omsorgsdag
den 4. april, da min datter fylder 5 år, og
hele børnehaven kommer til fødselsdag. Hvad sker
der, hvis konflikten træder i kraft inden fødselsdagen?
Barsel/orlov: Jeg starter forældreorlov den 2. maj.
Hvordan skal jeg forholde mig, hvis konflikten starter
samme dag?
Konfliktstøtte: Vil der blive udbetalt konfliktstøtte
forud?
Dagpenge: Får alle fuld dagpengesats under en
konflikt, eller får deltidsansatte mindre?
Hvem er omfattet af en konflikt? Skal dem, der er i
en højere lønramme ikke i konflikt?
Tjenestemænd: Må man strejke, hvis man er ansat
som tjenestemand?
Elever: Kan elever strejke?
prikkerunder m.m. har de også fortsat en forholdsvis stor grad
af tryghed. Problemet er, at virksomhederne tidligere gav de
ansatte stor selvstændighed og stort råderum i relationen til
kunderne. Derfor kunne rådgiverne satse på det, de selv
syntes var vigtigt, nemlig at give kunderne en god service og
hjælpe kunderne med at løse problemer.
Det er fortsat det, finansansatte sætter højt, når de skal
vurdere, hvad der gør dem glade for at gå på arbejde. Til gengæld
for det personlige råderum har de været meget loyale
mod deres arbejdsplads.
Nu er problemet, at det bliver mere og mere tydeligt, at
rådgiverne er købmænd og sælgere, og når pengene skal
tjenes via øget salg og gebyrer, bliver købmandskabet tydeligere,
og muligheden for at realisere de værdier, der fik den
enkelte medarbejder til at vælge job i sektoren, bliver mindre.
Dermed mindskes også loyaliteten, måske ikke med institutionen
som sådan, men med den konkrete ledelse, der hver dag
presser hårdere og hårdere.” ■
Nye medlemmer: Kan det anbefales at blive medlem
af Finansforbundet, før konflikten er overstået?
Konfliktramt arbejde: Kan ikke-medlemmer blive sat
til at udføre arbejde, som de ikke normalt udfører?
Du kan selv finde svar og stille spørgsmål på
hjemmesiden: www.finansforbundet.dk/konflikt
under menupunktet ”Spørgsmål og svar”.
HUSK at du skal bruge dit medlemsnummer,
hvis du vil stille spørgsmål.
▲
Finans marts 2005 15

Hvem er omfattet af strejken
Som udgangspunkt er alle medarbejdere, der er medlem af Finansforbundet, og som arbejder i
virksomheder, der er medlem af FA, omfattet af konflikten. Der er dog visse undtagelser
I Standardoverenskomstens hovedaftale beskriver ”bilag 1”,
hvem der ikke er omfattet af et konfliktvarsel (både strejkeog
lockoutvarsel). I de fleste af områdets overenskomster
drejer det sig om medlemmer, der har en løn som er højere
end trin 72 (pr. 1. juli 2004 480.836 kroner om året).
Bilaget beskriver også, hvordan virksomheden kan udpege
medarbejdere til at sikre virksomhedens værdier. Herudover
kan Finansforbundet undtage virksomheder og/eller funktioner
fra en konflikt i forbindelse med afgivelse af andet konfliktvarsel.
Og FA kan på tilsvarende vis foretage undtagelser i
deres lockoutvarsel.
Medarbejdere, der af virksomheden udpeges til at passe på
værdierne, må alene udføre opgaver, der har til formål at sikre
værdierne. Medarbejdere, der på baggrund af deres løn friholdes
fra konflikt, må udføre deres sædvanlige arbejdsopgaver.
Så længe de overholder det, opfører de sig i overensstemmelse
med spillereglerne. Medlemmer, der udfører konfliktramt
arbejde, vil kunne blive ekskluderet af Finansforbundet.
Understøttelsen kommer på check
Landsmødet fastsatte konfliktstøtten til højeste dagpengesats. Det svarer til 3.270 kroner om
ugen for heltidsmedlemmer og for deltidsmedlemmer 2.180 kroner om ugen – før skat
Konflikt i den finansielle sektor er en prop i pengestrømmene.
De første, der kommer til at mærke det,
er selvsagt de strejkende medlemmer af Finansforbundet.
Lønnen stopper og erstattes af konfliktstøtte
fra Finansforbundet.
Praktisk kommer det til at foregå ved, at de, der
strejker, får sendt en check fra Finansforbundet til
privatadressen.
Konfliktstøtten svarer til højeste dagpengesats, der
udgør 3.270 kroner om ugen for fuldtidsmedlemmer
og 2.180 kroner for deltidsmedlemmer. Herfra
trækkes der A-skat efter en særlig skala udsendt af
skattedirektoratet.
16 Finans marts 2005
For at opnå ret til konfliktstøtte i tilfælde af strejke
skal du have været indmeldt i Finansforbundet senest
1. januar 2005. Den seneste dato, hvor Finansforbundet
skulle have indmeldelsen i hænde, var 15.
januar 2005.
Kun i tilfælde, hvor man bliver ansat i sektoren efter
den 15. januar 2005 og frem til en eventuel konflikt,
kan man opnå konfliktstøtte på lige fod med andre
medlemmer, hvis man straks ved sin ansættelse melder
sig ind i Finansforbundet.
Er du i tvivl om, hvorvidt du er heltids- eller deltidsmedlem,
kan du aflæse det af det beløb, du hver
måned betaler i kontingent til Finansforbundet. Heltidsmedlemmer
betaler 225 kroner i kontingent om
måneden, og deltidsmedlemmer betaler 112,50
kroner om måneden.
Ikke-medlemmer er ikke omfattet af konflikten, ligesom elever
med en uddannelsesaftale heller ikke er omfattet. Ikkemedlemmer
og elever har altså pligt til at møde på arbejde,
mens deres kolleger strejker, og de kan heller ikke blive omfattet
af arbejdsgivernes lockout.
Den 25. februar sendte FA sit første varsel om lockout. Det
er helt i overensstemmelse med parternes hovedaftale. FA har
nu har meddelt Finansforbundet, at de vil indkalde deres kompetente
forsamling med henblik på at beslutte afgivelse af
andet lockoutvarsel.
FA og Finansforbundet vil snarest drøfte, hvilke områder
der eventuelt skal friholdes fra en konflikt. FA har tidligere
foreslået, at sektorens administrative service over for virksomheder
uden for sektoren skal friholdes. Det er blandt
andet det, der indgår i drøftelsen, samt hvilke garantier virksomhederne
skal opfylde over for medlemmerne, når konflikten
stopper. ■
”Og hvad skal jeg så stille op med en check, når bankerne
er lukkede?” vil du måske spørge.
Der er forskellige muligheder. Oplagte muligheder vil
være postkontorerne og dagligvareforretningerne,
hvor du sandsynligvis vil kunne få indløst checken i
forbindelse med, at du køber ”dit daglige brød”.
Hovedbestyrelsen skal på næste møde beslutte, om
de medlemmer, der er fritaget for strejken, skal betale
ekstraordinært strejkekontingent.
Der er endnu et par udestående spørgsmål om beskatningen
af konfliktstøtten. Ligeså snart de er afklarede,
bliver der informeret på www.finansforbundet.dk

Ingen kan stjæle ferien
Mange medlemmer har spurgt til, hvad de gør med deres ferie, når der bliver konflikt.
Hovedreglen er, at kan du ikke holde ferie på grund af konflikten, har du ret til ferien senere
Som udgangspunkt kan man ikke holde ferie, mens der er konflikt.
Det betyder, at du ikke kan begynde din ferie, når først
konflikten er brudt ud. Er du derimod begyndt på ferien, inden
konflikten starter, kan du holde den som planlagt. I den situation
anses du ikke for at være omfattet af konflikten, og du
har derfor også ret til løn/feriepenge.
Aktuelt vil mange stå i den situation, at de har restferie, der
skal holdes inden 1. maj – ferieårets udløb. Den varslede konflikt
kan tidligst træde i kraft den 1. april, så op til den dato kan
du uden problemer fastlægge og holde din ferie.
Hvis vi forestiller os, at konflikten starter den 1. april og
fortsætter ind i den følgende uge, bliver din ferie suspenderet,
hvis du havde planlagt at holde ferie i ugen, der starter med
mandag den 4. april. Som hovedregel har du pligt til at møde
på arbejde, når konflikten afsluttes - selvom det er inde i den
suspenderede ferieperiode, med mindre du har en skriftlig aftale
med din arbejdsgiver om, at du kan genoptage den suspenderede
ferie ved konfliktens ophør.
Strejkekomiteerne
Når konflikten bryder ud, er strejkekomiteerne det informerende
led mellem Finansforbundet og medlemmerne.
Det er op til det enkelte medlem selv at holde sig orienteret
om konfliktens udvikling først og fremmest via Finansforbundets
hjemmeside samt i dagspressen.
Under konflikten holder strejkekomiteerne daglige møder
for medlemmerne. Alle medlemmer vil blive indkaldt gennem
breve eller de lokale tillidsmænd. På møderne vil tillidsmændene
i komiteerne informere om den daglige udvikling i forhandlingerne.
Der er mødepligt til de daglige informationsmøder.
Da strejkekomiteerne vil være en vigtig informationskilde
under konflikten, er det vigtigt, at alle medlemmer finder ud
af, hvem der sidder i deres lokale strejkekomite. Spørg din
tillidsmand eller din kreds, hvis du er i tvivl.
Kan du ikke holde din ferie på grund af konflikten, har du ret til
ferien på et senere tidspunkt inden for ferieåret, når konflikten
er afblæst. Hvis du ikke kan nå at holde ferien inden ferieårets
udløb, skal du enten have udbetalt feriepengene for ferien eller
aftale med din arbejdsgiver, at ferien overføres til næste
ferieår. Den aftale skal ifølge ferieloven være skriftlig.
Perioder med sammenhængende dage af ferie, afspadsering
og omsorgsdage betragtes som en sammenhængende
frihedsperiode i forhold til spørgsmålet om påbegyndt/ikke
påbegyndt ferie. Det betyder, at hvis du for eksempel har aftalt
ferie fra fredag den 1. april til og med fredag den 8. april
samt en omsorgsdag torsdag den 31. marts, så har du startet
din frihedsperiode før konfliktens start (1.april), og feriedagene
suspenderes derfor ikke. ■
Har du spørgsmål til ferien, så gå ind på
www.Finansforbundet.dk/konflikt
▲
Klædt på til konflikt
I Hillerød var 40 tillidsmænd fra Frederiksborg Amt samlet til orienteringsmøde om
den forestående konflikt. Når 2. strejkevarsel bliver givet, og konflikten nærmer sig,
bliver der for alvor travlhed i strejkekomiteen.
▲
Finans marts 2005 17

Det store bankrøveri
”Det store bankrøveri”, ”De røde ører” og ”Scener fra et pengeskab”
var titler på store annoncer, som bank- og sparekassefunktionærerne
indrykkede i landets store aviser i foråret 1991.
Arbejdsgivernes krav om fleksible arbejdstider til discountløn
var uspiseligt for medarbejderorganisationerne, DBL og DSfL,
der gik i offensiven med annoncer, hvor helte og skurke i bankverdenen
blev fremstillet i bedste Morten Korch-stil.
Nu kom det ikke til en landsdækkende strejke, men til gengæld
kom de første store prikkerunder i 1992. Ikke mindst
■
Finansforbundets første strejke
18 Finans marts 2005
Annoncerne i dagbladene var henvendt til alle
- både arbejdsgiverne, kunderne og medlemmerne,
men med forskellige budskaber
Danske Bank stod for de store fyringsbølger i en sektor, hvor
medarbejderne tidligere følte sig så sikkre på deres indkomst, at
mange end ikke var medlem af en A-kasse. Mange medarbejdere
blev bedt om at søge deres egen afsked mod en pose
penge. Og de måtte nøjes med begrundelsen ”bankens behov”.
I løbet af 90’erne kom det til enkelte kortvarige strejker i
blandt andet Danske Bank i 1992, hvor arbejdet blev nedlagt i
cirka 70 filialer, og igen i 1997 i forbindelse med nye planlagte
massefyringer. ■
Medarbejderne i Grønlandsbanken var ikke i tvivl, da de sidste år sagde klart nej til den grønlandske
forligsmands overenskomstforslag og gik i strejke. Det blev Finansforbundets første strejke nogensinde
Onsdag den 10. marts 2004 blev arbejdet nedlagt i Grønlandsbanken.
Strejkevagter havde taget opstilling om morgenen foran
banken, og de strejkende mødtes i kulturhuset i Nuuk.
Strejken var kulminationen på måneders forhandlinger om
en overenskomst for de ansatte i Grønlandsbanken, der krævede
at komme op på samme løn som kollegerne i Sparbank
Vest, hvor de ansatte fik 1.700 kroner mere om året. For at
det kunne ske, skulle Grønlandsbanken bidrage med yderligere
140.000 kroner om året de næste to år. Et beløb der kunne
ses i lyset af, at hver medarbejder i gennemsnit genererede
mere end 900.000 kroner i overskud til bankens aktionærer
(2002-tal).
Det blev kun til en dags strejke, og i slutningen af marts
genoptog parterne forhandlingerne, der den 3. april gav et
resultat, der sikrede de ansatte lønstigninger på 7,5 procent
over tre år. ■

Det store bankrøveri
”Det store bankrøveri”, ”De røde ører” og ”Scener fra et pengeskab”
var titler på store annoncer, som bank- og sparekassefunktionærerne
indrykkede i landets store aviser i foråret 1991.
Arbejdsgivernes krav om fleksible arbejdstider til discountløn
var uspiseligt for medarbejderorganisationerne, DBL og DSfL,
der gik i offensiven med annoncer, hvor helte og skurke i bankverdenen
blev fremstillet i bedste Morten Korch-stil.
Nu kom det ikke til en landsdækkende strejke, men til gengæld
kom de første store prikkerunder i 1992. Ikke mindst
■
Finansforbundets første strejke
18 Finans marts 2005
Annoncerne i dagbladene var henvendt til alle
- både arbejdsgiverne, kunderne og medlemmerne,
men med forskellige budskaber
Danske Bank stod for de store fyringsbølger i en sektor, hvor
medarbejderne tidligere følte sig så sikkre på deres indkomst, at
mange end ikke var medlem af en A-kasse. Mange medarbejdere
blev bedt om at søge deres egen afsked mod en pose
penge. Og de måtte nøjes med begrundelsen ”bankens behov”.
I løbet af 90’erne kom det til enkelte kortvarige strejker i
blandt andet Danske Bank i 1992, hvor arbejdet blev nedlagt i
cirka 70 filialer, og igen i 1997 i forbindelse med nye planlagte
massefyringer. ■
Medarbejderne i Grønlandsbanken var ikke i tvivl, da de sidste år sagde klart nej til den grønlandske
forligsmands overenskomstforslag og gik i strejke. Det blev Finansforbundets første strejke nogensinde
Onsdag den 10. marts 2004 blev arbejdet nedlagt i Grønlandsbanken.
Strejkevagter havde taget opstilling om morgenen foran
banken, og de strejkende mødtes i kulturhuset i Nuuk.
Strejken var kulminationen på måneders forhandlinger om
en overenskomst for de ansatte i Grønlandsbanken, der krævede
at komme op på samme løn som kollegerne i Sparbank
Vest, hvor de ansatte fik 1.700 kroner mere om året. For at
det kunne ske, skulle Grønlandsbanken bidrage med yderligere
140.000 kroner om året de næste to år. Et beløb der kunne
ses i lyset af, at hver medarbejder i gennemsnit genererede
mere end 900.000 kroner i overskud til bankens aktionærer
(2002-tal).
Det blev kun til en dags strejke, og i slutningen af marts
genoptog parterne forhandlingerne, der den 3. april gav et
resultat, der sikrede de ansatte lønstigninger på 7,5 procent
over tre år. ■

I banker og på posthuse 92%
20 Finans marts 2005
Så mange er positive over for tv-overvågning på forskellige steder
Uden for banker og posthuse 84%
På togstationer 82%
Uden for diskoteker, restauranter og barer 70%
I butikker 70%
I tog og busser 69%
På fællesarealer i overdækkende butikscentre 62%
Indenfor på diskoteker, restauranter og barer 54%
På gågader 44%
På offentlige toiletter 28%
I fitnesscentre og svømmehaller 23%
På deres arbejdsplads 22%
Hjemme på vejen eller opgangen, hvor de bor 20%
I omklædnings- og prøverum 14%
Kilde: A C. Nielsen AIM

Af Carsten Rasmussen
Foto: Stig Stasig
Smil du er på
Danskerne synes, at videoovervågning er helt i orden, viser en ny undersøgelse fra
Det Kriminalpræventive Råd
Rigtig mange danskere, hele 84 procent, går ind for at videoovervåge
på fortovene uden for banker, sparekasser og posthuse
for at begrænse antallet af røverier, viser en helt ny
undersøgelse fra Det kriminalpræventive Råd. Otte ud af ti
mener, at det er i orden at videoovervåge i og uden for banker
og posthuse.
Rådet har sammen med Finansforbundet og en række andre
organisationer bedt opinionsinstituttet AC Nielsen AIM
måle danskernes holdning til TV-overvågning.
Danmark har rekord i antal af bankrøverier, og Finansforbundet
har sammen med Finansrådet længe presset på for at
få lov til at filme bankrøvere, inden de tager masken på og går
ind i banken.
I anledning af undersøgelsen siger Finansforbundets formand,
Allan Bang, om befolkningens holdninger og syn på videoovervågning:
”Det er glædeligt, at befolkningen har så stor forståelse for
nødvendigheden af at gøre det lovligt at kunne overvåge
pengeinstitutternes facader. Røveri er en meget voldsom oplevelse
for både medarbejdere og kunder. Derfor vil det være
glædeligt, hvis det snart kunne blive muligt at tv-overvåge
bankernes facader, som ofte er røvernes omklædningsrum.”
Hele 97 procent har ingen forbehold, når det gælder kameraer
i banker, på posthuse eller på tankstationer, og deres
vigtigste begrundelse er, at det forebygger kriminalitet. Næsten
halvdelen begrunder deres ja til kameraerne med, at de
forebygger kriminalitet. 28 procent mener, at overvågning
øger trygheden, og 17 procent angiver, at de er positive, fordi
tv-overvågning styrker politiets opklaringsarbejde.
Privatlivets fred
Betænkeligheder i befolkningen optræder, jo tættere overvågningen
kommer på det private hjem, og det er derfor ikke
overraskende, at ”krænkelse af privatlivets fred”, bliver nævnt
Overvågning
af flest som værende den primære årsag til at være negativ
overfor tv-overvågning.
Godt halvdelen af befolkningen mener, at de private virksomheder
og butikker burde søge om tilladelse til at tv-overvåge
på eget område, hvilket repræsenterer en stramning af
den nuværende lovgivning.
Samtidig går den halve befolkning ind for en lempelse af loven
og mener således, at virksomheder og butikker burde have
lov til at optage og gemme tv-overvågning.
Danmark har i forhold til andre lande en relativ restriktiv
lovgivning. Men loven er til løbende debat og justering.
”Undersøgelsen viser en meget nuanceret tilgang til problemerne,
og jeg har stor forståelse for den reservation,
mange har, når det gælder tv-overvågning, der kommer tæt
på privatsfæren. Derfor kunne det være en god ide, hvis man
skal have en særlig tilladelse til overvågning af de umiddelbare
områder foran en bank, sparekasse eller lignende”, siger Allan
Bang.
Med den nye rapport fra Det Kriminalpræventive Råd har
man nu for første gang i Danmark et egentligt videnskabeligt
grundlag at gå ud fra, når man taler om, hvad der virker og ikke
virker i relation til tv-overvågning.
Justitsminister Lene Espersen (K) har nedsat et udvalg, der
skal undersøge mulighederne og konsekvenserne af videoovervågning.
”Undersøgelsen fra Det Kriminalpræventive Råd er et glimrende
afsæt for det udvalgsarbejde, der netop skal se på mulighederne
og barriererne for at give pengeinstitutterne lov til
også at kunne videoovervåge deres facade”, siger Allan Bang. ■
Finans marts 2005 21

Kvinder i bestyrelser
22 Finans marts 2005
Mænd af begge køn i bestyrelserne
Kvindelige medarbejderrepræsentanter i bestyrelser gør en forskel, men på en lidt bagvendt måde.
De tager mindre hensyn til de bløde områder end mændene, måske fordi de overtager de maskuline
værdier for at nå til tops i virksomheden. Til gengæld er de i mindretal, viser en ny undersøgelse
Af Lizette Ottensten, freelancejournalist
Foto: Magnesium
Kvinder, der er valgt som medarbejderrepræsentant (MAB) i
de danske virksomhedsbestyrelser, vægter hensynet til aktiemarkedet
og overskud til ejerne mere end deres mandlige kolleger.
Det viser en undersøgelse fra Handelshøjskolen, som
klart tilbageviser, at kvinder tager mere hensyn til arbejdsmiljø,
lokalsamfund, medarbejdernes trivsel, kundernes behov osv.
”Vi kan ikke pege på en simpel årsag, men sandsynligvis er
de kvinder, som sidder i virksomheders topledelser, anderledes
end ’traditionelle’ kvinder. Ofte har de været beskæftiget i
mange år i virksomheden, før de bliver bestyrelsesmedlemmer.
Man kan forestille sig, at de kvinder, der kommer så højt i hierarkiet,
har overtaget de maskuline værdier, fordi ledelsens
fokus ofte er rettet mod de værdier. Det er en form for selvdisciplinering.
Derfor varetager de ikke de ’kvindelige’ værdier
for virksomheden, når de sidder i bestyrelsen. Men er personer,
der er fokuseret på virksomhedens økonomiske præstation”,
siger Caspar Rose, som er den ene af de to ophavsmænd
til rapporten, som bliver offentliggjort senere i år.

Forskellige styrker
”Til gengæld er der ikke så mange kvinder, som man måtte
forvente i år 2005”, siger Caspar Rose.
Kvinderne udgør en femtedel af medarbejderrepræsentanterne
i de cirka 500 virksomheder, som er med i undersøgelsen.
Blandt Finansforbundets medlemmer er andelen dog noget
højere, nemlig cirka en tredjedel – eller 69 ud af 205. Men der
bør være mange flere, mener Pia Lærke Petersen, som selv er
MAB i Fionia Bank, og som er politisk ansvarlig for ligestillingsområdet
i Finansforbundet.
”Vi mener, det er vigtigt, at MAB’er afspejler medlemmerne
repræsentativt – det vil sige, at der skal være både mænd
og kvinder, både unge og gamle, og meget gerne fra forskellige
arbejdsområder og niveauer. Personligt tror jeg på, at
mænd og kvinder har nogle forskellige styrker, som vi kan bibringe
arbejdet. Og det gælder både i bestyrelser og fagligt.”
Selvom en femtedel af MAB’er er kvinder i Caspar Roses
undersøgelse, bliver procentdelen af kvinder halveret, når
man også ser på de to tredjedele af bestyrelserne, som er
valgt af generalforsamlingerne. I den spritny undersøgelse ”Til
gavn for bundlinien”, som Ligestillingministeriet har foretaget
blandt de 2300 største, danske, private virksomheder målt
ved årlig omsætning, er under 10 procent af bestyrelsesmedlemmerne
kvinder. Dermed er andelen lavere end den er både
i de øvrige europæiske lande og i USA. Og tallet er endda for
nedadgående.
Helle Lund Gregersen, erhvervsmedarbejder
i Middelfart Sparekasse, 31 år. Ansat
13 år. Medlem af bestyrelsen snart fire år.
Eneste kvinde
Vi tilfører bestyrelsesarbejdet nogle flere
nuancer som kvinder. Og så er vi ikke så ambitiøse
på egne vegne, men forsøger at
finde den løsning, der er bedst for alle. Vi
Pia Lærke Petersen, erhvervsrådgiver i
Fionia Bank, 38 år. Ansat 20 år. Medlem af
bestyrelsen siden sidste år. Eneste kvinde
Ved det første bestyrelsesmøde kunne
jeg da ikke lade være med at kigge mig
omkring og se det påfaldende i, at jeg
sad der som eneste yngre kvinde blandt
halvgamle mænd. Og da vi var på et be-
har måske mere følelse med i vores overvejelser.
Selvfølgelig gør det en forskel, at der er
kvinder med, for tonen bliver en anden i
forsamlingen, og man tager derfor også
nogle andre overvejelser med. Jeg er den
eneste kvinde i bestyrelsen, men mine holdninger
og meninger indgår på lige fod med
styrelsesseminar med ægtefæller, forventede
alle, at det var min mand, der
var i bestyrelsen og mig, der skulle med
på busturene.
Men jeg bliver nu ikke nervøs eller føler
mig mindre værd af den grund. Selvfølgelig
skal der noget ekstra til, når man
ikke har nogen at spejle sig i - eneste
Det er faldet fra 11,7 procent i 1996 til 9,7 procent i
2001. Uden MAB’er er der kun knap otte procent kvinder i
bestyrelserne. Andelen af MAB’er har ligget på nogenlunde
det samme i hele perioden, mens andelen af kvinder i bestyrelserne
i forretningsservice herunder den finansielle sektor er
faldet drastisk fra 16 procent til 10 procent.
Ikke nikkedukker
Man sidder ikke bare til pynt som en anden nikkedukke, når
man er valgt som MAB af sine kolleger. Det mener i hvert fald
en stor del af de 500 tilfældigt valgte medarbejderrepræsentanter
i undersøgelsen om MAB’er.
Men kvinderne mener, at de har mindre indflydelse, end
mændene gør.
”Det er meget overraskende, men man skal være varsom
med at konkludere, at de virkelig har mindre at skulle have
sagt. Muligvis er de blot mere realistiske. Det er nok snarere
mændene, der overvurderer deres indflydelse”, siger Caspar
Rose, som dog mener, det er meget positivt, at undersøgelsen
viser, at MAB’er rent faktisk har indflydelse, hvis de vil tage den.
”Godt nok har danske lønmodtagere nu i 30 år haft mulighed
for at udpege MAB’er. Men der er jo ikke nogen lov, der
sikrer dem indflydelse. Tværtimod ville de altid kunne blive
kørt ud på et sidespor og sidde der, til mødet var færdigt, fordi
de kun udgør en tredjedel. Men hvis de går aktivt ind i en
dialog, stiller forslag og koordinerer med de øvrige MAB’er, så
får de indflydelsen.”
de mandlige medlemmers meninger - i vores
bestyrelse gøres der ingen forskel. Der er
tradition for, at tillidsmanden her også er
MAB, og det kan være en af de indgangsbilletter,
de kvindelige medarbejdere har - det
er min erfaring, at der er mange fordele ved
at have tillidsmanden i bestyrelsen, uanset
køn.
kvinde og kun nummer to i bankens historie.
Det betyder meget, at jeg har
været aktiv i fagligt arbejde, siddet i
Finansforbundets hovedbestyrelse i seks
år samt sidder i bestyrelsen for Finanssektorens
Pensionskasse. Hvis man ikke
tør åbne munden, er der ikke nogen
grund til at sidde i bestyrelsen.
▲
Finans marts 2005 23

Kvinder i bestyrelser
24 Finans marts 2005
Kvinder tror de skal være perfekte
– det problem har mænd ikke
Mænd søger ofte et job, hvis bare de har nogle få af de kvalifikationer,
der er listet op i jobbeskrivelsen, siger man. Kvinder
derimod skal opfylde dem alle sammen og være meget velfunderede
og velforberedte, før de gør det.
”Kvinder vil være sikre på, at de kan det hele. Derfor er der
måske også færre, som stiller op til poster i bestyrelser. De føler
sig ikke ordentlig klædt på til at varetage hvervet”, mener
Caspar Rose.
”Og selvfølgelig må der da være nogle psykologiske barrierer,
hvis der sidder otte mænd på gennemsnitlig 60 år, og man
selver35årogdenenestekvinde.Mendetersynd,forderersikkert
mange, som ville kunne gøre et fremragende job”, siger han.
Det er da også en del af Finansforbundets erhvervspolitiske
strategi at klæde sine medlemmer på til at sidde i en bestyrelse,
fortæller Linda Munch, som er organisationskonsulent i
forbundet.
”Det er et stort ansvar at sidde i en bestyrelse, derfor tilbyder
vi både kurser i strategisk ledelse og i regnskabsforståelse,
ligesom vi arrangerer temadage og seminarer. Sidst var emnet
kommunikation som strategisk ledelsesværktøj”, siger hun:
Færre kvinder i toppen
Antallet af kvinder i bestyrelserne er faldet fra knap 12 til knap ti procent
fra 1996 frem til 2001. Uden medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
er der kun knap otte procent.
Antallet af kvinder i topledelsen er fordoblet fra 1993 til 2001, selvom
tallet stadig er meget lavt. I 2001 var 2,5 procent af toplederne
kvinder og 5,9 procent, når man også medtager tværgående direktører.
Danmark halter bagefter udviklingen i både Europa og USA.
Kilde: "Til gavn for bundlinien" undersøgelse fra Ligestillingsministeriet, som omfatter de 2300
største danske private virksomheder målt på årlig omsætning. Rapporten kan downloades på
www.lige.dk
”Vi har ikke specielt haft ligestillingsbrillerne på, når vi har
tænkt i MAB’er. Vi har især fokuseret på at få fat i tillidsvalgte
medlemmer, fordi de har gennemgået en grundig tillidsmandsuddannelse.
De har derfor har en masse viden og et
godt netværk. Men over halvdelen har ikke andre tillidshverv.”
Pia Lærke Petersen er helt enig i, at det er vigtigt at blive
klædt på til at varetage jobbet som bestyrelsesmedlem.
”Man skal have mod til at sige sin mening for at kunne begå
sig, og man skal kunne udtrykke sig på en ordentlig og konstruktiv
måde i det samme sprog som erhvervsfolk. Også selv
om man set ude fra har en lavere position”, siger hun.
Ud over de fagligt engagerede, som altid melder sig, er der
også altid en helt anden gruppe, du ser stille op til en post i bestyrelsen,
end du ser til de øvrige tillidsposter:
”En bestyrelsespost er svær at komme i nærheden af, fordi
der er prestige ved den. Det hænger måske sammen med, at
man får honorar og bevæger sig ind på de bonede gulve. Her
tror jeg, en af forskellene mellem mænd og kvinder popper op.
Når man får honorar, er det synligt, at man er noget”, siger Pia
Lærke Petersen. ■
MAB-profil
Fordi man kender en MAB i finanssektoren, kender man ikke dem
alle. De er en blandet gruppe, men visse kendetegn er der:
• En tredjedel er kvinder (i sektoren er der en lille overvægt af
kvindelige ansatte)
• Cirka 80 procent har traditionel bankuddannelse
• Flere mænd end kvinder har chefjobs
• Langt hovedparten har været mere end ti år i virksomheden
• Mindre end halvdelen har også andre tillidshverv

I foråret udbyder vi en række nye og
spændende kurser i Finansrådet. Se fx
Selvcoaching for ledere
Skal du lede andre, må du også kunne lede dig selv.
På Selvcoaching for ledere bliver du trænet i at
motivere dig selv, selvopbygning og i at fi nde de sider
hos dig selv, som du kan forbedre.
På kurset arbejdes der både med elementer
som psykologiske spil og motiver, ligesom fl ere
grundlæggende coachingteknikker bliver trænet – her
handler det om at få mere ud af dine egne ressourcer.
Kurset er med overnatning og udbydes derfor kun i
København 13/4, 14/4, 15/4 + 26/5, 27/5
Varighed 5 dage fordelt på 2 moduler.
Pris kr. 16.000
Den stærke kommunikator
Præsentationer på morgenmøder, fremlæggelser for
bestyrelser, præsentationer for kunder. I den fi nansielle
sektor er evnen til klar og tydelig kommunikation en
meget vigtig kompetence.
På Den stærke kommunikator arbejder du bl.a.
med kunsten at give en fyldestgørende og effektfuld
præsentation, mental forberedelse og teknikker til at
vende modstand til medvind.
Kurset udbydes i København 11/5, 12/5, 13/5 og i
Jylland 6/4, 7/4, 8/4 2005.
Varighed: 3 dage
Pris kr. 9.600
Coachuddannelsen
Har du brug for at coache medarbejdere eller kolleger?
Vil du i dybden med coaching?
Vil du blive bedre til at støtte og forstå andre?
På Finansrådets coachuddannelse kommer du i
dybden med coaching. Du får omfattende træning, og
du får brugt coaching på din arbejdsplads.
Uddannelsen udbydes i København 5/4, 12/4, 19/4,
26/4 + 3/5, 10/5 og i Jylland 4/4, 11/4, 18/4, 25/4 + 2/5,
9/5 2005.
Varighed: 6 dage over 6 uger
Pris kr. 18.750
Hvad kan du ellers fi nde hos Finansrådet
• Finansfaglige kurser og uddannelser
• Coachuddannelse
• Kurser for ledere
• Kommunikationstræning
• Forhandlingsteknik
• Sprog
• Kursus for elevvejledere
Du kan læse mere om disse aktiviteter og om mange
andre spændende tilbud på www.fi nansraadet.dk
Finans februar 2005 25

Seksualitet
26 Finans marts 2005
To rigtige sparebøsser
Bankernes bøsser er kun ligeså frie, som deres kolleger tillader. Nigel og Martin er bøsser, og deres
kolleger ved det, men sådan har det ikke altid været. Der gik flere år, inden de sprang ud på arbejdet
Af Thomas Nørgaard Pedersen, freelancejournalist
Foto: Ricky Molloy
”Der er mange her i Nordea, og specielt i hovedsædet”, siger
Nigel Rowley. Baggrundsbilledet på hans computer mere end
antyder, at han er en af dem. Her poserer to flotte nøgne
mænd arm i arm, æstetisk i sort og hvidt.
”Jeg tror faktisk, at Nordea er lidt kendt for det”.
”Ja, men jeg kender altså også mange i Danske Bank. Vi er
overalt”, griner Martin Henriksen og skubber let til Nigel.
De er kolleger i Nordeas Trade Finance-afdeling, og så er de
bøsser. I dag er de ikke længere bange for, at facaden skal krakelere,
for der er ingen facade. Alle deres kolleger ved, at de er
bøsser, men sådan har det ikke altid været. Der gik flere år,
inden de sprang ud på arbejdet, og livet i skabet var mørkt og
ensomt.
”Hver gang kollegerne spurgte til mit privatliv, var jeg nødt
til at lyve eller bare holde kæft. Når de for eksempel spurgte
om fredagen, om jeg skulle med ud og score nogle piger, kunne
jeg krybe uden om ved at sige: Vi kan godt gå i byen. Men
jeg havde egentlig ikke lyst”, siger Nigel om en hverdag, hvor
den ene løgn tog den anden, så han til sidst levede i en dobbeltverden,
hvor han var evigt bange for at blive afsløret.
”Man kan ikke være sig selv, og det tærer på psyken og på
selvværdet. Når de andre fortæller om, hvad de har lavet i
weekenden, holder man lav profil, og i og med at man ikke kan
bidrage til det sociale liv i frokostpausen, bliver man ligeså stille
ekskluderet fra fællesskabet”, siger Martin.
Det er småt med danske undersøgelser på området, men
en svensk undersøgelse blandt mere end 3.000 bøsser viser,
at mange har det på samme måde. Hver fjerde har valgt at blive
i skabet på arbejdspladsen, oftest på grund af de fordomme
som de oplever.
Det tog Nigel omkring syv år at springe ud af pengeskabet.
Han fortalte det til et par af de kolleger, som han stolede på,
og så lod de det sive.
”Den væsentligste grund var nok, at mine kolleger skulle vide,
hvem jeg var. Det var ikke til at holde ud at være uærlig
over for sine kolleger”, når han lige at sige, inden Martin
fortsætter:
”Vi bruger jo mere tid sammen med dem end med vores
venner i løbet af en dag, og derfor har det også været en superdejlig
oplevelse at se, hvordan de har reageret.”
Selvom det har kostet et par venskaber blandt kollegerne
for Martin, flyder de begge over i superlativer, når snakken
falder på de nærmeste kolleger. For her er der ingen problemer,
nærmest tværtimod.
Picnic ved bøsse-parade
”Det er lidt som et spil tennis, når man springer ud. Man spiller
bolden over på deres side, og så kan man kun håbe på, at man
får den igen. Vi kan kun være så frie, som vores kolleger giver
os lov til at være. Det sociale liv på arbejdspladsen betyder, at
man hele tiden deler en masse personlige oplysninger, men
man kan jo ikke tvinge dem til at spørge ind til, hvad vi har lavet
i weekenden”, siger Nigel.
Men det gør kollegerne. Og mere end det. Da Nigel iført en
SM-inspireret læderharnesk sidste år prydede en af vognene i
Mermaid-paraden, hyggede nogle af kollegerne fra afdelingen
sig med picnic-kurv et sted på ruten, så de kunne hilse på Nigel
og alle de andre parade-bøsser. Og ikke så sjældent tager
de med og får en himmelsk Heavenburger og en bøssebajer på
en af hovedstadens kendte homo-hangouts.
”Og så sent som i dag jokede en af vores kolleger med, at vi
zkulle huzke at få dig til at bytte alle s’erne ud med z’er i vorez
zitater”, griner Martin med slet skjult henvisning til fordommen
om, at alle bøsser taler med stemte s’er.
▲

Finans marts 2005 27

▲
28 Finans marts 2005
Finter med løse håndled
Det gør de nu ikke, og netop alle fordommene over for bøsser
er en af grundene til, at det er vigtigt at være åben.
”Der er ligeså store individuelle forskelle blandt 1.000 bøsser
som blandt 1.000 heteroseksuelle mænd. Vi er jo ikke anderledes
end andre single mænd i 30’erne. Jeg går på cafe, går
i byen og spiller badminton”, siger Martin.
”Og han er særlig god til håndledsfinterne”, griner Nigel
drillende, mens Martins løse håndled svinger rundt med den
tomme mineralvandsflaske i overdreven fantastiske fem-stil.
En tredje fordom er, at bøsser har lyst til at springe på enhver
heteroseksuel mand, så snart han vender sig om.
”Men det har vi altså ikke. Det er nok rigtigt, at bøsser dyrker
mere sex, men det er kun, fordi vi har samme seksualdrift.
Heteroseksuelle mænd, der går i byen, er jo dybt afhængige af
kvinderne, for det er dem, der styrer showet. Alle ved, hvad
mændene vil have, og de venter på tilladelse fra kvinderne til
at gå ombord. Hos os er der ingen kvinder til at holde igen, og
derfor bliver det til mere”, siger Nigel, inden Martin pjattende
udbryder:
”Guuud - nu ved jeg, hvorfor jeg blev bøsse.”
Vamle bøsser
De griner af alle de pudsige fordomme om sexdrift, løse håndled
og stemte s’er. Det er nemlig ikke dem, der er problemet i
dagligdagen og på arbejdspladsen. Det er diskriminationen og
de skel, der stadig betyder, at mange bøsser har det svært.
”Mens jeg stadig var i skabet, overhørte jeg to direktører,
der begge havde bøsser i deres afdelinger. De sad og snakkede
åbent i kantinen om, hvor vammelt det var med de der
bøsser. Det var endnu en lås på skabet og ekstra diskriminerende,
fordi det kom fra direktørerne. Hvordan skal man kunne
tro, at man har deres opbakning arbejdsmæssigt, når de siger
sådan noget”, siger Nigel og understreger, hvor vigtig en klar
personalepolitik er.
Diskriminationen er sjældent helt så tydelig. Ofte bliver de
blot mødt med stilhed. Og den kan i virkeligheden være ligeså
slem.
”Jeg har været på en del kurser, og her starter man altid
med at præsentere sig selv. Alle siger noget i retning af: Jeg
Vi kender altså også mange i Danske
Bank. Vi er overalt, fortæller Martin
Henriksen (th) og Nigel Rawley (tv).
hedder Jørgen, er 40 år og bor sammen med min kone og to
børn i Herlev. Og hvad skal jeg så sige?” spørger Martin og slår
smilende ud med armene.
”Jeg er 38 år, single uden børn... og når vi så kommer til
pauserne, hvor vi jo taler sammen om mange forskellige ting,
begynder de efterhånden at lægge to og to sammen”, siger
han.
Han tror ikke, at det er bevidst, at de vil diskriminere, men
de holder simpelthen op med at snakke med ham.
”Og hvis vi fortæller, at vi er bøsser for eksempel ved at
nævne navnet på vores kæreste, tager mange det som en
provokation. Behøver vi virkelig at få det at vide...”, tilføjer Nigel.
”Men jeg tror ikke, at heteroseksuelle tænker over, hvor
meget de selv flasher deres seksualitet. Jeg får jo Jørgens seksualitet
smasket op i hovedet, hver gang han nævner sin kone
og sine børn. Forskellen er bare, at det springer i øjnene, når vi
gør det samme”, siger Martin.
Erosion i gang
Ordene og argumenterne står i kø for at komme ud af munden
på dem begge, mens de fortæller om de ting, der burde være
anderledes. Men kritikken betyder ikke, at de ikke forstår folks
reaktioner.
”Fra vi er små, får vi at vide, at en mand er en mand, og en
kvinde er en kvinde, og at de skal finde sammen to og to. Jeg
kæmpede selv i lang tid for at ændre mit verdenssyn og acceptere,
hvem jeg var, så det er helt naturligt, at folk også skal
det, når de finder ud af, at jeg er bøsse”, forklarer Nigel.
Efterhånden som flere og flere tager springet ud af skabet,
bliver accepten blandt de heteroseksuelle større og større, og
både Nigel og Martin kan fornemme, at der i høj grad er tale
om et generationsspørgsmål.
”Mine venners børn er ligeglade med, om jeg er til mænd
eller kvinder. Det handler mere om, hvem jeg er som person,
og sådan burde det være for alle. Jeg er glad for at være bøsse,
og det er en vigtig del af mig, nøjagtigt ligesom seksualiteten er
vigtig for enhver heteroseksuel. Men både i privatlivet og på arbejdet
vil jeg helst være personen Martin, der tilfældigvis er bøsse,
i stedet for bare at blive klassificeret som bøssemartin.” ■
Seksualitet

Speaker’s corner
En bankmedarbejder
spiller med tre bolde
I en tid hvor den finansielle sektor (uforskyldt eller ej) fremstår
for offentligheden som befolket af Scrooge-agtige pengepugere,
der grådigt jagter hver halvtredsører, bør man måske
overveje, hvor man kan finde den positive ressource, der kan
lappe lidt på det ridsede image. Et godt sted at søge er i den
erhvervsfaglighed, der kendetegner de dygtige medarbejdere
i bankerne.
Selv skelner bankmedarbejdere tit mellem det faglige, som
noget der vedrører produktkendskab og viden om procedurer,
og det personlige eller ”bløde” område. Men når man spørger,
hvad der kendetegner en dygtig medarbejder, holder opdelingen
ikke. Kendskab til produkter og procedurer er en nødvendig,
men langt fra tilstrækkelig betingelse for at være dygtig.
Dygtighed skal netop findes i samspillet mellem ”at kunne”,
”at være” og ”at kunne se sig selv”.
En bankmedarbejder skal kunne etablere en helhedsforståelse
af kundens behov og problemer og kunne foreslå kunden
løsninger på basis af en forretningsmæssig tilgang. Og man
skal kunne rådgive kunden med udgangspunkt i bankens produkter,
så dette på langt sigt er til gavn for begge.
Desuden skal man kunne fastholde en distance til kunden,
således at man kan skabe den nødvendige tillid uden af blive
privat.
Men dette alene gør ikke én til en dygtig bankmedarbejder.
Man skal også være en bankmedarbejder, således at man ikke
skaber usikkerhed om ens egen kompetence og seriøsitet
gennem sin fremtoning og adfærd. Det består blandt andet af
at optræde afdæmpet ”professionelt” og dermed leve op til
den herskende opfattelse af, hvad der virker tillidsvækkende
og troværdigt. Hermed lever man samtidig op til det uformulerede
krav om at undgå synlige konflikter og stærke udtryk
for følelser og behov.
Af Morten Smistrup,
adjunkt ved Roskilde Universitetscenter
Desuden skal bankmedarbejdere være loyale og meget
tilbageholdende med kritik af kolleger eller banken, men til
gengæld hjælpe hinanden og give hinanden anerkendelse.
Viden, færdigheder og forventninger til rollen bliver ikke til
andet end overfladisk udvendighed, hvis man ikke ”kan se sig
selv” som bankmedarbejder. Når mange bankmedarbejdere
har let ved dette, skyldes det blandt andet, at man får mulighed
for at hjælpe mennesker i situationer, der er vigtige i deres
liv. Her oplever man, at den viden og de erfaringer, man
har opsamlet gennem livet, kan finde anvendelse i arbejdssituationen,
hvilket giver selvtillid og en følelse af betydning.
At man er en del af en institution, som man kan identificere
sig med og dermed kan føle sig ”hel” i forhold til arbejdet både
internt og eksternt. Og faktisk er det ikke svært at leve op til
rollen som bankmedarbejder, da den ikke ligger langt fra ens
personlige smag og dispositioner, og samtidig er det muligt at
finde et rum for individuel afvigelse.
Når man bevæger sig blandt bankmedarbejdere, er det tydeligt,
at de flest har etableret en – om end skrøbelig – balance
mellem disse ting. Man kan sige, at den dygtige bankmedarbejder
kan ”spille med tre bolde”: leve op til de eksisterende
forventninger, er professionel og loyal over for banken og er i
overensstemmelse med sig selv. Men det er et arbejde at
fastholde denne balance, og hvis presset fra øgede salgskrav
og fokus på kortsigtet indtjening bliver for stort, skrider den.
Men i og med de mange medarbejdere man har, der lever
op til at være dygtige, har man en ressource som andre sektorer
har sukket efter i årevis. De kan danne modvægt til det
Scroogespøgelse, ledelsernes lidt klodsede fremfærd har gjort
det alt for let at trække frem her i starten af 2005. ■
MARTS
Finans marts 2005 29

Hævekort og bistand
30 Finans marts 2005
Tunge klienter er henvist
til automaten udenfor
Af Henrik Stanek, freelancejournalist
Foto: Stig Stasig
Bankerne kan ikke afvise kunder, selv om de lugter, er beskidte eller på anden måde
virker stødende. Horsens, Vordingborg og Holbæk kommuner insisterer på at udbetale
bistandshjælp via banken og kan blive foregangsmænd for kommuner landet over

Bankerne vandt et slag, da Finansrådet sidste år sagde konsekvent
nej til at lade offentlige myndigheder oprette og eje
konti til de 8.000 borgere, som af en eller anden grund ikke
har adgang til en bankkonto. Typisk vagabonder, hjemløse og
tunge bistandsklienter.
"Det er en dårlig ide at overlade det til banker og sparekasser
at udbetale kontanter til mennesker, der har så tunge sociale
problemer, at de ikke kan administrere en konto", lød den
bastante afvisning fra Finansrådet i Finans nr. 3/2004.
Men sejr i ét slag vinder ingen krig. Bankerne slipper ikke
for at få danskere fra samfundets nederste sociale lag som
kunder. Nogle kommuner insisterer på at udbetale bistandshjælp
via banken, og de kan blive foregangsmænd for kommuner
landet over. Det gælder blandt andet Horsens, Vordingborg
og Holbæk.
"Vi lukkede vores udbetaling af penge på rådhuset for to år
siden og lavede i stedet en aftale med Sjællands Sparekasse
om, at vores bistandsklienter skulle have oprettet en såkaldt
social konto med hævekort. I første omgang mente sparekassen
ikke, det kunne lade sig gøre, men som stor kunde havde
vi en klemme på den", siger souschef Morten Bundgaard fra
økonomiafdelingen i Holbæk Kommune.
Aftalen indebærer, at tunge bistandsklienter skal blive udenfor
og bruge sparekassens hæveautomat. Men det hænder, at
der går kludder i overførslerne fra kommunen, og så kommer
de ind til kassen og klager deres nød. Det samme sker, hvis de
ikke kan huske koden til hævekortet.
"De er ikke altid lige bevidste om køkultur, og hvis de kommer
et par stykker sammen, kan de også godt stå og råbe til
hinanden. Vi opfordrer dem til at dæmpe sig, så vi kan få ro til
at tale i telefon og til at føre en samtale med kunderne ved
skranken. I det store hele kører det fornuftigt", siger direktør
Thomas Søndergaard fra sparekassens filial i Holbæk.
Hævekort giver selvværd
I Vordingborg har tunge bistandsklienter og førtidspensionister
fået en lignende konto i den lokale afdeling af Nordea. Også
her skal de hæve i automaten.
"Hvis de ikke kan huske, hvordan de gør, går en af bankens
medarbejdere med ud og viser det. Andre har fået hjælp til at
lære det af deres støtteperson i kommunen. Det har ikke skabt
de store problemer. Tværtimod har nogle fået løftet deres
selvværd, fordi hævekortet får dem til at føle sig som rigtige
borgere. De er ikke sat under administration i samme grad,
som dengang de skulle møde op på rådhuset", siger Jonas Altenburg
fra kommunens økonomiske sekretariat.
I alt har Nordea i Vordingborg forsynet 50 borgere med et
De er ikke altid lige bevidste om køkultur, og hvis de kommer
et par stykker sammen, kan de også godt stå og råbe til hinanden.
hævekort, og kun én har optrådt urimeligt i banken, i det halve
år ordningen har fungeret. Han overfusede en bankansat,
som tidligere har været udsat for røveri og derfor blev meget
forskrækket. Men kommunen tog fat i borgeren, som godt var
klar over, at han var trådt over grænsen for, hvad man kan tillade
sig i en bank. Og så rystede han op med en undskyldning.
Banker og sparekasser kan ikke afvise kunder, selv om de
for eksempel lugter, er beskidte eller på anden måde virker
frastødende. Kun hvis de truer, er voldelige, opfører sig anstødeligt
eller er til gene for medarbejdere og andre kunder, kan
en bank nægte dem adgang. Men det skal være sagligt begrundet.
Netop risikoen for trusler og vold mod personalet var en af
grundene til, at Finansrådet ikke ville lave en central aftale
med staten. I stedet skrev Vordingborg Kommune det ind som
et krav, at også tunge klienter skulle have et hævekort, da den
sidst sendte opgaven med at være bank for kommunen i udbud.
Det kostede et bankskifte
"Vores gamle bank spurgte meget til, om vi virkelig mente
det, og det endte med, at den afleverede sit bud en time for
sent. Og ved overleveringen af bankforretningen spurgte den
igen indgående til, om vi fik opfyldt vores krav. Underforstået:
Var der virkelig nogle, der hoppede på den? Så vi har en klar
formodning om, at den ikke ønskede at have noget med vores
tunge klienter at gøre", siger Jonas Altenburg.
Banker løfter i flok
Det er også slut med kontant udbetaling i Horsens. Her bad
kommunen for et par år siden om en fuldmagt fra de 60 borgere,
der ikke selv magtede at tage rundt til bankerne og bede
om en konto. I stedet gjorde kommunen det for dem.
"Den enkelte borger kom selv med tre forslag til, hvor han
helst ville have en konto, så selv om Peter Hansen blev afvist i
et pengeinstitut, fik vi oprettet en konto til ham i et andet",
fortæller økonomimedarbejder Anni Sørensen.
Hun har ikke været ude for, at en bank har stillet sig på
bagbenene som i Vordingborg. Tværtimod.
"Byens pengeinstitutter har løftet i flok, så klienterne er
blevet fordelt jævnt imellem dem", siger Anni Sørensen.
Økonomistyrelsen holder godt øje med de løsninger, kommunerne
finder frem til lokalt.
"Vi har aftalt med Kommunernes Landsforening, at i slutningen
af foråret skal alle kommuner forsøge at lave aftaler
som i Horsens, Holbæk og Vordingborg, så de kan komme ned
på så få kontante udbetalinger som muligt. Når det kan lade
sig gøre i de tre kommuner, bør andre kunne gå samme vej",
siger kontorchef Thomas Fjeldberg fra Økonomistyrelsen. ■
Finans marts 2005 31

Glemte penge
Af Henrik Stanek, freelancejournalist
Illustration: Morten Voigt
32 Finans marts 2005
Banker opretter herreløse konti
Herreløse konti leder tankerne mod besættelsestidens gullaschbaroner.
Men når bankerne går på jagt efter ejerne, finder de dem ofte blandt børn og kortklubber
Drømmen om at finde en million på en for længst glemt bankkonto
fik for halvandet år siden så mange håbefulde danskere
til at klikke sig ind på Statstidendes hjemmeside, at den til
sidst gik ned.
ToldSkat efterlyste de rette ejermænd til 44 millioner kroner,
der stod på tilsammen 4.877 herreløse konti. Hvis ikke de
meldte sig inden et år, ville staten inddrage pengene.
I ToldSkat er specialkonsulent Jette Zester glad for, at
hjemmesiden blev bestormet.
”En del af ideen med at offentliggøre kontonumrene var at
give folk mulighed for at finde en glemt konto. Tanken var ikke
at inddrage pengene, men at få ryddet op”, understreger hun.
I et land, hvor borgerne bliver udstyret med personnumre,
lyder herreløse konti umiddelbart som et begreb, der stammer
fra krigens tid. Det er det ikke.
”Så sent som i 1988 inddrog vi en lang række herreløse
konti, så der burde ikke være flere tilbage. Men under en datakontrol
opdagede vi, at bankerne igen havde mange uidentificerede
konti, nemlig 6.600”, fortæller Jette Zester.
ToldSkat bad bankerne støve kunderne op, og det lykkedes
i 1.700 tilfælde, så da fristen udløb, var antallet af herreløse
konti reduceret til de knap 4.900, der blev offentliggjort i
Statstidende.
Af dem er lidt over 1.000 konti blevet forenet med deres
ejermænd, har Jette Zester netop gjort op. Dermed blev langt
de fleste af de 44 millioner kroner placeret, mens der faldt 8,8
millioner kroner af til statskassen.
Bankbog til nyfødt barnebarn
Der figurerer mange personnavne på listen fra Statstidende.
Men også BG Bank står på listen, og det undrer Jette Zester.
”Måske ’forsvandt’ kontoen i forbindelse med fusionen
med Danske Bank”, gætter hun.
En konto skal indeholde mindst 500 kroner, før staten må
inddrage pengene. I gennemsnit stod der lidt over 9.000 kroner
på de herreløse konti, mens det største indestående lød på
8-9 millioner kroner.
”Sådan en konto burde heller ikke blive glemt, men den
vedrørte noget kommunalt, så det må være en fejl, at den var
på listen”, mener Jette Zester.
Det er i det hele taget en fejl, at bankerne opretter nye
konti uden at registrere ejerne korrekt. Men den slags sker,
når man vil være fleksibel over for kunderne, mener underdirektør
Kim Christensen fra Danske Bank, der qua sin størrelse
fylder godt på listen i Statstidende.
”Bedsteforældre vil måske give deres nyfødte barnebarn en
bankbog i barnedåbsgave. Barnet har endnu ikke fået personnummer,
så rådgiveren konstruerer et midlertidigt. Hvis bedsteforældre
så glemmer at vende tilbage med det rigtige, står
vi med en uidentificeret konto”, siger Kim Christensen.
Det samme sker, hvis en udlænding opretter en konto. Han
har ikke et personnummer og bliver registreret via sin adresse.
Hvis han flytter fra landet uden at fortælle det til banken, kan
den ikke længere finde ham.
”Det kan også være kortklubben, der skifter kasserer. Den
gamle kasserer får slettet sit personnummer i banken, så han
ikke længere får klubbens indestående indberettet til ToldSkat
i sit navn. Også han glemmer at komme forbi med sin afløsers
personnummer”, fortæller Kim Christensen.
I de fleste tilfælde har banken dog navn og adresse på den
nyfødte og på den nye kasserer i kortklubben. På den måde fik
Danske Bank reduceret cirka 3.700 konti til de 1.200, som
blev offentliggjort i Statstidende.
For ToldSkat er det magtpåliggende, at bankerne kan gøre
rede for, hvem der ejer pengene på de forskellige konti.
”Målet er at afskaffe selvangivelsen, men det kræver, at vi
kan være helt sikre på, at vi får indberettet de rigtige oplysninger
om borgerne”, siger specialkonsulent Jette Zester. ■

Af Mette Lyhne
Foto: Jens Bach
Historie
34 Finans marts 2005
Fagforeninger var
ikke velsete af direktørerne
Den 86-årige Gunner Fomsgaard har været en del af bankverdenen,
siden eleven uden at kny bragte fisk til kassererens kone
Hjemme hos Gunner Fomsgaard i Ringkøbing hersker en anden
tid. Billeder af fiskere og hav beklæder væggene i den store
tre-etagers villa, og porcelænsfigurer af kongelig støbning er
spredt med sikker hånd omkring i rummene. Mens Gunner
Fomsgaard på 86 år fortæller, tæller et gammelt ur med en
dyb klang sekunderne, der gør nutid til fortid.
Egentlig ville han have været til Tarm og få sig en studentereksamen,
men som den ældste af ti børn, var det ikke noget,
der kunne blive tale om.
”Jeg har aldrig været den robuste type, så min far mente,
det var bedst med kontorarbejde. Derfor talte han med bankdirektøren,
og så begyndte jeg som bankelev den 7. april
1934”, fortæller Gunner Fomsgaard.
”Jeg var nervøs for, at jeg ikke kunne klare det. Når man kun
er femten og et halvt, er man da nervøs ved tanken om at
skulle arbejde i sådan et agtværdigt pengeinstitut som Ringkjøbing
Landbobank”, forklarer Gunner Fomsgaard med fortsat
ærefrygt i stemmen. Men det gik glat, bortset fra en enkelt
lille ting.
”Min far havde foræret mig en Parker-fyldepen, og den
hev jeg jo frem i banken, da jeg startede. Men en ældre kollega,
der skulle lære mig op sagde: De må sandelig ikke bruge
sådan en. Det ødelægger Deres håndskrift. Jeg skulle bruge en
gammeldags stålpen, sådan en man dypper i blæk. Den kunne
jeg ikke skrive med, men jeg sagde ingenting. Nej, dengang
lystrede man bare”, fastslår han.
Dengang sagde alle De til hinanden, og direktøren var der
så meget respekt om, at han kun blev tiltalt i tredje person
”Der er telefon til Direktøren, sådan sagde vi”, erindrer
Gunner Fomsgaard.
Kassereren havde også en høj plads i hierarkiet. Han boede
ca. to kilometer uden for byen, og en gang om ugen var han
gerne nede på havnen og købe fisk. Dem tog han så med hen i
banken, og så sagde han altid:
”Fomsgaard kan De ikke lige køre hjem til min kone med
dem her, så jeg kan få dem til middag.”
Når Fomsgaard endelig var færdig i banken og virkelig ville
forkæle sig selv, købte han en chokoladestang til ti øre på vej
hjem fra arbejde, men det var langt fra hver dag. For lønnen
var på 75 kroner om måneden, hvoraf de 35 kroner skulle betales
hjemme for kost og logi.
Bankskole i København
1938 var han ved at være udlært, men faderen synes, at det
ville være en god ide med et tre måneders kursus på bankskolen
i København. Det var et kursus for provinsbankfolk. Han
blev indlogeret på Missionshotellet i Helgolandsgade, fordi det
var både billigt og godt, og det kendte hans far fra en tidligere
tur til København. Så han fik samme værelse som faderen.
Nummer 531 på femte sal.
Det var på den tur, at Gunner Fomsgaard første gang hørte
tale om fagbevægelsen. Tiden på bankskole endte med, at han
kunne tage et eksamensbevis med udmærkelse og en flidspræmie
med sig hjem til Ringkøbing.
Det var først, da han vendte hjem til Vestjylland, at hans
karriere i fagbevægelsen tog sin begyndelse. Der blev holdt et
orienteringsmøde i Ringkøbing, og han og et par kollegaer vovede
sig derhen. Mest af nysgerrighed, men det endte alligevel
med, at de alle tre meldte sig ind i den i 1938 nydannede
Danske Bankfunktionærers Landsforening.
”Vi turde ikke fortælle det, da vi kom tilbage i banken. Af
frygt for at miste vores muligheder for en god karriere. Fagforeninger
var dengang noget for håndværkere, og at bankfolk
nu skulle til at organisere sig, det var ikke velset af direktørerne”,
forklarer han.

Efter nogen tid blev han tillidsmand. Det bestod mest i kontingentopkrævning,
men på et tidspunkt blev han mere interesseret
i hvervet. Så han tog sagen i egen hånd og skrev rundt
til forskellige banker i Jylland og spurgte om, hvordan de lønnede
deres folk. Enkelte skrev tilbage, at det ville de ikke oplyse,
men hvis direktionen i Landbobanken henvendte sig til deres
direktion ville de måske. Men en del talmateriale kom der
ind, og resultat blev vist til direktøren, og det endte med en
lønstigning til Gunner Fomsgaard og hans kollegaer. Derefter
steg han i graderne i DBL, og endte som kredskasserer. Gennem
årene deltog han i flere landsmøder på Hindsgavl.
”Vi kæmpede blandt andet for at få weekend- og overarbejdsbetaling.
I det hele taget at få lavet en egentlig overenskomst”,
erindrer han.
Han holdt op som tillidsmand, da han avancerede i Ringkjøbing
Landbobank.
Tillidsmanden skulle jo helst være
en på gulvet, og det var jeg jo ikke
rigtig, da jeg fik folk under mig, siger
Gunner Fomsgaard
”Tillidsmanden skulle jo helst være en på gulvet, og det var jeg
jo ikke rigtig, da jeg fik folk under mig”, siger han.
Udmeldelsen sendt
Gunner Fomsgaard har altid opfyldt sine opgaver i banken til
punkt og prikke. Alligevel sker det, at han vågner om natten
fra et mareridt, hvor han kommer for sent i banken. De andre
står og venter, fordi det er ham, der har nøgler og skal åbne.
Og så kommer han for sent.
Ringkjøbing Landbobank er i dag blevet ombygget, og kun
ydermurene står som dengang. Men han har sikret sig to guldrosetter,
der sad på væggen. De hænger nu hjemme på hans
væg ved siden af familieportrætterne. Gunner Fomsgaard har
netop sendt sin udmeldelse til Finansforbundet. Han kender
ikke længere ansigterne i medlemsbladet, og i en alder af 86
har han så valgt at lade den tid blive en del af fortiden. ■
Finans marts 2005 35

Spørgehjørnet
36 Finans marts 2005
Skriv til redaktionen: mj@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Langebrogade 5, 1411 København K
Fire af Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit
job. Har du for eksempel spørgsmål om barsel, sygdom, arbejdsskader, arbejdstider eller efteruddannelse,
så send det til spørgehjørnet. Vi giver ikke sagsbehandling, men giver dig et overordnet svar.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive til os, selv om du ikke ønsker at få dit spørgsmål i bladet.
Spørgsmål besvares af socialrådgiver Bente Knudsbøl, arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick,
arbejdsmiljøkonsulent Lotte Hansen og faglig konsulent Kim Erdmann.
Nogle spørgsmål har vi hentet fra forbundets telefonservice.
Merarbejde
Den merarbejdssaldo, man har optjent det seneste års tid,
udløber her den 31. marts 2005. Men kan det virkelig
passe, at jeg skal bruge al min afspadsering, (som er optjent
året før merarbejde/6. ferieuge-aftalen blev indført)
for at kunne bruge af min merarbejdssaldo
Svar
I rammebestemmelsernes § 11, stk. 4 står der, at medarbejderen
samtidig med valget skal meddele, om en afspadseringssaldo
ønskes afviklet eller udbetalt. På samme måde skal
en medarbejder, der vælger sig over på overarbejdssystemet
meddele, om en eventuel merarbejdssaldo ud, over 45 timer
ønskes konverteret til afspadsering eller udbetalt.
Konsekvensen af at bevare en afspadseringssaldo er principielt,
at frihed tages herfra, før man udligner merarbejde.
I forbindelse med at man i en virksomhedsoverenskomst
aftaler at indføre denne valgfrihed, kan der være aftalt andre
overgangsregler. Derfor skal du kontrollere, hvad der står i din
virksomhedsoverenskomst, før du med sikkerhed ved, hvad
der gælder.
Venlig hilsen Kim Erdmann
Frihed til behandling for barnløshed
Jeg har i Finans nr.2/2005 læst dit svar angående muligheden
for at indgå en § 28-aftale i forbindelse med frihed
til behandling for barnløshed.
Er det rigtigt forstået, at jeg har ret til fravær med løn i
forbindelse med behandlingen, selv om der ikke er indgået
en § 28-aftale ?
Svar
Ja. Det er rigtigt forstået. Du har ret til frihed med løn, hvis
der efter en lægelig vurdering er tale om sygdom, og at sygdommen
kan begrunde fraværet. Sygdom er lovligt forfald efter
funktionærloven. Der kan dog forekomme grænsetilfælde i
forhold til, hvornår man kan karakteriseres som syg ved behandling
for barnløshed.
Når jeg i mit forrige svar har fokuseret på muligheden for at
indgå en § 28-aftale, er det fordi, at der her er en mulighed
for at skabe større forståelse fra arbejdsgiverens side, når der
er mulighed for refusion i forbindelse med fravær og behandling.
Venlig hilsen Bente Knudsbøl

På jagt efter nyt job
Da jeg har været i tvivl om, hvad jeg vil rent jobmæssigt,
har jeg fået et års orlov til at prøve forskellige ting. Jeg
har hørt, at Finansforbundet har et program med en masse
spørgsmål, så man kan se, i hvilken retning man skal søge.
Er det muligt at komme ind og tage denne test?
Venlig hilsen Lonni Pedersen
Svar
Det er rigtigt, at vi har forskellige ”værktøjer” til hjælp til
jobafklaring.
Hvis du søger job i for den finansielle sektor, har vi en uddannelsesguide,
som beskriver, hvilke uddannelser der findes
inden for dette område. Du kan finde uddannelsesguiden på
vores hjemmeside www.finansforbundet.dk under uddannelse.
Søger du bredere ud over sektoren, har vi programmet
Spor, der ved hjælp af spørgsmål pejler dig ind på de jobområder,
du kunne tænke dig at arbejde inden for. Her kan du se,
hvilken uddannelse der eventuelt kræves til den konkrete jobfunktion.
Spor kan give dig et fingerpeg om, hvor du kan bruge dine
kompetencer. Hvis du ønsker at prøve testen, kan du kontakte
en af Finansforbundets arbejdsmarkedskonsulenter, som altid
kan kontaktes omkring job og uddannelse.
Venlig hilsen Morten K. Stick
Storrum er en hovedbanegård
Vi har fået et flot nyt storrumskontor, hvor vi sidder omkring
80-90 personer. Vi, der sidder midt i lokalet, har det
som på Københavns Hovedbanegård i myldretiden. Telefoner
ringer, kolleger snakker hen over hovedet på andre, og
der er en konstant færdsel. Det er svært at koncentrere
sig, og vi er flere, der ofte har hovedpine ud på eftermiddagen.
Hvor meget må det støje på kontorarbejdspladser, og får
man stress af støj?
Svar
Der findes ikke støjgrænser tilpasset kontorarbejdspladser. I
arbejdsmiljøloven er den generelle støjgrænse på 85dB(A),
men den er beregnet på høreskadende industristøj. Støjniveauet
på de fleste kontorarbejdspladser vil ligge på 55-
60dB(A).
Derudover er der krav om, at lokalerne skal være akustisk
dæmpede, det vil sige, at der for eksempel er gulvtæpper, aktustikdæmpede
lofter eller lignende.
I en undersøgelse af kontorstøj som led i forskning, har
man simuleret udførelse af kontorarbejdsopgaver i henholdsvis
stille omgivelser 40dB(A) og i baggrundsstøj, som det normalt
forekommer i storrumskontorer på 55dB(A) i gennemsnit
med toppe på 65dB(A). Det viste sig, at personerne i de
støjende omgivelser ikke selv gav udtryk for, at de var mere
stressede, men måling af deres urin viste, at stress-hormonet
adrenalin var signifikant forhøjet hos disse personer.
Ved lette kontoropgaver var der ikke fald i produktiviteten,
hverken i de støjende eller de stille omgivelser, men humøret
blev påvirket negativt, og følelsen af stress stiger, når man
skal løse komplekse opgaver i støjende omgivelser. Test og
observationer viste også, at personerne, der havde arbejdet i
de støjende omgivelser, havde nedsat motivation og hurtigere
opgav af løse komplekse opgaver. Konklusionen var, at støjen
’stjæler’ opmærksomheden på bekostning af kroppens signaler.
Hvad man konkret kan gøre ved støjen afhænger af arbejdsopgaverne,
antal personer i lokalet, udformningen af
lokalet, etc.
Her er nogle ideer at starte med:
• Adskil støjende og ikke støjende arbejde – flyt gangzoner,
små møder til møderum, samtalearealer eller lignende.
• Flyt støjende kontormaskiner, afskaf ringetonen og erstat
med lys og vibrationssignal på telefonen og markering på
skærm af opkald.
• Aftal et ”adfærdskodeks” der passer til jeres kultur.
• Støjdæmp – især gangzoner.
• Skærm af for ’visuel’, støj med flytbare halvvægge, reoler
eller lignende.
Venlig hilsen Lotte Hansen
Finans marts 2005 37

Ajour
38 Finans marts 2005
Nyt fra Finansforbundet
Vi vil gerne kunne kontakte dig
– også under konflikten
Vi vil gerne opfordre alle til at gå ind på Finansforbundets
hjemmeside og tilføje jeres private e-mailadresse, private
telefonnummer og mobiltelefonnummer under jeres stamoplysninger,
så vi har mulighed for at informere jer om konflikten.
Gå ind på forsiden på hjemmesiden – www.finansforbundet.dk
– og klik dig ind på ”Ret stamoplysninger” og tilføj så
din private e-mailadresse. HUSK, at du skal bruge dit medlemsnummer
for at kunne rette i dine stamoplysninger.
Alle VOK-forhandlinger udskydes
Hovedbestyrelsen har besluttet, at der ikke bliver forhandlinger
om fornyelse af virksomhedsoverenskomsterne, så
længe de centrale forhandlinger ikke er afsluttet.
Feriebørsen
Hvis du kikkede efter feriebørsen i sidste nummer af Magasinet
Finans, skal du vide, at du kan finde feriebørsen på hjemmesiden
www.finansforbundet.dk
Hørt fra kredsene
Klart ja fra forsikringsfunktionærerne
Urafstemningen blandt DFL's medlemmer gav et klart ja til den
overenskomst, DFL har indgået med FA. Over 97 procent af
de afgivne stemmer var et ja til overenskomstresultatet.
Stemmeprocenten var 75.
FTF-A blandt de billigste
Hvert medlem af FTF-A betaler i år 82 kroner om måneden i
administrationsbidrag til FTF-A mod 79 kroner sidste år. Beløbet
går til blandt andet løn, IT, porto og husleje. Administrationsbidraget
siger altså noget om, hvor meget det koster at
drive den enkelte a-kasse, og her er FTF-A blandt de billigste,
når man sammenligner med de 32 andre a-kasser. Der er over
150 kroner om måneden til forskel på den billigste og den dyreste
a-kasse.
Af de syv tværfaglige a-kasser er det kun Stats- og Tjenestemændenes
A-kasse (STA), som er billigere med et administrationsbidrag
på 77 kroner om måneden. Kristelig A-kasse
tager 141 kroner og er den dyreste tværfaglige a-kasse./CR
Peter Michaelsen, formand for Danske Kreds, skriver i sin leder i ’Omkredsen’, at kredsen vil fokusere på
nye medlemmer:
"Gennem de seneste år har vores medlemsprocent været svagt vigende. Det arbejder vi kraftigt på at ændre. De
medarbejdere, koncernen rekrutterer i dag, er meget mere kritiske og stiller krav til os om, at vi skal kunne argumentere
for, hvorfor det gør en forskel at være medlem af Finansforbundet."
Peter W. Mollerup, formand for Assurandør- og forsikringskredsen, skriver, at trods færre assurandører
tjener selskaberne masser af penge:
"Flere steder er man ved at nå smertegrænsen for, hvor få assurandører man kan nøjes med, når ambitionen både
er salg, rådgivning og lønsom forretning."

Repræsentantskabet: Solidariteten vokser
Det var et enigt repræsentantskab, der den 2. februar i Vejle
gav fuld støtte til formandskabets linie i overenskomstforhandlingerne.
Vi bakker fuldt op om vores handlekraftige formandskab,
sagde Peter Michaelsen, formand for Danske Kreds:
"De slagord, vi har udformet ved festlige lejligheder, skal
nu stå deres prøve. Selv om vi bliver mødt med miskredit fra
FA' side, så er dialog og respekt absolutte grundpiller i vores
overenskomstforhandlinger.
Vi har forhandlet et bredt felt af forbedringer, som er meget
andet end løn, som arbejdsgiverne siger nej til trods bankernes
astronomiske overskud. Når vi samtidig stilles over for
krav om mere effektivitet og mersalg, hænger det ikke sammen.
Nu må vi sætte hælene i jorden", sagde Peter Michaelsen.
Respekt har der ikke været fra arbejdsgiverne, sagde Anne
Sommer Grøn, formand for Finanskreds NORD:
"Vi skal ikke sidde tilbagelænet og vente på, hvad der kommer.
Det er vigtigt, at vi gør vores tillidsmænd klart, hvad situationen
betyder. Arbejdsgiverne skal bare vide, at befolkningen
ikke har noget pænt billede af bankerne."
Arbejdsgiverne løber pludselig fra de ting, vi havde forhandlet
os frem til, sagde formand for Jyske Banks Personale
Kreds, Haggai Kunisch:
Lokale forhandlinger stoppet
Assurandør- og Forsikringskredsen har stoppet alle lokale
overenskomstforhandlinger, indtil der er afklaring på de overordnede
overenskomstforhandlinger. Der er sendt brev til de
forsikringsselskaber, hvis assurandørforeninger er organiseret
i Finansforbundet./CR
"6,72 procent er en rimelig økonomisk ramme, men bestemt
ikke noget, vi falder i svime over. Vi har vist ansvarlighed
over for arbejdsgiverne. Jyske Banks Personale Kreds
støtter fuldt op om konflikten."
"I Nordea omtales medarbejdere som nødvendige omkostninger.
Det er ikke at vise mennesker respekt. Vi vil have anerkendelse
for hele tiden at skulle løbe stærkere og stærkere. Vi
skal hjem og forklare vores medlemmer, hvad den her konflikt
handler om. Måske er solidaritet alligevel et ord med indhold.
Jeg mærker, at solidariteten vokser", sagde Majbritt Garbul
Tobberup, formand for Nordkreds./CR
Følg med på hjemmesiden
På www.finansforbundet.dk/konflikt kan du holde dig orienteret
om de afbrudte overenskomstforhandlinger samt den
strejke, der rykker tættere på.
Foto: Palle Peter Skov
Finans marts 2005 39

Frikvarter
40 Finans marts 2005
Plovmanden skriver
Plovfruen sad ude ved køkkenbordet med
hovedet helt inde i transistorradioen, så man
skulle tro hun var begyndt at bruge ord i kaffen.
Jeg satte mig ned og lyttede med på en
historie om, hvordan tobaksbosserne bestikker
Hollywoods instruktører og producenter til at
lade filmskuespillerne ryge den ene smøg efter
den anden på det store lærred. Bedre markedsføring
findes simpelthen ikke. De unge
hopper i med begge ben og begynder at ryge.
Dagen før havde jeg læst i avisen, at FN’s
verdenssundhedsorganisation WHO var på vej
med en traktat, der fuldkommen vil forbyde
tobaksreklamer om tre år, og så er det jo klar
kommerciel logik, at branchen må snige sin dødelige
propaganda ind ad bagdøren.
Jeg drog et dybt suk og skulle lige til at rejse
mig og gå ud til de hæse måger i min elskede
plovfure, da nyhedsoplæseren begyndte at
tale om optræk til konflikt i finansverdenen. Så
satte jeg mig ned igen, for som den gamle
plovmand jeg er, interesserer det mig naturligvis,
at bankernes chefer ikke kan blive enige
med deres ansatte om løn og arbejdsvilkår. Og
Vidste du at …
Arbejde i selvstyrende grupper kan udvikle sig til et regulært helvede,
siger organisationspsykolog Steen Visholm til Ugebrevet A4:
”I den selvstyrende gruppe afsløres det hurtigt, at værkførerens
ondskab ikke var hans ejendom, for den dukker pludselig op midt i
gruppen. (…) De vrede og aggressive følelser, der før var rettet
mod værkføreren, kan nu gøre det tidlige gruppesammenhold til en
kampplads for konflikter og negative følelser.”
så tænkte jeg på alt det, jeg i min tid havde
hørt, når jeg passerede fra lomme til pung til
sukkerskål, til madras, til kasseapparat, til
bankboks og tilbage igen i en evig runddans.
Jeg havde hørt folk tale om tillid – om at have
den og om at mangle den. Om tryghed – om at
føle den og om ikke at føle den. Og jeg tænkte
på, at intet i verden har ændret sig.
I radioen havde jeg kort tid forinden hørt, at
mange bankkunder ikke aner, hvornår de får
uvildig og god rådgivning af deres bankmand,
og hvornår han i virkeligheden forsøger at sælge
dem et produkt, som gavner hans egen lønseddel.
Nogle banker lønner nemlig deres
medarbejdere alt efter, hvor meget de sælger
til deres kunder. Så tror da pokker, at hele 37
procent af de ansatte klager over stress. Ville
det egentlig ikke være meget mere ærligt, hvis
der ikke stod bankrådgiver, men bankproduktsælger
på medarbejdernes visitkort? Kan kunden
have tillid til en medarbejder, der sejler
under sprogligt bekvemmelighedsflag?
Som jeg sad der foran radioen, blev mine
øjne tunge, og min trætte hjerne begyndte at
kombinere de to historier. Jeg drømte, at det
ikke var tobaksbranchen, men finanssektoren,
der ikke måtte reklamere. Af hensyn til forbrugernes
økonomiske sundhed bliver det om tre
år forbudt at markedsføre ”bankrådgivning”,
drømte jeg. Bankerne måtte derfor indstille sig
på at droppe deres små smarte film om en
breakdancer i en baggård, et kolonihavehus
med hjortekid og en præst der køber motorcykel.
I stedet fandt de ud af at bestikke filmmanuskriptforfatterne
til at skrive et par budgetkonti
og en låneomlægning ind i handlingen og
henlægge flere scener til bankrådgiverens
skrivebord. Det er også på høje tid. Dansk film
har vist ikke haft en ærlig bankmand i en fremtrædende
rolle siden ”Tænk på et tal”, hvor
Henning Mouritzen stak bankrøverens bytte til
side i sin egen madkasse.
Jeg vågnede med et sæt. Madkassen havde
hensat mig i en klaustrofobisk stemning, og
med målrettede skridt forlod jeg huset og gik
ud i min plovfure, hvor mågerne fes omkring
mig og min krikke uden at skænke tillid, tryghed,
rådgivning og konflikt en tanke.
Peter Straarup er den erhvervsleder, analytikerne
har mest respekt for. De opfatter ham som en hård
forretningsmand, der gør, hvad han mener er rigtigt,
selv om det koster øretæver. ”Iskold og kynisk”,
”Hård og kontant, når det er nødvendigt”,
”Mod til at træffe ubehagelige beslutninger”, lyder
nogle af kommentarerne i Børsen Magasiner.

FINANS
3 05
HMN
TURI-
STERNE
UORDEN
HEST
RUSE
SVOVL
SMYKKE
2
FRANSK
FLOD
TRÆ-
STYK-
KET
RUM-
MÅL
OVER-
SER
U-
KENDT
LØN
PIGE
VEST
UER-
FARNE
FORE-
NING
VEN-
LIGE
PIGE
DRENG
SPISE
7
SPIDS
STAT
REBET
SPOLE
ÅBNING
LEGEMS-
DEL
1
GRUND-
STOF
HI-
STORIE
KLAR
3
IND-
TAGE
NÆSTE
STAT
DYR
INSEKT
OP-
HIDSE
DI-
PLOM
TIN
KÆRLIG
KVIN-
DEN
5
ANBE-
FALET
SKIBS-
GULV
TALJE
JAGT
TARM
MØDES
BIMS
KLUMP
STYG
9
BY
SKROG
TØ
4
LØB
SMELTE
SPISE
STILLE
LIGE
BARKET
TAL
TITEL
RELI-
GION
FOR-
TROP
REPA-
RERE
LÆGE-
MIDDEL
BREV
8
TRANCE
FRØ
BIORD
NOR-
DISK
GUD
REX
SPISE
OP-
FØRER
6
FUT
RED-
SKAB
SMERTE
NÆSE
TAL
ROV-
DYR
FAR-
TØJ
ILD-
STED
FAR-
TØJER
TIL-
TALE
Har du hørt at …
Finanskryds nr. 3
Frikvarter
Bankerne mangler kompetente bankrådgivere.
Rådgivning er i dag blevet mere kompleks end nogensinde
før, og bankerne leder nu efter akademikere,
for rådgivning er altafgørende for bankernes indtjening.
Nordea har netop ansat 17 nyuddannede fra
HA-studiet.
Finans udsætter to præmier, der udtrækkes
blandt de rigtige løsninger.
Præmien er et gavekort til en musikcd.
Løsningen skal være Finans i hænde
23. marts på adressen:
Finans, Langebrogade 5, Postboks
1960, 1411 Køvenhavn K. Kuverten
mærkes ”krydsord nr. 3” og må ikke
indeholde anden post til Finansforbundet.
Du kan også maile kodeordet til
krydsord@finansforbundet.dk eller
sende det via hjemmesiden
www.finansforbundet.dk/krydsord.
Kodeord
Navn
Adresse
Vindere af finanskryds nr. 2
Kodeordet var kontokort. Præmierne gik til
Janne R. Hegnhøj, Chr. Kiers Plads 5, 8000 Århus C og
Søren Bonde, Kongebakken 15, 4000 Roskilde
Finans marts 2005 41

Netværk og Seniorer
Netværk Århus
Virksomhedsbesøg
Forkæl dine sanser på Mols. Vi mødes på
Holmgaard, Ø. Bakkevej 19, Agri v/Knebel.
Vi starter med en Holmgaardgryde fra det traditionelle
landkøkken. Vi får et spændende indblik
i det gamle håndværk med chokoladefremstilling.
Oplevelser for alle sanser – så tag evt.
lommepenge med til lidt indkøb.
Arranger evt. fællestransport.
Tid 18. marts kl. 12
Pris 20 kr.
Frist 10. marts
Tilmelding Sten Storgaard, Hoffmannsvej
28, 2.th., 8220
Brabrand, tlf. 8626 2445
Jeg tilmelder mig arrangementet:
Seniorgruppen Hovedstaden
Forårsmøde
31. marts
Netværk Sønderjylland
Besøg på Taulov Mejeri
15. marts
Netværk Fyn
Viljen til Sejr v/Arne Nielsson
15. marts
Seniorgruppen Roskilde
Frihedsmuseet og
Nationalbankens museum
30. marts
42 Finans marts 2005
Seniorgruppen Århus
H. C. Andersen
Det er 200-året for vor verdensberømte digter
H.C. Andersens fødsel. Meget aktuelt har vi
derfor formået den århusianske skuespiller og
instruktør Caspar Kock til at komme og fortælle
om digterens liv og levned i alt dets store
forskellighed og mosaik, som er kommet til orde
både gennem hans rejseskildringer, digte og
selvfølgelig eventyr.
Vi mødes på Nilles Kro, Hadstenvej 209 i Sabro.
Tid 30. marts kl. 10.30
Pris Gratis
Frist 18. marts
Tilmelding Sv. W. Andersen,
de Mezasvej 1,
8000 Århus C
Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen
Navn:
Adresse:
Postnr./By:
Telefon:
Seniorgruppen Fyn
Forårssammenkomst
17. marts
Netværk Århus
Virksomhedsbesøg
18. marts
Seniorgruppen Århus
H. C. Andersen
30. marts
Seniorgruppen Ribe
Med høtyv og hjerteblod
17. marts
Seniorgruppen Ribe
Med høtyv og hjerteblod
Foredrag v/Nis Boesdal. Du sørger selv for
transport til Hotel Arnbjerg i Varde.
12.00 Let anretning
13.45 Foredrag (kaffe i pausen)
Drikkevarer for egen regning.
Betaling vedlægges eller indsættes på reg. nr.
2430 konto 6266790293.
Tid 17. marts
Pris Medlemmer 100 kr.,
ledsagere 135 kr.
Frist 14. marts
Tilmelding Lis Lauridsen,
Spættevænget 4,
6760 Ribe, tlf. 7542 0075,
lis.lauridsen@e-box.dk
Seniorgruppen Fyn
Forårssammenkomst
Forårssammenkomst på Næsbyhoved Skov.
10.00 Vellkomst og kaffe
10.30 Institutleder ved Syddansk
Universitet i
Odense Johannes Nørregaard
Frandsen ”Da
landbolivet blev en by i
provinsen”
12.30 Middag – Danmenu
14.00 Medlemsmøde: Seniorudvalget
orienterer om årets
gang og valg til
udvalget
Betaling til konto i Nordea reg.nr. 2376, konto
5495887725 senest den 14. marts. Ved indbetalingen
skal du opgive det deltagernummer,
som du får af os ved tilmeldingen.
Hurtig tilmelding tilrådes – begrænset deltagerantal.
Ingen indbydelse pr. brev.
Tid: 17. marts
Pris:
seniormedlemmer 50 kr.,
ægtefælle/samlever 205 kr.
Frist: 14. marts
Tilmelding:
Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13
J. E. Jørgensen, tlf. 66 16 44 84
Weber Jeppesen, tlf. 65 97 43 25
Ingvard Petersen, tlf. 65 94 21 19
Carl Ove Olsen, tlf. 66 11 81 58
Netværk Fyn
Viljen til Sejr v/Arne Nielsson
Vi mødes i Odd Fellow-bygningens lokaler,
Nonnebakken 1, 5000 Odense C, hvor tidligere
10 gange verdensmester og OL-vinder i
ener- og toerkano Arne Nielsson vil holde et
dynamisk spændende og udbytterigt foredrag
om bl.a. hvordan man skaber harmoni mellem
job, familie og fritid. Arrangementet forventes
at slutte kl. 14. Der bliver serveret kaffe med
rundstykker og en let anretning i dagens løb.
Tid 15. marts kl. 8.45
Pris Gratis
Frist 11. marts
Tilmelding Laurette Jørgensen,
Hallingager 46,
5750 Ringe
Seniorgruppen Hovedstaden
Forårsmøde
Seniorerne i København indbydes hermed til
forårsmøde i Grøndal Centret, Hvidkildevej 64 i
København (gode parkeringsforhold ). Forfatter
og journalist Leif Davidsen underholder og
fortæller om ”Rusland før og nu”. Kl. 12.30 serveres
frokostbuffet incl. en øl/vand samt kaffe.
Kommende arrangementer
Sommerudflugt den 24. maj og julefrokost den
29. november. Endvidere påtænker vi en tur til
Texas Ranch, et nyt besøg i Frimurer-logen og
rundvisning i Operaen med efterfølgende frokost.
Alt sammen i efteråret 2005. Læs mere
herom i kommende numre af Finans.
Tid 31. marts kl. 10
Pris Gratis
Frist 11. marts
Tilmelding mail: hanne.alex.wagner
@mail.dk
eller på tilmeldingskupon til
Alex Wagner,
Ørnens Kvt. 30 B,
2620 Albertslund
Seniorgruppen Vestsjælland
Forårstur
Så er det tid til at reservere dagen for forårsturen,
som er planlagt til tirsdag den 24. maj. Det
vil være en dagstur fra klokken 9 til 17 incl. en
frokost. Husk at se i april nummeret af Finans,
hvor der vil være nærmere informationer om
turen og tilmeldingen m.v.

Seniorgruppen Roskilde
Frihedsmuseet og
Nationalbankens museum
Vi mødes kl. 11.30 i Frihedsmuseet, hvor vi på
en rundtur vil få fortalt om Danmarks frihedskamp
1940-45.
Vi går derefter langs havnen til Nyhavn, hvor
frokosten venter. Drikkevarer for egen regning
Sidst på eftermiddagebn besøger vi Nationalbankens
museum i Havnegade. Afslutning ca.
kl. 17.30.
Begrænset deltagertal.
Tid 30. marts
Pris Ledsager kr. 150
Frist 17. marts
Tilmelding Inga Nielsen,
Kastanievej24,
2670 Greve
Netværk Sønderjylland
Besøg på Taulov Mejeri
Mejeriet er et af Nordeuropas største. Vi skal
følge mælken – fra den indleveres, til den forlader
mejeriet som lagret og pakket ost.
Kør selv – frakørsel nr. 61 fra motorvej.
Tid 15. marts kl. 19
Pris Gratis
Frist jfr. tidligere fremsendt.
Tilmelding Aase Holdt,
Egevej 7, 6520 Toftlund
Netværk Frederiksborg
Rettelse til arrangementer i 2005
Dato for udflugt til Sverige er 25. maj.
Finansforbundets Rejsefond
Alle medlemmer af Finansforbundet
har mulighed for at få en
økonomisk håndsrækning, hvis de
går med planer om at videreuddanne
eller efteruddanne sig et
sted her i landet eller i udlandet.
Finansforbundets Rejsefond kan
søges af alle medlemmer af
Finansforbundet, der har behov
for støtte til studier med relation
til arbejdet i sektoren.
Der er ikke på forhånd lagt loft
over antallet af stipendier, og legaterne
tilpasses ansøgernes behov
og studiernes art og omfang.
Vi gør opmærksom på, at der er
cirka 10.000 kroner til rådighed
for uddeling, og at der ikke uddeles
legatportioner på under
2.000 kroner. Der uddeles legater
to gange årligt, og den næste
uddeling sker ultimo april.
Skriftlig ansøgning med oplysning
om studiet, det økonomiske
behov samt om tidligere praktiske
og teoretiske uddannelser
sendes til
Finansforbundet,
Langebrogade 5,
Postboks 1960,
1411 København K,
senest den 8. april 2005.
En betingelse for at få et legat er,
at man efter studiet udarbejder
en rapport til Finansforbundet,
som belyser studiets indhold og
forløb.
Alle ansøgere får skriftlig orientering
efter uddelingen af legatportionerne.
Finansiel
kommunikation
AF HANS-HENRIK SØNDERSTED-OLSEN
456.789.234,2345
Udarbejdelse og
kr
analyse af årsrapporter
34 + 6895 = ?
Ny revideret udgave til faget Rådgivning
og Kommunikation på akademiuddannelsen
i Finansiel Rådgivning.
Teorien er inddelt i afsnit om
• Markedet og konkurrencen
• Virksomheden og produktet
• Kunden og kommunikationen
• Etik, kundepsykologi og -kommunikation
Bogen perspektiverer teorien med praktiske
eksempler, så den studerende får et
indgående kendskab til markeds- og finansiel
kommunikation på alle niveauer i virksomheden.
2. udgaven er udvidet med afsnit om bl.a.
markedsanalyse, konkurrenceog
markedsteori og kommunikationsprocessen
mellem afsender, budskab
og modtager.
Kr. 279,-
Jubilæumsfonden for sønderjyske bankfolk
Klareboderne 5
1001 København K
Tlf. 33 75 55 60
Fax 33 75 57 22
Køb direkte på www.gyldendal.dk/uddannelse
– i praktisk perspektiv
KOMMUNIKATION
ÅRSRAPPORTER
AF HENRIK PARKER M.FL.
Få et dybere fagligt kendskab til principperne
bag udarbejdelse og analyse af virksomhedens
årsrapporter. Bogen lægger
vægt på en praksisorienteret tilgang til
emnet, og derfor er der inddraget casevirksomheder
for at illustrere koblingen
mellem teori og praksis.
Bogen indeholder
• Gennemgang af reglerne
i Årsregnskabsloven
• Indgående behandling af de enkelte
elementer i årsregnskabet
• Udarbejdelse af årsrapporten
REGNSKAB
• Analyse af årsrapporten
• Holistisk virksomhedsanalyse
• Gennemgang af skatte- og
momsmæssige forhold
• Gennemgang af principperne for
budgettering
Kr. 389,-
Finans marts 2005 43

Velkommen i Forbrugsforeningen
Alle medlemmer af Finansforbundet kan blive medlem af Forbrugsforeningen og få glæde af de fordele, som
foreningen tilbyder.
Forbrugsforeningen er Danmarks ældste indkøbsforening. Siden 1886 har vi
sat pris på sund fornuft, godt købmandsskab og ordentlig service. Derfor har
mere end 145.000 medlemmer i dag glæde af et personligt medlemskab.
Som medlem får du et kontokort, som du kan bruge i mere end 4.000 forretninger
landet over - i næsten alle brancher. Når du bruger kontokortet, optjener
du normalt 9% i bonus, og Forbrugsforeningens kontokort bruges på
samme måde som et Dankort i forretningernes Dankort- og teleterminaler.
Her er der bonus at hente
Blandt de forretninger, hvor du optjener bonus, kan
bl.a. nævnes Star Tour, FONA, Kuoni, Hydro Texaco,
Sega Gardiner, Tæppeland, Thiele, Skousen, Bauhaus,
SHARE, Jardex og Paw Sko. Desuden tilbydes en aftale
med TDC om betaling af fastnettelefonregningen.
En gang om året får du tilsendt BonusGuiden med
oplysninger om alle de forretninger,du kan handle i, og
hvor meget bonus, du kan optjene i hver enkelt forretning.
Indmeldelse
Ja, jeg vil gerne være medlem af Forbrugsforeningen, og modtage kontokort med tilhørende pinkode.
Bonus på sund fornuft
Praktisk information
For medlemskontoen fastsættes normalt et kreditmaksimum på 10.000 kr.,
som dækker dine køb m.v, indtil du har betalt. Hver måned omkring den 10.
får du sendt et kontoudtog, så du præcis kan følge med i, hvor meget du har
købt, hvornår du skal betale og hvor meget bonus du har optjent. Bonus tilskrives
din medlemskonto hvert år den 31. december.
Betaling til Forbrugsforeningen sker som regel via Betalingsservice, men du
kan også selv vælge at indbetale det beløb, du har købt for.
Udfyld og send indmeldelseskuponen til Forbrugsforeningen - så er du godt
på vej til at få Bonus på sund fornuft.
Udfyldes af Forbrugsforeningen
Dato ______________________________ Medlemsnr. _____________________________________________________
Organisationsnr. ________________________ PBS ________________________ Oprettet af _____________________
Brug venligst blokbogstaver
Det koster 132 kr. i kontingent om året at være medlem - svarende til
11 kr. pr. måned. Kontingent betales forud én gang om året i januar. I
indmeldelsesåret betales kontingent forholdsmæssigt forud. Ved indmeldelse
i f.eks. marts måned betales 110 kr.
CPR-nummer_____________________________ Tlf.nr. privat______________________ Tlf.nr. arbejde_____________________
For- og efternavn_________________________________________________________________________________________
Adresse__________________________________Postnummer og by________________________________________________
Arbejdsplads____________________________________________________________________________________________
Fagforening_____________________________________________________ Medlemsnummer___________________________
Betalingsform, sæt kryds:
1. Indbetaling senest den 15. i måneden efter køb er foretaget. F.eks. betales køb i januar den 15. februar.
2. Betalingsservice, betaling sker den første bankdag i næstfølgende måned efter køb er foretaget. F.eks betales køb i januar den 1. marts.
Mit pengeinstitut hedder______________________________Reg. nr.__________Kontonr.__________________________
PBS-nr. 01330306 - Deb.gr.nr.00001
Jeg bekræfter, at have læst “Vedtægter for Forbrugsforeningen”,“Vilkår for Forbrugsforeningens kontokort” samt “Pris- og gebyrliste” på
www.forbrugsforeningen.dk og at jeg ikke er registreret i RKI Kredit Information A/S.
Dato________________________ Underskrift ____________________________________________________________________
Send kuponen til: Forbrugsforeningen af 1886, Knabrostræde 12, Postboks 1114, 1009 København K.
Såfremt du ikke har adgang til internet og derfor ikke kan læse de nævnte dokumenter, er du velkommen til at bestille indmeldelsesmateriale
på 33 13 88 22.
Finansforbundet 2005

Arbejdslivskonsulent
Finansforbundet søger en konsulent
med spændende og anderledes
perspektiver på, hvordan
vi som fagforening kan sikre
vores medlemmers fortsatte
trivsel gennem et sundt og udviklende
arbejdsliv. Finansforbundet
er i en udviklingsproces,
hvor vi har fokus på, hvordan vi
får omsat vores værdier: dialog,
ansvar, respekt og tillid – gennem
politisk prioriterede indsatsområder
og handlinger, så
vi kan matche medlemmernes
behov i en sektor i konstant udvikling.
Kvalifikationerog egenskaber
• en relevant akademisk uddannelse
med nogle års praktisk
erfaring
• kendskab til virksomhedstyper,
trends og udviklingstendenser
i finanssektoren
• en solid viden om strategisk
ledelse, arbejdsorganisering,
og teknologiudviklingens betydning
for arbejdsliv og psykisk
arbejdsmiljø,
• viden om centrale arbejdsmiljøproblemstillinger
inden for
finanssektoren
• flair for opbygning af netværk
og udvikling af personlige
relationer
• et godt humør, nysgerrighed
og visioner
• lyst til at arbejde i en dynamisk
og politisk ledet organisation,
hvor hverdagen ikke
altid er forudsigelig, men byder
på udfordringer og til tider
travlhed og skarpe deadlines.
Vi tilbyder
• Et spændende og udviklende
fagligt miljø
• Gode muligheder for videreuddannelse
og kompeteceudvikling
• Attraktive løn- og arbejdsvilkår
i henhold til overenskomst
mellem Finansforbundet
og Personaleforeningen i
Finansforbundet
• Et travlt job i en sektor, som
er under konstant forandring.
Hvis du er interesseret i at vide
mere om stillingen, er du velkommen
til at kontakte udviklingschef
Orla Madsen eller
konsulent Lotte Hansen, telefon
32 96 46 00. Ansøgning
mærket ”konsulent” skal være
Finansforbundet i hænde senest
tirsdag den 29. marts
2005. Se hele opslaget på
www.finansforbundet.dk under
menupunktet ”om forbundet”.
Finansforbundet har ca. 50.000 medlemmer, der kommer fra finans- og forsikringssektoren.
Finansforbundet er en kompetent, udviklings- og internationalt orienteret
fagforening for alle i og med relation til den finansielle sektor. Finansforbundet
er et forpligtende fællesskab, der understøtter det enkelte medlem i at skabe det
bedste arbejdsliv ved at varetage økonomiske, faglige og sociale interesser.
Erhvervskonsulent og sagsbehandler søges
Vi søger erfarne erhvervskonsulenter og sagsbehandlere
til privat- og erhvervsområdet.
Har du lyst til at arbejde i en bank hvor medarbejdernes
trivsel er blandt de højeste i Danmark, er du
måske vores nye kollega.
Banken har et incitamentsprogram, flere personalegoder,
og der investeres mange ressourcer i faglig
og personlig udvikling.
Du kan læse mere om alle vores ledige jobs på
job.roskildebank.dk, hvor du også finder information
om vores værdier.
Er du en af vores nye erhvervskonsulenter eller
sagsbehandlere, så send din ansøgning via e-mail
til job@roskildebank.dk
Finans marts 2005 45

Sparbank Vest søger:
Erhvervskunderådgiver
til Nuuk. Grønland
Ikke bare et job,
men en oplevelse for livet
Du skal servicere den bestående kundeportefølje, og gennem opsøgende
salg skal du deltage i den fortsatte udbygning af kundemassen.
Herunder foretage kreditbehandling af kunderne.
VI LÆGGER VÆGT PÅ, AT DU
har
en god bankmæssig erfaring og en relevant teoretisk uddannelse
kan
arbejde selvstændigt og målrettet
er
forhandlingsvant, udadvendt og serviceminded
har
gode kontakt- og samarbejdsevner
VI KAN TILBYDE DIG
et
spændende og krævende job i en bank i vækst
rige
muligheder for personlig udvikling
løn
efter kvalifikationer og i henhold til overenskomst mellem
FA og Finansforbundet
bolig
til rådighed (der betales husleje efter de af Grønlands
Hjemmestyre fastsatte regler for huslejeberegning)
frirejser
og bohaveflytning, idet der tilstræbes en ansættelsesperiode
på min. 3 år.
jobgaranti
ved hjemkomst
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
filialdirektør Sven Lyse på tlf. 00 299 347900 eller personalechef
Jørgen Rasmussen på tlf. 9614 1620.
Skriftlig ansøgning vedlagt relevante data bedes fremsendt pr. post
til: Sparbank Vest, Personaleafd., Adelgade 8 , 7800 Skive,
eller på e-mail til: jobs@sparbankvest.dk - således den er os i hænde
senest den 21. marts 2005.
GRØNLAND
Jobbet Jeg fik opfyldt en gammel drøm
Grønland har i mange år haft en stor plads i min bevidsthed som et fantastisk
smukt og uberørt land, jeg bare måtte opleve på et tidspunkt i mit
liv.
I Danmark har jeg altid brugt naturen meget - og derfor har de grønlandske
naturpanoramaer - såvel i sommer- som i vinterdragt - stået
for mig som noget helt unikt.
Da jobmuligheden i Sparbank Vest Grønland kom, greb jeg den derfor
straks. Og virkeligheden heroppe har til fulde levet op til mine drømme.
Naturoplevelserne er lige uden for døren. Skiløjpen er i “baghaven” og
kan nås på 10 minutter. Fjordene ligger lige uden for byen, og sommeren
byder på skønne sejlture og fiskeri.
Midt i naturen ligger Nuuk, som er en dejlig by med alle moderne faciliteter.
Sparbank Vests position i Grønland har givet mig et spændende og udfordrende
job med en meget bred berøringsflade. Det er også dejligt at
være en del af en succes i stadig fremdrift.
Så både den personlige og faglige udvikling heroppe er helt i top.
Det er bare om at komme igang med at opleve drømmen. Du er velkommen
til at ringe til mig på tlf. 00299 347932, hvis du vil høre mere
om, hvordan det er at bo og arbejde i Grønland.
Inussiarnersumik inuulluaritsi / Med venlig hilsen
Michael Dalfoss
Erhvervskunderådgiver
Michael Dalfoss, erhvervsrådgiver, SPARBANK VEST GRØNLAND

Dit nye job i Jyske Bank
ligger lige til højrebenet
Jyske Bank har ligget i toppen af bankligaen i mange år takket være medarbejdere med
evne og vilje til at gøre en forskel.
Derfor er vi siden 1990 blevet 18% flere i Jyske Bank, mens antallet af medarbejdere i
banksektoren er faldet med 21%.
Men vi skal være endnu fl ere.
10 gode grunde til, at du skal være en af de nye
1. Du kommer til at gøre en forskel i en bank, som altid har gjort en dyd ud af at
være anderledes.
2. Analyser viser gang på gang, at vi er en af de banker, der har flest tilfredse
kunder. Og vi har også de mest tilfredse medarbejdere.
3. Vi kæmper hårdnakket mod fjendtlige overtagelser af banken, så du vågner
ikke op en dag og er ansat i en anden bank.
4. Vores medarbejdere kan - og må - tænke selv. Hos os træffes 99,9 % af alle
beslutninger i et eller to led.
5. Jyske Bank er gennemsyret af værdier som sund fornuft, åben kommunikation,
handlekraft, ligeværd og uhøjtidelighed.
6. Kunderne snakker altid direkte med deres rådgiver og bliver ikke
nummer syv i en kø ved et call-center.
7. Vi har afskaffet unødvendigt bureaukrati og betragter vores medarbejdere
som voksne mennesker, der kan træffe selvstændige beslutninger.
8. Medarbejdernes viden og personlighed er et væsentligt aktiv for banken.
Derfor ser vi det ikke som en udgift men en investering, hvis du videreuddanner
dig.
9. Vi har ikke tradition for prikkerunder, men tilstræber varige
ansættelsesforhold.
10. Listen over medarbejdergoder er lang. Blandt andet vil du kunne
mærke det personligt i form af medarbejderaktier, når det går godt
for banken.
Lige nu søger vi blandt andet:
Erhvervsrådgiver, Frederiksberg
Erhvervsrådgiver, Hvidovre
Erhvervsrådgiver, Nykøbing Falster
Kundemedarbejder, bolig, Hørsholm
Bankrådgiver, Ordrup
Bankrådgiver, Gammel Torv
Bankrådgiver, Vesterbrogade
Erhvervsrådgiver, Farum
Erhvervsrådgiver, Næstved
Erhvervsrådgiver, Ulfborg-Vemb
Funktionsleder, erhverv, Støvring
Funktionsleder, erhverv, Skive
Bankrådgiver, investering, Odense, Dalum
Bankrådgiver, Odense
Erhvervsrådgiver, Middelfart
Kundemedarbejder, Ejstrupholm
Formuerådgiver, Esbjerg
Erhvervsrådgiver, Padborg
Erhvervsrådgiver, Aabenraa
Erhvervsrådgiver, Vejle
Investeringsrådgiver, Områdecenter Syd, Vejle
Investeringsrådgiver, Århus Østergade
Kundemedarbejder, erhverv, Hammel
Bankrådgiver, Åbyhøj
Finans marts 2005 47

Finansforbundet
Langebrogade 5
Postboks 1960
1411 København K
41028
Forskningsbaseret
efteruddannelse
– intensive
sommerkurser
SORTERET MAGASINPOST
SOMMERSKOLE 2005
Uge 33 • 15. august - 19. august 2005
• Strategisk markedsføring
• Corporate Communication
• Public Relations
– kommunikation, der virker
• Lederen som filosof
• Human Resource Management
(HRM)
• Supply Chain Management
• Strategisk innovation og
business development
Uge 34 • 22. august - 26. august 2005
• Økonomistyring for den offentlige sektor
• Fra konceptløsning til analytisk
kompetence – ledelse af forandringer
i den offentlige sektor
• Digital forvaltning
– strategier for nye relationer
• Videndeling
– perspektiver, problemer og praksis
• Kompetenceudvikling
– mod praksis og fornyelse
• Nye perspektiver på forandringsledelse
PP
• Strategizing – kunsten at lave
intelligente strategiske analyser
• Managing Business Relationships
– CRM beyond IT
• Økonomisk måling og ledelse af
virksomheders værdiskabende evne
• Risk Management
• International Asset Allocation
• Corporate Finance
• Modellering, prisfastsættelse og
styring af renteusikkerhed
• Erhvervshumanistiske analyseredskaber i
teori og praksis
• Ledelse af produktudvikling og
procesudvikling
• Corporate Social Responsibility (CSR)
– en ny ledelsesudfordring
• Strategisk anvendelse af IT og
IT governance
• Nyere økonomistyringsværktøjer og
deres ledelsesmæssige problemstillinger
• Moderne regnskabsanalyse og
– virksomhedsbedømmelse
Brochuren for SOMMERSKOLE 2005
kan bestilles på www.sommerskole.dk
Tlf. 3815 2051
DANMARK