Når du bor til leje i nybyggeri - DEAS

More documents

Recommendations

Info

nemmere for beboerne at afl evere dem til viceværten end at skulle sende dem til den tekniske rådgiver – og bistår med informationen om de konkrete udbedringer. Her er det ofte viceværten eller ejendommes projektleder, der kontakter de enkelte beboere. Vi bringer naturligvis også løbende de klager vi- 6 Alt for ofte får beboerne ingen tilbagemelding på deres mangellister, det vil sige, at de ved ikke, hvilke af de ting, de har peget på, der bliver anerkendt som en mangel af rådgiver og entreprenør”. Bygherren er normalt ejeren af ejendommen, det vil sige den, der ender med at eje bygningerne, når projektet er færdigt. Developeren er et udviklingsselskab, som i nogle konstruktioner optræder som bygherre, det vil sige opfører bygningerne for herefter at sælge dem videre i færdig form. Entreprenøren er den håndværkervirksomhed, som bygherren skriver kontrakt med om byggeriets opførelse. Entreprenøren har ofte aftaler med underleverandører, det vil sige mindre håndværkervirksomheder, som leverer dele af byggeriet, fx tømrerarbejde, vvs-arbejde, malerarbejde osv. Den byggetekniske rådgiver er det arkitekt- eller ingeniørfi rma, som bygherren skriver kontrakt med om at føre tilsyn med byggeriet og afl everingen. Afl everingsforretningen er den gennemgang af det færdige byggeri, som entreprenør og byggeteknisk rådgiver foretager i forbindelse med, at byggeriet formelt overdrages fra entreprenøren til bygherren. Der udarbejdes en afl everingsprotokol, hvor konstaterede fejl og mangler noteres. Mangellisterne er de lister, som udleveres til beboerne i forbindelse med indfl ytning, 1-års- og 5-års-gennemgang. dere, som vi måtte få om mangeludbedringen. Som administrator er vi nemlig også meget interesserede i, at mangeludbedringen forløber så glat som muligt. ”Er der problemer med mangeludbedringen, så giver det helt naturligt en sur stemning i ejendommen, som ikke kan undgå at smitte af på os, selv om vi ikke er part i sagen. Så jo før mangeludbedringerne er på plads, jo bedre – også set fra vores synspunkt”, slutter Erik W. Bundesen. Hvem er hvem, og hvad er hvad! 1-års-gennemgangen er den gennemgang af byggeriet, som entreprenør, bygherre og byggeteknisk rådgiver foretager et år efter afl everingen af byggeriet for dels at følge op på mangeludbedringen i forlængelse af afl everingsforretningen, dels for at få noteret og gennemgået yderligere fejl og mangler, som ikke kunne konstateres ved afl everingsforretningen. 5-års-gennemgangen er den gennemgang af byggeriet, som entreprenør, bygherre og byggeteknisk rådgiver foretager fem år efter afl everingen af byggeriet for at få noteret og gennemgået eventuelle fejl og mangler, som først har kunnet konstateres mere end et år efter afl everingen af byggeriet. Administratoren er det selskab, som efter afl everingen står for driften af det færdige byggeri, under forudsætning af at alle fejl og mangler er udbedret/er under udbedring. Projektlederen er den byggetekniske medarbejder, som Dan- Ejendomme as har tilknyttet ejendommen. Projektlederen fører tilsyn med den daglige drift, herunder løsningen af viceværtopgaverne, samt planlægger vedligeholdelsen af ejendommen – dog ikke den del, der knytter sig til mangeludbedringen.
Når udlejer kræver adgang til lejemålet – hvilke regler gælder? Udlejer har til tider brug for at få adgang til et lejemål. Årsagerne kan være mange, ligesom tidshorisont en kan variere. Nogle gange har udlejer brug for at komme ind i et lejemål med det samme, mens det i andre tilfælde godt kan vente. For at udlejer ikke skal have mulighed for at komme ‘brasende’ på et hvilket som helst tidspunkt, har man i lejeloven nøje fastsat regler for udlejers adgangsmulighed. Dem vil vi beskrive nærmere her. Hvornår kan udlejer skaffe sig adgang? Udgangspunktet i lejeloven er, at udlejer eller dennes stedfortræder har ret til at få eller skaffe sig adgang til det lejede, når forholdene kræver det, jf. lejelovens § 54. Et eksempel på, hvad der nærmere forstås ved ‘når forholdene kræver det’, er, hvis lejeren eller dennes husstand er bortrejst, og der foreligger en tvingende grund, fx oversvømmelse, ildebrand eller anden skade, der kræver udlejers adgang for at afværge yderligere skade i lejemålet og ejendommen. Udlejer kan ligeledes kræve adgang, når der skal foretages arbejder i det lejede. Fx hvis udlejer skal opsætte radiatorer, vandmålere mv. i lejemålet. I det tilfælde er der ikke tale om en direkte tvingende grund, men om at udlejer har brug for adgang af andre årsager. Endnu et eksempel er det tilfælde, hvor udlejer har brug for adgang som følge af en modernisering i et lejemål over eller under det lejemål, der ønskes adgang til. Det kan fx være tilfældet, hvor der skal tilsluttes afl øb og andre installationer i forbindelse med en køkken- eller en badeværelsesmodernisering. Udlejer skal varsle adgang til lejemålet For at udlejer ikke kan komme ‘brasende’, som han vil, er det et krav, at udlejer varsler sin ‘ankomst’. Det betyder, at udlejer, før han kan få lov til at komme ind i det ønskede lejemål, skal underrette lejeren herom. Er det en almindelig besigtigelse (fx varmeafl æsning), har lejer krav på et varsel på 1-2 uger. Byggearbejder Hvis der skal udføres byggearbejder, er reglerne anderledes. I lejelovens § 55 står der, at udlejer med 6 ugers varsel kan iværksætte arbejder i lejligheden, hvis udførelsen ikke er til væsentlig ulempe for lejeren. AF KUNDEANSVARLIG, CAND.JUR. PETER E. JØRGENSEN Er der derimod tale om væsentlige, større arbejder, har lejer krav på et længere varsel. Fristen for udlejer er i dette tilfælde 3 måneder. Om udlejers varsel skal være 6 uger eller 3 måneder er en konkret vurdering fra sag til sag. Det er dog sikkert, at jo mere generende udlejers arbejde er, jo længere varsel skal lejer have til at indrette sig. Er der derimod tale om uopsættelige reparationer i det lejede som fx et sprængt vandrør eller en utæt radiator, kan udlejer altid uden varsel skaffe sig adgang til lejemålet. Kan lejer nægte udlejer adgang? Hvis udlejer har opfyldt lejelovens regler om at få adgang til lejemålet, kan lejer ikke nægte at lukke udlejer ind i lejemålet for at udføre det pågældende arbejde. Hvis lejer alligevel nægter, kan udlejer skaffe sig adgang med fogedens hjælp og efterfølgende ophæve lejemålet, jf. leje lovens § 93, stk. 1, litra c. Lejer kan således ikke ‘læne sig tilbage’ uden at foretage sig noget, da der er en risiko for at miste lejemålet. 7
Page 1 and 2: 18 | JUNI 2008 07 Når udlejer kræ
Page 3 and 4: TEMA: Når du bor til leje i nybygg
Page 5: En anden årsag til at en mangeludb
Page 9 and 10: • Forbedrede opvarmningsanlæg -
Page 11 and 12: Fokus på vores kommunikation Det e
Page 13 and 14: VIL DU ARBEJDE SAMMEN MED DE BEDSTE
Page 15 and 16: Nybyggerier - FLYT IND I DAG Tingha

Når du bor til leje i nybyggeri - DEAS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?