Et liv med Jesus – hver dag - IMU

Teenagebibeltimer 

Bibelcamping 2005 

Ledervejledning 

Et liv med Jesus – hver dag 

- Bibeltimeoplæg over Peters Første Brev 

Af Peter Kofoed Herbst, Randers 

Teenagebibeltimer 2005 Et liv med Jesus – hver dag - af Peter Kofoed Herbst 1

Kære bibeltimeholder! 

Her sidder du med seks lederoplæg til teenbibeltimer udarbejdet af valgmenighedspræst Peter Kofoed 

Herbst, Randers. De er alle lavet med udgangspunkt i tekster fra 1. Petersbrev. Lederoplægget 

er udarbejdet til brug på primært bibelcampings, lejre m.v., og det er vort håb, at du kan finde 

brugbar og værdifuld hjælp til at komme godt i gang med dit forberedelsesarbejde som bibeltimeholder. 

Ledermaterialet er et samlet hele, hvorfor vi vil opfordre dig til at læse hele sættet godt 

igennem, inden du går i gang med dit eget forberedelsesarbejde til den/de bibeltime®, som du skal 

holde. 

Hvert bibeltimeoplæg består af: 

1) En igangsættende lederressourcedel med intro af indhold og mål for bibeltimen samt konkret 

formidlingshjælp til dig og forslag til disposition m.v. 

2) Arbejdsark til brug ved opsamlende og igangsættende gruppearbejde efter bibeltimeafholdelse. 

Vedr. brugen af arbejdsark og forslag til opsamling og gruppearbejde – se nedenfor! 

Arbejdsark m.v. er udarbejdet af Teen- og ungdomsmaterialeudvalget i samarbejde med 

Peter Kofoed Herbst! 

Hele materialet er udarbejdet sådan, at du som bibeltimeholder selv skal meget på banen med at 

gennemtænke, hvordan du vil formidle dit stof til teenagerne. Der er dog nogle klare ”knage”/overskrifter 

i materialet, som du kan strukturere din bibeltime ud fra. Materialet giver dig også nogle 

igangsættende idéer til, hvordan du kan få formidlet de vigtige pointer m.v.. 

Men – materialet giver dig samtidig en høj grad af frihed til netop at finde din egen måde at holde 

bibeltime på, - og – dette vil vi gerne opfordre dig til at gøre ud fra din egen stil, personlighed og erfaring 

osv. En vigtig overvejelse i din forberedelsesfase er selvfølgelig målgruppen for din bibeltime. 

Vedr. arbejdsark og gruppearbejde har du følgende muligheder via sættet her: 

A) Caseopgave. Til hver bibeltime er der udarbejdet en Case-opgave, som fuldt ud vil kunne 

lede gennem en gruppedrøftelse. Der er mange spørgsmål i disse opgaver, og der vil nok 

være brug for, at teengruppelederne på forhånd vælger, hvad man SKAL nå, og hvad man 

KAN nå, hvis der er tid til det! 

B) Spørgsmålsark. Til hver bibeltime er der også udarbejdet et mere ”traditionelt” spørgs-målsark, 

som vil kunne lede gennem en opfølgningsdrøftelse i en gruppe. Også her er der i de 

fleste spørgsmålsark rigtig mange spørgsmål, hvorfor det igen gælder, at det er ret vigtigt, 

at teengruppelederne på forhånd vælger, hvad man SKAL nå, og hvad man KAN nå, hvis 

der er tid til det. 

C) Kreativ opgave. Til hver bibeltime har vi også givet et forslag til en alternativ og kreativ 

måde at lave gruppesamling og opfølgningsarbejde ud fra. 

Det er op til dig som bibeltimeholder og i høj grad sammen med de enkelte gruppeledere at finde 

ud af, hvad der skal bruges af opgaver. Der er bestemt ikke noget i vejen for, at de enkelte gruppeledere 

selv vælger, hvad de vil bruge af materiale i deres gruppe. 

Hovedsagen er, at en gruppe bliver ledt igennem en god opfølgning ud fra, hvad gruppen har brug 

for, og ud fra, hvordan gruppen fungerer og er sammensat. Men - der er mange måder at organisere 

gruppearbejde og opfølgningsarbejde på. Her vil vi bare pege på nogle muligheder ud fra dette 

materiales tilbud: 

1. De enkelte gruppeledere vælger suverænt selv, om de vil brug A, B eller C – eller – om de 

selv vil kombinere og sammensætte et materiale til gruppearbejdet. En kombination af A og 

B og til dels C er også oplagt. Det kræver lidt mere arbejde af bibeltimeholder eller af gruppelederne, 

som selv skal til at ”sakse” og lave et arbejdsark, - men – muligheden for at målrette 

tingene bedre til teenagerne er gode. 


2. Det kan fastlægges i teenledergruppen, at alle tre modeller skal udbydes, og så kan teenagerne 

vælge sig ind i A, B eller C-grupper, som udbydes af teenlederne. 

3. Den enkelte teenleder kan spørge sin gruppe efter, hvad man ønsker at arbejde med. 

4. Bibeltimeholder kan definere helt, hvad der skal bruges af opfølgningsmateriale. Denne 

metode er god der, hvor en bibeltimeholder i sit oplæg lægger op til bestemte ting, som 

bedst følges op f.eks. via A-samlingen til dagens bibeltime. 

Vedr. kopiering og klargøring af arbejdsark til gruppebrug, sørger I selv for at tilrette og kopiere opfølgningsmateriale 

til teenagerne. Såfremt I har brug for elektronisk materiale, kan materialet 

downloades via: imu.dk. 

Vi vil ønske dig Guds velsignelse over din forberedelse og selve afholdelsen af bibeltimen. Husk at 

omslutte dig selv, din forberedelse, din fremførelse og dine teenagere med forbøn. Gud er stadig 

den, der skaber liv i tingene for os. Tak og lov for det! 

Til slut vil vi rette en stor tak til Peter Kofoed Herbst for hans store arbejde med at lave dette ledermateriale. 

Teen- og ungdomsmaterialet udvalget i IMU (TUMU-udvalget), marts 2005 


Bibeltime 1: Dåben - livets begyndelse 

Formål og struktur 

Formålet med denne bibeltime er at bevidstgøre teenagerne om dåbens betydning og at skabe 

taknemmelighed for Guds indgreb i verdenshistorien såvel som i vores/teenagernes historie og liv. 

Overskriften rummer en dobbelthed, idet de fleste i Danmark er døbt 'ved livets begyndelse'; men 

endnu vigtigere er det, at dåben giver den døbte del i Jesu frelse, og derfor er dåben kristenlivets 

begyndelse. 

Jeg foreslår følgende struktur for oplægget: 

1) Introduktion/indledning: Hvordan er vores oplevelse af dåben? Synes vi, at den virker særlig 

vigtig? Hvis den er så vigtig, hvorfor så foretage dåben, mens vi så små, at vi ikke kan huske 

den? 

2) Første nøgletekst: Joh 3,5: Jesus og dåben. Teksten understreger dåbens vigtighed. 

3) Anden nøgletekst: 1 Pet 3,20b-22: Dåben rækker os frelsens gave. 

4) Tredje nøgletekst: 1 Pet 1,3: Dåben som mit livs swimmingpool. 

5) Opsummering. 

1) Introduktion/indledning 

• Disse seks timer over 1. Petersbrev begynder med en time om dåben. Her begynder Guds historie 

med os hver især, når vi er barnedøbte. Ved dåben i kirken takker vi Gud, fordi han har 

"givet os den hellige dåb, hvori han gør os til sine børn og skænker os Helligånden" (fra dåbsritualet). 

Her bliver et menneske altså Guds barn! Indtil da er et menneske Guds skabning – og 

han elsker det og ønsker fællesskab med det – men først ved dåben bliver det Guds barn! 

• Forsøg at få teenagerne på banen ved at spørge til, hvor mange af dem, der er døbt. Der kan 

sidde udøbte iblandt dem, og da er det vigtigt at understrege Guds kærlighed til alle mennesker: 

Han længes efter hvert eneste menneske og vil gerne tage imod os som sine børn i dåben. 

• Ofte vil næsten alle være barnedøbt, og da kan man tale om dette med, at vi ingenting husker 

fra vores barnedåb. Det kan måske føles underligt for teenagerne, at det så skulle være så vigtigt 

med dåben, når vi ikke selv husker den begivenhed! Denne lille samtale skal gerne vække 

spørgelysten hos teenagerne: Hvorfor er det overhovedet så vigtigt med den dåb? 

2) Første nøgletekst: Joh 3,5: Jesus og dåben. Understreger dåbens 

vigtighed. 

• I samtalen med Nikodemus siger Jesus (Joh 3,5): ”Den, der ikke bliver født af vand og ånd, 

kan ikke komme ind i Guds rige”. Hermed taler han åbenlyst om dåben, hvor vandet og Helligånden 

altså bevirker et guddommeligt under: Mennesket bliver født på ny – genfødt. 

ο Derfor er dåben vigtig; uden genfødslen kommer vi ikke ind i Guds rige. 

• Illustration: Hvor meget hjælper et barn til, når det skal fødes? Det hjælper ikke – man føder 

nemlig ikke sig selv, men bliver født. Sådan også, når det gælder dåben: Det er Gud, som 

handler – ikke en præstation fra vores side! Det vil sige: Som et barn fødes af sin mor og dermed 

begynder livet som hendes barn, sådan fødes vi ved dåben ind i Guds rige og må leve 

som hans børn. 


2) Anden nøgletekst: 1 Pet 3,20b-22: Dåben rækker os frelsens 

gave 

• Vis teenagerne, hvordan Peter skriver om dåben med en fantastisk god sammenligning: ”Gud 

ventede langmodigt (betyder: tålmodigt afventende) i Noas dage, da arken blev bygget; i den 

(arken) blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand. Det vand er et billede på den dåb, 

som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med 

Gud, …” 

• Læs 1 Mos 6,8-7,24 som forberedelse. Genfortæl beretningen om arken for teenagerne. Læg 

mærke til, at regnen først kom, da arken var bygget og dyrene ført ind. Hele byggeprojektet 

(stort og langstrakt!) foregik på tørt land, langt fra havet. Det har set decideret tåbeligt ud. Men 

denne ark frelste dem, da vandfloden vaskede jorden ren for den umådelige ondskab, som herskede. 

o Sådan kan dåben se ”tåbelig” ud i sig selv: Tre håndfulde vand over hovedet på en 

baby, som ikke ved, hvad der foregår. Hvad skulle det dog hjælpe? Men her har vi løftet: 

Som nogle blev frelst i arken, sådan giver dåben os frelsens gave! 

o I Rom 6 skriver Paulus: "ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er 

døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben ... for at også 

vi ... skal leve et nyt liv". Dåbens gave er altså, at vi får del Jesu død og opstandelse: 

Hans død er betaling for vore synder, og vi må leve et nyt liv sammen med ham. 

• Dåben vasker ikke snavset af en baby – nej, vi vasker og pynter ligefrem barnet til lejligheden! 

Det er noget andet, som vaskes: Samvittigheden! I dåben bliver vi givet en ren samvittighed 

over for Gud, så vi kan komme til ham med alt! 

ο Erfaringer af dårlig samvittighed: Hvis man har dårlig samvittighed, er det nemmest at 

tie stille. Man ved, at det er galt … og så mister man helt lysten til at fortælle det. 

ο Gud ønsker at give os god samvittighed overfor ham, så intet skal hindre os i at bede til 

ham – og han giver os den i dåbsgave: Værsgo’ – ren samvittighed! 

• ”Hvad så, når jeg synder igen – så forsvinder den gode samvittighed jo?” – godt spørgsmål! 

ο Illustration: Når et barn smadrer en rude – eller hele drivhuset, så bliver det ikke smidt 

ud hjemmefra. Det må sige undskyld; gøre sit bedste for at undgå, at det sker igen; der 

skal repareres … men man er stadig barn af huset! Her må man være, indtil man selv 

skrider! Find selv eksempler fra teenagernes erfaringsverden og konkrete syndserfaring 

i forhold til forældre; f.eks. de små løgne og fortielser omkring, hvad man har lavet i weekenden; 

den urimelige smækken med døren over for en ”krævende” mor osv! 

• Sådan også når vi synder. Med dåben har vi Guds ord for, at han vil tilgive – at 

vi hører hjemme hos ham! 

4. Tredje nøgletekst: 1 Pet 1,3: Dåben som mit livs swimmingpool! 

• Som døbte hører vi altså hjemme hos Gud. Derfor skal vi også leve livet sådan, at dåben og 

det at være barn af Gud har betydning for os - lige fra vi døbes og til vi dør. 

• I kirken får vi et fingerpeg om, at dette er vigtigt, ved at 1. Pet 1,3 læses ved både dåb og begravelse: 

Vi takker Gud for, at han har "genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse 

fra de døde". Forklar evt. verset med disse punkter: 

ο Som vi allerede har set det: Genfødslen sker i dåben; her bliver vi Guds børn. 

ο Gaven og frelsen består i, at Jesu opstandelse også skal give os evigt liv, fordi hans 

død var en død for vores skyld. En døbt har fuldstændig del i både Jesu død og Jesu 

opstandelse. 

ο Dette vers omslutter hele vort liv - fra dåb til begravelse. Dette levende håb om evigt liv 

må derfor også præge os hele livet igennem. Konkret betyder det, at troen på Jesus og 

livet sammen med ham må præge min måde at leve på, min etik, mine prioriteringer 

osv. Det kommer vi tilbage til senere på ugen; prøv her og nu blot at sige det med et billede 

på, hvordan troen på Jesus skal gennemsyre vort liv: 


• Det er med kristenlivet som med vandet i en swimmingpool: Man kan kun svømme, når man 

opholder sig i vandet – og så omgiver det mig på alle sider. 

ο At have en swimmingpool i haven gavner ingenting, hvis ikke vi hopper i. Sådan gavner 

dåben os heller ikke, hvis ikke vi "hopper i" og lader det omslutte os på alle områder i livet! 

Vi skal leve i dåben. 

5. Opsummering 

• Dåben er afgørende vigtig, fordi 

o Jesus siger, at det er stedet, hvor vi fødes på ny 

o Dåben er det sted, hvor Gud giver os frelsens gave – del i Jesu død og opstandelse – 

hele frelsen. 

o Den giver os lov at leve som Guds børn – hele livet! 


Opgaver: A, B & C – muligheder/opgaver 

A: Caseopgave – Bibeltime 1 – Dåben – livets begyndelse 

Til barnedåb i kirken: 

Per sidder i kirken til gudstjeneste. Der er barnedåb i dag, og han kender godt forældrene, der får 

deres lille, 5 uger gamle datter døbt. Hun hedder Sara. Per har aldrig rigtig forstået, hvorfor barnedåben 

er så vigtig og hvad det egentlig er, der sker. Derfor prøver han i dag at lytte godt efter, 

hvad præsten egentlig siger: 

- ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et 

levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Lad os alle bede: 

Vi takker dig, himmelske Fader, fordi du ved din enbårne Søn har givet os den hellige dåb, hvori 

du gør os til dine børn og skænker os Helligånden med syndernes forladelse og det evige liv. Vi 

beder dig: Tag i nåde mod dette barn, som vi bærer frem for dit åsyn. Indlem det i din menighed, 

og bevar det i dit samfund både her og hisset. Amen.” 

Per tænker: ”Det er svært at forstå. Sikke mange svære og ukendte ord præsten bruger!” 

Opgave – evt. to-og-to: 

- Forestil dig, at du sidder ved siden af Per og nu skal forklare ham, hvad det egentlig er 

præsten siger og beder om. Forklar det med dine egne ord. 

Så langt, så godt! Herefter spørger præsten Saras mor, om Sara tror på det, som bekendes i trosbekendelsen, 

og om Sara vil døbes på denne tro. Saras mor siger ’ja’ nogle gange, og så får Sara 

vand på hovedet tre gange. Hvor er det underligt! Saras mor kan da ikke vide, om Sara tror på 

noget som helst! Og hvad skal de tre håndfulde vand gøre godt for?? Per er helt på glat is … 

Spørgsmål: 

- Hvad ville du sige til Per, hvis du skulle forsøge at forklare ham, hvad det er, der sker 

her i dåben? 

Til slut siger præsten:”Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt dig 

ved vand og Helligånden og skænket dig syndernes forladelse, han styrke dig med sin nåde til det 

evige liv! Han bevare din udgang og indgang fra nu og til evig tid. Amen.” 

Spørgsmål: 

- Forestil dig, at du skulle omskrive dette til noget, som Per lettere ville kunne forstå. 

Hvordan ville det lyde? Skriv det gerne ned! 

Per kan godt se, at dåben er noget vigtigt. Men når den nu er så vigtig, så ville han nu foretrække 

at blive døbt, når han var så stor, at han ville kunne huske det. Det virker lidt tåbeligt og mærkeligt, 

at døbe små nyfødte børn, - de fatter jo langt mindre af det hele end Per gør! 

Spørgsmål: 

- Hvad ville du sige til Per? Hvilken forskel gør det, om man bliver døbt som et lille barn, 

eller som voksen, hvor man selv har taget stilling til at ville døbes? 

- Hvem vælger hvem i dåben?: Er det Gud, der ”vælger” barnet og døber det, - eller – er 

det barnet, der vælger Gud og lader sig døbe? 


At være Guds barn … 

Efter gudstjenesten siger mange tillykke til Saras forældre, og Saras far siger, at det er rart at vide, 

at Sara nu er Guds barn. 

Spørgsmål: 

- Hvad er der sket med Sara i kirken – i dåben? 

- Hvad ville der mon ske, hvis Sara ikke var blevet døbt og pludselig døde? 

Du beslutter dig til at invitere Per med hjem efter gudstjenesten, så I kan fortsætte snakken. I bestemmer 

jer til at se, hvad Bibelen siger og ved hjælp af en opslagsbog, finder I ud af, at bl.a. Titusbrevet 

kap. 3, 3-7 siger noget væsentligt om dåben. 

Opgave: 

- Læs disse vers og forsøg at forklare, hvad vi her får fortalt om dåben – læg især mærke 

til v. 5. 

Per har hørt, at man i nogle frikirker har mulighed for at blive ’gendøbt’. Man lader sig gendøbe for 

at markere, at man nu har taget en selvstændig beslutning om, at ville tro på Gud. Det synes Per 

egentlig virker ganske fornuftigt … men måske ikke helt … 

Spørgsmål: 

- Hvad mener du? 

- Hvilken forskel ville det gøre, hvis gendåb var en del af vores kirkepraksis? 



B: Spørgsmålsark – Bibeltime 1 – Dåben – livets begyndelse 

1. Læs sammen Titus 3, 3-7: 

- Hvad fortælles der her om dåben – se især v. 5? 

- Hvad er – ud fra versene her - IKKE grunden til, at Gud frelser os? 

- Hvad er grunden til, at Gud frelser os? 

- Hvad får vi i dåben? Forsøg at lave en liste over det, Gud giver os i og gennem dåben: 

• 

• 

• 

• 

• 

2. Om at blive discipel … 

I missionsbefalingen siger Jesus: ”... gå hen og gør alle folkeslagen til mine disciple, idet I 

døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt 

det, som jeg har befalet jer...” (Matt. 28, 18-20) 

- Hvad er i følge disse ord vigtigt for at være/blive en Jesu discipel? Hvorfor? 

3. Dåben og de små børn 

Ved dåb i kirken læser præsten fra Markus-evangeliet bl.a. disse ord: ”Lad de små børn 

komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: 

Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” (Mk. 10, 

14-15) 

- Hvad betyder det, at Guds rige er de små børns? 

- Hvordan modtager man Guds rige ’ligesom et lille barn’? 

- Hvad siger dette om Gud og det, Gud gør i dåben? 

- Hvad mener du: Er det bedst at døbe mennesker som helt små, - eller – skal man hellere 

vente til man selv kan tage stilling og sige ”ja”? Hvad siger Mk. 10, 14-15 til dette 

spørgsmål? 

4. Dåben og dig 

- Tal sammen om, hvordan jeres oplevelse af dåben er! Hvilken betydning har det for dig, 

at du er døbt? 

- I dåben blev du et Guds barn! Det er ulykkeligt, når et barn mister kontakten med sine 

forældre. Men - hvordan ser det ud, når det gælder dig og Gud?: Har du kontakt med 

din Himmelske Far? Hvis ja, hvordan? 

- Dåben handler om at få del i Jesu frelse – Guds tilgivelse. Dåb giver os med andre ord 

god samvittighed over for Gud, fordi vi ved, at Gud har tilgivet os. Prøv at fortælle om 

situationer, hvor du har prøvet at tilgive en anden - eller hvor du selv måtte bede en anden 

om tilgivelse. Hvordan var det, - og – hvad godt er der ved det at blive tilgivet og at 

tilgive andre? 



C: Kreativ aktivitet – Bibeltime 1 – Dåben – livets begyndelse 

Interview om dåbens betydning: 

Teenagerne sendes ud for at interviewe et andet menneske om dåbens betydning. 

Teenagerne udarbejder selv interview-spørgsmålene, ud fra de tanker, som dagens bibeltime har 

sat i gang. Det er vigtigt, der afsættes tid til denne del af processen, så de får udarbejdet gode 

spørgsmål, - så vidt muligt måske med vejledning fra lederen. 

Når teenagerne er tilbage igen, skal de kort opsummere deres interview i 5-10 sætninger og skrive 

disse sætninger på et stykke papir. Alle papirerne hænges op på en fælles tavle og udgør en voxpop. 

Teenlederen kan evt. tage en runde, hvor de enkelte bidrag kan kommenteres. 

(teenagerne kan få inspiration til deres spørgsmål f.eks. via A- og B opgavernes spørgsmål!!!) 


Bibeltime 2: Frelsen – Korsets betydning 


Formålet med denne bibeltime er at forkynde, at frelsen ikke er noget, vi selv tænker os frem til, eller 

som kommer til os i følelser, fromhedsøvelser eller meditationer. Frelsen hænger helt og uløseligt 

sammen med Jesu liv, død og opstandelse, og netop derfor må vi fortsat beskæftige os med 

det, som skete i Israel for snart 2000 år siden. Når vi forkynder dette klart for teenagerne, opstår 

muligheden for tilegnelse – ”troen kommer af det, der høres” (Rom 10,17). 


1) Indledning - om Jesus og korset: Jesus er populær, og korset er et populært grafisk symbol; et 

meget anvendt smykke – også blandt tidens idoler. Men hvad betyder korset i grunden? 

2) Første nøgletekst: 1 Pet 1,18-19: Gennem døden på korset købte Jesus os fri. 

3) Anden nøgletekst: 1 Pet 3,18: Gennem døden på korset bygger Jesus bro til Guds rige. 

4) Opsummering 

1. Indledning 

• Fortæl om Jesu og korsets popularitet: 

o Jesus er en af verdenshistoriens mest populære 

og kendte personer. Hans budskab om næstekærlighed 

og omsorg for de svage er elsket 

og værdsat, og selv ateister (mennesker, som 

ikke tror på, at der findes nogen Gud) kan se 

betydningen af et menneske som Jesus. Han 

står som eksempel på det gode liv og anses for 

at være et menneske, vi alle kan lære noget af. 

Men Jesus kom ikke for at blive populær – han 

kom for at frelse! 

o Korset er ligeledes et populært symbol. Vi ser 

det overalt: På kirkespir, bibler, salmebøger; 

som kunst og som halssmykke, som selv meget 

kendte pop-kunstnere smykker sig med. Det er 

i grunden mærkeligt, for korset var det mest 

frygtede henrettelsesinstrument på Jesu tid. 

Hvis vi skulle sammenligne det med noget i vores 

tid, som bare kommer i nærheden af at 

være lige så modbydeligt og skræmmende, ville 

det være den elektriske stol. Kunne man forestille 

sig en halskæde med en lille, elektrisk stol 

som vedhæng? 

o Alligevel må vi blive ved at tale om Jesu død på 

korset - også i denne bibeltime. For vi må sige 

som Paulus: ”gid det aldrig må ske for mig, at 

jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi 

kors” (Gal 6,14). I det følgende skal vi se, hvorfor 

det modbydelige kors er så afgørende. 

Info om korsfæstelse: 

• Når den korsfæstede hang i 

armene, klemte brystmusklerne 

lungerne sammen. For 

ikke at dø af iltmangel, måtte 

han derfor rejse sig op at stå 

på fødderne, som var naglet 

fast til korset med et langt 

søm. Det gjorde ubeskrivelig 

ondt. Myndighederne kunne 

fremskynde døden ved at 

knuse de korsfæstedes knogler 

i benene, så de ikke kunne 

rejse sig og få vejret. 

• Blev kun anvendt til henrettelse 

af oprørere, slaver og 

de groveste forbrydere. 

• Romerske statsborgere måtte 

ikke korsfæstes, da det var for 

stor en skændsel; de skulle i 

stedet henrettes mere humant 

og smertefrit ved halshugning. 

• Bibelen svælger ikke i de makabre 

detaljer; vores fokus 

skal derfor også holdes på 

betydningen af Jesu død 

fremfor det ’ulækre’! Men alvoren 

må gerne komme frem. 

2. Første nøgletekst: 1 Pet 1,18-19: Jesus døde i stedet for os 

• Bibelen siger med al tydelighed, at det ikke var et uheld eller et nederlag, at Jesus led så vanærende 

en død. Han døde med et klart formål: Han ville frelse os. Det skal vi nu uddybe i det 

følgende. 

• Ordet ’frelse’ kommer af ordet ’frihalse’, som betyder, at man køber en slave fri, sådan at 

slave-ringen omkring halsen blev fjernet. Sådan er vi mennesker fanget i synden som slaver: Vi 


har ingen mulighed for selv at kæmpe os fri af at være syndere - vi har brug for en, som befrier 

os fra syndens magt. Jesus kom for at ’frihalse’ os. Prisen for det køb var hans eget blod: 1 Pet 

1,18-19: ”I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra 

det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod”. 

ο Jesus trådte altså i vores sted og betalte prisen for vores synd mod Gud. (Løskøbelse: 

Jesus købte os fri ved at betale for os; Jesus modtog dommen – betalte vores gæld – i 

stedet for os.) 

ο At livet uden Jesus kaldes for 'tomt' betyder ikke, at man ikke kan lave spændende og 

meningsfyldte ting uden at tro på Jesus. Men når vi ser det i evighedens perspektiv, bliver 

det tomt at leve uden Jesus, for Bibelen fortæller os, at det kun er ved at kende ham 

(Jesus), at vi får det evige liv; jf. undervisningen i går om dåben. Se også ApG 4,12. 

ο NB: Giv nærværende og konkrete eksempler på, at også pæne, unge teenagere og teenledere 

ikke kan overkomme Guds lov. Vis teenagerne, at fordi ’syndens løn er død’ 

(Rom 6,23), har vi alle brug for en, som kan tage vores straf på sig. 

• For at vise, hvad stedfortrædelse er (det at Jesus gik i vort sted – enhver synders sted på korset), 

kan der evt. fortælles beretningen om Maximillian Kolbe. Kolbe var katolsk, polsk præst - 

jøde og indespærret i Auschwitz. Den 31. juli 1941 lød lejrens sirener og forkyndte, at en fange 

var flygtet; som kollektiv straf skulle 10 andre fanger henrettes i sultebunkeren. Gestapo-kommandanten 

udvalgte fuldstændig tilfældigt 10 mænd til dette; men da trådte denne lille mand 

frem og bad om lov til at tage pladsen i stedet for en mand, som havde både kone og børn. 

Kommandanten accepterede - og den 47-årige M Kolbe gik i sultebunkeren. 14 dage senere 

var han og tre andre stadig i live; derfor blev de d. 14. august 1941 henrettet med en indsprøjtning 

fenol. Bunkeren skulle bruges til en ny gruppe. Du kan læse mere om M. Kolbe f.eks. på 

hjemmesiden: http://members.aol.com/Qenime/kolbe.html, hvor du også kan finde billeder m.v. 

ο Det er, hvad stedfortrædelse er! Og det er Jesu døds betydning: Han tog straffen i vort 

sted. Bar syndens konsekvenser i vores sted! Jf. også 1 Pet 2,24: ”På sit legeme bar 

han [Jesus] selv vore synder op på korset”. 

3. Anden nøgletekst: 1 Pet 3,18: Gennem døden på korset bygger 

Jesus bro til Guds rige 

• Broillustrationen er kendt af mange – og meget velegnet til denne bibeltime: 

ο Vi mennesker er skabt og elsket af Gud, men pga. vores synd er der kommet afstand 

mellem Gud og os; en afgrundsdyb kløft (Rom 3,23). 

ο Uanset hvad vi forsøger at gøre af gode ting, kan vi ikke bygge en bro, som når hele 

vejen over; for vi kan ikke overkomme Guds lov – derfor er vi skyldige til døden (Rom 

6,23). 

ο Du kan evt. bruge et illustrerende foto fra opførelsen af The Golden Gate Bridge i USA i 

din undervisning. Du kan finde et sigende billede af The Golden Gate Bridge på hjemmesiden: 

http://www.goldengatebridge.org/photos/history.html 

• Billedet er fra opførelsen af The Golden Gate Bridge, og det har en vigtig pointe: 

En bro, som mangler bare ét fag i at nå over, er en ubrugelig, livsfarlig bro! 1 

ο Men Jesus bygger bro for os: 1 Pet 3,18: ”Kristus led én gang for menneskers synder, 

som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud”. 

• Med døden på korset bygger Jesus altså bro over afstanden mellem Gud og 

os 2 . Han led straffen for vore synder, og billedligt kan vi derfor sige, at Gud selv 

har bygget en bro fra Guds rige og over til os: At tro på Jesus vil sige, at vi går 

over denne bro - vi tror på, at Jesus virkelig døde for at bære den retfærdige 

1 På grund af rettighedsregler, kan vi desværre ikke vise billedet her i materialet, men du kan selv finde det 

på internettet! 

2 Broillustrationen kan findes flere steder – f.eks.: 1) I hæftet ”Livet længe leve” side 50/51 udgivet af Indre 

Mission, 2) Traktaten ”Hvordan lærer jeg Gud at kende” udgivet af Indre Mission. 


straf over vores synder. På den måde fører Jesus os til Gud, som der stod i verset. 

• Her må vi opmuntre teenagerne til at overveje det nøje: Vil de tro det eller ej? Man har jo ingen 

gavn af at vide, at der er bygget en Øresundsbro, hvis ikke man benytter den! Man kommer 

ikke på ferie i Sverige, bare fordi der er bygget en bro. Sådan kommer vi heller ikke automatisk 

i himlen, fordi Jesus har bygget en tilgivelsens bro; vi må tage den i brug ved at bede, læse i 

Bibelen og høre om Jesus – derved vokser tilliden til ham og vi modtager syndernes forladelse! 

4. Opsummering 

• Korset er et mærkværdigt symbol for kristendommen, for på Jesu tid var det symbolet på det 

mest nedværdigende og smertefulde, man kunne blive udsat for. Men vi kan ikke undvære korset, 

for: 

o Ved døden på korset købte Jesus os fri. Her gav han os muligheden for at bliver frelst – 

fri-halset! 

o Jesu død var ikke en ulykkelig afslutning på et smukt liv; det var Guds storslåede redningsaktion: 

Der blev bygget bro mellem ham og os. 

• Herefter er det op til den enkelte af os: Vil vi lade ham føre os gennem livet og hjem til Gud? 

Lad meget gerne bibeltimen slutte med dette kald til teenagerne om at tro det! Citér evt. Rom 

10,17: "Troen kommer af det, der høres." Vi kan ikke selv fremprovokere en tro i os; men ved 

at lytte til evangeliet kan troen vokse frem! Det er din vigtige opgave at forklare og vise teenagerne, 

at troen ikke er en præstation, men at det er noget, vi lytter os til. 



A: Caseopgave – Bibeltime 2 

– Frelsen – korsets betydning 

Karen er opvokset i et kristent hjem. Som barn gik hun i søndagsskole. Senere sørgede forældrene 

for, at hun kom i både juniorklub og teenklub. Hun har derfor egentlig altid været kristen, men 

nu da hun er på bibelcamping er hun kommet meget i vildrede, og hun synes pludselig, at det hele 

er så ’teoretisk’ for hende. Hele sin barndom har hun hørt om, at Gud sendte Jesus til jorden for at 

dø for os mennesker, fordi han elsker os og gerne vil have fællesskab med os. Men nu er det som 

om, spørgsmålene hober sig op! Hvorfor skulle Jesus overhovedet dø på korset – var det virkelig 

nødvendigt? Og – har det reelt noget med hendes – Karens liv – at gøre? 

Hjælp Karen: 

- Sæt ord på – over for hinanden – hvorfor Jesus skulle dø og hvad det betyder for os – 

hver især - at Jesus døde på korset. 

- Var Jesu død nødvendig? Kunne Gud ikke have valgt en anden måde at frelse syndere 

på? 

Karen synes egentlig, at hun for det meste opfører sig ganske pænt; - hun synes ikke, at hun har 

ret mange problemer med at skulle leve ordentlig og ret. Men – hun har svært ved at forstå, hvad 

synd egentlig er og handler om – midt i hendes liv og hverdag. F.eks.: Hvordan ser synden ud – 

kan den spottes? Hvad betyder den? 

Hjælp Karen: 

- Hvad vil det sige at være en synder? (Se f.eks. 1. Pet. 3,18 + Rom. 3,9-18 + Rom 3,23) 

- Jesus døde i vort sted. Hjælp Karen til at forstå, hvad det reelt betyder. (Se f.eks. Rom 

3, 21-26 + 1. Pet. 1, 18-19. Dyk ned i de ’svære’ ord i teksterne og forklar Karen (hinanden), 

hvad de egentlig betyder!) 

Karen tænker videre: ”Betyder kristendommen overhovedet noget for mig? Er det bare noget, jeg 

er opdraget til at leve i og tro på?” Alt det, hun har hørt om hele sit liv er pludselig ikke længere så 

indlysende! 

Spørgsmål: 

- Hvad ville du sige til Karen, hvis hun var din veninde? 

- Kender du selv til denne situation? Hvad har du i så fald brug for? 

Karen har svært ved at finde ud af, om hun overhovedet tror på Jesus. Hun vil egentlig gerne, men 

er hendes tro ’god nok’? Når hun læser i Bibelen handler det hele tiden om mennesker, der bliver 

omvendt og har en stor oplevelse ved det. Det har Karen aldrig prøvet. I det hele taget har hun så 

svært ved at føle sin tro – og kan den så være god nok?? 

Spørgsmål: 

- Hvad ville du sige til Karen? 

- Hvordan er sammenhængen mellem tro og følelser? 

- Hvornår er ens tro ”god nok”? (Se evt. Johs. 5, 24) 

- Læs sammen 2. Tim. 3, 14-15. Hvordan kan disse vers måske blive en trøst for Karen? 



B: Spørgsmålsark – Bibeltime 2 – Frelsen – korsets betydning 

1. Korset: 

- Kunne du forestille dig en halskæde med en lille, elektrisk stol som vedhæng? 

Hvorfor/hvorfor ikke? 

- Hvad mener du om, at vi bruger korset som symbol for kristendommen? Hvad kan være 

grunden til det? 

2. Jesus – både/og: 

- Nogle gange vil vi gerne nøjes med at tale om alt det dejlige og smukke, som Jesus 

stod for og gjorde. Men – brændpunktet i Jesu liv – hans død på kurset var bestemt 

ikke spor smuk, nostalgisk og dejlig; det var ganske grufuldt, forfærdeligt og lidelsesfuldt. 

- Hvordan har du det med at tænke på Jesus som: 

a. Et godt menneske? 

b. En dygtig taler, som var god til at få mange til at lytte til sig? 

c. Et fromt menneske, som kendte Gud og talte meget om Ham? 

d. Et menneske der havde bumser, bøvsede og ind i mellem lugtede af armsved? 

e. Den, der blev korsfæstet og led en forfærdelig død, fordi han bl.a. ville redde dig fra 

at gå fortabt og give dig evigt liv? 

f. Den, som proklamerer, at han er din Herre og Gud. 

- Hvad betyder Jesus konkret for dig – her og nu? 

3. Jesu død på korset: 

- Hvorfor var det egentlig nødvendigt, at Jesus døde på korset? Se evt Rom. 6,23, Rom. 

3,23, Jak. 2,10. 

- Forsøg med jeres egne ord at forklare, hvilken betydning Jesu død fik for os mennesker. 

Prøv evt. ud fra beretningen om Maximillian Kolbe at sætte ord på, hvad Jesu død 

i vort sted – Jesus som vor stedfortræder – betyder for os. 

- Læs sammen Kol. 2, 13-14 og tal om, hvad disse vers siger. 

4. At tro: 

- Hvad vil det sige at tro på Jesus? 

- Hvornår er ens tro ”god nok”? 

- Tal sammen om det at tro! Hvornår er det let, og hvornår er det svært at tro? 

- Læs Hebr. 11,1: Hvad siges om det at tro i dette vers? 



C: Kreativ aktivitet – Bibeltime 2 - Frelsen – korsets betydning 

(Denne aktivitet kræver nok en ret frimodig gruppe af teenagere, samt en teenleder, der kan samle 

op og dreje snakken ind på ’rette spor’ i plenumdrøftelserne.) 

Opgave: 

I skal forberede forskellige små dramastykker, der alle handler om det at tro! 

Tag udgangspunkt i jeres egne oplevelser af troen og i jeres egne erfaringer. Start med at tale 

sammen om, hvornår det er svært at tro, hvornår det er fedt at tro, hvornår ens tro er ”god nok”, og 

det vigtige tema om, hvordan hænger troen sammen med vores følelser og oplevelser osv. 

Herudfra skal I lave korte dramastykker, som I skal vise for de andre. Hvert dramastykke skal have 

mindst en vigtig pointe om det at tro på Jesus. 

Teenlederens opgave er at samle op på de enkelte dramastykker. Teenlederen skal bruge dem 

som udgangspunkt til en snak i plenum om f.eks.: Hvad man kan gøre, når det er svært at tro; 

hvornår troen er god nok; hvordan sammenhængen er mellem tro og følelser osv. Vigtigt, at teenlederen 

kan give gode, igangsættende råd til teenagerne, når de skal i gang med at lave deres dramastykker. 


Bibeltime 3: Det koster at tro på Jesus – (Discipelskab I) 


Formålet med denne bibeltime er at genoplive det positive i ordet discipelskab. Ordet er sikkert 

fremmed for mange teenagere (og for en del voksne), men vi har brug for at genindføre det, for at 

skabe opmærksomhed omkring livet i tro. 

Uden discipelskab bliver troen til bestandige op- og nedture i "nåde-elevatoren": Hver gang vi er til 

møde eller bibeltime bliver vi belært om, hvor onde og skyldige vi er; vi får altså en tur ned i dybet i 

syndserkendelse. Derefter tordner "elevatoren" helt op til øverste etage, når det prædikes, at Jesus 

døde for mig, så jeg er fuldkommen tilgivet. Og så går jeg ellers hjem igen og lever videre, som om 

intet var hændt! 

Der skal siges noget mere: Gennem bibeltimen her skal det proklameres, at Jesus ikke søger tilhængere, 

rygklappere eller bibel-eksperter; han kalder disciple til at følge sig. Han kalder os til at 

leve troen ud i det daglige liv. Det kan koste dyrt, men er det hele værd! 

Uden discipelskab eller efterfølgelse dør troen langsomt, fordi den bliver reduceret til at være en 

teori, som vi hiver frem hver gang, der er møde; men ellers bruger vi aldrig teorien til noget i praksis 

… 


1) Indledning: Jesus kaldte disciple – ikke tilhængere 

2) Første nøgletekst: 1 Pet 4,1-5: Troen på Jesus forandrer mennesker 

3) Anden nøgletekst: 1 Pet 4,12-19: Jesus har forudsagt, at de kristne ville møde modgang 

4) Modgangens to dimensioner 

5) Troen er det hele værd! 


1) Indledning: Jesus kaldte disciple – ikke tilhængere 

• I bibeltime nr. 2 blev teenagerne udfordret til at tro på Jesus. I dag handler det om troens konsekvenser. 

• Forsøg gennem en indledende dialog med teenagerne at give dem syn for, at det kan koste 

noget at stå ved, at man tror på Jesus. Det kunne det på Jesu tid - og det kan det i dag!: 

• Spørgemål til teenagerne: "Må man tro og sige, hvad man vil, i Danmark?" 

Få teenagerne på banen med tanker om ytringsfrihed og trosfrihed; de vil givetvis udtrykke 

meget stor tolerance, når bare det ikke handler om noget, hvor man gør skade 

på andre. Det er en naturlig indstilling, for vi lever i en tid og en verdensdel, hvor menneskerettighederne 

er en selvfølge. Selvfølgelig må vi tænke, tro og mene, hvad vi vil! 

Men på Peters tid var det anderledes: Mange kristne blev fængslet, dræbt, forfulgt eller 

hånet for deres tro - ligesom man stadig bliver det i en del lande i dag. Du kan evt. læse 

om nutidige kristenforfølgelser på organisationen Åbne Døres hjemmeside: 

http://www.aabnedoere.nu/ 

• Nyt spørgsmål: "Er der nogle af jer, som har oplevet at blive drillet eller mobbet, fordi I 

tror på Jesus?" Der vil sikkert være nogle, som kan fortælle, at det har været svært at 

fortælle om at tro på Jesus, fordi andre i klassen eller på fodboldholdet har set skævt til 

det. Prøv at få dem ud af busken – eller giv selv eksempler på det. 

• At det kan give problemer at tro på Jesus skyldes, at det ikke er en teori, som vi kan gå med for 

os selv. Nej - troen på Jesus må komme til udtryk i vores daglige liv. 

• Giv eksempler fra evangelierne (genfortæl) – f.eks. Luk 5,1-11 og 5,27-32 om de første 

disciple, som forlod deres fiskeri eller deres toldbod for at følges med Jesus. De kunne 

ikke bare leve videre, som om intet var sket! 


• Tro på Jesus kan faktisk ikke adskilles fra at være discipel af Jesus. Alle, som tror, må 

også være disciple og Jesus-efterfølgere. Tro FÅR konsekvenser for hverdagslivet. Det 

er nemt nok at juble over Jesu undere – nemt at klappe på ryggen og sige ’Godt sagt’ ... 

men Jesus kalder ikke på tilhængere/rygklappere. Jesus kalder os til at være disciple 

og følge i hans fodspor. Mere konkret vil det i dag sige, at vi forsøger at leve efter Jesu 

eksempel og ord til os; vi bestræber os på at leve efter Bibelens etik; og vi kommer i en 

kirke eller et andet sted, hvor vi er sammen med andre troende. 

• Eksempel: Fortæl om forskellen på tilskuere og aktører. Det er nemt at sidde på tilskuerpladserne 

og juble eller buhe ad holdet; men det gør dig jo ikke til håndboldspiller 

eller OL-deltager. Du bliver heller ikke discipel af Jesus, uden selv at deltage og leve 

sammen med Jesus: Læse i Bibelen, tale med ham i bøn, møde ham i nadveren, 

lovsynge ham i fællesskabet! 

• Punktet her udfordrer altså teenagerne til at tage troen alvorligt;, - til at se, at troen må få praktiske 

konsekvenser, hvis den er ægte. 

2) Første nøgletekst: 1 Pet 4,1-5: Troen på Jesus forandrer mennesker. 

• Teksten læses op og forklares: 

o Før de kom til tro, levede disse mennesker, som Peter skriver til, som alle andre, men 

nu er der nogle konkrete ting, som de tager afstand fra, fordi de tror på Jesus: Begær, 

svir, vilde fester, drikkelag og utilbørlig afgudsdyrkelse. Derfor bliver de nu hånet af 

deres gamle venner! 

o Opfordring: Giv eksempler fra dit eget liv, hvor din tro har fået dig til at opføre dig anderledes 

eller have en anden mening end resten af klassen. Det er et godt eksempel på, at 

troen gør en forskel - og det kan koste. 

o Læg vægt på, at det jo er en god forandring - også selv om det kan koste hån og mobning; 

det er et udtryk for, at Jesus og Jesu vilje er vigtigere end druk, vilde festligheder, 

forkert forvaltningen af seksualitet osv. Det handler netop ikke bare om at være anderledes 

for enhver pris - men om at rette sig efter og leve efter Guds ord – og – om at 

leve ret, sandt, ægte og efter Gud gode vilje – sammen med Jesus. 

• Peter kalder denne oplevelse af at være anderledes i forhold til andre for fremmedhed; jf. infoboksen 

herunder: 

Til bibeltimeholderen – forslag til baggrundslæsning: 

Som forberedelse til bibeltimen her er det godt at lægge mærke til disse steder i 1. Petersbrev, 

hvor det bliver synligt, hvordan de kristne har oplevet situationen: De er blevet som 

indvandrere eller flygtninge i deres eget land, fordi de nu har fået et nyt hjemland: Guds 

rige. 

• 1,1: Peter kalder brevets modtagere for dem, der bor ’spredt som fremmede’. 

• 1,17: De er ’udlændinge’ i verden. 

• 2,11-12: De er ’udlændinge og fremmede’, og de bagtales, som om de var forbrydere. 

• 4,1-6: De hånes og spottes af deres gamle venner, fordi de ikke længere vil feste på 

samme måde, som før de kom til tro! 

• 4,12-19: De troendes lidelser er kun, hvad Jesus havde stillet i udsigt. 

• 5,8-11: Djævelen angriber deres tro, men Gud er stærkere! 


3) Anden nøgletekst: 1 Pet 4,12-19: Jesus har forudsagt, at de 

kristne ville møde modgang 

• Når en kristen møder modgang pga. troen på 

Jesus, er det godt at høre Peters trøst: ”Vær 

stolt af, at du er med til at lide – sådan som 

Jesus led for dig! Du tror på det bedste af alt – 

så løft hovedet og lad dig ikke slå ud af modgangen!” 

o Peter finder ikke på dette her, som en 

fin trøst ... nej, det er, hvad Jesus selv 

har sagt; se Johs. 15,18-21: 

4) Modgangens to dimensioner 

Joh 15,18-21: 

Når verden hader jer, skal I vide, at den har 

hadet mig før jer. Var I af verden, ville verden elske 

jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men 

jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden 

jer. Husk det ord, jeg sagde til jer: En tjener er 

ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil 

de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, 

vil de også holde fast ved jeres. Men alt det skal 

de gøre mod jer på grund af mit navn, fordi de 

ikke kender ham, som har sendt mig. 

• Når vi møder modgang, er der to ting, vi må huske: 

1. Gennem modgangen vil Gud gerne rense og styrke vores tro, så vi bliver endnu mere afhængige 

af ham og får endnu større tillid til ham – til Jesus. 

o 1. Pet 1,6-7 bruger et godt billede til at beskrive det: Når guldmalm skal renses og blive 

til ædelt guld, bruger man ild til at smelte urenhederne væk. Sådan bliver vores tro renset 

for egoisme, stolthed, selvretfærdighed, vrede osv., når Gud lader os møde modgang, 

hvor vi virkelig ser, at vi er afhængige af ham. 

o Det vidunderlige er, at vi gennem vanskelige oplevelser kan føres nærmere Gud - nemlig 

når vi beder om hans hjælp og lader ham bære os igennem det, som er svært for os. 

o Jf. også Hebr. 12,5-11: Gud opdrager os - og det er godt for os. 

2. I modgangstider vil Satan imidlertid også prøve at bruge anledningen til at drive os væk fra troen 

- at skræmme os væk. Til det formål bruger han to grundlæggende metoder: 

o Vold og magt – han går omkring ”som en brølende løve”; se 1 Pet 5,8 

o åndelig sløvhed – ved at forklæde sig som en lysets engel; se 2 Kor 11,14 

Derfor: Når det koster at være kristen, må vi klynge os til Gud. Vi ved fra Bibelen, at han er stærkere 

end Satan og derfor kan hjælpe os, når det er svært. Sæt ord på, hvordan vi konkret klynger 

os til Gud: 

o bøn, råb til Gud, bibellæsning, nadver, samvær med andre kristne osv. 

5) Troen er det hele værd 

• Det vigtige spørgsmål ved afslutningen af denne time er, om troen på Jesus er den modgang 

værd, som vi stilles i udsigt? Svaret er JA! I forhold til evigheden er livet her ganske kort; derfor 

må enhver lidelse udholdes – ikke i egen kraft, men den kraft, Gud giver! - når vi tænker på, at 

evigheden skal tilbringes i Guds rige. 

• Forsøg også at give blik for de mange gaver, som der her og nu er ved at være discipel: 

o At leve efter Guds vilje er at leve livet fuldt ud, for så lever vi sådan, som han har skabt 

os til at leve! Livet med Jesus er det bedste liv – det sande liv. 

o Jesus har givet os et stærkt løfte: Matt 28,20: "Jeg er med jer alle dage indtil verdens 

ende" 

o Når vi har det svært, må vi komme til ham med alle bekymringer; jf. 1 Pet 5,7. 


• Jesus kalder disciple – ikke rygklappere og tilhængere 

• Troen på Jesus må forandre det daglige liv 

• Jesus selv har forudsagt, at der er vanskeligheder forbundet med at leve som kristen. Det skal 

vi ikke lukke øjnene for. 

• Gennem prøvelserne kan der ske ét af to: Gud får lov til at rense og styrke troen; eller Satan leder 

os bort fra Kristus ved magt eller list. 

• Frelsen er det hele værd – så hold fast! 




– Det koster at tro på Jesus - (Discipelskab 1) 

Fængslet fordi han er kristen 

Sidste år blev den kristne, indisk gæstearbejder, Brian O’Conner, arresteret i Saudi-Arabien. Han blev tortureret 

og kastet i fængsel. Inderen blev anholdt for ikke at have deltaget i den muslimske bedetid. Da gæstearbejderen 

viste sit ID-kort, hvor der stod, at han var kristen og derfor ikke pålagt de muslimske ritualer, begyndte 

det hele at gå stærkt. Pludselig blev han omringet af politifolk fra det religiøse politi, Muttawa, og 

taget med på politistationen. Her blev han tortureret ved bl.a. at blive hængt op i benene i flere timer og gentagne 

gange blive slået på overkroppen. Undervejs indrømmede Brian O’Conner, at han havde fortalt muslimer 

om den kristne tro. Dagen efter blev han anklaget for evangelisering blandt muslimer og for to 

usande anklager, der gik på salg af narko og alkohol. Han blev derefter sat i fængsel på ubestemt 

tid i en mørk celle uden vinduer sammen med 16 andre fanger… 3 

Spørgsmål: 

- Prøv at sætte dig ind i Brian O’Conners sted. Hvilke tanker og følelser ville gå gennem dit 

hoved? Hvordan ville du reagere, hvis det var dig, som blev anholdt? 

- Kender du lignede beretninger om kristne, som må lide for troen? Har du prøvet at lide for 

din tro? Hvornår oplever du, at det er svært at være en discipel af Jesus i din hverdag? 

- Hvilke grunde nævner Bibelen, at Gud kan have til at kristne oplever modgang? Tjek fx 1. 

Peter 1, 6-7 & Johs.15,20-21. 

Et synspunkt 

Forestil jer, at Brian O’Conner sidder i fængslet og tænker over situationen. Han er anfægtet over 

meget. Han tænker: ”Det er for så vidt min egen skyld, det her. Jeg skulle have holdt min mund og 

fulgt landets love, der tydelig siger, at kristen evangelisation er ulovlig. Gud siger også klart, at en 

kristen skal overholde et lands love.” 

Spørgsmål: 

- Tjek 1. Peter 2,13-17 & Rom.13,1 og find ud af, om I synes, at Brian O’Conner har grund til 

at være i vildrede her. 

- Er der ting fra bibeltimen og fra Bibelen, som kan være til opmuntring og hjælp for Brian i 

den svære situation? Tjek fx 1. Peter 4,12-16 og se nærmere på brugen af ordene ”undre”, 

”glæde”, ”jubel” ”salig” og ”lidelse”. 

At vidne i fængselet 

Efter syv måneder og syv dage i det Arabiske Al Hair-fængsel blev Brian O’Conner overraskende 

løsladt og udvist til sit hjemland. Brian fortæller fra sit 7 måneders ophold i fængslet, at han i 

fængslet vidnede for sine medfanger - 21 kom til tro på Jesus gennem hans vidnesbyrd. I flyveren 

på vej hjem til Indien kunne Brian ikke lade den fantastiske løsladelse gå hen i tavshed. Han vidnede 

bl.a. for en mand i flyet, bad sammen med ham og manden tog imod Jesus som sin frelser. 

Brian O’Conner mener, at der var et formål med lidelsen i fængselet også selvom, det var hårdt. 

Spørgsmål: 

- Hvad kunne formålet med Brians lidelse og prøvelser være? 

- Brian kunne ikke holde mund – kan du? Når du oplever, at Jesus griber ind i dit liv – fortæller 

du det så videre til andre – hvorfor/hvorfor ikke? 

- Snak om ligheder mellem Paulus’ fængsling i Filippi (Apg.16,20-34) og Brians fængsling. 

Hvad kan der ske, når kristne disciple bliver fængslet? 

3 Casen er en omskrivning af artikel fra bladet ”Åbne Døre”, december 2004 s. 11 



B. Spørgsmålsark – Bibeltime 3 

- Det koster at tro på Jesus – (Discipelskab 1) 

1. Hvad vil det sige at være en discipel af Jesus? 

- Hvad er forskellen på en rygklapper og en discipel? 

- Hvilket forhold vil en discipel og en rygklapper have til lidelsen for Jesus skyld? 

- Hvorfor er det ikke nok blot at være en af Jesu tilhængere? 

2. Læs i Apg. 16, 20-34 om to disciple, som måtte lide 

- Hvilke konsekvenser fik det for Paulus og Silas at være disciple af Jesus? 

- Hvad førte fængslingen til for de ikke-kristne? 

- Hvad siger bibelen om de kristnes forhold til forfølgelse? Tjek fx 1. Peter 4, 12-16 

- Kender du beretninger om kristne, som må lide for troen? 

3. Hvad koster troen dig? 

- Prøv at tale sammen om, hvor I oplever, at troen på Jesus koster noget? 

- Hvorfor er kristne anderledes? Tjek 1. Peter 4,3-4 

- Hvornår føler du dig anderledes i forhold til de ikke-troende i din klasse? 

- Hvorfor er det vigtigt at have ikke-troende venner? 

4. Hvad er formålet med forfølgelse og lidelse? 

- Tjek fx 1. Peter 1, 6-7 & Johs.15,20-21 og snak om ”problemet”! 

5. Er troen det hele værd? 

- Snak sammen om, hvad troen giver dig i din hverdag 

- Hvad er det bedste ved at tro på Jesus? 



C: Kreativ aktivitet - Bibeltime 3 

- Det koster at tro på Jesus – (Discipelskab 1) 

I et blad læser du følgende del af en længere artikel: 

… I år blev den kristne, indisk gæstearbejder, Brian O’Conner, arresteret i Saudi-Arabien. Han 

blev tortureret og kastet i fængsel. Inderen blev anholdt for ikke at have deltaget i den muslimske 

bedetid. Da gæstearbejderen viste sit ID-kort, hvor der stod, at han var kristen og derfor ikke pålagt 

de muslimske ritualer, begyndte det hele at gå stærkt. Pludselig blev han omringet af politifolk 

fra det religiøse politi, Muttawa, og taget med på politistationen. Her blev han tortureret ved bl.a. at 

blive hængt op i benene i flere timer og gentagne gange blive slået på overkroppen. Undervejs indrømmede 

Brian O’Conner, at han havde fortalt muslimer om den kristne tro. Dagen efter blev han 

anklaget for evangelisering blandt muslimer og for to usande anklager, der gik på salg af narko og 

alkohol. Han blev derefter sat i fængsel på ubestemt tid i en mørk celle uden vinduer sammen med 

16 andre fanger… 4 

Artiklen slutter med en opfordring til, at sende et brev med bibelvers til Brian O’Conner, som gerne 

skulle opmuntre ham i fængslet. 

I beslutter jer for at lave et stort brev til Brian O’connor (på et stort stykke karton), hvorpå I skriver 

bibelvers og sange, som er til opmuntring for jer, når I synes livet er svært, og som dermed også 

skal være til opmuntring for Brian O’Connor. I må også gerne skrive en personlig hilsen til Brian 

O’Conner. 

Brug tid til sidst til at snakke om, hvorfor det lige er de skrevne bibelvers, som er vigtige at give videre. 

4 Stykket bygger på en omskrivning af artikel fra bladet ”Åbne Døre”, december 2004 s. 11 


Bibeltime 4: Tro til hverdag – (Discipelskab II) 


Første bibeltime om discipelskab fokuserede på troens omkostninger i form af forfølgelse eller andres 

hån. I denne bibeltime vendes blikket i stedet mod det daglige liv i kamp mod synden i den 

kristne selv og i længslen efter, at Jesu væsen, sindelag og etik må gennemsyre den enkelte kristnes 

liv. Det gælder om at blive bevaret hos Jesus – og når jeg lever hos ham, bliver det til vidnesbyrd 

for andre. 


1) Indledning: Troen på Jesus skal ikke gemmes væk, men være synligt til stede i dagligdagen. 

2) Første nøgletekst: 1 Pet 1,13-16: Når jeg lever dagligt og konkret med Jesus, er jeg også klar 

til at møde ham på dommens dag. 

3) Anden nøgletekst: 1 Pet 2,11-12: Når jeg lever dagligt og konkret med Jesus, gør han mit liv til 

et vidnesbyrd for andre. 


1) Indledning: Troen på Jesus skal ikke gemmes væk 

• Intro: I bibeltimen i går så vi, at det kan koste at tro på Jesus: Nogle afviser evangeliet og håner 

de kristne - ja, nogle steder smides de kristne endda i fængsel. Derfor kan det være fristende 

at gøre en af disse to ting: 

o Isolation med og i sin tro: Man lukker sig helt ude af verden; gemmer sig med sin tro 

og holder det skjult for andre. 

Problem: Vi risikerer at dø af åndelig iltmangel, fordi vi aldrig lader troen på 

Jesus komme ud i det fri; troen bliver som en gammel kande fuld vand, som ligeså 

stille står og bliver dårlig. 

o Assimilation 5 : Man holder sin tro isoleret til kun at være ”offentlig kendt” i teenklubben, 

på bibelcampingen eller i kirken, alt imens man i det daglige lever fuldstændig som alle 

andre. Der er ingen, som kan se forskel - i al fald ikke uden på forhånd at vide, at man 

er kristen! Man prøver at leve skjult med sin tro. 

Problem: Vi er sat til at være vidner om Jesus; derfor skal troen også være synlig 

til daglig. Hvis vi lever præcist som alle andre, vidner vi ikke om ham; desuden 

glemmer vi lidt efter lidt Jesus, for vi kan ikke se, hvad vi skal bruge ham til! 

Uden en kamp for at leve efter Bibelens vejledning frem for det populære og 

moderne i ”verden”, opdager vi nemlig ikke, at vi fortsat har brug for hans hjælp 

og tilgivelse. 

• Ikke bare Peters Første Brev, men hele Bibelen, viser os en tredje og bedre mulighed: Vi skal 

leve med Jesus i det daglige liv, så hele livet bliver gennemsyret af Jesus og troen på ham. Det 

skal vi nu prøve at udfolde. 

2) Første nøgletekst: 1. Pet 1,13-16: Når jeg lever dagligt med Jesus, er jeg 

også klar til at møde ham på dommens dag! 

• 1. Pet 1,13 ff.: ”De skal binde op om lænderne”: Det gjorde man på Peters tid, når man skulle 

arbejde eller i krig - så kjortlen ikke kom i vejen for bevægelserne. Her betyder det, at de midt i 

det daglige liv skal huske på, at Jesus kommer igen for at skabe et nyt og synligt Guds rige, og 

det er det vigtigste mål for livet at være klar til at ’flytte ind’ i det rige, når det kommer. Derfor 

skal de være klar! 

5 Ordforklaring: Ordet 'assimilation' bruges ofte i debatter om indvandrere og integrationspolitik. Assimilation 

betyder, at man opgiver sin egen kulturelle baggrund og i stedet 100 % overtager den kultur, man nu bor i. 

Resultatet er, at der er mange etniske grupper i kulturen - men kun en måde at leve på; alle er blevet ens. 


Peter bruger også udtrykkene: 'Vær årvågne' og ”gør 

sindet rede”. Dvs.: Vær på vagt; bliv ikke åndeligt sløve, 

så I glemmer dette evighedsper-spektiv over livet. 

Lad ikke sindet blive sløvt og dovent, så I glemmer 

Gud. Dette handler altså om at vente aktivt på, at 

Jesus kommer igen! Vi ved ikke, hvornår det sker; men 

vi vil gerne være parate til at tage imod ham. 

• Pointe 1: ”Fjern forhindringerne”: 

o Peter vil, at de skal fjerne alt det, som vil hindre 

dem i at leve med Gud, og så leve som Guds 

lydige børn. 

o For os i dag kan det være tv-kiggeri, musik eller 

internet-surf, der stjæler andagtstiden; - eller 

dovenskab, som stjæler det kristne fællesskab, 

- eller evig travlhed, som stjæler stilheden, så vi 

aldrig er stille sammen med Gud. 

• Pointe 2: ”Sæt dit håb til nåden”: 

o Bemærk, at de skal sætte deres håb til nåden - 

ikke deres egen hellighed – deres mere eller 

mindre vellykkede forsøg på at leve op til Jesu 

ord. Det er Jesus, der frelser os ved Guds nåde 

- ikke hellig-heden, men de små ting og valg i 

hver-dagen afgør den retning, vores liv har. 

• Pointe 3: ”Hold fokus på vejen”: 

o Illustration: Da jeg tog kørekort, sagde kørelæreren: 

”Hold øjnene på vejen! Du kører ubevidst 

i samme retning, som du ser; så hvis du kigger 

på fodboldkampen langs vejen, kører du nemt i 

grøften”. Sådan gælder det også i livet som kristen: 

De små ting afgør vort livs retning. Hvis vi 

til daglig - dagen lang - er optaget af alt andet 

end Gud, og hvis vi nægter at lytte til hans vilje 

(budene eller Jesu eksempel), kan livet skifte 

retning, så vi forlader Gud – helt går vore egne 

veje. 

• Den første grund til at lade livet gennemvæde af Jesus 

er altså, at det er med til at bevare os i troen på Jesus. 

3) Anden nøgletekst: 1 Pet 2,11-12: Når jeg 

lever dagligt og konkret med Jesus, gør 

han mit liv til et vidnesbyrd for andre. 

”Hvorfor kan jeg ikke undvære 

bøn og bibellæsning?” 

Har du prøvet at spejle dig i et 

meget gammelt spejl, som både 

er bulet, plettet og mat i overfladen? 

I sådan et spejl ser vi alle 

sammen ens ud, og det hjælper 

os ikke til at få tøjet og håret 

sat ... for billedet er utydeligt. 

Hvis vi bedømmer vores liv ved 

kun at spejle os i andre mennesker, 

svarer det til sådan et dårligt 

spejlbillede. 

Hvis vi virkelig vil se vores 

sande tilstand, må vi vælge gode 

spejle, som både afslører” poser 

under øjnene” og ”pletter på 

tøjet”;- spejle, hvor vi finder Guds 

vejledning til livet. 

Her giver Bibelen os to spejle: 

1. Budene – her vejleder Gud os 

i, hvad der er det gode, rigtige og 

sande liv. 

2. Jesu perfekte liv. Når du står i 

en svær situation og tænker: 

”Hvad er rigtigt at gøre nu?”, så 

spørg dig selv: ”What Would 

Jesus Do?” – ”Hvad ville Jesus 

gøre?” 

Begge disse spejle vil samtidig 

også føre dig hen til Jesu tilgivelse 

- for den behøver du – igen 

og igen! 

Derfor kan bibellæsning ikke 

undværes! 

• ”I kære, jeg formaner jer til som udlændinge og fremmede at holde jer fra kødets lyster, som 

fører krig mod sjælen. Lev jeres liv blandt hedningerne sådan, at de netop ved det, de bagtaler 

jer for som forbrydere, kan få syn for jeres gode gerninger og prise Gud for dem på hjemsøgelsens 

dag” (1 Pet 2,11-12). V. 11 siger det igen, som vi har set på under punkt 2, men derefter 

følger den anden store grund til at lade livet gennemvæde af Jesus: Det gør vores liv til et 

vidnesbyrd for andre mennesker. 

o Derfor må vi ikke isolere os med troen – vi skal lade den være synlig. Ikke kun for at 

være klar til at møde Jesus - men også for at andre kan få glæde af at møde evangeliet 

om Jesus – hos os og gennem os. 


• Vidunderlig tanke: På dommens dag kan der være menne-sker, 

som priser Gud for mine gode gerninger; for de gernin-ger var 

med til at føre dem til tro på Jesus 

o Jf. Matt. 5,13-16: Mine gode gerninger skal således ikke 

frelse mig, men måske er de medvirkende til, at min nabo 

bliver frelst! Målet er, at Gud skal prises - ikke mig. 

Pointe: Dine gode 

gerninger frelser dig 

ikke ... men måske 

er de med til at 

frelse din nabo eller 

klassekammerat!!! 

Jesus siger: ”Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode 

gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.” (Matt 5,16) 


• Det kan være fristende at gemme troen væk; enten ved at forsøge at undgå ikke-troende 

mennesker, eller ved ikke at lade troen komme til udtryk i det daglige liv. 

• Men - Jesus kalder os til at være kristne til hverdag af to grunde: 

1. Når jeg søger Jesus til daglig, bliver han ved at forny troen i mig. 

2. Når jeg søger Jesus til daglig, gør han mit liv til et vidnesbyrd for andre. 



A: Caseopgave – Bibeltime 4: 

- Tro til hverdag – (Discipelskab II) 

Uffes net-party 

Uffe er lige blevet ringet op. Søren fra klassen vil have ham med til et netparty. Uffe var faktisk lige 

på vej ud af døren – han skulle til bibelstudie i teenklubben, men han gad faktisk ikke rigtig i aften. 

Han havde ikke rigtig lyst. Han ville hellere sidde en hel aften sammen med drengene og spille de 

fede computerspil. Søren er godt nok ikke torende kristen, men han er dejlig, uforpligtende at være 

sammen med, synes Uffe. Sammen med Søren skal den pæne facade ikke være så afpudset; her 

er det ok at grine af de sjofle vitser, tjekke de smukke sild på nettet og få lidt sprut indenbords. Alt 

er lidt mindre alvorligt sammen med Søren… 

Spørgsmål: 

- Hvilke argumenter taler for og imod, at Uffe tager hen til Søren? 

- Er det okay at have det, som Uffe har det lige nu, - eller er han ude på et skråplan i sit kristenliv? 

Kan man tale om, at Uffe lever et dobbeltliv? 

- Hvad gør du, når du oplever, at der er noget, som ønsker at konkurrere med Gud om ’første 

pladsen’ i dit liv? 

Valget 

Torsdagen efter er der igen teenklub. Uffe er der og emnet for aftenen er ”At leve med Jesus i 

hverdagen”. Taleren kommer ind på forholdet mellem det at være kristen i alle livets situationer, og 

det kun at være kristen, når man er sammen med andre kristne. Uffe føler sig ramt. Han kan se, at 

han lever et dobbeltliv. I gruppearbejdet efter talen tager Uffe mod til sig og fortæller om sine problemer. 

Det overrasker Uffe, at mange af de andre genkender problemet. Lederen mener, at de 

må træffe et valg. Vil de følge Jesus eller ej? Uffes tanker kører rundt: ”Hvad skal jeg gøre, og må 

jeg nu slet ikke være sammen med Søren og drengene fra klassen mere?” 

Spørgsmål: 

- Hvad skal Uffe gøre? Hvilke konsekvenser vil et ’ja’ eller ’nej’ til at følge Jesus få? 

- Hvilken indflydelse vil valget få for Uffe og Sørens venskab? 

- Hvilke ting fylder nogen gange mere i dit liv end Jesus? Er der områder i dit liv, som Jesus 

helst ikke må få adgang til? 

- Er der ting, som du helt må fjerne fra dit liv, for at du kan leve som Guds lydige barn? Se 

f.eks. 1. Peter 1, 14-16 

Et liv med Jesus 

Uffe traf et valg: Jesus skulle have førstepladsen i hans liv! Det betød ikke, at han blev en ”perfekt” 

kristen. Faktisk oplevede han, at jo mere han gik i teenklub, bad og læste i sin Bibel, des mere bevidst 

blev han om sine synder. Uffe blev mere og mere skuffet. Hvordan kunne Gud have noget 

med ham at gøre? Uffe var frustreret over sit kristenliv, og det med at vidne for Søren var der ikke 

blevet meget af. Nu isolerede han sig bare sammen med sine teenklubvenner. Uffe følte, at han 

slet ikke var blevet, som han håbede på at blive. Når han ikke engang kunne leve efter Guds bud, 

så kunne han da ikke være en frelst kristen …. 

Spørgsmål: 

- Forestil dig, at du er lederen i teenklubben, og at Uffe kommer til dig for at få et råd i hans 

situation. Hvad vil du fortælle ham? Er der hjælp at hente i Bibelen? – tjek fx 1. Peter 1, 13- 

16 & Ef. 2, 8-10. 

- Hvad frelser et menneske? Skal man gøre gode gerninger for at blive frelst? Hvad siger Bibelen? 

Tjek fx Gal. 2,16, Rom 9,16 & Apg. 4,12. 

- Martin Luther sagde engang: ”Gode gerninger gør aldrig en mand kristen, men en kristen 

gør gode gerninger!” – Kan dét hjælpe Uffe? Tjek fx Matt.7,18. 


- Hvilken rolle har bibellæsning i forbindelse med troens nye liv? Tjek fx Titus 2,11-12 


B: Spørgsmålsark – Bibeltime 4 

- Tro til hverdag – (Discipelskab II) 

1. Jesus i hverdagen: 

- Hvornår er det svært at have Jesus med i hverdagen, og hvornår er det let? Sæt ord på 

mindst 5 situationer, hvor det er henholdsvis let og svært! 

- Hvor meget ønsker I at have Jesus med i alle dele af jeres hverdag? 

2. Ikke-troende venner: 

- Hvorfor er det vigtigt at have ikke-troende venner? 

- Hvordan oplever I det at dele jeres tro med ikke-troende? Tør I? Eller er det (for) svært? 

3. Hvad frelser et menneske?: 

- Hvad er det, der frelser et menneske? Skal man gøre gode gerninger for at blive frelst? 

Hvad siger Bibelen? Tjek fx Gal. 2,16, Rom 9,16 & Apg. 4,12. 

- Martin Luther sagde engang: ”Gode gerninger gør aldrig en mand kristen, men en kristen 

gør gode gerninger”. Hvad betyder dette udsagn? Tjek fx Matt.7,18 

4. Kan et frelst menneske synde?: 

- Diskvalificerer synden et menneske til frelsen? Tjek fx Rom 5,8 & Rom 8,1 

- Hvad er forskellen på at leve i synd og at falde i synd? Tjek fx Rom 7,18-20 

- Hvornår oplever du, at det er svært at leve som Guds lydige barn? 

- Er der ting i dit liv, som du må fjerne for at leve som Guds lydige barn? (se 1. Peter 1, 14- 

16) 

5. At vidne for andre 

- Tjek Matt 5,13-16 – hvad siger disse vers om din opgave som kristen? 

- Hvordan kan du konkret fortælle andre om Jesus i din hverdag? 

- Snak om, hvor vigtig bibellæsning er for at leve som kristen. 



C: Kreativ aktivitet - Bibeltime 4 

– Tro til hverdag – (Discipelskab II) 

Del gruppen af teenagere op i to hold. Det ene hold skal lave en top 10-liste over de 10 fedeste 

ting ved at tro på Jesus. Det andet hold laver en top 10-liste over de sværeste ting, som man står 

med som kristen. 

Giv grupperne 15 minutter til at arbejde med disse ting. De 10 punkter skal skrives op på et stort 

stykke karton i hver gruppe. 

Efter de 15 min. samles de to grupper, og gruppelederen (evt. med hjælp fra en teenleder) leder nu 

igennem en gennemgang af tingene. Tag skiftevis et punkt fra den ene og den anden tavle. Det er 

vigtigt at begrunde svarerne ud fra Guds ord, samtidig med at få input og kommentarer fra teenagerne. 


Bibeltime 5: - Bibelen – Hvad skal vi med den gamle bog? 


Formål med bibeltimen er at skabe glæde og forundring over Bibelens fantastiske ord og dermed 

også opmuntre til bibeltroskab og bibellæsning. Bibelen selv rummer nogle fantastiske udsagn om, 

hvordan vi her møder Guds ord. På baggrund af de udsagn skal vi bruge anledningen til at tale om 

vigtigheden af og rigdommen i at bruge Bibelen. 


1) Indledning: Oplevelser med Bibelen. 

2) Læs Bibelen - mere end gode historier. 

3) Læs Bibelen - for den fortæller os om Jesus; 1. nøgletekst: 1 Pet 1,10-12. 

4) Læs Bibelen - og læs rigeligt; 2. nøgletekst: 1. Pet 2,1-3. 

5) Læs Bibelen - og bed, før du læser. 


1) Indledning: Oplevelser med Bibelen 

• Indledende opgave til teenagerne 6 : De skal vælge en ugedag (en hverdag - man- til fredag!) og 

hver især udfylde en kalenderside, hvor de skriver, hvordan sådan en dag typisk forløber. De 

skal skrive alle normale gøremål ned på kalendersiden: Morgenmad, bad, frokost, skole, lektier, 

fritidsinteresse osv. sov. Brug kalendersiden i materialet her – se fodnoten. 

o Efter udfyldning lægges det til side, og den følgende samtale påbegyndes – pointen 

kommer senere! 

• Intro: Forsøg at få teenagerne på banen til en samtale om, hvad de mener om Bibelen. Sæt 

evt. nogle af følgende spørgsmål eller provokationer op på en tavle og spørg, hvad de mener: 

o Bibelen - Guds ord eller menneskers ideer om Gud? 

o Bibelen - som et eventyr af HC Andersen: En god historie. 

o Bibelen - en bog, der fortæller Israels historie. 

o Bibelen - så læser vi jo andre folks breve! 7 Hvad har det med os at gøre? 

o Bibelen - en gammel bog, som ikke længere er særlig relevant! 

• Forsøg at holde lav profil i samtalen; vær ordstyrer, men lad dem komme på banen med deres 

tanker, så er de bedre motiverede til at høre, hvad du mener senere hen! Lad dem evt. tale i 

mindre grupper om udsagnene. 

• Når holdningerne ebber ud, går oplægget videre til det næste, hvor vi skal se på, hvad Bibelen 

siger om sig selv! 

2) Læs Bibelen – mere end gode historier 

• Vi kan godt lide eventyr og gode historier - man kan blive kloge af dem. Men helt ærligt: 

Man kan ikke leve sit liv på en god historie! Hvis ordene i en bog virkelig skal gøre en forskel i 

livet, må indholdet være sandt og virkeligt - og sådan er Bibelens ord: 

o 2 Pet 1,16: ”Det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor 

Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu ma- 

6 Der findes en kalenderside her i materialet – sammen med opgavemulighederne til bibeltime 5. Denne side 

er klar til udskrivning/kopiering. Brug gerne denne side til igangsætningsopgaven over for teenagerne! 

7 Jf. 1. Petersbrev, som er skrevet til nogle mennesker langt borte i det nuværende Tyrkiet for snart 2000 år 

siden! 


jestæt”. Bibelens fortælling om Jesus er altså ikke et eventyr, 

men en øjenvidneberetning: De så det selv! 

o 1 Joh 1,1-3: ”Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, 

det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og 

vore hænder rørte ved: livets ord ... det, som vi har set og hørt, 

forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med 

os”. Bibelen fortæller om Jesus – livets ord; og fortællerne har 

set ham, lyttet til ham og rørt ved ham. 

o Giv evt. et eksempel: I en retssag er øjenvidner vigtige, for de 

oplevede begivenhederne på nærmeste hold. I Bibelen møder vi 

Guds sandfærdige vidner! Jf. også Luk 1,1-4. 

Ordforklaring: 

Fabel (eventyr): 

En usandfærdig 

fortælling – en 

skrøne; med 

overdrivelser og 

utrolige elementer. 

• Men ikke nok med det; Gud har inspireret Bibelens forfattere til at skrive det, som han gerne 

ville give videre til alle tiders bibellæsere. Igennem Bibelen vises vi vej til Gud: 

o ”Ethvert skrift [i Bibelen] er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning 

og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive 

fuldvoksent, udrustet til al god gerning.” (2 Tim 3,16-17). Bibelens ord er altså yderst 

sund, åndelig kost for os! Her undervises vi i Guds vilje og frelsesplan. Vi vejledes og 

opdrages til at leve retfærdigt; og denne kraft i Bibelen skyldes altså, at ordene er 'indblæst' 

af Gud Helligånd; Gud har inspireret forfatterne til at skrive sandt om ham. 

o ”Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti” (Sl 119,105). Uden lys på en sti falder 

vi let over en sten; vrider over på foden, fordi der er et hul, - eller vi farer simpelthen 

vild. Guds ord lyser op for os på livets vej. 

3) Læs Bibelen, for den fortæller os om Jesus – 1. nøgletekst: 1.Pet 1,10-12. 

• 1. Pet 1, 10-12 er et stærkt og meget vigtigt for 

afsnit for vores skriftsyn: GT er skrevet med et 

klart sigte: Kristus! Profeterne i GT pegede frem 

mod Jesus, og forudsagde hans lidelse og opstandelse. 

Kristi ånd virkede i dem, ligesom 

Helligånden virkede i forkynderne af evangeliet, 

som Peter også skriver det. Således er Bibelen 

altså en helhed: GT og NT hænger sammen - 

og begge dele har med Helligånden at gøre! 

o NB: Dette er ikke blot et postulat fra Peters 

side, men er noget, som Jesus selv har vist 

ham og disciplene efter opstandelsen - jf. Luk. 24,27.45-49! 

Skriftsyn/Bibelsyn: 

Ordene dækker over den debat, som 

har været ført i lange tider: Er Bibelen 

først og fremmest Guds ord, hvor han 

åbenbarer sig selv; eller er det menneskers 

tanker og forestillinger om Gud. 

- Bibelens egen påstand (jf. 2. Pet 

1,20-21) er, at den er Guds åbenbaring: 

Her fortæller Gud os, hvem han 

er og hvordan han er! 

4) Læs Bibelen – og læs rigeligt – 2. nøgletekst: 1. Pet 2,1-3 

• Gud har ikke givet os Bibelen, for at vi skal finde ud af, hvor lidt vi kan nøjes med at læse i den! 

Han ønsker ikke, at vi skal leve på et åndeligt eksistensminimum. Tværtimod vokser vi i troen, 

når vi læser Guds ord. Det udfolder Peter med et godt eksempel: "som nyfødte børn [skal I] 

hige efter ordets rene mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse" 

o Giv teenagerne en ualmindelig udfordring: Gå på fedekur - ved at spise rigeligt af 

Guds Ord! 

o En baby lever af at spise, sove og ... (bleen!). Og Peter bruger babyens spise-iver som 

et forbillede i forhold til Bibelen: Vi skal tage til os, som en baby får mælk ved mors 

bryst: 

En gennemsnitsbaby fordobler rent faktisk sin vægt i løbet af de første 5 måneder 

- og hvis det fortsatte, ville barnet som 5-årig veje - hold godt fast - næsten 

72 tons! Det er helt vildt! 


o Forsøg at udfordre teenagerne til at overveje, hvordan de lever med Bibelen - den åndelige 

mælk: Slubrer de Ordet i sig som babyer... eller er de på konstant slankekur? 

• Nu findes dagsskemaet fra starten af bibeltimen frem igen. Her får man et fingerpeg om svaret 

på ovenstående spørgsmål. Teenagerne har sandsynligvis skrevet op til flere måltider på – og 

sikkert også et bad eller anden personlig pleje. Men hvad med Bibelens åndelige føde og pleje; 

– er der blevet plads til det; eller skal der laves en ændring i dagsprogrammet? 

o Giv gerne en god og konkret vejledning fra dit eget liv, som kan hjælpe teenagerne til at 

få et mere fast andagtsliv. Det kunne være en opfordring til at have: 

Et fast tidspunkt, hvor man læser i Bibelen (morgen, aften, midt på dagen?) 

Ro omkring andagtsstunden - dvs. at både mobiltelefon, computer og tv skal 

slukkes, så man ikke forstyrres 

En god bibellæseplan, som hjælper teenagerne til at få læst et godt stykke i Bibelen 

(reklame for f.eks. Bibellæser-Ringens materiale til teenagerne) 

5) Læs Bibelen – og bed, før du læser 

• Bibelen kan være svær at læse og forstå. Ja – og ikke nok med det: Fordi den er Guds ord, har 

vi slet ikke evnen til selv at kunnefatte det, som står i den med forstanden og hjertet, hvis ikke 

Helligånden kommer os til hjælp i vores læsning. 

o 2. Pet 1,20-21: For at forstå Bibelen må Gud hjælpe os, for det er hans ord! Helligånden 

har vejledt mennesker til at skrive det, som kom fra Gud. Bibelen er derfor både menneskers 

og Guds ord. Gud har brugt mennesker til at skrive det med Helligåndens hjælp. 

Derfor kan vi heller ikke forstå det ved egen kraft; så bibellæsning begynder altid med 

en bøn om Helligåndens hjælp. 


• Bibelen er ikke bare eventyr eller gode historier; den er: 

o øjenvidner, som fortæller, hvad Gud har gjort og sagt 

o Guds vejledning til os 

o Guds ord til os, for ved Helligånden har han vejledt forfatterne 

o Evangeliet om Jesus – her lærer vi ham at kende 

• Derfor skal vi læse Bibelen; det er Guds gave til os – og vi behøver ikke at holde en slank linje, 

når det gælder åndelig føde! 

• For at høre og forstå Guds ord, må vi bede Helligånden om hjælp. 

• Forslag: Reklame for Bibellæser-Ringens materialer til teenagere. 


Bibeltime 5 – en typisk dag – i mit liv! 

EN TYPISK _______DAG: 

6:00 ___________________________________ 

7:00 ___________________________________ 

8:00 ___________________________________ 

9:00 ___________________________________ 

10:00 ___________________________________ 

11:00 ___________________________________ 

12:00 ___________________________________ 

13:00 ___________________________________ 

14:00 ___________________________________ 

15:00 ___________________________________ 

16:00 ___________________________________ 

17:00 ___________________________________ 

18:00 ___________________________________ 

19:00 ___________________________________ 

20:00 ___________________________________ 

21:00 ___________________________________ 

22:00 ___________________________________ 

23:00 ___________________________________ 

24:00 ___________________________________ 



A: Caseopgave – Bibeltime 5: 

- Bibelen - Hvad skal vi med den gamle bog? 

Midt i kristendomstimen… 

Maria havde glædet sig til at møde den nye kristendomslærer. Kristendom var et dejligt fag, hvor 

hun følte sig på hjemmebane. Hun havde, lige så længe hun kunne huske, læst i Bibelen og kunne 

næsten alle beretningerne udenad. Bibelen var sand fra ende til anden, det var hun opdraget til at 

tro og ingen havde nogensinde sat spørgsmålstegn ved det. Men midt i kristendomstimen begyndte 

de første fortvivlede tanker at plante sig inden i hovedet. Deres nye kristendomslærer virkede så 

klog, og nu sagde han, at Bibelen blot var en god bog, en opsamling af menneskers tanker om 

Gud og det gamle testamente var så gammelt, at vi ikke kunne bruge det til noget i dag. Resten af 

dagen gik Maria og tænkte over timen – havde læreren ret eller... 

Spørgsmål: 

- Hvis du var Maria, hvad ville du så gøre? 

- Har du oplevet noget, der minder om det, Maria her oplever? Hvad gjorde du 

efterfølgende? 

- Hvad siger Jesus om det gamle testamente? Tjek Johs. 5, 46-47. 

- Hvor vigtig er det, om vi regner hele bibelen for sand? 

En prioriteringssag 

Samme aften tog Maria til teenklub. Her fik hun snakket med de andre og med lederne. Det var 

svært for hende at forstå, at nogle mennesker kunne forstå bibelen helt anderledes end hende. En 

af lederen havde selv stået i en lignede situation på gymnasiet. Han fortalte, at han blev nødt til at 

læse endnu mere i sin Bibel for at kunne argumentere imod læreren. Maria blev derfor enig med 

sig selv om, at bibellæsning og bøn var vejen frem. Men hvordan skulle hun få tid til det? Der var 

jo så meget andet, som hun også gerne ville nå. Hvad skulle nedprioriteres? Var der nogle gode 

hjælpemidler til at læse og forstå Bibelen? 

Spørgsmål: 

- Har du afsat tid til bibellæsning eller er det tilfældig hvornår, hvor meget og hvor længe du 

læser i bibelen? 

- Tal sammen om jeres dagsskemaer fra bibeltimen. Hvad fylder mest i jeres dagligdag? 

Hvor meget fokus har du på bibellæsning og bøn i løbet af en dag? 

- Hvad sker der, hvis I ”udsulter” troen? Hvor kan I få ”mad” til troen? Se Rom 10,17. 

- Hvilke undskyldninger har vi ofte for ikke at få læst i Bibelen hver dag? Holder disse undskyldninger? 

- Kender I nogle hjælpemidler til bibellæsning? Bruger I dem? Del gode erfaringer omkring 

bibellæsning og andagt med hinanden. 

Tanker over lasagne… 

Maria var i gang med at lave mad. Hun havde selv valgt menuen - de skulle have Knorr-Lasagne. Mens hun 

stod i køkkenet gled hendes øjne hen over tilberedningsanvisningen for madvarerne. Hun kom til at tænke 

på, om man kunne lave en brugsanvisning for bibellæsning? Pludselig formede der sig mange tanker inden i 

hendes hoved: Hvor kan bibellæsning læres? Hvad kan det bruges til? Hvordan gør man? Hvorfor læse i bibelen? 

Hvornår kan/skal/bør man bruge bibellæsning? Kan bibellæsning serveres sammen med andet tilbehør? 

Er der en sidste salgsdato? Er bibelen blevet for gammel? Hvad gør man, hvis man ikke kan forstå Bibelens 

anvisninger? Hvem kan man klage til? Kan man få nogle hjælpemidler? Hvem er producenten? 

Spørgsmål: 

- Tag udgangspunkt i Maria overvejelser omkring en brugsanvisning for bibellæsning og tal 

om dem. 



B: Spørgsmålsark - Bibeltime 5: 

- Bibelen - Hvad skal vi med den gamle bog? 

1. Dit dagsskema: 

- Tal sammen om jeres dagsskema – hvad fylder mest hos jer i løbet af en dag? 

- Hvor mange gange får I mad i løbet af dagen – fysisk og åndelig mad? 

- Hvad kan du gøre for at få mere tid og ro til bøn og bibellæsning? Ønsker du det? 

- Er der noget af det, som blev nævnt i bibeltimen, som du kunne have glæde af at virkeliggøre: 

i) Finde et bestemt tidspunkt til andagt og bibellæsning – evt. morgen eller aften? 

ii) Få ro til din andagt ved at slukke mobilen, computeren, radioen, fjernsynet osv.? 

iii) Få hjælp af en bibellæseplan? 

2. Nogle mener, at Bibelen er vanskelig at forstå: 

- Hvad er sværest at forstå i Bibelen og hvad er lettest? 

- Hvad har bøn med forståelse af Bibelen at gøre? Tjek 2. Peter 1,20-21 & Matt 7,7-8 

3. Hvad vil Guds ord?: 

- Er hele Bibelen Guds ord? Snak om de forskellige syn på bibelen, som I har mødt hos 

f.eks. venner, familie, lærere, teenklubledere og andre. 

- Hvad siger Jesus om det Gamle Testamente? Se f.eks. Johs. 5,46-47 & 1. Peter 1, 10-12 

+ evt. Luk 24, 25-26. 45-49 

- Hvilke er bibelens vigtigste opgave og mål? Tjek Johs. 20,30-31 & 2. Tim 3,16-17 

4. Robinson og bibelen: 

- For nogle år siden valgte en af deltagerne på TV3’s ”Robinson ekspedition” at tage sin Bibel 

med som den eneste personlige ting. Hvilket signal sendte det om betydningen af Bibelen? 

- Hvad ville du vælge at tage med, som den eneste ting, du kunne tage med på en øde ø? 

- Hvilken betydning har Bibelen for dig i din hverdag? Kunne du klare dig uden? 



C: Kreativ aktivitet - Bibeltime 5: 

- Bibelen – Hvad skal vi med den gamle bog? 

Send teenagerne ud for at interviewe to folk om, hvad bibellæsning betyder og fylder for dem i 

deres hverdag. Inddel teenagerne i grupper med ca. 3-5 teenager i hver gruppe. Teenagerne skal 

selv formulere deres spørgsmål, inden de går ud. De kan evt. gøre brug af følgende spørgsmål i 

forbindelse med interviewet: 

a) Hvad betyder Bibelen for dig? 

b) Hvor meget tid bruger du på bibellæsning? Har du en bibellæserplan? Bruger du den i så 

fald hver dag? Hvad får du ud af din daglige bibellæsning? 

c) Hvad gør du, når der er ting/steder i Bibelen som du ikke forstår? 

d) Hvordan opfatter du Bibelen? Som Guds ord, en god historie, menneskers ideer om Gud, 

en historiebog, som en gammel bog uden relevans for dig i dag eller noget helt andet? 

Indledende arbejde: Teenagerne øver sig på at være interviewere ved at interviewe hinanden. Formålet 

er dobbelt her: Teenagerne får lidt øvelse i at interviewe og de får selv reflekteret godt over 

spørgsmålene. Aftal med teenagerne et tidspunkt, hvor de skal være tilbage igen til opsamling, 

hvor hver gruppe gør rede for de svar, de har fået. 


Bibeltime 6: - Fællesskab – i en generation af individualister 


Den afsluttende bibeltime har til formål at åbne teenagernes øjne for fællesskabets gave – det 

kristne fællesskabs storhed. Der kan lægges mange givende vinkler ind over en tale om fællesskabet, 

men jeg har valgt først og fremmest at fokusere på nødvendigheden af at være del af et fællesskab. 

Dette valg skyldes, at teenagerne efter bibelcampingen - måske for første gang – skal 

prøve at finde ind i et fællesskab, hvor de kan fortsætte med fællesskabet omkring Jesus. Gennem 

bibeltimen her skal vi se på en af de grundlæggende dele af Guds plan med det kristne fællesskab 

og se, hvordan den enkelte har betydning for fællesskabet. 


1) Indledning: En kultur præget af individualister 

2) Mennesket - skabt til fællesskab med Gud og hinanden 

3) Mennesket - frelst til fællesskab med Gud og hinanden 

4) 1. nøgletekst: 1 Pet 2,4-5: Fællesskabet – en hjælp for den enkelte 

5) 2. nøgletekst: 1. Pet 4,7-11: Yde efter evner og gaver, og nyde efter behov 


1) Indledning: En kultur præget af individualister 

• Intro: Vor tid lægger uendelig stor vægt på individualister: Børn har mobiltelefon i 3. klasse; de 

klarer sig selv hjem fra skole og låser sig selv ind. Man skal kunne klare sig selv hedder det 

sig; og resultatet er blandt andet, at vi er og bliver meget selvoptagne. Det handler om mig, 

mig og mig – eller som en har sagt: ”Mig selv, mig selv og så min næste – hvis det er til mit 

eget bedste”. 

• Samtidig er vi også meget bevidste om, at vi har brug for fællesskabet med andre. Det gælder 

generelt, rent menneskeligt. Teenagerne kender meget til dette; de er som gruppe i høj grad 

socialt anlagte og søger sammen i grupper, hvor de meget søger deres identitet i og via fællesskabet. 

Det kristne fællesskab har meget at byde på ind i dette. Vi har fået det kristne fællesskab 

som både gave og opgave. Det kristne fællesskab er og vil være identitetsskabende for 

det enkelte menneske: 

o I bibeltimen her skal vi se, hvad Bibelen generelt – og også 1. Petersbrev – fortæller om 

fællesskabet; både det almene, menneskelige fællesskab og det kristne fællesskab. 

2) Mennesket - skabt til fællesskab med Gud og hinanden 

• Fortæl ud fra skabelsesberetningen om fællesskabet. Skabelsesberetningen handler i høj grad 

netop om fællesskab. Adam og Eva skabes til at leve sammen i kærlighed (1 Mos 2,18: Eva 

passer til Adam!); Gud skaber mennesket i sit billede og går tur i haven, hvor han taler med 

mennesket (1 Mos 3,8 f) og søger fællesskab med mennesket. 

• Mennesket blev skabt til at leve i tre relationer: I relation til Gud, som vi skal elske og adlyde; i 

relation til andre mennesker; og endelig til skaberværket, som mennesket skulle herske over 

og opdyrke (1 Mos 1,28 og 2,15). Og der var total harmoni (1 Mos 1,31)! 

o Ved syndefaldet ødelagdes disse relationer. Først og fremmest i forhold til Gud; men vi 

ser også straks, hvordan det får indflydelse på de andre relationer – forholdet mellem 

mennesker og i forhold til naturen: 

o Adam og Eva 

i. skammede sig over deres nøgenhed (1 Mos 3,7. 10), og sønnerne slog hinanden 

ihjel (1 Mos 4,1-16). 


o Og - som en del af Guds straf ville det blive et slid at herske over jorden og arbejde 

med at få afgrøder at leve af (1 Mos 3,17-19). Også forholdet til naturen problematiseres 

altså af syndefaldet. 

• Men - som udgangspunkt gælder det: Vi blev skabt til fællesskab – ikke til at leve alene! Når vi 

derfor oplever længslen efter fællesskab - efter nogle at dele glæden med eller græde sammen 

med, så er det en god og sund længsel, som bunder i, at vi er skabt til fællesskab. 

3) Mennesket – frelst til fællesskab 

• Da Jesus blev korsfæstet, fjernede han alt det, som skiller os fra Gud - nemlig vores synd (jf. 

Es 59,2). Frelsen i Jesus består altså i, at vi igen får fællesskab med Skaberen. 

o Henvis gerne til bro-illustrationen fra tidligere: Jesu mål var at føre os til Gud – altså at 

genoprette fællesskabet mellem Gud og os! 

• Samtidig skaber dette et fællesskab blandt alle kristne: Vi står i fuldstændig samme situation 

overfor Gud. Alle andre forskelle til trods, så er vi ens i dette: Vi har brug for at blive frelst - og 

denne frelse får vi i Jesus! 

o Man kan sige det sådan, at Gud på den måde skaber et fællesskab mellem de kristne. 

Uanset om vi har opdaget dette fællesskab, så er det der; i det følgende skal vi se, 

hvad indholdet og gaven er i det kristne fællesskab. 

• Dette skabte fællesskab blandt alle troende kommer i brevet til udtryk på flere måder: Vi ser 

f.eks., at Peter konsekvent skriver 'I' og 'Jer' osv. - ikke 'du' og 'dig'. For - som kristne hører de 

sammen! 1 Pet 1, 22 slår tonen an: I troen skal vi elske hinanden - altså høre inderligt sammen! 

o Fællesskabet med hinanden er på én gang en gave og en opgave: En gave til hjælp for os; 

et fællesskab, som allerede er til stede - skabt af Gud; men samtidig også en opgave: Vi 

skal arbejde på at styrke fællesskabet. 

o I det følgende skal vi se på nogle vigtige funktioner, som det kristne fællesskab har. 

4) Første nøgletekst: 1 Pet 2,4-5: Fællesskabet – en hjælp for den 

enkelte 

• Fællesskabet er vigtigt, fordi det hjælper den enkelte i menigheden til at blive bevaret i troen på 

Jesus. 

o Fællesskabet blandt de troenden er altså en gave for både mig selv og de andre i menigheden: 

Jeg har brug for dem - de har brug for mig. 

• Læs 1 Pet 2,4-5. Bibelen bruger forskellige billeder på de kristne. Nogle steder er det billedet af 

et legeme, hvor vi er forskellige lemmer (f.eks. 1. Kor. 12), og her er det billedet af et tempel af 

levende sten. Jesus er den levende sten; og når vi kommer til tro på ham, bliver vi del af et åndeligt 

tempel, hvor hver kristen udgør en sten. Begge billeder udtrykker, hvordan vi hører sammen 

med hinanden som kristne, og hvordan vi i fællesskabet kan styrke og opmuntre hinanden. 

Hjælp teenagerne til at se deres plads i dette ”åndelige tempel” – midt i det kristne fællesskab. 

o I v. 7 kaldes Jesus for en ’hovedhjørnesten’. En hovedhjørnesten kan vi sammenligne 

med en sokkel i et dansk hus. Vi kristne er altså som mursten, som er bygget op på 

Jesus, som er soklen. 

Illustration: Det er vigtigt med en god sokkel. Men har du nogensinde set en 

sokkel, hvor der bare lå enkelte løse sten rundt omkring? Nej vel! Hvis der ligger 

enkelte sten på en sokkel, blæses de nemt væk fra soklen i et uvejr; men hvis 

der ligger mange sten på soklen – og de holdes sammen med mørtel, så er mu- 


en så stærk, at den kan klare et ordentligt stormvejr! Sådan gælder det også i 

livet med Jesus: I fællesskabet med ham og med hinanden er vi stærkere, end 

når vi står alene. Her får vi hjælp til troen og livet - og kan give hjælp til andre. 

En kristen har altid brug for ’de andre’ – og omvendt; for når der mangles en 

sten, efterlader den ’et hul’ i fællesskabet. Muren bliver svagere, når der mangles 

en sten. 

Et andet billede på denne sag/samme sag: Vis en blomsterpind. Den er let at 

knække; men hvis man har et helt bundt af dem, som er knyttet sammen, styrker 

de hinanden. Det samme gælder for os som kristne: Vi må støtte hinanden – 

og båndet, som binder os sammen - mørtlen i murværket, er den indbyrdes kærlighed, 

som Gud giver os ved troen på Jesus (jf. Rom 5,5; 1 Joh 3,18 og 4,11). 

Uddyb gerne, hvad det betyder, at vi skal elske i gerning og sandhed: Vise konkret 

omsorg for hinanden, bede for hinanden, hjælpe hinanden med både praktiske 

og åndelige ting. 

5) Anden nøgletekst: 1. Pet 4,7-11: Yde efter evner og gaver, og 

nyde efter behov 

• I Peters Første Brev møder vi en god vejledning om, hvordan det kristne fællesskab skal fungere: 

1 Pet 4,7-11: 

o Perspektivet er, at Jesus kommer igen - og derfor skal vi hjælpe hinanden til at blive i 

troen, indtil han kommer. 

o Nøgleordet for fællesskabet er indbyrdes kærlighed – det er det, de først og fremmest 

skal holde fast i! Det passer godt med Jesu ord i Joh 13,34. 

o Dernæst skal de tjene fællesskabet med det, som de hver især er givet af Gud. Igen et 

billede, som viser, at alle har noget at bidrage med til fællesskabet! 

o Illustration: Når det ikke fungerer i fællesskabet er det som et fodboldhold, hvor ingen 

vil stå på mål - eller vaske trøjerne efter kamp. Eller i den anden ende af ansvarsskalaen: 

Et hold, hvor ingen vil tage straffesparket eller være anfører, fordi alle er bange for 

at gøre noget forkert ... Det duer ikke. Vi har brug for hele holdet! 


• Vi er skabt til og frelst til fællesskab – og har brug for at være i fællesskab med andre. 

• I fællesskabet får den enkelte hjælp til at holde fast og til at blive holdt fast i troen – og er med 

til at give andre den samme hjælp. 

• For at fællesskabet kan fungere, må vi hver især give, hvad vi kan – og modtage det fra de andre, 

som de giver til os. 




– Fællesskab – en generation af individualister 

Det er mandag aften og der er teenklub. Ved kaffebordet falder snakken på, at det er længe siden, 

de har set Sten i teenklubben. Han har ikke været der de sidste 3-4 gange, og ingen af dem har 

hørt noget fra ham. Per, som er meget trofast i teenklubben, siger: ”En af os burde næsten kontakte 

ham for at høre, hvorfor han ikke kommer. Det kan bare ikke være mig. Jeg har næsten aldrig 

talt med ham før.” 

Spørgsmål: 

- Hvad mener I, om Pers udtalelse? 

- Hvad kunne man sige til Sten, hvis man tog på besøg hos ham? 

Katrine mener og siger: ”Jamen, det må da være hans eget valg. Hvis han ikke har lyst til at komme 

mere, skal vi da ikke presse ham til det. Han ved jo, vi mødes, og han dukker nok op, hvis han 

vil være med. Jeg synes, vi bare skal lade ham være.” 

Spørgsmål: 

- Hvad mener I, om Katrines udtalelse? 

- Kan man komme til at presse nogen til at komme i et kristent fællesskab? 

- Hvilke årsager kan der være til, at Per ikke længere kommer? 

Yvonne giver Katrine ret og siger: ”Jeg kan da godt forstå, hvis han har valgt teenklubben fra for 

en periode. Ind i mellem kører jeg også lidt træt i det; synes det er lidt kedeligt og har bare fået nok 

for en periode. Eller f.eks. da der var ’Rejseholdet’ i tv mandag aften; da ville jeg altså hellere være 

hjemme og se det. Det må da være frit om, man vil komme her. Jeg ses jo med mine venner også 

uden for teenklubben.” 

Arbejdsopgave: 

- Har Yvonne ret eller er hun forkert på den? 

- Hvad kan få dig til at blive hjemme fra teenklub? 

o Skriv en liste over de fem mest holdbare argumenter for at svigte teenklub-fællesskabet 

på en klubaften. 

o Skriv en liste over de 5 dårligste undskyldninger for at blive væk fra teenklub-fællesskabet.. 

Det ender med at Per tager ud for at besøge Sten, - selv om han ikke synes det er nemt. Sten fortæller 

Per, at han synes, det er svært at falde til i teenklubben. Han føler ikke rigtig, at han er som 

de andre. Han kan ikke de samme ting, som dem og har svært ved at se, at det gør nogen forskel, 

om han er der eller ikke. Han har kort sagt ikke noget af værdi at bidrage med, synes han. 

Spørgsmål: 

- Hvad ville du sige til Sten, hvis du var Per? 

Sten fortsætter og siger, at det var meget lettere, da han var på bibelcamping i sommers. Det var 

virkelig fedt, og han nød at være sammen med alle vennerne. Han havde også en stærk åndelig 

oplevelse på bibelcampingen og af at være der. Det var som om, at Jesus bare var lige midt i 

blandt dem. Sådan er det slet ikke i teenklubben, siger han. Det er mere kedeligt og virker mere 

dødt. 

Spørgsmål: 

- Hvad ville du sige til Sten, hvis du var Per? 

- Hvem skal gøre noget for Sten i teenklubben? Hvad skal Sten selv gøre? 


- Læs sammen 1. Kor. 12, 12-27. Her sammenlignes menigheden med et legeme, som består 

af mange, forskellige lemmer. Hvad har teksten at sige til de forskellige udtalelser nævnt 

ovenfor? 


B: Spørgsmålsark – Bibeltime 6 


1. Ét legeme: 

- Læs sammen 1. Kor. 12, 12-27. Her nævnes mange ting, der er vigtige i menigheden. Forsøg 

at formulere 3-5 punkter, der nævner det vigtigste om, hvad og hvem, vi hver især er i 

det kristne fællesskab. 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

- Hvordan ser du dig selv som ”lem” på et fælles legeme - det kristne fællesskab, som du 

kommer i derhjemme(f.eks. teenklubben derhjemme)? 

- Nævn nogle gode ting ved dit fællesskab og nogle ting, I kunne arbejde på at gøre bedre. 

2. Det kristne fællesskab: 

- Diskuter, om det er nødvendigt at være med i et kristent fællesskab for at overleve som kristen. 

- Læs Gal. 6, 10 og tal om, hvordan dette vers skal forstås! 

- På hvilke områder bør et kristent fællesskab være forskelligt fra f.eks. fællesskabet i fodboldklubben 

og andre fællesskabet? Hvad forventer du af et kristent fællesskab? 

3. Indbyrdes kærlighed: 

- Læs 1. Pet. 4, 7-11: Hvad vil det sige at have indbyrdes kærlighed? Vær så konkrete som 

overhovedet muligt i jeres snak om dette. Hvordan kan man f.eks. udvise kærlighed til ”nørden” 

og til ”den kiksede” i teenklubben? 

- Har du oplevet at have brug for de andres hjælp i dit kristne fællesskab? Fortæl hinanden 

om sådanne situationer. Fik du hjælp …??? 

4. Tilbage til hverdagen: 

- Dette var den sidste af ugens bibeltimer og snart skal I hver især vende tilbage til jeres 

hverdag og det kristne fællesskab, I normalt kommer i! Giv hinanden gode råd til, hvordan 

man kan blive bevaret i troen, og hvordan man kan undgå at det er ren ”nedtur” at komme 

tilbage til hverdagen. 

- Sæt dig nogle mål for, hvad du gerne vil gøre og prioritere, når du kommer hjem: 

o ”Tre vigtige ting, som jeg vil satse på, når jeg kommer hjem”: 

1. ______________________________ 

2. ______________________________ 

3. ______________________________ 



C: Kreativ aktivitet – Bibeltime 6 


(Denne opgave bør nok ikke stå alene, da den måske er mere sjov end seriøs!) 

Opgaven: 

Lokalradioen vil bringe en reklamespot for det kristne fællesskab i jeres teenklub i byen, og I skal 

producere denne reklame!!! Til forskel fra en del andre reklamer, må denne reklame ikke være 

mere løgn end sandhed!!! Der skal med andre ord kun siges noget, som ”holder vand”! 

Målgruppen for reklamen er teenagere, der ikke kommer i et kristent fællesskab. 

I jeres reklame skal indgå en beskrivelse af, hvad et kristent fællesskab er, så man har en fornemmelse 

af, hvad man kan vente sig. 

Reklamen kan desuden informere om/besvare spørgsmål som: 

- Hvad kan det kristne fællesskab tilbyde? 

- Hvad kræves for at være med? 

- ... find selv på flere spørgsmål ... 

I radioreklamen kan evt. indgå et kort interview med én, der allerede kommer i teenklubben. 

Reklamen skal naturligvis afsluttes med et slogan, der bliver en ørehænger! 

Når I er færdige med at planlægge og ”producere” reklamen, så opføres den for et udvalgt publikum. 

Publikum må efterfølgende stille spørgsmål til jer i gruppen vedr. det kristne fællesskab i jeres 

teenklub. (Forslag: Lad alle teenagere og teenledere være publikum!)

Et liv med Jesus – hver dag - IMU

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?