Bjergprædikenen – i teenhøjde - IMU

Teenagebibeltimer
Bibelcamping 2006
Ledervejledning
Bjergprædikenen
– i teenhøjde
af Nicolaj Wibe Nielsen, Galten
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 1

Indledning og intro til teenledermaterialet
Dette teenledermateriale har Jesu bjergprædiken som indhold. Der er tale om et ledermateriale, som mest er et
inspirationsmateriale for dig som bibeltimeholder.
Materialet er udarbejdet sådan, at du får serveret en disposition for og gennemgang af vigtige tematikker i de
seks bibeltimer ud fra Jesu bjergprædiken. Materialet er mest en ’oplukker’ for de indholdsmæssige vigtige ting,
som du som bibeltimeholder og formidler skal i gang med at arbejde med.
Det betyder, at du efterfølgende selv skal gøre hovedarbejdet med at få gjort stoffet og bibelteksterne i de
enkelte bibeltimer til ’dit eget’. Materialet er mest en hjælp til, at du kan komme godt videre, når du
efterfølgende selv skal i gang med at finde ud af, hvordan du vil formidle stoffet ind i dine teenageres liv og
hverdag.
Du står med andre ord som bibeltimeholder med den store udfordring, som hedder, at du skal finde ud af,
hvordan du får formidlet de vigtige ting for teenagerne, så det bliver konkret, livsnært og meget aktuelt direkte
ind i deres hverdagsvirkelighed!
Lidt om Jesu bjergprædiken
Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet kapitel 5-7, blev holdt for alle de mange, der fulgte Jesus på hans
vandring rundt i Israel for at lære ham at kende. Han var kendt både for sine mange undere og helbredelser af
syge, men han var også kendt for det, han forkyndte, og det han sagde om sig selv; at han var Guds søn og
talte med Guds myndighed.
Situationen i Matt. 5-7: En stor flok mennesker har samlet sig om Jesus. For at få ro til, og mulighed for at tale
til forsamlingen, går Jesus op på et bjerg. Der sætter han sig ned, og han har nok også fået hele forsamlingen
til at sætte sig og falde til ro, for nu skulle der lyttes!
Dette er egentlig den samme situation, teenagerne befinder sig i. De skal i løbet af denne uges bibeltimer med
’op på bjerget’, hvor du som bibeltimeholder skal lade Jesus ord i bjergprædikenen nå dem, på deres
livsvandring med Jesus!
Læs Bjergprædikenen – for din egen skyld
Inden du begynder at arbejde med enkeltdele af Bjergprædikenen, vil jeg anbefale, at du læser den langsomt
igennem i sin sammenhæng. Lad den så ligge et par dage, og læs den derefter helt igennem igen.
Bjergprædikenen skal vi turde lade komme tæt på os selv, og det gør vi ved at læse den med stor
opmærksomhed; først og fremmest som ord fra Jesus direkte talt til os.
Og da vil prædikenen formentlig gøre to ting ved de fleste læsere:
1) Man fascineres af den … drages af den …
2) Man bliver skræmt, og måske lidt frastødt af den. For - hånden på hjertet; efter endt læsning sidder man da
med en lidt underlig smag i munden: Kan man overhovedet leve bare lidt op til Jesu tale? Hvis ’ja’, hvad så med
disse ord af Jesus: ”Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske far er fuldkommen!” (Kapitel 5,48)?
Bjergprædikenens radikalitet og udfordringer til dig som formidler
Jesu myndighed og radikale stramning af budene er slående. De, der hørte bjergprædikenen dengang, var
forundrede over hvor stærk, klar og myndig den var (Matt 7,28-29). Man var åbenbart vandt til en lidt mere blid
og umyndig tale end den, Jesus gav.
Hvordan forholder du dig selv til bjergprædikenen? Bliver den bare til spændende tanker og stærke ord, eller
tager du den ind over dit liv som det, den er: Jesu fordringer til os?
Selvom de, der hørte bjergprædikenen blive holdt, syntes den blev talt af en person med myndighed, så kan vi i
dag faktisk sagtens komme til at umyndiggøre den ved at tale let og useriøst om den – ved at afsvække den.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 2

Vi kan f.eks. afsvække og umynddiggøre bjergprædikenen ved at sige: “Bjergprædikenen skal mest afsløre os
som syndere. Når den gør det, så kan vi bedre forstå evangeliet og at vi har brug for Jesus”. Men – såden taler
Jesus ikke. Jesus taler direkte til sine egne – til de tilgivne syndere, som har fundet frelsen hos ham. Jesus taler
til sine efterfølgere. Jesus taler til den troende - den frelste. Jesus taler til den, som ikke kæmper for at blive
elsket af Gud, men som ved sig elsket af Gud, og som ved, hvad det betyder, at være en tilgivet synder.
Jesus lægger i bjergprædikenen ikke fordringer ind over os i bjergprædikenen for at vi skal blive gode nok til at
få del i frelsen. Han vover at lægge fordringer ind over os, netop fordi vi er frelste og placerede helt i ‘nådens
rige’, og fordi, der er et liv, som vi skal sætte alt ind på at leve efter Guds vilje – som Guds børn.
Myndigheden i bjergprædikenen bevares ved at tage den til sig som det, den er: Jesu klare ord og Guds
fordringer til os. Myndigheden bevares ved at bede Guds Ånd om igen og igen lægge os prædikens alvor på
sinde.
Du har som formidler af bjergprædikenen et stort ansvar her.
- På den ene side må du ikke formidle bjergprædikenens indhold sådan, at Jesus her taler om, hvad vi skal
gøre for at blive accepterede af Gud og dermed frelse.
- På den anden side må du ikke formidle bjergprædienens indhold sådan, at du afsvækker Jesu klare tale om,
hvad et kristent, troende menneske skal stræbe efter og gøre – som kristen.
Dette er en udfordring! Specielt fordi det rette udgangspunkt for at høre og forstå alle bjergprædikens ord rigtigt
ligger i begyndelsen af bjergprædikenen (i saligprisningerne!) og dermed i bibeltime et. Den, som skal holde
bibeltime et, skal med andre ord lægge en solid bund for resten af bibeltimerne. Der skal gives et hvilepunkt -
et udgangspunkt i livet med Jesus og i hans frelse, som gør, at teenagerne kan ‘bære’ at høre Jesu fordringer i
bibeltime to til fem - midt i deres liv – med det rette udgangspunkt. De bibeltimeholdere, som holder bibeltime to
til seks må være meget opmærksomme på at få det evangeliske udgangspunkt for Jesu ord og fordringer med
– hver gang. Ellers risikerer I som bibeltimeholdere, at teenagerne hører og forstår Jesu ord, som om Jesus
prædiker gerningsretfærdighed.
Højtlæsning – en vigtig del af din formidling
Jeg vil anbefale at du læser dagens tekstafsnit højt for teenagerne inden I begynder at arbejde med den.
Højtlæsning af en bibeltekst er ikke så nemt, som man tror. Skal lytterne kunne følge med, skal der læses højt,
langsomt og med indlevelse i det teksten siger. Øv dig på det hjemmefra!
‘Kom godt igang’
– intro til brug af materialet – v. Teen- og ungdomsmaterialetudvalget
Nikolaj Wibe Nielsen, februar 2006
Pædagogiske fif til din formidling
Det kan være rigtig godt og givende, hvis du i løbet af din bibeltime ind imellem lader teenagerne selv tænke
med og reflektere godt over budskabet – f.eks. via konkrete overvejelsesspørgsmål fra dig – eller – via små
breaks, hvor de i grupper eller i hele flokken skal forholde sig til en konkret ting.
Én måde at gøre dette på kunne f.eks. være, at du kaster et konkret spørgsmål ud til overvejelse; enten
enkeltvis eller i grupper.
Et eksempel på et godt overvejelsesbreak kunne være følgende – ud fra citatet ovenfor ”Så vær da I
fuldkomne, som jeres himmelske far er fuldkommen!” (Kapitel 5,48):
Metode: For at få teenagerne i gang med at reflektere kunne du sætte dem i gang med at reflektere ved at give
dem følgende opgave:
”Alle I, som mener, at I er fuldkomne i jeres liv går over til højre – til leder x”
”Alle I, som mener, at I er totalt ufuldkomne i jeres liv går over til venstre – til leder y”
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 3

”Alle I, som mener, at I er et sted midt imellem går ned i midten – til leder z”
Opfølgning: Det er nu din opgave at følge op og formidle Jesu fordring her, så alle tre grupper kan forstå, hvad
Jesus virkelig mener. Når du har gjort det, sætter grupperne sig ned igen!
Bagerst i materialet finder du et idé-katalog over, hvordan du kan lave små refleksionsbreaks og konkret
inddragelse af teenagerne under din bibeltime (Bilag 1).
Kom godt igang!
Hele materialet er som sagt udarbejdet sådan, at du som bibeltimeholder selv skal meget på banen med at
gennemtænke, hvordan du vil formidle dit stof til teenagerne. Der er dog nogle klare ”knage”/overskrifter i
materialet, som du kan strukturere din bibeltime ud fra.
Men – materialet giver dig samtidig en høj grad af frihed til netop at finde din egen måde at holde bibeltime på,
og dette vil jeg gerne opfordre dig til at gøre ud fra din egen stil, personlighed og erfaring osv. En vigtig
overvejelse i din forberedelsesfase er selvfølgelig målgruppen for din bibeltime.
Opfølgningsmaterialet – alternative muligheder for gruppearbejde
Alle opfølgningsmaterialer er udarbejdet af Teen- og ungdomsmaterialeudvalget. Vedr. arbejdsark og
opfølgende gruppearbejde får du følgende muligheder via sættet her:
A) Caseopgave. Til hver bibeltime er der udarbejdet en Case-opgave, som fuldt ud vil kunne lede gennem
en gruppedrøftelse. Der er mange spørgsmål i disse opgaver, og der vil nok være brug for, at
teengruppelederne på forhånd vælger, hvad man SKAL nå, og hvad man KAN nå, hvis der er tid til det!
B) Spørgsmålsark. Til hver bibeltime er der også udarbejdet et mere ”traditionelt” spørgsmålsark, som vil
kunne lede gennem en opfølgningsdrøftelse i en gruppe. Også her er der i de fleste spørgsmålsark
rigtig mange spørgsmål, hvorfor det igen gælder, at det er ret vigtigt, at teengruppelederne på forhånd
vælger, hvad man SKAL nå, og hvad man KAN nå, hvis der er tid til det.
C) Kreativ opgave. Til hver bibeltime har vi også givet et forslag til en alternativ og kreativ måde at lave
gruppesamling og opfølgningsarbejde ud fra.
Det er op til dig som bibeltimeholder og i høj grad sammen med de enkelte gruppeledere/de andre teenledere
at finde ud af, hvad der skal bruges af opgaver. Der er bestemt ikke noget i vejen for, at de enkelte
gruppeledere selv vælger, hvad de vil bruge af materiale i deres gruppe.
Målret opfølgningsarbejdet
Hovedsagen er, at en gruppe bliver ledt igennem en god opfølgning ud fra, hvad gruppen har brug for, og ud
fra, hvordan gruppen fungerer og er sammensat. Men - der er mange måder at organisere gruppearbejde og
opfølgningsarbejde på. Her vil vi bare pege på nogle muligheder ud fra dette materiales tilbud:
1. De enkelte gruppeledere vælger suverænt selv, om de vil brug A, B eller C – eller – om de selv vil
kombinere og sammensætte et materiale til gruppearbejdet. En kombination af A og B og til dels C er
også oplagt. Det kræver lidt mere arbejde af bibeltimeholder eller af gruppelederne, som selv skal til at
”sakse” og lave et arbejdsark, men muligheden for at målrette tingene bedre til teenagerne er gode.
2. Det kan fastlægges i teenledergruppen, at alle tre modeller skal udbydes, og så kan teenagerne vælge
sig ind i A, B eller C-grupper, som udbydes af teenlederne.
3. Den enkelte teenleder kan spørge sin gruppe, hvad man ønsker at arbejde med.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 4

4. Bibeltimeholder kan definere helt, hvad der skal bruges af opfølgningsmateriale. Denne metode er god
der, hvor en bibeltimeholder i sit oplæg lægger op til bestemte ting, som bedst følges op f.eks. via Asamlingen
til dagens bibeltime.
Vedr. kopiering og klargøring af arbejdsark til gruppebrug, sørger I selv for at tilrette og kopiere
opfølgningsmateriale til teenagerne. Såfremt I har brug for elektronisk materiale, kan materialet downloades via:
imu.dk.
Vi vil ønske dig Guds velsignelse over din forberedelse og selve afholdelsen af bibeltimen. Husk at omslutte dig
selv, din forberedelse, din fremførelse og dine teenagere med forbøn. Gud er stadig den, der skaber liv i
tingene for os. Tak og lov for det!
Til slut vil vi rette en stor tak til Nikolaj Wibe Nielsen for hans store arbejde med materialet her.
1)Kapitel 5, 1-12
Det rette udgangspunkt; DU er salig!
2)Kapitel 5, 13-32
Fra billeder til virkelighed.
Jordens salt og verden lys, om loven, om vrede, om ægteskabsbrud og og skilsmisse.
3)Kapitel 5, 33-48
Må man heller ikke ...?
Om at sværge, om gengældelse, og fjendekærlighed.
4)Kapitel 6,1-15
Giv og bed!
Almisse, bøn og Fadervor.
Teen- og ungdomsmaterialeudvalget, marts 2006
5)Kapitel 6, 16-34
Let skal det ikke være!
Om at faste og have sin skat i himlen. Om øjet som legemets lys og drop nu alle dine bekymringer.
6)Kapitel 7,1-28
Vær opmærksom!
Døm ikke andre og kast ikke perler for svin. Om bønhørelse og Den gyldne regel. Den snævre port og om de
falske profeter. Lignelsen om huset på klippen og huset bygget på sand. Med hvilken myndighed har Jesus lært
os alt dette?
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 5

Bibeltime 1: Det rette udgangspunkt: DU er salig? (Matt 5, 1-12)
Formål:
- At teenagerne får det rette udgangspunkt for at kunne forstå og forholde sig til resten af
bjergprædikenen via Jesu ’saligprisninger’ i Matt 5,1-12.
- At teenagerne får hjælp til at forstå sig selv og deres liv – i lyset af saligprisningerne.
- At teenagerne ser, at vi kun kan høre Jesu fordringer og bud ret, når de ved, at de i udgangspunktet
er tilgivne syndere, som ikke skal knokle og honorere Guds bud for at blive frelst, men netop fordi de
er frelste syndere, som ønsker at leve efter Guds vilje.
Tekstgennemgang: Matt. 5, 1-12 – ’Saligprisningerne’.
Jesu udgangspunkt for hele bjergprædikenen er, at han begynder med at vise, hvad det er for en
virkelighed, som det frelste menneske er placeret i – frelsens virkelighed. Jesus bruger her ordet
’salig’ til at udtrykke, hvordan man som frelst menneske har det og oplever sin situation og virkelighed
som frelst i troen og i følgeskabet med Jesus.
Ordet ’salig’ er et udtryk, som teenagere ikke har nogen forudsætning for at forstå umiddelbart. Ordet
giver dem måske nogle associationer, men DU skal udfolde det virkelige indhold for dem; du skal
udfolde, hvad det betyder at være salig – ud fra Jesu sprogbrug:
- Ordet ’salig’ er svær at oversætte med andre ord. Det nærmeste, vi kommer, er ordet
’lykkelig’/’lykkelig i hjertet’/’lykkelig i livet som helhed’. Men: Pas på her, da lykke jo er mange ting, og
teenagere vil let forstå ordet ud fra følelser af lykke. Men - ’Lykkelig i hjertet’/lykkelig i livet handler om
meget mere end følelser; det handler om, at man som menneske har fundet et fast holdepunkt i livet
hos Gud; hviler som menneske i troen på Gud og i Guds frelse:
- Ordet ’salig’ udtrykker en tilstand, som det frelste menneske befinder sig i - i sit fællesskab med
Jesus – i sin tro på ham – i Jesu konkrete frelse. At opleve sig selv som ’salig’ handler om at vide og
hvile i, at ”jeg nu står i et ret forhold til Gud; jeg har fred med Gud i mit liv; jeg har fået del i Jesu frelse;
jeg er fri af min synd og skyld; Gud har gjort mig til sit barn osv. Dét er mit udgangspunkt – for alt. Det
gør mig salig/lykkelig i hjertet”
Vi kan konkretisere lidt, (men vi må ikke miste det overordnede perspektiv ovenfor):
• At være salig, betyder at være velsignet og at opleve at være under Guds velsignelse i sit liv.
• At være salig betyder at være anerkendt og godtaget af Gud. Og at kunne hvile i dette. (jf Kol
1,12-13 – vi er gjort salige! Vi er flyttet over i Jesu rige – af Gud!) At vide og hvile i, at jeg er
anerkendt, godtaget af Gud er - mildt sagt – ret stort. Og – det er konkret det, som Jesus
fokuserer på, når han siger, ”salige er I....” her i Matt. 5,1-12.
Til overvejelse: Mon teenagerne oplever sig elsket, anerkendt af Gud. Stil evt. spørgsmålet til dine
tilhørere, inden I går i gang med selve teksten (Se idé-kataloget i bilag 1, hvor du kan finde hjælp til at
sætte teenagerne i gang med at tænke med i din bibeltime).
Vers 3: Salige er de fattige i ånden, for himmeriget er deres.
Skulle det være særlig godt at være fattig? Vi forbinder som regel fattigdom med det ikke at kunne det,
vi gerne vil, eller det ikke at kunne selv. Modsætningen til at være fattig er at være rig: At kunne selv,
og at kunne gøre det man vil!
Jesus peger her på en fattigdom hos os, som det er vigtigt at forholde sig til: Den åndelige fattigdom;
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 6

det ikke at kunne leve op til Guds love og vilje. I forhold til Guds lov (de ti bud osv), kommer vi alle til
kort.
Hvem af os kender ikke til igen og igen at overtræde f.eks det 8. bud om ikke at måtte lyve/bagtale?
Man kan sige til sig selv om morgenen: ”I dag vil jer overholde alle 10 bud.” Og hvad må man så sige
til sig selv om aftenen: ”Øv, det gik ikke som jeg ville. Jeg har ikke, hvad der skal til for at ’aflive
synden i mig”.
De fattige i ånden indrømmer deres manglende evne til at kunne håndtere synden i kraft af sig selv.
De står ved deres nederlag. De erkender, at de har brug for Jesus og hans tilgivelse og hjælp i
kampen mod synden. Den, som erkender sin egen håbløse situation som synder, ser rigdommen i at
være elsket, tilgivet og indlemmet i Jesu rige. I forhold til Gud er ærlighed vejen frem, også selvom jeg
i min ærlighed må tilstå, at der er så meget jeg ikke kan.
Altså: Det at erkende sin afhængighed af Jesus og hans frelse er præcis vejen til at finde hvilen hos
Jesus og dermed opleve at være salig – midt i sin egen fattigdom. Himmeriget er netop for de ’fattige’;
dem som vil lade Jesus være frelser; dem som har erkendt, at de ikke ’kan selv’.
I teenhøjde: Hjælp evt. teenagerne til at få større syndserkendelse. Du kan opfordre dem til at lave et
eksperiment, som går ud på at forsøge på at overholde alle ’de 10 Bud’ hen over to dage. De skal
huske at forholde sig til det, der sker i tankerne også. Så får de en erfaring af, hvad det vil sige at
være ”fattig i ånden”, for de vil konkret opleve, at de bare ikke har nok kræfter til at håndtere fristelser
og dårlige vaner og forkerte tanker osv.
Vers 4: Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.
Normalt er det er da ikke rart at sørge! At være sammen med mennesker, der sørger f.eks. i
forbindelse med dødsfald, bringer sjældent god stemning med sig!
Sorgen, som Jesus her taler om, skal forstås ud fra forrige vers. Det kan bringe sorg med sig virkelig
at blive mindet om, forstå og erfare sin åndelige fattigdom – igen og igen! Man kan komme dertil, hvor
man fortvivlet spørger: Bliver jeg dog aldrig bedre? Den sorg er reel, og kan kun trøstes af Jesus selv.
Og derfor er den slags sørgende salige. Fordi Jesus altid vil trøste.
Forestil dig, at du beslutter dig for at ville gøre noget godt for et menneske, du ved er ensom og meget
alene. Du vil være særlig hjælpsom og forsøge at snakke meget med ham/hende f.eks til en IMUaften.
Men – hvad bliver det til? Du bliver (igen) optaget af alle dine egne venner; du hygger dig med
dem, du plejer at hygge dig med. Du glemmer alt om ham/hende, som sidder alene henne i sofaen.
På vej hjem kan du være rigtig træt af dig selv. Være ked af at du ikke slog til i forhold til det, du ville.
Øv. Men: Husk så på her, at det er netop den sorg, Jesus kalder for salig! At sørge over at man igen
faldt igennem, det er ærligt og godt; det gør os til ægte, ærlige mennesker – over for Gud og over for
os selv. Det giver plads til, at Jesus kan komme til med sin trøst og give os frimodigheden tilbage igen.
I teenhøjde: De fleste mennesker elsker at være seje og stærke. Det er ikke sejt og trendy at
indrømme sine fejl og stå ved sine brølere. Men - det er sejt og ’trendy’ i Jesu øjne!
Vers 5: Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.
Den sagtmodige er ikke en trist, kedelig og stillestående type. ’Sagtmodighed’ handler mest om
mildhed og ydmyghed især i forhold til Gud, men også i forhold til andre mennesker.
I forhold til Gud handler det om at ’kende sin plads’ og lade Gud være Gud – i stedet for at gøre sig
selv til Gud. I forhold til andre mennesker handler det om at ’lade de andre komme til’ og ikke selv hele
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 7

tiden møve sig selv ind ’som den første i køen’. Den sagtmodige kan godt vente, måske fordi han ved,
at der i sidste ende nok skal blive til ham også! Den sagtmodige påskønner andres værdi og behov,
og fordi han selv har alt i Jesus, så har han overskud til at lade andre komme til.
Hvorfor er den sagtmodige salig? Fordi han stoler på Gud; han er ’fri for at være Gud i sit eget liv’.
Han ved, at dette liv en dag bliver afløst af det evige liv, hvor alt er godt. Han ved, at han skal ’arve’
jorden. Det betyder: Han skal være borger på den nye jord, som kommer ved Jesu genkomst. En
kristen har tid. Vi kan nå det, vi ikke når her, på den nye jord.
I teenhøjde: Hvorfor dog møve sig frem i køen, når man li'så godt kan vente? Hvorfor dog rage til sig
fra fadet, når man ved, andre også skal ha'? Alt dette har med sagtmodighed at gøre. Man er
beskeden, lader andre komme til og tænker samtidig: Skulle der ikke blive noget til mig, så pyt, for jeg
har en Gud i Himmelen, som ved, hvad jeg trænger til. Dette er da noget af en øvelse, ikke sandt?
Vers 6: Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.
Det er stærke ord: at hungre og tørste! Det, der er tale om her, er at hungre og tørste efter at gøre
Guds vilje og se Guds vilje ske – og ikke mindst at opleve igen og igen, at ”jeg står som retfærdig for
Gud – holder vand i Guds øjne”. Den ’hungrende og tørstende’ har set noget af, hvor skøn og vigtig
Guds retfærdighed er, og derfor længes han efter at se mere af den og leve i den.
Enhver kristen kan sige: ”Jeg er ren og retfærdig for Gud i min tro på Jesus.” (Rom 3, 21-26).
Jesus har gjort mig helt retfærdig i Guds øjne. Det er hvilestedet. Jesus har gjort os ’retfærdige for
Gud’ – renset os for synd og skyld. Taget straffen for vores uretfærdighed. Lad mig forklare det med et
billede. Et varmesøgende missil forfølger sit mål, indtil det rammer der, hvor det er bestemt, ofte en
jetjager. Men denne jetjager klarer sig, hvis han kan få missilet til at ramme ved siden af. Forklaring:
Guds retfærdighed er, at han lader Jesus blive ramt af den straf, der egentlig skulle ramme os.
I teenhøjde: Efter at have været sulten er der intet så skønt, som det at spise sig mæt. De, der
hungrer efter, at Jesus skal vise sig som en nådig frelser for dem, de skal mættes! Det er godt at
længes efter Jesus.
Vers 7: Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.
At vise barmhjertighed er ikke en forudsætning for selv at møde Guds barmhjertighed. Men den, der
har mødt Guds barmhjertighed, ved hvad sand barmhjertighed er! Barmhjertig er den, der selv kender
til nød og som ved, at han selv trænger til barmhjertighed igen og igen – fra Guds og menneskers
side.
Ofte ser man, at de mennesker, som f.eks. har meget lidt penge, de er også gavmilde mod dem, der
trænger. Det selv at have haft det hårdt og dårligt gør, at man får øje for andre, der også har det
dårligt; og kan man hjælpe, ja, så gør man det. Det personlige tab, der kan lides ved at vise
barmhjertighed, opvejes af nødvendigheden i at komme den til undsætning, der har hjælp behov.
I teenhøjde: Da World Trade Center blev ødelagt af de to fly, som terrorister fløj ind i tårnene med, var
der mange tusinde, der omkom. En af dem, der overlevede i bygningerne, fortalte om sine oplevelser:
Han var øverst oppe i det ene tårn sammen med en anden mand. Endnu var der mulighed for at
komme med en elevator ned, men der var kun plads til én mere i elevatoren. Den anden mand sagde
da til ham: ”Du har små børn derhjemme, de trænger til dig. Mine børn er store, de skal nok klare sig”.
Og så kørte han ned med elevatoren – og redede sig ud. Den anden omkom i flammerne. Det er
barmhjertighed! Og det var barmhjertighed, der kostede livet. Guds barmhjertighed er endnu mere
ufattelig. Han ofrede sig selv – lod sig selv slå ihjel – for at frelse ethvert menneske..
Vers 8: Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 8

Umiddelbart kunne man tænke, at ’de rene af hjertet’ er dem, der handler med de reneste motiver. Vi
kan sige om et menneske, der er god til at udvise gavmildhed og omsorg: Han har et godt hjerte. Men
det er ikke det, der menes her! Der menes heller ikke, at de rene af hjertet er de vellykkede og kloge.
Hvem er de rene af hjertet da? Det er dem, der modtager renheden fra Jesus! ’Renheden’ betyder
netop, at vi som kristne ikke skal være bange for at møde Gud og se Gud – tværtimod.
I Teenhøjde: Renheden fra Jesus er det helt inderste i hele evangeliet: At Jesus døde på korset, stod
op tre dage efter og lever i dag. I alt dette vasker han al den synd og skyld væk, som bliver lagt på
ham. Han giver os fuldstændig del i sit liv, sin død og opstandelse. Han bringer fred mellem Gud og
mennesker; han kobler os sammen med Gud igen, så vi kan se Gud i øjnene og falde til ro hos Gud.
Vers 9: Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.
Den største fred, der kan stiftes, er freden mellem Gud og mennesker. Men det er ikke den fred, der
primært er tale om her! Gud er fredens Gud. Mennesket, der lever i nær relation til Jesus/Gud, vil
afspejle lidt (mere og mere) af hans væsen: være en fredsstifter. Guds børn bliver ’tydelige i verden’,
ved at de er fredsstiftere!
Dette skal forstås helt konkret. En kristen, der ser konflikter trappe op, forsøger på at bringe fred og
forsoning; situationen byder ham at gøre noget! En kristen gyder olie på vandende og forsøger at
bringe stridende parter til enighed. Grunden til, at man er søger fred er, at man selv har ”smagt” den
fred, som det er at vide, at Gud elsker mig. Intet er så fredsskabende som kærlighed.
I teenhøjde: Det fortælles om Mother Theresa, at ingen som hende kunne bringe fred mellem
mennesker/familier, der var blevet uvenner. En dag blev hun spurgt, hvordan hun bar sig ad, for det
var ikke mange ord, hun havde brugt for at skabe fred. Hun svarede, at kærlighed er det mest
fredsskabende på denne jord; så det gælder om at bringe Jesu kærlighed til mennesker.
Vers 10: Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.
Himmeriget skal gives til dem, der forfølges på grund af retfærdigheden – altså på grund af livet med
Gud og troen på Jesus; alt det, som en kristen ’satser på’, og som vi har beskæftiget os med i de 7
tidligere saligprisninger!.
Betyder det, at hvis man aldrig oplever nogen som helst forfølgelse eller drilleri, fordi man er kristen, at
så er det nok fordi, man ikke er kristen for alvor? Nej, men det betyder, at når vi oplever at blive f.eks
drillet, fordi vi er kristne, så skal vi vide, at vi har en far i Himmelen, som ser os, og han trøster os
med, at alt det gode han har hos sig, det skal vi fuldt ud få, når vi kommer hjem til ham en dag. Der
venter noget fantastisk og bedre ’hjemme hos Gud’.
I teenhøjde:Jeg læste en meget stærk beretning om en 15-års dreng fra Indonesien, som fik et
ultimatum af nogle fjender af Jesus: ”Enten opgiver du troen på Jesus, eller også hugger vi armene af
dig!” Han sagde til dem: ”Hellere leve uden arme end miste min Jesus”. Så slog de ham ihjel. Denne
dreng er i dag hjemme hos Jesus.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 9

I forlængelse af denne saligprisning går Jesus direkte over til den sidste:
Vers 11: Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt
ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt
profeterne før jer.
- Læs her også 1. Pet. 1,6-7.
I teenhøjde: Mange kristne har erfaret at blive generet/bagtalt og hånet, bare fordi man var kristen.
Når man oplever den slags, så kan man godt tænke, at det måske var ’nemmere’ bare at opgive troen
på Jesus; for Jesus hjælper mig jo tilsyneladende ikke nu, hvor jeg har det så svært. Da er det vigtigt
at tænke på, at holder jeg ud, så venter der en evig, herlig tid når jeg en dag kommer hjem til Jesus på
den nye jord. Så selvom man altså oplever virkelig barske ting, så hold ud, for dels er det altså
naturligt (Jesus selv og mange andre efter ham har oplevet, at det koster noget at kæmpe for
sandheden og retfærdigheden – midt i en verden, som ikke vil vide af Gud og Guds ’indblanding’), og
dels må man se fremad og fryde sig over, at en dag er det slut med den slags.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 10

Bibeltime 2: Fra billeder til virkelighed (Matt 5, 13-32)
Formål:
- At teenagerne ser, hvad det betyder, at de som kristne er sat til at være ’lys og salt’ i verden.
- At teenagerne ser Jesus som den, der fjerner loven som en fordømmende kraft i forhold til
os, samtidig med, at Jesus løfter lovens bud og Guds vilje højt som en konkret rettesnor for
vores liv.
- At teenagerne får ind under huden, hvad Jesus siger om vrede, tilgivelse og forsoning – på
det mellemmenneskelige plan.
- At teenagerne forstår Jesu formaninger og konkret livshjælp på det seksuelle område.
Til bibeltimeholder: Det er vigtigt, at du har læst indledningsafsnittet til materialet, og at du har
nærlæst første bibeltimes tekstmateriale før du går igang!
Tekstgennemgang: Matt 5, 13-32
(om ‘jordens salt og verden lys’, om loven, om vrede, om ægteskabsbrud og om skilsmisse).
a) Jordens salt og verdens lys (Matt 5, 13-16)
Efter gennemgang af saligprisningerne i bibeltime 1 går vi til det store billede om de kristne som salt
og lys i verden. Det er ikke en tilfældighed, at det kommer nu, for kristne, der har hørt og taget
saligprisningstalen ind over deres liv, vil nødvendigvis sætte spor efter sig!
Der er slet ikke så få muligheder, hvis man begynder at gætte på, hvad Jesus mon har ment med
billeder ’salt ’. Men hvis man dropper gætteriet og ser på det, der er mest logisk, så er det, at salt skal
forstås som et ’konserveringsmiddel’ (et middel til at sikre mod forrådnelse). Det var det, man primært
brugte salt til på Jesu tid.
Hvordan kan kristne virke som et konserveringsmiddel? Jo, hvis vi arbejder seriøst på at være og
udleve de mange ting, Jesus nævner i saligprisningerne, vil vi så at sige forsinke en mulig
forrådnelsesproces i samfundet. Derfor kan Jesus sige: I er jordens salt. En kristen har en ny
selvforståelse om det at leve og være i verden. En kristen ønsker f.eks. at følge Guds vilje; at kæmpe
mod det uretfærdige; og at stifte fred, hvor han kan det jf. bibeltime 1.
Sagt med en lille historie: ”En kristen dreng i 5. klasse kunne ikke fordrage, når hans kammerater
bandede. Så hver gang det skete, påpegede han det. Han fik indført en bødekasse i klassen, som
betød at hver gang én kom til at bande, så skulle man aflevere 50 øre. Efter få måneder var der ikke
mange bandeord tilbage, og klassen var enige om, at det var dejligt! Kristne mennesker, som står ved
de kristne værdier, de er med til at bevare noget godt og sundt.
Er det selvhøjtideligt at kalde de kristne for ’verdens lys’? Nej, men vi skal lige sætte os ind i, hvad det
er for en situation og tid Jesus taler i. Lys på Jesu tid var ikke så selvfølgeligt som det er for os i dag.
Vi har nemlig – næsten – lys overalt. Der er ikke mange steder i Danmark, hvor landet ligger totalt
henlagt i mørke. Og der, hvor det gør, bor der ikke mange mennesker.
Det betyder, at når Jesus taler om lys, så har hans tilhørere tænkt om det som noget meget
væsentligt. For deres nætter har været præget af et mørke, som vi næsten ikke kan forestille os i dag.
Mørke udtrykker noget kaotisk og truende: Man kan ikke finde vej. Man kan ikke se tingene, som de
er. Man lever i blindhed. Jesu pointe er, at kristne skal ’lyse’ i verden. Kristne skal ’vise vejen’. Kristne
skal ’være spotlights’, som oplyser Gud og Guds kærlighed og Guds vilje over for ethvert menneske.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 11

Hvad er så det konkrete lys? Det er de kristnes gerninger og ’fodspor’ i livet. Mennesker skal se vore
gode gerninger! Gode gerninger, som udspringer at troen på Jesus er nemlig ligeså oplysende og
herlige, som det at have lys på et mørkt sted. Gode gerninger bliver til vidnesbyrd for de ikke-troende:
Vidnesbyrd om, at kærligheden og det at følge Guds vilje forandrer livet til det bedre, og konkrete
vidnesbyrd om Gud. (Se eksemplet med Mother Theresa i bibeltime 1).
Gode gerninger er stærkt undervurderede i dag hos mange kristne! Kristne kan have så travlt med at
understrege, at man ikke bliver frelst ved gode gerninger, at man helt glemmer at udføre dem. Og det
er ligeså dumt og forkert, som at gemme et lys på en mørk nat.
Og hvad er så gode gerninger? Overordnet set er det, at gøre Guds vilje og at stræbe efter at udleve
det dobbelte kærlighedsbud (Matt 22,34-40). Men – vi skal ikke lade det blive i de overordnede, store
ord. Vi skal leve konkret i det! Det handler f.eks. om de konkrete medmenneskelige, gode ting i
hverdagen: Hjælpsomhed, tilbageholdenhed, ærlighed, ydmyghed, barmhjertighed, åbenhed omkring
min tro, det konkrete vidnesbyrd om Guds storhed og kærlighed osv.
I teenhøjde: Inviter teenagerne til at sætte flere konkrete ord på, hvilke ’gode gerninger’ hos kristne,
der er ’oplysning i’.
b) Om loven (Matt 5, 17-20)
Kan du mærke suget i maven? Det lyder fuldstændig vildt, det som Jesus siger her, og det strider
tilsyneladende mod alt, hvad vi ellers har hørt om evangeliet; at frelsen kommer alene af Jesu
soningsdød på korset.
Matt. 5, 17-20 er af nogle blevet kaldt de sværeste vers i hele Bibelen. Med rette, for det ser noget
umuligt ud, det Jesus siger. Hvordan kan vores retfærdighed dog overgå den retfærdighed, som
mennesker, som sætter alt ind på at holde loven kan præstere? Her vil jeg vælge at springe alle
mellemregningerne over og så gå lige til den mest sandsynlige forståelse.
Versene skal gerne give et sug i maven. Læsere af disse vers skal forstå, at vi her er oppe imod
noget, som vi ikke kan klare selv. Vi kan ikke selv præstere en retfærdighed, som holder. Vi må
simpelthen kapitulere i forhold til Jesu ubeskrivelige strenghed i forhold til lovoverholdelse og
retfærdighed i livet.
For loven skal altså til punkt og prikke overholdes. Guds vilje skal følges. Der er end ikke lavet det
mindste om på Guds krav omkring retfærdighed, nu efter at Jesus er kommet til verden og træder
frem som Guds Messias.
Men hvem er det, som kan overholde loven i den grad, som Gud kræver? Det kan kun Jesus selv. Og
derfor er disse vers sagt til os med denne hensigt: ”Indrøm, at I ikke kan klare den selv, og lad så
Jesus klare det for jer i stedet for! (Se bibeltime 1 – vedr. Jesus som den, der gør os retfærdige for
Gud). Bemærk, at Jesus siger, at han ikke kom for at nedbryde loven, men for at opfylde den og
efterleve den helt og fuldt – i vort sted. Og – samtidig gik Jesus ind under lovens fulde dom – i vort
sted (vers 20 – vores retfærdighed som kristne overgår farisæernes retfærdighed ved, at vi er
retfærdige i vores tro på Jesus; ved at være retfærdige sammen med Jesus.) Frelsen afhænger ikke
at vores lovoverholdelse men af Jesus, og hans retfærdiggørelse af os.
Men – Jesu hensigt er samtidig at slå fast, at Guds vilje stadig står helt fast. En kristen lever under
Guds gode vilje. En kristen kan IKKE bare glemme alt om loven og så ellers leve, som man selv vil.
Loven/Guds vilje er jo god, og Jesus har netop sat os fri til at leve med den – leve under Guds vilje –
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 12

fri af lovens dom og forbandelse af os. Vi skal ikke leve af loven, men leve med loven. Martin Luther
siger: ”Gode gerninger gør ikke en mand kristen, men en kristen gør gode gerninger.”
I teenhøjde: Hjælp teenagerne til at se, at Guds lov og vilje er god; at Gud ønsker at værne livet og
give livet de bedste livsbetingelser gennem sine lov og bud. Sammenlign evt. med de ’love’ og
’spilleregler’, der gælder i et hjem eller i klassen. Hvis vi følger ’spillereglerne’ og ’værdierne’ i hjemmet
eller i klassen, så fungerer det; der bliver et godt miljø for alle. Få f.eks. teenagerne på banen ved at få
dem til at reflektere over, hvad der sker, når vi IKKE følger Guds bud og anvisninger for, hvordan vi
skal behandle hinanden.
c) Om vrede: Matt 5, 21-26.
Er det ikke usundt ikke at måtte blive vred? Jo, det er det; for vrede er følelser, der popper op, og som
vi MÅ forholde os til. Men det, Jesus taler om her, er heller ikke al form for vrede. Han blev selv
indimellem vred. Tænk på situationen, hvor han smed vekselererne ud af Tempelpladsen (Matt
21,12ff). For slet ikke at nævne Matt 23, 17 hvor Jesus siger ”tåber” til nogle mennesker!!!
Men det, der kendetegner Jesu vrede er, at Jesus ikke synder midt i sin vrede. Jesus vil lære os det
samme: “Kik din vrede i øjnene og find ud af, hvad der driver den, og hvad du ønsker at opnå gennem
den” (Efs 4, 25-27). Spørg dig selv, om du er ude i et personligt vredestogt og hævntog – drevet af dit
eget ego; - eller – om det er en sund vrede (vrede over konkret uret og uretfærdighed hos
mennesker), som du nu skal forholde dig til og finde ud af, hvordan du håndterer i forhold til din
‘modpart’ på en sund og rigtig måde.
Den vrede, som Jesus gør op med, det er den vrede, som sætter sig fast i mig, når jeg bliver krænket
og såret; det er den vrede, der gør mig uforsonlig i min vrede, og som sætter fjendskab og splid
mellem mig og min næste.
Den forkerte og usunde vrede er den vrede, der ikke ønsker forsoning, og som er drevet af min egen
egoisme og af en trang til hævn og til at få min modpart ‘ned med nakken’.
Den forkerte og usunde vrede er den vrede, som alene drives af mit eget ego, og som ikke ser på,
hvad modparten har brug for. Jesus dømmer konkret den vrede hårdt, som går efter ‘manden’ frem for
‘bolden’ (v. 22). Jesus løfter næstekærlighedsbudet rigtig højt her!
Nogle konkrete anvisninger fra Jesus i teksten:
1. Skab forsoning – så vreden kan udslukkes; forlig dig med din modpart frem for at dyrke vreden
og dit eget ego (v. 23-24)
2. Lad ikke konflikter og mellemværender på det menneskelige plan blive til konkret synd, som
kommer til at stå mellem dig og Gud. (v.23-24)
3. Gør op med den egoistiske vrede, som du ikke har ret til at fastholde dig selv i; fokusér på,
hvad din næste/modpart har brug for i sit liv i forhold til dig!
4. Gør op med de vredesudbrud, som er direkte forkerte; f.eks der hvor du siger grimme til andre,
uden at have nogen som helst ret til det. (v. 22)
5. Når skaden er sket; søg forsoning – sig undskyld – bed om tilgivelse - ryd op efter dig (v.23-26).
I teenhøjde: Lad teenagerne reflektere over, hvorfor det er så vigtigt at sige undskyld, når man har
gjort noget forkert.
- En del af svaret: Hvis jeg ikke bekender mine fejltrin, gør jeg mig selv til den retfærdige; den som har
ret (midt i min uret). At sige "undskyld" er at indrømme sin fejl, og det er at give den, man har været
dum imod, oprejsning og nyt mod. Det er at skabe forsoning og genskabe muligheden for, at vi kan
være sammen igen uden ‘fnidder’ og støj på linien.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 13

d) Om ægteskabsbrud (Matt 5, 27-30)
Når Jesus siger: ”I har hørt...”, så er det en henvisning til det sjette bud i ‘De Ti Bud’. Man skal forlade
sin mor og far – og blive ét med den, man gifter sig med. Det er til at forstå!
Straks værre bliver det, når Jesus taler om en form for ‘ægteskabsbrud’/krænkelse af ægteskabet,
som for de fleste langt fra er et ukendt fænomen: At ønske sig seksuelt samvær med én, som man
ikke har lov til at være sammen med seksuelt.
Med skam må de fleste af os tilstå, at her står vi med en skyld, som er tyngende. Jeg ved ikke, hvorfor
Jesus kun nævner manden her; men måske det er fordi manden generelt kan være mere disponeret
for fald/synd end kvinden?
Hvad betyder det at rive sit øje ud og og hugge sin hånd af? Det betyder, at man skal lade som om
man ikke har det! Brug ikke øjnene på det, der bringer dig til fald. Brug ikke din højre hånd – altså den
hånd du har den bedste førlighed med - på det, der kan bringe dig til fald.
Jeg er ikke i tvivl om, at Djævelen henter stor høst ind på det seksuelle område. Vi lever i et samfund
som helt og aldeles har skippet Guds love/værn om seksualiteten, og vi bliver igen og igen fristet af et
totalt pornofiseret offentligt rum. Derfor er rådet om, om ikke at bruge sine øjne og sine hænder på
det, der er forkert, aktuelt som aldrig før.
I teenhøjde: Pornografi en ofte en større fristelse for drenge end piger. Drenge med fri og diskret
adgang til Internet og TV skal være uhyre stærke for ikke at falde i med at søge efter pornografiske
film og billeder osv. Tidens tøjmode og trends er også problematisk for teenagere og unge. De
udfordres, fristes og gøres sårbare af den seksuelle fremtoning, som megen mode og påklædning er
spundet ind i (Især pigemoden; men drengene er ved at være ‘godt med’ på dette punkt!).
e) Om skilsmisse (Matt 5, 31-32)
(Du kan springe over dette punkt, hvis du er i ‘tidsnød’ eller synes, at det ikke er aktuelt nok ind i dine
teeangeres liv og situation).
Er der så meget at være i tvivl om? Nej, men vi er alligevel nødt til at understrege hvorfor Jesus er så
skarp og umisforståelig. Adam og Eva fik hinanden ved skabelsen. Der var ingen byttemuligheder, og
derfor havde de ét at gøre: At bruge alt, hvad der stod i deres magt til at få et godt liv sammen.
Ægteskabet får altså af Jesus en kolossal høj status. Derfor er der ingen anden vej end at tænke
ægteskabet som en pagt, der ikke skal brydes, nedgøres eller vanhelliges ved, at man lader sig skille
af anden end én eneste grund: At min ægtefælle er mig utro. Utroskab kan ødelægge og skade så
meget, at ophævelse af ægteskabspagten er en mulighed.
I teenhøjde: De fleste af os skal giftes på et eller andet tidspunkt. Måske man bare tænker romantiske
tanker om det. Det må man gerne! Men det er også en god idé at tænke realistiske tanker. F.eks at
det er et livslangt forløb man går ind i, og derfor er der også nogle kampe der skal kæmpes undervejs.
Der findes en del litteratur om det gode ægteskab (f.eks fra Lohses Forlag). Tøv ikke med at læse den
slags inden det går løs i dit eget liv!
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 14

Bibeltime 3: Må man heller ikke ... ? (Matt 5, 33-48)
Formål:
- At teenagerne forholder sig helt til det vigtige i, at vi taler sandt og er troværdige i al vores
tale.
- At teenagerne kommer til at arbejde med, hvad forskellen er på ‘næstekærlighed’ på
menneskets præmisser – og – næstekærlighed på Guds præmisser.
- At teenagerne ser, hvad næstekærlighed i praksis handler om, og at de får hjælp til at tage
Guds vilje og konkrete bud ind over sig i deres liv.
Til bibeltimeholder: Det er vigtigt, at du har læst indledningsafsnittet til materialet, og at du har
nærlæst første bibeltimes tekstmateriale før du går igang!
a) Om at sværge (Matt 5, 33-37)
Baggrundsviden: Umiddelbart ser det ud til, at Jesus forbyder al sværgen; det er dog ikke helt
tilfældet. Det, som Jesus sigter til her, det er, at på hans samtid havde man et sindrigt sværgesystem;
et system hvor man egentlig nemt kunne komme afsted med at lyve eller tale næsten sandt, og så
stadig påberåbe sig at have handlet på sand grund!!! Man retfærdig-gjorde løgnen. F.eks. var der
noget med, at hvis man sværgede ved Jerusalem, så var det meget sandt det man sagde, men hvis
man kun sværgede vendt mod Jerusalem, så var det en anelse mere tvivlsomt, det man havde gang i!
Men ingen turde kalde én en løgner – for man havde jo sværget ved en ed. Jesus taler totalt dette
sværge-system imod.
Jesu vigtigste pointe får vi i sætningen: “Et ja skal være et ja, og et nej et nej.” Det skal være sandt,
det der siges. Og – Guds navn og autoritet må på ingen måde bruges til at legitimere usandheder
med.
Grunden til, at vi må gå ud fra, at vi her ikke skal forstå Jesu forbud mod at svære katagorisk er, at
både Jesus og Paulus – og både GT og NT begiver sig ud i brug af sværgen (Se f.eks. Rom 1, 9; 2.
Kor 1,23; Hebr. 6, 17.) Det er altså ikke al sværgen Jesus taler imod, men det var den sofistikerede
sværgen, som man havde tradition for dengang. Derfor siger Jesus til dem: tal sandt!
Ovenstående er svært stof for teenagere. Brug dit krudt på at formidle Jesu hovedanliggender i
teksten:
• Vi skal tale sandt; et ja skal være et ja, - og – et nej skal være et nej.
• Vi må ikke søge de små ‘smutveje’, - de ‘hvide løgne’; lade os lokke af de lette nødløgne og
smutveje.
Men - hvordan har vi det egentlig med at lade et ja være et ja og et nej et nej? Hvordan har vi det med
sandheden? Hvordan forholder vi os til løgnen? Jesus lærer os her, at løgnen er af det onde. Nu er
der jo så mange måder at lyve på. Der er hvide løgne, der er løgnen hvor man i skyndingen klarer en
situation ved at tale usandt, der er undladelsesløgnen – hvor man undlader at sige hele sandheden.
Teenagerne kender dette i deres eget liv og i deres fællesskaber. I det hele taget må vi vel bare
indrømme, at vi har her et bud, som nok kan udfordre en del!
I teenhøjde: Gør ovenstående meget konkret og livsnært for teenagerne. Giv konkrete eksempler på
‘nødløgnen’, den ‘hvide løgn’, bekvemmelighedsløgnen (f.eks. pjækkeri fra skolen) ‘de halve
sandheder’, fortielser over for forældre osv. Hjælp teenagerne til at se, det skadelige i al form for løgn
(f.eks. i forhold til vores egen samvittighed og i forhold vores troværdighed og tillid til hinanden osv.).
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 15

) Om gengældelse (Matt 5, 38-42)
Disse vers er der blevet brugt meget diskussions-krudt på ned igennem historien.
Nogle har ment, at Jesus her taler om pacifisme, dvs at man f.eks. ikke må gå ind i hæren som soldat.
Men den påstand holder ikke vand. Rom 13, 1-7 er bl.a. argumentet imod denne forståelse. (Det er
utrolig vigtigt at skelne mellem, hvad jeg som samfundsborger bliver sat til at gøre, og hvad jeg som
privat, kristent menneske skal gøre og handle ud fra. Som samfundsborgere skal vi ‘adlyde
øvrigheden’ og tjene landet/øvrigheden; så længe vi ikke kommer til at stå i en samvittighedskonflikt i
forhold til Guds klare ord.)
Det, vi nok må sige her, det er, at Jesus i Matt 5, 38-42 lægger det hen til os at stræbe efter at være
fuldkomne mennesker i vores livsførsel! Intet mindre. Vi skal overvinde det onde med det gode. Vi skal
være villige til at tilsidesætte os selv og fokusere på næstens liv, behov og glæde. Sådan er det i
‘retfærdighedens rige’ – i Jesu rige, hvor kærligheden er det højeste.
Vi skal være hellige, fordi Herren vores Gud er hellig: 3. Mos, 19, 2
- Betyder: Vi skal være anderledes i forhold til mennesker, der ikke kender Gud. Vi skal stræbe efter at
leve helt efter Guds vilje og gøre Guds vilje – i hele vores liv.
Vi skal være kærlige, fordi Gud er kærlig: 1. Joh 4, 7-10.
- Betyder: Kærligheden/næstekærlighedens princip skal være den livsholdning, som skal lede os i alle
ting i forhold til andre mennesker.
Vi skal være fuldkomne, fordi vores Gud er fuldkommen: Matt 5, 48.
- Betyder: Vi skal ikke lade det være en ‘sovepude’ for os, at vi stadig er syndere. Vi skal stræbe efter
at gøre Guds hele vilje og gøre op med synden hos os selv. Hjælp teenagerne til at forstå, at Guds
grænseløse vilje til at tilgive os, ikke er det samme som at sige, at synd er ligegyldig for Gud, og at
Gud har slækket på sine krav, bud og forventning til os i vores måde at forvalte vores liv på og tjene
vor næste på.
Vigtigt: Hele afsnittet her i Matt 5, 38-42 skal ses i lyset af Jesu tale om at være ‘lys og salt’ i verden
og specielt i lyset af Jesu ord om, at vore gerninger og måder at reagere på konkret skal vidne om,
hvad vores tro betyder og fører med sig. Vores gerninger skal vidne om, at troen på Gud har forandret
vores liv og vores måde at møde vores næste på; også den urimelige og ‘trælse’ næste – se bibeltime
2)
De konkrete anvisninger fra Jesus i teksten:
“I må ikke sætte jer til modværge ... osv”
- Betyder – i én sum: “Sæt dig ikke til modværge ud fra dine personlige, egoistiske behov. Giv til din
næste i stedet for at stå på din egen ret.” (f.eks. ud fra trangen til hævn, gengældelse osv). Det
betyder ikke, at vi ikke må forsvare os, når vi bliver angrebet, eller sige fra, når vi bliver generet. Det
betyder derimod, at vi – først og fremmest - skal stræbe efter at sige fra og reagere ud fra det, som
bedst hjælper modparten i situation. Hjælper modparten til at se ‘lyset’ og til at opleve ‘saltets virkning’.
At hævne sig og ‘slå igen’ er meget nærliggende for de fleste af os, men det holder ikke.
Man må sige, at det er noget af en udfordring, vi får her. Men vi skal huske på, hvad denne udfordring
modvirker: Den, som stræber efter at leve ud fra næstekærlighedens princip og ud fra de anvisninger,
som Jesus giver her i bjergprædikenen, får et fantastisk modspil til sit eget ego!. Vi har så tit lyst til at
køre os selv i stilling; vi har ofte et stort behov for at tage sagen i egne hænder og hævde for ret; vi
bliver så let ‘selvretfærdige’; vi ønsker ofte at fremhæve os selv på andres bekostning osv.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 16

I teenhøjde: Udfordre teenagerne til at skulle tage stilling til, hvordan man lever efter Jesu anvisninger
her – i konkrete situationer. En Mulig Case-situation, som du kan få teenagerne til at forholde sig til:
“Du bliver opsøgt af din klassekammerat Hans i frikvarteret. Orla er igen og igen på nakken ad dig og
bruger alle anledninger til at svine dig til. Men – i dag kommer han for at få hjælp fra dig. Han er ‘blid
som et lam’, og han beder dig om at måtte få lov til at skrive den matematikaflevering af, som skal
afleveres i morgen. Han ved, du har lavet den”. Hvordan forholder du dig til Hans’ bøn om hjælp?
Problemstillinger i casen:
• At give opgaven til Hans vil være at hjælpe ham til at snyde!
• Er der gode argumenter for at sige ja?
• Er der gode argumenter for at sige nej?
• Det er en hovedudfordring at kunne sortere alle de ting væk, som er rent egoistiske tanker i
forhold til Hans.
• Det er en hovedudfordring at tage en beslutning ud fra, hvad der er det bedste at gøre i forhold
til Hans.
c) Om fjendekærlighed (Matt 5, 43-48)
Hvad sker der, hvis vi kun elsker dem, der elsker os? Eller kun gider hilse på dem, der hilser på os?
Så er vi mennesker der målrettet går efter ære hos mennesker; mennesker, der kun gør noget, når vi
har en klar forventning om selv at få noget ud af det. Vi handler ikke ud af kærlighed, - men – mest ud
fra egoistiske motiver.
Tingene er vendt på hovedet her: Vi satser på at ‘manipulere’ alt igennem ud fra vore egne egoistiske
behov og vilje; - frem for at vente på de velsignelser fra Gud, som Gud vil give os, når vi underlægger
os hans vilje (ved f.eks. fuldstændig at involvere os i den i klassen, som virker meget negativ og
fjendtlig, og som ingen andre gider have noget med at gøre).
”Elsk jeres fjender og bed for dem der forfølger jer”! Kan Gud mon spørge os om noget, som er
sværere? Men sagen er slet ikke fremstillet som et spørgsmål. Jesus vil, at vi ikke tilkæmper os en
plads, som ikke tilkommer os – nemlig pladsen i en subkultur, hvor vi tillader os at have fjender, som vi
hader og bagtaler, samtidig med at vi kun dyrker dem, som hylder os, og som viser os, at vi er
‘fantastiske at være sammen med’! Jesus vender tingene rundt: Gå aktivt efter at være noget for dem,
som du har det svært med! Bed for dem – forson dig med dem. Jesus vil, at vi forholder os åbent og
indbydende til alle.
Jesus taler om ‘løn’ i afsnittet (v. 46). Her rammer Jesus direkte ind i vores situation og tankegang. For
vi gør sjældent noget godt over for andre, uden at vi har været igennem en indre udregning af, hvad vi
får ud af vores indsats! Vi vil så gerne have noget tilbage for vore anstrengelser.
Her vender Jesus igen tingene på hovedet. Han hjælper os til at se, at hvis vi hele tiden er fokuseret
på lønnen, og når vi gør noget godt og ‘elsker vor næste’, så kan det kun ende med en dårlig smag i
munden, når vi bliver mindet om det.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 17

Og det er jo det, Jesus gør. Han minder os om, at Gud har en løn til os, som Gud kun kan komme til at
‘udbetale’, når vi går igang med at satse på at leve efter Guds vilje i forhold til vores næste. Lønnen
handler om konkret velsignelse fra Gud. F.eks. konkret velsignelse, når vi vover at elske vores fjende,
og når vi satser på at tage livtag med vore egoistiske motiver.
Konkret ‘løn’ og velsignelse kan f.eks. være, at jeg får lov til at opleve, at min værste fjende ender med
at blive min beste ven, - eller - at jeg oplever, at Gud via min omsorg for et ‘trælst medmenneske’ får
hul igennem til dette menneske, så mennesket måske ender med at komme til tro. Eller – at Gud
‘nedsmelter’ mine fjendtlige følelser over for et medmenneske, når jeg begynder at bede for
vedkommende.
I teenhøjde: Gør din gennemgang meget konkret. Lad evt. teenagerne forholde sig til følgende
situationer i løbet af din gennemgang:
• Du skal stå for at arrangere nytårsfest i jeres teenklub-slæng. Men – I ønsker ikke at I skal
være for mange, så du sorterer dem fra, der ‘hænger i bremsen’. Du holder dig til kliken.
• Du bliver tyranisseret af Hans i klassen. Han er decideret led over for dig. Nu siger Jesus: Bed
for ham! Hvordan vil du formulere din bøn?
• Du bliver stadig tyranisseret af Hans. Jesus siger: Elsk din fjende. Elsk Hans. Hvordan
vil du i praksis gøre det?
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 18

Bibeltime 4: Giv og bed! (Matt 6, 1-15)
Formål:
- At teenagerne får en grundlæggende forståelse for, at Gud altid ser på det inderste i hjertet, og at
Gud forholder sig til vores inderste motiver og drivkraft. Gud ’afslører’ hykleri og ønsker ærlighed i
hjertet!
- At teenagerne kommer til at reflektere over, hvad deres motivation og drivkraft er omkring det at give
og udøve barmhjertighed m.v.
- At teenagerne kommer til at reflektere over, hvad bøn er, og at de ser de store, vigtige perspektiver i,
at vi må bede og komme til Gud med alt.
- At teenagerne får hjælp til at se, hvad Fadervor indeholder, og at fadervor bliver lukket op for dem,
så de konkret oplever, at bønnerne helt handler om deres liv og forhold til Gud.
a) Om almisse (Matt 6, 1-4)
Igen ser Jesus lige præsis ind der, hvor vi så nødig vil, at han skal se; nemlig på vores inderste
motivation og drivkraft for det, vi vælger at gøre. Vi kender det alle sammen: Det er langt sjovere at
være gavmild – hvis det bliver bemærket af andre! Jesus kalder dette for hykleri. Vigtig pointe: Netop
fordi vi har så svært ved ikke at høste ære af det, som vi giver væk, skal vi opøve os i ikke engang
selv at spekulere så meget over, at vi giver. Vi skal bare give. Give uden tanke for andet end at
komme af med det, vi vil give. Give fordi vi ser et behov hos andre.
Bemærk, at Jesus også taler om, at han vil lønne den, der giver på den rigtige måde og ud fra det
rigtige motiv. Der følger løn/velsignelse med at give. Gud ser det, og lønner den gavmilde. Det vil sige,
at Gud giver en særlig velsignelse til os. Denne velsignelse er svær at sætte ord på. Men - mange kan
vidne om, at de har fået lov til at opleve en speciel indre glæde ved at give; ved at kunne være med til
at gøre en forskel. Altså en sund, ægte glæde over at kunne give – uden hykleriet. Jesus taler en del
om løn i bjergprædikenen, og her er det vigtigt at fastholde, at lønnen/den fulde velsignelse til fulde
kommer til ‘udbetaling’ på dommens dag, hvor lønnen helt konkret er, at Jesus tager imod os og giver
os fuldstændig del i alle evighedens herligheder!
En god opfordring til teenagerne: Det er godt at få styr på sin givertjeneste, allerede når man er helt
ung! Det gælder om ugentligt/eller månedligt at sende penge afsted til det, man gerne vil støtte. Aftal
med dig selv, hvor meget du vil give og til hvad/hvem, og sørg så for at få det gjort. Jo mere fast vane
omkring dette, jo lettere lever du op til Jesu ord om ikke at være en selvfejrende giver!
I teenhøjde: Den almisse, Jesus her taler om, handler nok især om penge. Men vi kan godt udvidde
begrebet til også at handle om andre ting; f.eks at vi er omhyggelige med at bruge god tid til den, der
har brug for det, eller at vi viser særlig omsorg overfor den, der lider nød.
Snak med teenagerne om, hvilke motiver, de giver ud fra, når de f.eks. giver penge ved TVindsamlingsshows,
eller når de vælger at give af deres tid f.eks. ved at sælge lodsedler for en
organisation. Hjælp teenagerne til at ‘komme i kontakt’ med deres drivkraft og motiver.
Om bøn (Matt 6, 5-8)
Bliver al bøn til Jesus hørt? Nej, svarer Jesus her! Hyklerens bøn er nemlig ikke ægte bøn.
Hykleren beder mest for at blive set som from og beundret og æret af andre. Det er at misbruge
bønnen. Hykleren har fokus rettet på, hvad omgivelserne mener om ham; der er ikke fokus på Gud!
Når Jesus her taler om, at vi skal gå ind i vores kammer og bede dér, så er det ikke den offentlige bøn
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 19

eller fællesbønnen han taler imod. F.eks. ved vi jo, at den første menighed praktiserede ganske
megen fællesbøn rundt om i menighederne. Jesus opfordrer os til at bede sammen (Matt 18, 15-20).
Men Jesus vil, at den ærlige bøn, vi beder for os selv; det må også være den ærlige bøn, vi beder, når
vi er sammen med andre.
Jesu pointe er, at der kan være en "fælde" ved den bøn, der bedes højt, hvor alle kan høre det: At
man bare beder for at iscenesætte sig selv. Når der bedes højt, så skal der bedes til Gud, ikke bedes
for at vise de andre, hvor god man er til at finde de rigtige ord og sige de rigtige ting!!! Derfor kan man
egentlig med frimodighed godt kaste sig ud i at bede højt, hvor andre hører det; for det er jo Gud, der
bedes til, og ikke mennesker! Det er helt helt ufatteligt perspektiv at få ind over sit liv: At jeg kan tale
med Gud:
- Bøn er at komme til Gud, - som jeg er! Bøn er ikke noget svært, det er at tale med Gud!
- Bøn er at stille sig hen foran Guds ansigt og sige det, man har på hjerte til Far. Bøn er måske noget
af det mest tros-intime en kristen har i sit liv – direkte fællesskab med Jesus - Gud.
- Bøn er at snakke ud med Gud om det, som ‘brænder på’ her og nu; alt det, som jeg har brug for
Guds hjælp til, og alt det, som jeg må takke og prise Gud for.
Jesus taler også om, at Gud vil lønne den, som beder. Hjælp teenagerne til at hvile i, at Gud altid
hører vore ærlige bønner, og at Gud tager os helt alvorlige i vores bøn. Jesus siger her, at Gud ved,
hvad vi trænger til – hver især. Han har fuld omsorg for os. Det betyder ikke, at Gud altid konkret
giver, hvad vi beder om. Men – det betyder, at Gud handler og går i aktion ud fra, hvad der er bedst
for os i vores situation. (Vi kommer mere ind på Guds bønhørelse i bibeltime 6!)
I teenhøjde 1: Hjælp teenagerne til at se det vigtige anliggende, som Jesus har omkring ‘hykleri i
bønnen’ Mange af dem vil kunne nikke genkende til, at vi som troende mennesker mange gange
bruger meget krudt på at kunne vise en from facade uadtil – mest for omgivelsernes skyld.
Teenagerne har brug for at se, at det vigtigste altid er, hvad vi hver især har af konkret fællesskab og
dialog med Gud.
I teenhøjde 2: Snak med teenagerne om, hvad de oplever som svært omkring det at bede. Snak med
dem om, hvordan de har det med fællesbøn og ‘bedemøder’. Snak med dem om, hvad det er okay at
bede om og ‘snakke med Gud om’!
b) Fadervor (Matt 6, 9-13)
Fadervor er den mest bedte bøn i hele verdenshistorien! Ofte bliver Fadervor-bønnen let til en remse
for os, og derfor kan det være godt at sætte fokus på, hvad det er vi egentlig siger i bønnen. Jeg vil
her gerne henvise til Martin Luthers forklaring til Fadervor i “Luthers lille katekismus’. Luthers forklaring
er kortfattet og enkel, og der gives en vældig god introduktion til, hvad de enkelte bønner indeholder.
Fadervor-bønnen har for mange kristne været en liv-linje til Gud især i svære tider, hvor man næsten
ikke orker at finde ord selv. Derfor: At lære den bøn udenad kan være uendelig vigtigt! Brug Luthers
forklaringer til at komme ind på centrale ting i vores daglige snak med Gud:
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 20

Fra Luthers lille Katekismus:
Fadervor således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand det.
Fader vor, du som er i himlene!
Det vil sige: Gud vil dermed indbyde os til at tro, at han er vor rette Fader og vi hans rette børn, for at vi trygt og
med fuld tillid skal bede ham, som kære børn beder deres kære fader.
Den første bøn:
Helliget vorde (blive) dit navn
Det vil sige: Guds navn er vel helligt i sig selv; men vi beder i denne bøn, at det også må blive helligt hos os.
Hvorledes sker det?
Når Guds ord læres klart og rent, og vi som Guds børn også lever helligt efter det. Hjælp os dertil, kære Fader i
Himmelen! Men den, som lærer og lever anderledes, end Guds ord lærer, han vanhelliger Guds navn hos os.
Bevar os derfra, himmelske Fader!
Den anden bøn:
Komme dit rige
Det vil sige: Guds rige kommer vel af sig selv uden vor bøn; men vi beder i denne bøn, at det også må komme
til os.
Hvorledes sker det?
Når den himmelske Fader giver os sin Helligånd, så vi ved hans nåde tror hans hellige ord og lever gudfrygtigt
her i tiden og hisset i evigheden.
Den tredje bøn:
Ske din vilje som i himlen således også på jorden
Det vil sige: Guds gode, nådige vilje sker vel uden vor bøn; men vi beder i denne bøn, at den også må ske hos
os.
Hvorledes sker det?
Når Gud bryder og hindrer enhver ond plan og vilje, der ikke vil lade os hellige hans navn og ikke lade hans rige
komme, hvad der jo er Djævelens, verdens og vort køds vilje, men styrker og bevarer os faste i hans ord og i
troen på ham til vor sidste stund. Dette er hans nådige, gode vilje.
Den fjerde bøn:
Giv os i dag vort daglige brød
Det vil sige: Gud giver dagligt brød, også uden vor bøn, endog til alle onde mennesker; men vi beder i denne
bøn, at han vil lade os skønne på det og modtage vort daglige brød med taksigelse.
Hvad forstås da ved dagligt brød?
Alt, hvad der behøves til livets ophold og trivsel, for eksempel mad, drikke, klæder, sko, hus, hjem, marker,
kvæg, penge, ejendom, from ægtefælle, fromme børn, fromme medhjælpere, from og retsindig øvrighed, god
regering, godt vejrlig, fred, sundhed, tugt og ære, gode venner, trofaste naboer og alt, hvad her nævnes kan.
Den femte bøn:
Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere
Det vil sige: Vi beder i denne bøn, at vor Fader i Himmelen ikke vil se på vor synd og for dens skyld afvise vor
bøn. For vi er ikke værdige til noget af det, vi beder om, og har heller ikke fortjent det. Men vi beder, at han vil
give os alt af nåde. Thi vi synder daglig meget og fortjener kun straf. Sådan vil vi i sandhed også selv af hjertet
tilgive og gøre godt mod dem, der forsynder sig mod os.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 21

Den sjette bøn:
Og led os ikke (ind) i fristelse
Det vil sige: Gud frister vel ingen; men vi beder i denne bøn, at Gud vil vogte og bevare os, for at Djævelen,
verden og vort kød ikke skal bedrage os og forføre os til mistro, fortvivlelse og anden stor skam og last, og at vi,
dersom vi således angribes, dog til sidst må vinde og beholde sejren.
Den syvende bøn:
Men fri os fra det onde
Det vil sige: Vi beder i denne bøn under ét, at Faderen i Himmelen vil fri os fra alt, hvad der kan skade os på
legeme og sjæl, ejendom og ære, og endelig, når vor sidste time kommer, unde os en salig død og i nåde tage
os fra denne tåredal til sig i Himmelen.
Amen.
Det vil sige: At jeg skal være vis på, at Faderen i Himmelen tager imod vore bønner og hører dem, for han har
selv befalet os at bede sådan og lovet, at han vil høre os. Amen, amen, det betyder: Ja, ja, det skal ske
således.
Fadervor – i teenhøjde: Tal med teenagerne om, hvordan de bruger Fadervor i deres ‘hverdagssnak’
med Gud? Tal med dem om, hvordan man undgår, at Fadervor bliver til en ‘remse’; en remse som er
‘tømt for reel indhold’ og uden fokus på Gud og de konkrete bønners betyndning.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 22

Bibeltime 5: Let skal det ikke være! (Kapitel 6, 16-34)
Formål:
- At teenagerne arbejder med ‘faste’ og får ‘ind under huden’, hvad faste handler om i livet med Gud.
- At teenagerne ser, hvor vigtigt det er at holde et centralt fokus på Gud midt i alt andet i livet, som
kæmper om at få ‘førstepladsen’ i deres liv.
- At Gud ønsker at have førstepladsen i vort liv, og at det også handler helt om, at vi står i et konkret
ansvar over for Gud med vore samvittigheder – før alt andet.
- At teenagerne ser, hvad Gud ønsker, vi skal gøre ved vore bekymringer i livet.
a) Om faste (Matt 6, 16-18)
‘Faste’ er lidt af et fremmedord hos os. Og det er forkert. Jesus siger når I faster.... - ergo: Faste hører
til i en kristens liv! Sagt lidt enkelt så er faste at afstå fra nogle ting i en periode, sådan så der bliver
mere fokus på det åndelige liv og Gud. Faste kan f.eks. være, at man en dag eller to undlader at spise
(man skal dog drikke godt med vand for helbredets skyld). Og sulten som man bliver, så går man
igang med bibellæsning og bøn - ikke for at mætte sig fysisk (!) men for at få fyldt på af det åndelige.
Det vil sige, at fasten fungerer på den måde, at man så at sige rydder en plads til bøn og Bibellæsning
i en grad, som man ikke har mulighed for det til daglig. Igen har vi med noget at gøre, som
Gud vil lønne, såfremt vi får det gjort på den rigtige måde. Lønnen består ikke i, at Gud vil belønne, at
jeg er ‘afholdende’ i forhold til noget. Lønnen består meget mere i, at Gud kan komme til at velsigne
mig på en speciel måde, når jeg faster og sætter fuld fokus på Gud!
Kirkens fastetid ligger fra Askeonsdag og de 40 dage frem til Påske. Fasteperioden i kirkeåret er en
periode, hvor vi opmuntres til på en speciel måde at faste og give afkald for at kunne fokusere helt på
påsken, som ligger foran os. I den periode kan man f.eks. beslutte sig for at udelade slik og søde
sager, tv og/eller pc-spil fra hverdagslivet; - og - tro mig, da vil man ofte blive mindet om Påsken, som
nærmer sig, og det er glimrende sådan at få sig forberedt til den store højtid. Forberedelsen kan bestå
i, at tiden og energien i stedet bruges på at koncentrere sig om Påske-relaterede bibeltekster, samt at
fokusere på Jesu lidelse, død og opstandelse i bønnen. Slik-sulten gøres til ‘bibelsult’!
I teenhøjde 1. Du kan f.eks. foreslå teenagerne, at de prøver at faste for at give sig selv mulighed for
at opleve, hvad faste betyder og fører med sig. Udfordrer dem til f.eks. at vælge at give afkald i en uge
på noget, som fylder meget og betyder meget for dem i hverdagen (f.eks. pc-spil, eftermiddags-tv,
sodavand/slik eller noget helt andet). Den store pointe er, at de så skal udfylde ‘tomrummet’ med bøn
og bibellæsning i stedet og dermed satse på at fokusere meget på troen og Gud. Teenagerne kan evt.
lave ‘fasteaftaler’ med hinanden, og efter ugens løb skal man så snakke om, hvad der kom ud af det!
Vigtig note: Du må ikke præsentere faste, som noget der kan forstås som ‘gerningsretfærdighed’ og
fromhedsgerninger, der gør, at ‘Gud bedre kan li’ os’ og dermed vil give os mere velsignelse. Det skal
vendes rigtigt, så teenagerne hører og forstår, at faste er en mulighed for at skubbe noget af det til
side for en periode, som tager meget af vores opmærksomhed og tid i det daglige. De skal se, at faste
kan give plads for, at vi kan fokusere på Gud og vores tro på en speciel måde i en periode. Dét er der
nemlig velsignelse i!
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 23

) Skatten i himlen (Matt 6, 19-21)
Nøglen til forståelse af disse vers ligger i den sidste linie: “For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte
være”. ‘Skatten’ skal forstås som det, som har vores vigtigste fokus i vores liv. ‘Skatten’ er det, som
betyder mest for os. Det, som styrer os og det, som vi dyrker, som det vigtigste for os. "Skat" kan
være så mange ting, for nogle kan det være penge, for andre en stor bogsamling, for nogle rækken af
DVD'ere, for andre alle de fine ting der hænger i klædeskabet. Materielle ting, vil nok være den bedste
oversættelse af ordet.
Jesus siger det som en konstatering: Din skat vil under alle omstændigheder gøre noget ved dig, dit
hjerte vil blive præget. Du kan som bibeltimeholder her evt. invitere teenagerne til at komme med
deres bud på, hvad skatten kunne være – for en teenager (sport, modetøj/det rigtige udseende,
venners accept, tjene penge osv), så de selv er med til at sætte ord på, hvor alle farerne ligger. Jesu
formaninger her behøver bestemt ikke betyde, at det er forkert at have penge på kontoen, have en
stor samling af ting man er glad for osv. Men - det betyder, at vi skal være opmærksomme på, om det
er det, der går hen og bliver skatten, - det vigtigste; for så har vi et problem.
Den kristne udfordres i bibelen til at leve nøjsomt. Vi udfordres, fordi ikke mange af os vil kunne
modstå fristelsen til at blive så glade for en given formue, at den til sidst vil drage vores hjerte til sig. Er
det tilfældet, så skal der gøres noget ved den ‘skat’, som man fornemmer begynder at fylde for meget.
Jeg ved f.eks. om en kendt engelsk kirkeleder, han har valgt at skille sig af med alle unødvendige
ting, netop for at bevare sit hjerte (sin skat) hos Jesus!
I teenhøjde: Udfordrer teenagerne til at skrive tre ting ned, som kunne gå hen og blive til skatte for
dem, som kommer til at fylder for meget; tre ting, som de sætter pris på ...
c) Legemets lys (Matt 6, 22-23)
Bruger du briller, ved du hvor ubehageligt det er, når de dugger! Er man ude med kiggert, må den
være pudset for at give et klart billede af objektet. Sådan må vi kunne se klart med vores øjne, for at
kunne vurdere virkeligheden omkring os. Og hvad betyder så det, hvis det skal føres over på
virkeligheden? Hvad er det, der kan gøre mit øje mat i forhold til virkeligheden? Jeg er lidt usikker på
det følgende. Men er det ikke sandt, at det, der får mig til at slå øjnene ned i forhold til Gud og
mennesker, er når jeg har dårlig samvittighed? Eller – noget af det, der kan få mig til at komme i
dårligt humør, det er når jeg har skidt samvittighed? Og modsat: Det, der kan få mig til at fastholde
blikket på Gud, det er en ren samvittighed. Hvis vi fastholder denne forståelse af disse vers, så skal
den sidste linie: ”Hvis nu lyset i dig er mørke – hvilket mørke!” forståes på den måde, at det er
fuldstændig meningsløst ikke at søge efter at have og få en ren samvittighed. Det er, som at slukke et
lys, der hvor der er allermest brug for det. Ren samvittighed får en kristen ved hele tiden at stræbe
efter at leve efter Guds vilje og så samtidig søge og finde Guds tilgivelse, når det ikke lykkes.
"At have rent mel i posen", er et godt ordsprog. Der er intet så befriende som at have en ren
samvittighed. God samvittighed kommer af at leve ærligt og åbent i forhold til Gud og mennesker. Jeg
kender en tidligere alkoholiker og kriminel. I dag er han kristen, og han fortæller om sit tidligere liv som
mørkt og meningsløst. I dag har han "rent mel i posen". Han lever med Jesus, og for ham betyder det
bl.a., at han ikke gider lyve om sit liv, sine fejl og fald. Alt skal frem i lyset, siger han, for det er der,
Jesus ønsker, det skal være.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 24

d) Om bekymringer (Matt 6, 23-34)
Der er ikke tale om bekymringer generelt her. Bekymringer er en del af ansvarsfølelsen for det, man
har med at gøre. Paulus var f.eks. bekymret for de nye unge menigheder etc.
Men - der er en bekymring, som ikke er god. Det er den bekymring, som ikke regner med Guds hjælp
og indgriben, og som ikke søger Gud og lukker Gud ind i bekymringerne – dag for dag. Konklusionen
på afsnittet om bekymringer, finder vi i vers 33 og 34. I alt, hvad vi har med at gøre, lige fra de store
livsopgaver og ned til hverdagens mange små gøremål, må vi lære at søge Gud og hans vejledning
og hjælp; før vi selv kaster os ud i løsninger af vore daglige problemer. Det er værd at bemærke, at
denne opmuntring og formaning ikke er noget, som er givet til det ikke-kristne menneske (se vers 31-
32). Det er givet særligt til Guds børn! Her får det kristne menneske altså lov til at høre, at det troende,
kristne menneske er under Guds omsorg på en ganske særlig måde. Vers 34 er en understregning af,
at selvom vi som kristne mennesker ved, at vi er helt omsluttet af Guds omsorg, så skal vi alligevel
lære at leve dag for dag og stole på Guds omsorg.
Samtidig siger Jesus også til os, at nogle dage altså også godt kan opleves som en plage for os,
selvom vi har Gud til far! Det er vigtigt at få denne nuance med, for misforstår man, hvad det er Gud
lover, så kan man hurtigt komme til at føle og tro, at Gud har forladt én, når man oplever, at det der
sker, gør ondt og er svært.
Hovedsagen er, at ligesom Guds skønne skabninger ude i naturen klarer sig i kraft af Guds omsorg
(fugle og blomster mv), sådan vil Gud også for os være den kærlige, nærværende far, der sørger for
os dag for dag. Derfor: søg ham dagligt – i de lyse som i de mørke stunder!
I teenhøjde 1: Bekymringer kan vi aldrig blive fri for. Men det er vigtigt at lade ens bekymringer blive
til bøn. Jesus vil også gerne høre den bøn, der handler om ganske almindelige dagligdagsting, såsom
at ens cykel er blevet stjålet, eller at man er bange for nogen på skolen (se 1. Pet. 5,7). Hvis
dagligdagens små og store bekymringer ikke bliver til bøn, så kan der så let ske det, at man bilder sig
ind, at Gud kun har med de store ting at gøre (død, evighed, frelse og fortabelse), og at jeg selv står
med resten. Sådan er det ikke. At have Gud som sin far, betyder at man "bruger" ham, på samme
måde som man bruger sin jordiske far, når han er allerbedst.
I teenhøjde 2: Inviter teeangerne til at byde ind med, hvad de kan gå og bekymre sig om i
dagligdagen. Skriv evt. alle deres bud op på en tavle. Du kan så vælge at gennemgå nogle af
punkterne og forkynde, hvordan Gud forholder sig til de konkrete ting, og hvad teenagerne må regne
med fra Guds side i de konkrete situationer.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 25

Bibeltime 6: Vær opmærksom! (Matt 7, 1-28)
Formål:
- At teenagerne forstår, hvad der er på spil, når Jesus taler om ‘bjælker og splinter’, og at de
bliver udfordret til at spejle sig selv i dette.
- At teenagerne ser, at et liv i bøn er afgørende vigtigt for, at Gud kan få lov til at være
livsguide og konkret hjælper i vores liv.
- At teenagerne kommer til at spejle deres eget liv i ‘Den gyldne regels’ udfordringer
- At teenagerne virkelig hører Jesu meget konkrete tale om fortabelsens virkelighed og frelsens
mulighed. Teenagerne skal høre et konkret kald til afgørelse her.
- At bjergprædikens afslutningspointer kommer til at stå helt klare for teenagerne.
P.S. Der er meget stof til denne bibeltime, og du skal som bibeltimeholder prioritere. Vurdér, hvad der
er mest brug for at udfolde ud fra, hvad I har været inde på i de 5 forudgående bibeltimer. Vurdér,
hvad teenagerne har mest brug for at få gennemgået her den sidste dag.
a) Om at dømme andre (Matt 7, 1-5)
Først skal det siges, at Jesus her ikke siger noget om, at det helt skal være slut med at bedømme
andre menneskers handlinger.
Pointen er, at vores vurdering af andre menneskers handlinger, hurtigt bliver til en uholdbar
frikendelse af os selv. Ved at stemple andre, når de handler forkert eller er utroværdige i deres liv, er
det så let at at komme til at fremhæve sig selv som ‘rigtig’ og troværdig og at ‘glemme’ og at se helt
bort fra egne fejl og uholdbare handlinger. Og det er her Jesus sætter ind med ordet: Døm ikke!
Der ligger altså en svær øvelse til os her. At vurdere og bedømme uden at fremstå som den endelige
fuldkomne dommer (indtage GUDS plads!). Hvordan gør man det? Svar: Først og fremmest ved at
være realistisk om egne fejl og mangler, som kan være meget svære at få øje på, hvis man har en
‘bjælke i øjet’! (‘Bjælken’ er et billede på, at man har rigtig mange ting i sit eget liv, som man burde gå
igang med at rydde op i først; - i forhold til den lille ‘splint’ i øjet hos næsten, som han har at kæmpe
med!) Den, der ser og husker egne fejl, er besindig og varsom, når han ser fejl og mangler hos andre.
I dommen over andre ligger også kimen til bagtalelse. Man ser noget, som er forkert, og man tager sig
den ret at fortælle det videre til andre. Det er let at finde gode bagtale-historier om andre mennesker,
og her er det, at Jesus lærer os, at vi skal begynde med at være realistiske i forhold til os selv. Her
kan vi dræbe megen trang til at bagtale.
Hvem er det, der har fået taget ‘bjælken’ ud af sit eget øje, så man dermed kan se klart nok til at tage
‘splinten’ ud af broderens øje? Det er den, der kender til Jesu tilgivelse af synd, og som kender til, at
den tilgivelse er man afhængig af igen og igen. Den, der indser egen skyld og skrækkelige
tilbøjelighed til synd, han har mulighed for at nærme sig andres skyld varsomt og med forståelse. For
man nærmer sig med et tilgivende og forstående sind.
I teenhøjde: Det dumme og forkerte, man ser andre gøre, er ofte konkrete ting og handlinger, som
man selv har gjort og kommer til at gøre igen og igen. Man bliver sur på en, der lyver. Man håner en,
der tog noget, der ikke var hendes. Man ser en snyde sig væk fra opvasken... Osv. Når man ser
sådan noget, så skal man lige tælle til 10, inden man dømmer personen og smider det hele i hovedet
på vedkommende. Det kunne jo have været dig, der kom til at snyde fra opvasken... eller bruge en
nødløgn! Dette betyder ikke, at vi ikke må påpege, når vi ser noget, der er forkert. Men vi skal gøre det
med et sind, der både vil tilgive og er ydmyg; for var det mig selv, der blev taget i noget forkert, så var
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 26

det jo sådan, at jeg gerne selv ville mødes .
b) Perler for svin (Matt 7, 6)
Bemærk at denne tekst fylder ét vers, den forrige tekst fem vers! Jesus har ovenfor lige lært os noget
om, hvad der er forudsætningen for at kunne bedømme. Nu lærer han os, at det rent faktisk er muligt
at møde mennesker, som man skal regne som uværdige til at høre og lære om den kristne tro.
(‘Perler’ er = evangeliet ). De mennesker, som vi ikke skal ‘give perler til’, kalder Jesus for ‘hunde’ og
‘svin’. (Svin og hunde var ‘urene’ dyr i jødedommen; dyr man skulle holde sig fra og ikke være i
berøring med). Jesus sætter her fokus på, at der er mennesker, som er og ønsker at blive ved med at
være evangeliets og Jesu og de kristnes klare modstandere.
Udfordringen her er tydelig. For hvem af os har ikke mødt nogen, som synes, at det med den kristne
tro var dum snak, og som i samme åndedrag får latterliggjort de kristne? Men - det er jo – stort set - en
ret almindelig reaktion fra et ikke-kristent menneske. Ganske mange kristne kan oven i købet vidne
om, at inden de blev kristne, brugte de krudt på at tilsvine den kristne tro. Men kristne blev de! Måske
fordi der var en kristen, som blev ved med at lægge ‘perler’ ud foran næsen på dem!
Hvem er så ‘svinene’ og ‘hundene’ på vores vej? Det er dem, som vi igen og igen erfarer som
spottende, svigende negative, ondsindede, og som kun er ude på at håne Jesus og hans efterfølgere.
Og dem møder vi i virkeligheden ikke ret mange af, for bliver vi ved med at tale med mennesker og
være imødekommende, så viser det sig tit, at deres negativitet har rødder i personlige dårlige
oplevelser. Men – det sker altså, at vi møder et menneske, som vi må holde op med at tale med om
den kristne tro. Og det har vi lov til – ovenstånde taget i mente! Vigtig pointe: Afsnittet her skal ses i
sammenhæng med Jesu tale i Matt 5, 13-16.
I teenhøjde: Udfordrer teenagerne til at være med til at vurdere, hvad der skal afgøre, om vi som
kristne skal blive ved med at tale med et menneske om Jesus, når vi oplever, at vi bliver hånet,
misforståede og latterliggjorte, fordi vi er kristne, - eller – om vi skal tie stille og sige, at her er der
ingen muligheder for at vidne og komme videre. Lad teenagerne komme til orde omkring deres egne
erfaringer her. De vil stort set alle have oplevet, at det koster noget at være kristen, og at det til tider er
meget fristende bare at gemme sig og tie stille.
c) Om bønhørelse (Matt 7, 7-11)
Hovedsagen i Bjergprædikenen er hele vejen igennem den samme: En igangsættende tale til dem,
der vil være kristne/følge efter Jesus. Nu er det livet i bønnen det gælder. Jesus opmuntrer os her: Bliv
ved med at bede, bliv ved med at søge Gud, bliv ved med at banke på hos Gud. Og – det vigtigste,
som Jesus har at sige, det er løfterne om, at Gud tager imod den som beder, søger og banker på.
Bønnen er et vigtigt kendetegn på, at jeg som kristen erkender og bekender over for Gud, at jeg
(stadig) ikke kan styre og klare livet selv. Den, der oplever sig selv som ”fattig i ånden” ved, at han
igen og igen må bede til Gud om at få del i himmerigets gaver og har brug for Guds hjælp i
hverdagslivet.
Vi er nu kommet så langt i Bjergprædikenen, at vi bare må indse, hvor meget brug vi har for Guds
barmhjertighed og hjælp hele tiden i vores liv. Her er det vigtigt, at vi hører Guds løfter om bønhørelse,
som noget, der gælder for os. Vi skal ikke høre Jesu opfordringer til at søge, bede og banke på, som
‘nye krav’ fra Guds side. Jesus vil give os et hvilested hos Gud her – ikke nye krav!
I teenhøjde: Udfordrer teenagerne til at reflektere over, hvor meget de reelt beder i deres hverdagsliv.
Udfordrer dem til overveje, om de udnytter bønnens muligheder. Vi er ofte så gode til at planlægge
det, vi gerne vil. Vil man gerne være et mere bedende menneske så planlæg bønnen! Få bønnen ind i
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 27

hverdagen som noget ligeså naturligt som planlægning af det, der ellers prioriterers højest. (Brug
f.eks. bedeplaner, bedelister osv.)
Læg mærke til det store løfte, Jesus giver: “Gud VIL give ... gode gaver til dem, der beder Ham”. Hvad
kan dog afholde os fra at bede? Rigtig mange ting, men planlægning og udholdenhed er gode
modtræk.
d) Den gyldne regel (Matt 7, 12)
Læg mærke til den postive opstilling af reglen. Der står ikke: Hvis du ikke kan lide at blive slået, så slå
ikke andre, hvis du ikke kan lide at blive drillet, så dril ikke andre. Tværtimod står der, at det, vi gerne
vil skal ske mod os, det skal vi også gøre mod andre!
Der er vist ingen tvivl om, hvorfor ‘Den gyldne regel’ er blevet så kendt hos mange. Det er en klog og
dejlig regel, og bliver den efterlevet, kan vi godt spare nogle af udgifterne til politi og fængsler! Men det
gør den bestemt ikke altid, og der, hvor den kommer til at stå sin prøve, det er når man aktivt skal
gøre brug af den og udleve den overfor mennesker, som egentlig ikke har gjort godt imod mig;
mennesker der måske istedet har været uretfædige og trælse overfor mig. Men: Bliver den taget
alvorligt, vil det ikke vare længe, før man får brug for at gøre det forudgående: At bede Gud om hjælp!
For det er altså ikke let at være sød og imødekommende over for den, som er det modsatte i forhold til
mig! Den gyldne regel er meget ‘i familie’ med det budskab, Jesus udfolder i Matt 6, 38-48!
I teenhøjde: Du kan som bibeltimeholder vælge at invitere teenagerne til at tolke den gyldne regel. Du
kan så supplere med vigtige ting. Reglen er kendt, så de fleste har arbejdet med den før!
e) Den snævre port (Matt 7,13-14)
Der er kun to veje ud af dette liv! Der er kun to muligheder: Fortabelsen eller frelsen. Jesus er
uhyggelig klar og enkel, når han her fortæller hvordan det forholder sig, og det bliver ikke mere
opmuntrende af at høre om, hvem der følger den vej, der fører til fortabelsen. Det gør de fleste nemlig.
Det bliver aldrig det store reklamehit at invitere til at leve det kristne liv efter Jesu vilje. Mange vil ikke
gå ind under budende; mange finder levereglerne strenge og gammeldags, og i det hele taget kan en
del mennesker opleve det direkte tåbeligt at forholde sig til en Gud. Mennesket vil hellere være ‘herre i
eget hus’, sætte egen dagsorden og lave egne prioriteringer. Men - den vej fører til fortabelsen.
I teenhøjde: Udfordrer evt. her teenagerne til at tænke med i, hvordan vi som kristne bliver ‘gode
reklamesøgler’ for det at tro på Jesus og følge ham!
Det, Jesus siger her, må få enhver kristen til at overveje sit liv. På hvilken vej går jeg? Er der områder i
mit liv, hvor jeg skal slå ind på ‘den smalle vej’/Jesu vej igen?
Når vi taler om evig frelse/fortabelse, så taler vi om noget, der aldrig får sin afslutning. Det er meget
tankevækkende, at Jesus er den, der taler mest om fortabelsen. Han advarer igen og igen. Jeg tror
ikke, vi kan "skræmme" nogen til at blive kristen ved at råbe højt om fortabelsens mulighed og
virkelighed; men på den anden side, så holder det heller ikke, at vi ikke siger tingene, som de er. Det
er vi kaldede til at gøre. Husk bare én ting: Når der tales om fortabelse, så skal der også tales om
frelsen! Den evige fortabelse er jo ikke en nødvendig-hed, og Jesus er den, der taler aller højest og
klarest om det. Det gjorde han, da han Påske-morgen stod op af graven, og dér vidnede om, at nu er
synd og død og fortabelse besejret.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 28

I teenhøjde: Tal tydeligt og klart til teenagerne omkring frelse og fortabelse. Der skal lyde et konkret
kald til valg og afgørelse for dem, som endnu ikke har taget imod frelsen og fået gang i et personligt liv
i følgeskab med Jesus, - og – der skal lyde en alvorlig tale om, at vi som troende kan ‘falde i søvn’ og
bevæge os væk fra ‘den smalle vej’, - væk fra Jesus.
Lignelsen om huset på klippen og huset på sand: (Matt 7, 24-27)
Så er vi kommet til slutningen i gennemgangen af Bjergprædikenen. Som Jesus hele tiden har
undervist med strenghed, klarhed og myndigheder, sådan slutter han også sin prædiken. Prøv at lade
teenagerne svare på spørgsmålet om, hvad klippen er et billede på i lignelsen her (ud fra versene 24-
27). Ofte svares der: ‘Jesus’. Og det svar er ofte det rigtige. Bare ikke lige her. Her er svaret, at
klippen er at tage alle Jesu ord i bjergprædikenen ind over sit liv, og at høre og handle ud fra det,
Jesus siger! Med andre ord: at Jeg som kristen lader Jesus være den, der – før alt andet – har frelst
mig, og som har styr på min frelse, - og – at jeg i samme nu, lader Jesus virkelig være Herre og Gud i
mit liv, - den som jeg vil følge i hælene på i hele mit liv.
‘Skybrud og storm’ er ofte et billede på Guds endelige dom over verden. På dommens dag skal det
vise sig, hvem der har bygget på en grund, der holder. Og der er ingen tvivl om, at det eneste, der
holder i den endelige dom, det er at Jesus er den, der frelser os og tager sig helt af os. Og den han
tager sig af, det er den, der i livet har taget imod Jesus som Herre og Frelser i sit liv. Forskellen på ‘de
to huse’ er lydighed og ulydighed i forhold til Jesus og hans kald. Ingen kommer ind i Himmeriget på
grund af sin lydighed og gode gerninger i livet; men der er heller ingen, der kommer ind i Himmeriget
uden lydighed over for Jesus.
Jesus sætter mennesket fri fra synd og skyld, han sætter mennesket på sikker grund. Han frelser. Det
er fællesskabet med Jesus, der er det afgørende. På den grund må vi leve, og det er her
Bjergprædikenen med al dens konkrete vejledning, må udfolde sig i praksis.
I denne praksis, i et liv hvor konkret lydighed mod Jesus sætter dagsordenen for mit liv, vil jeg opleve,
at jeg igen og igen ‘falder igennem’ og kommer til kort. Jeg vil konstant blive mindet om, at jeg bestemt
ikke er en "helgen". Derfor er det alt-afgørende vigtigt, at det er Jesus, der er vores frelser, og at han
har styr på vores frelse. Så kan vi frimodigt leve et liv hvor vi stræber efter at følge hans ord.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 29

Bilag 1 – Idékatalog over, hvordan du som bibeltimeholder kan
inddrage og igangsætte teenagerne i løbet af din formidling:
Nedenstående pædagogiske virkemidler kan du bruge på mange måder og i forskellige situationer.
Fælles for dem alle er, at det er dig, der skal finde ud af, hvad du har brug for at få teenagerne sat
igang med, - og – ud fra dette vælger du den metode, som vil kunne give det bedste udbytte i din
formidlingssammenhæng! Nogle af virkemidlerne fungerer bedst i små sammenhænge – andre
fungerer bedst i store sammenhænge. Du skal med andre ord selv vurdere, hvad der vil kunne
fungere i din sammenhæng!
Den varme stol (fungerer kun i en sammenhæng, hvor der er forholdsvis få teenagere til
bibeltime)
Deltagerne placeres på stole i en ring. Der skal være en ledig stol (evt. i midten!). Underviseren læser
en påstand op, og den, som er enig i påstanden rejser sig og sætter sig på den ledige stol. Den, som
ikke er enig eller ikke vil tage stilling, bliver siddende. Det er vigtigt, at der er tryghed i gruppen - ellers
fungerer øvelsen ikke. Efter (hver) påstand kan man have en kort diskussion om, hvorfor man byttede
plads eller blev siddende.
Ja-Nej-Ved ikke
Der er brug for tre sedler. På den ene seddel skal der stå :JA, på den anden: NEJ, på den tredje: VED
IKKE. Sedlerne lægges ud på gulvet med lidt afstand imellem. De i gruppen, som er enige i et
udsagn/påstand, stiller sig bag ved JA-lappen, de, som ikke er enige bag ved NEJ-lappen. Og de, som
er i tvivl eller mener, at begge dele kan gælde, bag ved VED IKKE-lappen. Hver deltager får mulighed
for at tænke sig lidt om, inden de motiverer deres stillingtagen over for gruppen. Du følger op og
bruger teenagernes refleksion aktivt i din formidling.
Fire hjørner
Formidleren læser et spørgsmål op med fire svaralternativer, som repræsenterer rummets fire hjørner.
Et af hjørnerne er et åbent hjørne, hvor man kan give sit eget svaralternativ. Deltagerne får lidt
betænkningstid og stiller sig derefter i et hjørne. Hvert hjørne får mulighed for at tale sammen, inden
de redegør for hjørnets holdning over for hele gruppen. I det åbne hjørne kan flere holdninger
præsenteres. Det er tilladt at skifte hjørne, efter at man har hørt nogen argumentere for deres
holdning. Hvis nogen står alene i et hjørne, stiller underviseren sig der og leder øvelsen fra hjørnet.
Variant: Stil et spørgsmål med fire alternativer. Deltagerne vælger hjørne og kan siden opføre deres
svar i et rollespil. De får 10-15 minutters forberedelsestid. Denne øvelse kræver megen tid, og vælger
du den, så går dette i stedet for opsamlingsspørgsmål/gruppearbejde efter bibeltimen!
Associationsøvelse
Underviseren skriver et ord eller et spørgsmål på tavlen (f.eks. ordet ‘salig’ jf. bibeltime 1). Deltagerne
får lov til at sige, hvilke ord de får som associationer, og underviseren skriver de nye ord op rundt om
det første ord. Bagefter kan man evt. gå videre ved at gruppere ordene i kategorier. Hvis det passer til
emnet, kan man også rangordne dem, efter hvor vigtige de er i sammenhængen (f.eks. hvilke
betydningsnuancer, der giver bedst forståelse i Jesu brug af ordet salig. Du skal som formidler selv
sætte de vigtige ord på, som mangler; det som skal give den vigtige forståelse i sammenhængen!
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 30

’Liste’-øvelse
Underviseren stiller et spørgsmål, som kan give mange forskellige svar. F.eks.: “Hvad oplever du som
det sværeste ved at være vred?” Hver af teenagerne laver en personlig liste, som de bagefter
rangordner efter svar ved at sætte et et-tal ud for det vigtigste, to-tal for det næstvigtigste etc. Listerne
kan f.eks. fremvises i mindre grupper og diskuteres. (Dette tager tid!)
En variant er, at bibeltimeholderen præsenterer et antal forskellige alternativer, som deltagerne
rangordner. F.eks.: Hvilken af følgende fem handlinger ville du have sværest ved at tilgive?
Stå på linje
Til denne øvelse skal bruges to sedler, en mærket med 1 og en anden med 6. Disse lægges på gulvet
med en tænkt linje imellem. Underviseren læser en påstand op. De, som er enige, stiller sig bag ved
sedlen med 6-tallet. De, som overhovedet ikke er enige, stiller sig bagved 1-tallet. De andre kan stille
sig på linien mellem 1 og 6 ud fra, hvor enige/uenige de er. Du kan som formidler vælge at følge op på
mange måder. F.eks. kan du lade en ‘sekser’ og en ‘etter’ diskutere deres holdninger (De skal melde
sig frivilligt til dette!)
Uafsluttede sætninger (fungerer bedst i små sammenhænge!)
Deltagerne sidder på stole i en ring. Underviseren vender sig mod en af deltagerne og læser en
uafsluttet sætning op, fx "flere mennesker ville tro på Gud, hvis...” Deltageren skal da hurtigt gøre
sætningen færdig med den første afslutning, som han eller hun kan komme i tanker om. Den, som
ikke vil eller kan svare, lader spørgsmålet gå videre til den næste i gruppen. Når en mening er blevet
afsluttet, giver underviseren en ny sætning til den, hvis tur det er. Det gør ikke noget, hvis flere
afslutter med samme sætning.
(Ideerne er hentet fra ‘Con Dios’-materialet af Johan og Kristina Feftel, Aros forlag 2004.)
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 31

Opgaver: A, B, C – muligheder:
A: Caseopgaver – Bibeltime 1 – ”DU er salig!”
Er du salig?
Spørgsmålet lød ret mærkeligt. Søren måtte lige høre det en gang til. Om jeg er salig? Søren grinte lidt, for
han anede ikke, hvad han skulle svare? Det lød som russisk i hans øre – salig?
- I teenklubben var de i gang med bjergprædikenen, og ordet salig var blevet nævnt flere gange. Men hvad
ordet egentlig betød, havde han aldrig fundet ud af? Det eneste, som Søren vidste om ordet, var, at der var
en hel masse, som havde kaldt hans morfar for salig, da de stod omkring han kiste sidste jul. Søren kunne
derfor ikke se meningen i at spørge, om han var salig – han stod jo sprællevende sammen med dem. Nej,
han var ikke salig, sagde han prompte!
Spørgsmål
Ordet ”salig” er et gammelt kristent ord, som ikke bruges ret meget i dag. Søren grubler
over ordet, men kan ikke rigtigt finde ud af, hvad det betyder; hjælp ham!
Hvorfor tror du, at Søren forbinder ordet salig med sin døde morfar?
Dyk ned i Matt. 5, 3-12 og se hvem og hvilke typer – Jesus kalder salige; hvilke
fællestræk er der ved disse typer – kan du genfinde dig selv i nogen af dem?
Amnesty international og alle de andre…
Senere i løbet af teenklubaftenen falder snakken på de mange mennesker, som i forskellige hjælpeorganisationer
gør et kæmpe stykke arbejde for fred, frihed og sygdomsbekæmpelse.
- Diskussionen går ivrigt. Simon mener, at det er vigtigst at bruge sine kræfter i missionshuset frem for at
bruge tid, penge og kræfter på at samle penge ind til torturofre og nødlidende langt væk fra Danmark.
Søren derimod ser det nærmest som en kristens pligt at være aktiv og involveret i forskellige
hjælpeorganisationer som f.eks Amnesty international eller Røde Kors.
Spørgsmål
Tag hul på den samme diskussion, som de havde i teenklubben: - Hvor skal vi som
kristne satse vore kræfter, tid og penge? Prøv at sammenholde debatten med det, Jesus
siger i Matt 5, 3-12 og Matt 25, 31ff .
Hvordan kan du helt konkret være med til at afhjælpe nød og elendighed på jorden, og
der hvor du færdes i din hverdag?
Av det gør ondt
På opslagstavlen i teenklubbens lokale hænger der en plakat fra ’Åbne Døre’ (En kristen organisation, der
hjælper kristne, som bliver forfulgt for deres tro), hvor man kan se, at der verden over sker en massiv
forfølgelse af kristne. Gitte sætter fokus på emnet, da hendes bror har været i Iran for at smugle bibler ind i
landet til kristne i Iran. ”Tænk ikke at kunne samles for at læse i bibelen, ikke at kunne købe en bibel eller at
blive smidt i fængsel, blot fordi man ikke vil være muslim. Det er strengt at være kristen mange steder –
faktisk også her i Danmark; – jeg synes i hvert fald ikke altid, det er nemt i skolen”, siger Gitte videre…
Spørgsmål:
I Matt. 5, 10-12 siger Jesus nogle ord om forfølgelse. Hvordan skal vi forstå dem?
Er der steder i bibelen, som kan være til opmuntring for mennesker, som bliver forfulgt?
Tjek f.eks. 1. Peter 4, 12-16.
Nogle gange kan det være svært at være kristen i Danmark; – hvordan kan det opleves?
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

B: Spørgsmålsark – Bibeltime 1 – ”DU er salig!”
1. Hvad vil det sige at være salig?
Det centrale ord i bibeltimen er ordet ”salig”; – men hvad kommer du til at tænke på, når
du hører ordet?
Ordet salig er et slidt ”missionshus-ord”, men har bl.a. følgende ord, som hver i sær
dækker noget af betydningen: glad, lykkelig, velsignet, anerkendelse. – Hvordan synes
du, at disse ord stemmer med de grupper af mennesker, som Jesus i Matt. 5,3-12
betegner salige?
Hvordan kan du være salig?
2. Tæt på teksten – Matt. 5, 3-12
Prøv at stille skarpt på de forskellige mennesker, som kaldes for salige og deres
’evner’/’handlinger’. – Hvordan kan du leve disse ting ud i din hverdag? Er der nogle
ting, der er nemmere end andre, og er der nogle ting, der er helt umulige at praktisere?
3. Barmhjertighed og fredsstiftere
Vi bor i et land præget af frihed, overflod, fred og gode livsvilkår. Men rundt om på
kloden findes millioner af mennesker, der ikke har de samme goder. Hvordan kan du
aktivt være med til at gøre en forskel for disse mennesker?
Kender du nogle gode aktiviteter eller organisationer, som er med til at afhjælpe nød,
forfølgelse, sult, tortur osv.? Vil du støtte disse organisationer? Hvis du vil, - på hvilken
måde?
Hvordan kan du f.eks. i din klasse afhjælpe menneskelig nød som f.eks. mobning og
bagtalelse?
4. Kristne forfølges…
I rigtig mange lande er det meget svært at få lov til at tro på Jesus. Det kan koste dyrt at
eje en bibel eller at fortælle andre om sin tro. Kender du eksempler på, at kristne
forfølges, og hvilken betydning tror du, det har for de forfulgte kristnes tro?
Både i 1.Peter 4, 12-16 og i Matt. 5,10-12 nævnes der en del om forfølgelse. Er det
positivt at blive forfulgt? Hvordan skal vi forstå de ord og løfter, som siges i disse
bibelvers om forfølgelse?
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

C: Kreativ opgave – Bibeltime 1 – ”DU er salig!”
Som kristne opfordres vi til at være ansvarlige kristne, der efterligner Jesu forbillede og ønsker at
afhjælpe den elendighed, som findes rundt om i verden. Det kan gøres på mange forskellige
måder.
Du kan redde liv!
Under denne overskrift på Amnesty Internationals hjemmeside opfordrer
hjælpeorganisationen til, at du skriver breve til mennesker, som bliver udsat for
forskellige overgreb rundt om på jorden. Det nytter nemlig at sætte fokus på
problemerne. I godt halvdelen af sagerne bliver situationen forbedret for udsatte
personer efter en brevaktion. (kilde: www.amnesty.dk)
Prøv at læse Matt. 25, 31 ff og overvej vigtigheden af, at vi som kristne gør, hvad vi kan for at
hjælpe nødlidende – ikke for at blive frelst og accepteret af Gud derved, men fordi vi er ansvarlige
kristne, der ønsker at efterligne Jesu eksempel.
Arbejdsopgave - Vælg én:
Lav en planche, der sætter fokus på ting og områder, hvor I som kristne kan gøre en forskel for
mennesker med svære livsvilkår. (I kan bruge diverse ting til planchen: Avisoverskrifter,
Avisbilleder, tegninger, bibelvers, citater osv. osv.
Skriv et brev, hvori du gør opmærksom på ting i verden, som er uretfærdige og som du ønsker
skal være anderledes.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

Opgaver: A, B, C – muligheder:
A: Caseopgave – bibeltime 2 ”Fra billeder til virkelighed”
Splittet …
Alle pigerne fra teenklubben var til pigeaften hos Pia, og det var virkelig en dejlig aften. Folk snakkede i
små grupper og nogle sad foran tv’et og fulgte skiftevis med i MTV og i de forskellige ungdomsprogrammer,
som rullede over skærmen.
- Pia havde af og til selv set nogle af programmerne og følte sig splittet. På den ene side var det jo
spændende, men samtidig var hun også lettere forarget over den moral – særligt på det seksuelle område,
som altid var i centrum. Pia havde lyst til, at de skulle snakke om, hvordan det var at leve som kristen i en
verden, hvor medierne sætter dagsordenen for, hvad der er god moral.
Spørgsmål
- Hvordan oplever I dilemmaet mellem mediernes moral og det at leve som kristen? (Se Matt. 5, 27-
30).
- I Matt. 5, 13-16 siger Jesus, at en kristen skal være ’lys og salt’; – hvad vil det sige, og hvordan kan
vi konkret være det i en verden, som ikke ønsker at høre Jesus til?
- Ved din omgangskreds, at du er kristen? Kan man se på dig, at du kender Jesus?
Det bliver aldrig bedre …
Endnu engang følte Tobias, at han ikke kunne leve op til de ting, som står i Bibelen om at være et forbillede
og at leve efter Guds vilje. Indvendigt gennemgik han sit ”synderegister” – bagtalelse, sladder, vrede, had
og de beskidte seksuelle tanker. Ligegyldigt hvor hårdt han arbejdede på at holde Guds bud faldt han totalt
igennem. ”Jeg bliver vist aldrig bedre, og så er der nok ingen mulighed for frelse for mig”, tænkte Tobias.
- En dag tog han mod til sig og valgte at skrive til jesusnet.dk om sine problemer. Han håbede på, at der var
en, som kunne hjælpe ham til fred med Gud…
Spørgsmål
- Hvis du sad og så Tobias’ indlæg på Jesusnet.dk, hvad ville du så svare ham?
- Er det muligt at leve op til de krav Jesus stiller til et helligt liv i Matt. 5,17-20 & 27-30?
- Når vi læser om Guds lov og vilje, må vi som Tobias gi’ fortabt og en menneskelig konklusion kunne
være, at der så ingen frelse er at få. Men Tjek Rom. 3,21-24 & Kol. 2,14 og se, hvad Bibelen siger?
- I sangen ”Gud, du er ikke i min verden” (Fællessang nr. 57), er der en linje, der hedder: ”Selvom jeg
synder, så har du mig kær.” Det betyder, at Gud elsker mig, selvom jeg falder i konkrete synder.
Hvad kan du bruge det til, når du tvivler på, at Gud vil ha’ med dig at gøre?
Tanker i omklædningsrummet…
Igen var Thomas oppe at skændes med en modstander på fodboldbanen og måtte af samme grund forlade
kampen med endnu et rødt kort! ”Hvorfor går det altid galt, og hvorfor røg de elendige ord ud af min mund”,
tænkte Thomas i omklædningsrummet. Han havde et iltert temperament, og det gik ofte ud over dem, han
var sammen med: Forældrene, vennerne, lærerne og ikke mindst hans små søskende. Det blev af og til så
kompliceret at skulle sige undskyld, og så var det bare nemmere at lade være. Men Thomas havde det ikke
godt med det– han vidste, at det var forkert - men - hvordan skulle han bryde den onde cirkel, han var inde
i?
Spørgsmål
- Tjek Matt. 5, 21-26 – hvordan ønsker Jesus, at du skal leve med din vrede?
- Hvornår oplever du vreden og hvordan får du den ud?
- Thomas havde det svært med at sige undskyld – hvordan har du det med det? Hvad siger Jesus om
det at bede om tilgivelse? (se Matt 5,25 & Matt 18,21-22).
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

B: Spørgsmålsark – Bibeltime 2 - ”Fra billeder til virkelighed”
1. Lys og salt (Matt. 5,13-16)
Jesus siger, at en kristen skal være ’lys og salt’, hvad vil det sige?
Hvordan kan du konkret være ’lys og salt’ i en verden, som ikke ønsker at høre Jesus
til?
Ved din omgangskreds, at du er kristen? Kan man se på dig, at du kender Jesus?
2. Ingen frelse ved loven …
Tjek Matt. 5, 19-20! Hvordan skal ens retfærdighed (lovoverholdelse) være, hvis man
skal komme ind i Himmeriget ved hjælp af loven? Er det muligt?
Når vi læser om Guds lov, må vi gi’ fortabt og en menneskelig konklusion kunne være,
at der så ingen frelse er at få. Men Tjek Rom. 3,21-24 & Kol. 2,14 og se, hvad Bibelen
siger om frelse ved tro på Jesus?
Snak om, hvordan I har det med at tro. Hvad er en frelsende tro? Se Johs. 3,16 & Luk
23, 39-43.
3. Din idiot!
Snak sammen om, hvilket forhold I har til det at være vred? Er der tidspunkter, hvor det
er i orden at være vred og andre gange, hvor det ikke er?
Hvad siger Jesus i Matt.5,21-26 om vrede, skældsord og det at sige undskyld?
4. Hug din hånd af!
Det er ikke altid nemt at leve som kristen i dagens Danmark. Mediernes sætter mange af
os i svære dilemmaer og udfordrer vore kristne værdier. Jesus taler om, at der må gives
afkald på ting, hvis man vil leve som kristen (Matt.5,27-30). Tal sammen om, hvad du i
din hverdag kan blive nødt til at give afkald på, for at kunne leve ret efter Guds vilje.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

C: Kreativ opgave – Bibeltime 2 - ”Fra billeder til virkelighed”
Denne aktivitet kræver, at teenagerne er lidt fortrolige med hinanden, og at teenlederen er rimelig sikker på,
at gruppen vil kunne gå aktivt og seriøst ind i opgaven.
Læs Matt. 5,13-32 igen!
Aktiviteten:
Del gruppen af teenagere op i to hold. Begge hold skal arbejde med, hvad Matt. 5,13-32 konkret siger ind i
ens hverdag.
- Det ene hold skal lave en top 10 liste over de 10 fedeste ting ved at være og leve som kristen.
- Det andet hold laver en top 10 liste over de sværeste ting, som man står med som kristen.
Giv grupperne 15 minutter til at arbejde med disse ting. De ti punkter skal skrives op på et stort karton-ark i
hver af grupperne.
Efter de 15 minutter samles de to grupper, og gruppelederen/teenlederen leder nu igennem en
gennemgang af tingene. Tag skiftevis et punkt fra den ene tavle og et punkt fra den anden tavle.
Det er teenlederens vigtigste opgave, at få givet et svar fra Gud ind i de svære ting (via teenagernes egne
input og kommentarer!) og aktivt bruge punkter fra tavlen med de ”fede ting” ind i denne sammenhæng.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

Opgaver: A, B, C – muligheder:
A: Caseopgave - Bibeltime 3 - ”Må man heller ikke …”
Den flade cykel …
Det var noget af en dag. Tysktimerne om morgenen var et mareridt. Først var Mathias kommet for sent og
havde lige fundet på en historie om en flad cykel … Senere havde læreren spurgt efter hans tyskaflevering,
og han havde hurtigt brygget en historie sammen om en printer, der ikke kunne skrive ud.
- Da Mathias kom hjem fra skole, havde hans mor bedt ham om at hjælpe med lidt havearbejde, men
”pludselig” havde han fået så dårlig ryg, at det var bedre at sidde inde og se tv. - Pludselig ringede
telefonen, og gutterne fra IMU spurgte, om han kom til møde i aften – emnet var om ’løgn og sandhed’.
Mathias lovede at komme, men viste ikke rigtig om han gad, når det kom til stykket.
Spørgsmål:
- Snak om Mathias’ dag. Kan du genkende noget af den i din dagligdag?
- Kender du til at stikke en ’lille hvid løgn’ i en presset situation? Er det okay i nogle situationer eller er
en løgn en løgn – og dermed altid forkert?
- Holder du, hvad du lover? Hvorfor er det vigtigt altid at kunne regne med det, vi siger?
- Snak om det at sværge. Hvorfor sværger man, og hvad vil man opnå med en sådan ed?
- Snak om det at bande. Hvad kan man som kristen tillade sig at sige, og hvor går grænsen?
Skyd for at dræbe
Jens var glad for at være soldat i Irak. Han havde altid haft lyst til at gøre en forskel, og som soldat kunne
han være med til at skabe fred i verden og sikre mennesker en bedre hverdag. Der var en god måde at
tjene Gud på, mente Jens.
- Selvfølgelig var det ikke altid let at skulle bruge våben for at sikre freden, og når ordren lød – ”skyd for at
dræbe” – kom han nogle gange i tvivl, om det nu også var nødvendigt og rigtigt. Jesus sagde jo, at man
skulle elske sine fjender – det rumsterede af og til i hans hoved. Men han måtte jo følge ordren.
Spørgsmål:
- Tag udgangspunkt i Matt. 5, 38-42 og snak om det dilemma, som Jens befinder sig i.
- Hvorfor er det nødvendigt med soldater og politi? Se f.eks. Rom.13,1-7.
- I vores hverdag kan vi ofte opleve at føle os uretfærdigt behandlet. Hvad skal vi finde os i, og
hvordan er det, at Jesus ønsker, vi skal leve i sådanne situationer?
At tilgive
Lise synes, at det hele har været svært på det sidste. Hun er normelt en glad, bekendende kristen og har
altid ønsket at gøre det, Gud ønsker. Men nu synes hun bare, det hele er for uretfærdigt! Kasper har lige
slået op med hende, og nu er han begyndt at komme sammen med hendes bedste veninde. Hun hader
dem begge; sådan føler hun det i hvert fald. ”Det var bare så ondt, det de to gjorde”! Lise kan bare ikke
tilgive, for det var jo hendes kæreste…
- I søndags havde præsten prædiket om, at man skal elske sine fjender, det er altså absurd og umuligt,
synes Lise – hun aner ikke, hvordan hun skal kunne gøre det.
Spørgsmål
- Hvad skal Lise gøre, hvis hun vil efterleve Jesu eksempel?
- Kan man godt hade et menneske og stadig kalde sig kristen?
- Prøv at fortælle hinanden om situationer, hvor det har været svært at tilgive en person.
- I Matt. 5,43-38 taler Jesus om fjendekærlighed. Hvordan kan vi få de store ord gjort konkrete ind i
vores dagligdag?
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

B: Spørgsmålsark – Bibeltime 3 - ”Må man heller ikke …”
1. Sandheden eller det, der ligner…
- Kender du til situationer, hvor du nogle gange har stukket ’en hvid løgn’ eller ikke
fortalt hele sandheden? Hvorfor valgte du den løsning?
- Hvordan har du det med mennesker, som du ikke helt kan regne med?
- Hvorfor er det vigtigt at kunne være sikker på at ’et ja er et ja’ og ’et nej er et nej’?
2. At bande
- Vi lever i en kultur, hvor det er meget almindeligt at bande, bruge kraftudtryk og
latrinære udtryk, når mennesker taler sammen. Det kan være svært ikke at gøre det
samme. Tal om, hvad nogle af de gængse udtryk betyder, og hvorfor det ikke
hænger sammen med en kristen levevis at bruge disse ord og udtryk.
3. Gengældelse
- Læs Matt. 5,38-42 og genfortæl med egne ord, hvad der er, Jesus siger her.
4. Kan man det?
- Nogle kristne har ud fra Matt. 5, 38-42 den mening, at en kristen ikke kan være
soldat. Find argumenter for at være enig eller uenig i den holdning – se også Rom.
13, 1-7.
- I vores hverdag kan vi også opleve at føle os uretfærdigt behandlet. Hvad skal vi
finde os i, og hvordan er det, at Jesus ønsker, vi skal leve i sådanne situationer?
5. At elske sin fjende
- Jesus sætter i Matt. 5,43-48 fokus på noget af det sværeste som kristen; – nemlig at
vi kaldes til at elske vore fjender. Har I konkrete erfaringer, hvor I blev nødt til at
tilgive og elske et andet menneske, selvom I ikke havde lyst til det?
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

C: Kreativ aktivitet – Bibeltime 3 – ”Må man heller ikke ...”
Opfør et dramastykke og vis det for de andre!
Jeres opgave er at lave et dramastykke, som sætter fokus på et eller flere af tekstens
hovedpunkter (Matt. 5, 33-42).
Måske kan I bruge historierne fra caseopgaverne som ’igangsætter’ eller som inspiration til
dramastykket.
Det kan være en god idé at have noget udklædningstøj med; – det gør det nemmere at leve sig ind
i rollerne.
Find ud af, hvor og hvornår I kan vise dramastykket. Evt. ved det næste aftenmøde, eller ved
næste morgens bibeltime.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

Opgaver: A, B, C – muligheder:
A: Caseopgave – Bibeltime 4 – ’Giv og bed’ (Matt 6, 1-15)
’Ivans hverdagskamp’
Ivan er 16 år og går i 10. klasse i folkeskolen. Han er kristen og kommer i den lokale teenklub. Han
er normalt en ’glad dreng’, men han tumler meget med at finde sin plads både i skolen og i
teenklubben.
I skolen føler han sig ofte uden for ’det gode selskab’ i klassen, og på det sidste har han kæmpet
en desperat kamp for at komme ind i varmen. Taktikken har været, at han nu altid har chips og slik
med, som han kan dele ud af i frikvarteret. Og det har da også givet bonus. Der er altid mange
klassekammerater omkring ham i frikvarteret. Men – han føler sig alligevel stadig fuldstændig
ensom. Der er som om, at chipsene er meget mere interessante for dem end ham.
- Du er Ivans fætter, og I har det godt med hinanden. Du går på samme skole, som Ivan, og du er
vidende om, hvordan Ivan ’køber venner’, og at de andre håner ham – bag hans ryg.
Spørgsmål
Hvad er det Ivan søger?
Hvad er Ivans motiv for at chips og slik ud?
Læs sammen Matt 6, 1-4.
Hvor meget skal Ivan føle sig ’ramt’ af det, som Jesus siger i disse vers om at ’dele ud’
og ’give til andre’?
Hvad i alverden skal Ivan gøre i situationen?
Hvad tror I, Jesus ville have af gode råd til Ivan?
Mærk efter: Hvilke motiver driver dig, når du ønsker at være ’godgørende’ og giver til
andre? (Hvilke motiver driver DIG, når du f.eks. giver gaver, eller giver penge, når
indsamlingskurven sendes rundt, eller når du vælger at ’være flik’ og give af din tid til et
andet menneske)?
Du og Ivan kommer i den samme teenklub. Også her har Ivan det svært. Han har
mindreværdskomplekser, og kæmper meget for at blive set og hørt. Her er hans taktik helt
anderledes end i forhold til skolen. I teenklubben er Ivans taktik, at han frem for alt vil vise de
andre, at han helt har forstået, hvad det vil sige at være en ’sand kristen’. Han er derfor altid klar
med de ’rigtige, fromme svar’, og han har gjort meget for at lære sig at kunne bede flotte og
fromme bønner, når der er mulighed for at bede højt sammen i teenklubben. De andre synes han
er ’for meget’ og belastende at være sammen med; det er som om, han skruer en facade på og
pumper sig selv op.
Spørgsmål
Hvorfor handler Ivan, som han gør i teenklubben? Hvad har han brug for?
Læs sammen Matt 6, 5-8.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

Det kan se ud som om, at Ivan ’misbruger’ bønnen i teenklubben. Hvad tror I, Jesus ville
konkret sige til Ivan omkring bøn?
Hvad har du at sige til Ivan omkring hans rolle i teenklubben og hans måde at agere på?
Hvordan vil du hjælpe Ivan til at få det bedre med sig selv og med de andre i
teenklubben?
For at kunne snakke med Ivan om, hvad det vigtigste i al form for bøn er, må du selv være helt klar
over hvad bøn betyder for dig.
Nedskriv mindst tre sætninger om, hvad bøn er; ud fra hvad Jesus har lært os om det at
bede.
1. ________________________________________________________________
2. ________________________________________________________________
3. ________________________________________________________________
Tal sammen om, hvilke forventninger I har til Gud, når I beder?
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

B: Spørgsmålsark – Bibeltime 4 – ’Giv og bed’ (Matt 6, 1-15)
1. Det handler om at have det rette motiv!
Læs sammen Matt 6, 1-4.
Mærk efter og tal om følgende: Hvilke motiver driver dig, når du ønsker at være
’godgørende’ og giver til andre? (Hvilke motiver driver DIG, når du f.eks. giver gaver,
eller giver penge når indsamlingskurven sendes rundt, eller når du vælger at ’være flink’
og give af din tid til et andet menneske?)
Hvorfor er det så vigtigt for Jesus at få sagt, at vi skal give ’af hjertet’ og give ud fra, at vi
møder et konkret behov hos vores næste, frem for at give ud fra, at vi ønsker og
forventer at få noget igen (f.eks. anseelse, beundring, taknemmelighed eller
’returgaver’)?
Overvej: Hvem har brug for almisser og pengegaver fra dig – lige nu?
Det er vigtigt, at vi vænner os til at give til andre – også af vores penge. Overvej,
hvordan I kan komme i gang med at give og bære med, og tal om hvor og til hvem, I
hver især kunne tænke jer at give pengene.
2. Bøn – ikke en præstation og ikke til at ’føre sig selv frem’ ved hjælp af!
Læs sammen Matt 6, 5-8.
Hvor meget betyder det for dig, at du udadtil ser ud til at have styr på dit liv med Gud, og
at dine venner oplever dig som ’from’ og meget ’kristen’?
Hvad er det, Jesus vil lære os i Matt 6, 5-8? Hvad bliver DU ramt af?
Hvad er det vigtigste, der er at sige om bøn? Hvad handler bøn om? Hvorfor bede?
Tal sammen om, hvilke forventninger I har til Gud, når I beder?
3. Fadervor – en vigtig bøn for enhver kristen
Tal sammen om, hvad Fadervor betyder for jer.
Hvilke bønner i Fadervor kan det være svært at bede?
Hvordan undgår vi, at Fadervor ’bare’ bliver til en remse for os?
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

C: Kreativ opgave – Bibeltime 4 – ’Giv og bed’ (Matt 6, 1-15)
Arbejdsopgave: I skal lave plancher/collager til ophængning, som illustrerer alle de konkrete
bønner i Fadervor.
Materialer: Masser af aviser, blade, reklamer (evt. også adgang til internettet og en printer, hvis
dette er muligt!)
Derudover: Store kartonark (et stort kartonark for hver bøn i Fadervor), lim, sakse)
Sådan kommer I godt igang:
1) Fordel de enkelte bønner imellem jer i gruppen. I kan arbejde to og to sammen eller I kan
arbejde enkeltvis med bønnerne. Men – det er vigtigt, at I får alle bønnerne i Fadervor delt ud
imellem jer.
2) Arbejd på collagerne i 20 minutter.
3) Hæng collagerne/plancherne op, og brug den resterende tid på at gennemgå plancherne.
Dette kan I f.eks. gøre på følgende måde:
a) Først er der én fra gruppen, som prøver at ’tolke’ og forstå collagen om den konkrete bøn i
Fadervor (ikke samme person som har lavet den!)
b) Derefter fortæller den, som har lavet collagen, hvad der er ment med de ting, der er valgt til
collagen ud fra den konkrete bøn i Fadervor.
- Gennemgå alle plancherne/bønnerne i Fadervor på denne måde!
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

Opgaver: A, B, C – muligheder:
A: Caseopgave – Bibeltime 5 – ’Let skal det ikke være’ (Matt 6, 16-34)
Inge og fasten!
Inge er 16 år. Hun går på en kristen efterskole, og hun er efterhånden ved at synes, at det hele
tager lidt for meget overhånd med al den snak om Jesus. Hun vil selv sige, at hun er kristen; men
hun synes efterhånden det er ved at være lidt svært at leve op til alt det, som man åbenbart skal
gøre og være som kristen.
I dag er det hele ’kogt over for hende’. En gruppe af ’meget fromme elever’ har lige bekendtgjort,
at de vil afholde en ’bede- og fasteweekend’ i den kommende weekend. De præsenterede deres
idé med stolthed og gejst, og de lagde det sådan frem, at det skulle alle på skolen da bare være
med til. Weekenden kommer til at forløbe sådan, at man skal bruge rigtig meget tid på bøn og
bibellæsning, og så skal man kun drikke vand hele lørdag; ingen mad. Inge forstod det sådan, at
hun er ’en dårligere’ kristen, hvis hun er på skolen uden at deltage. Hun har mest af alt lyst til bare
at tage hjem til forældrene i den kommende weekend.
Spørgsmål
Hvad mon det er, Inge reagerer overfor?
Hvad tror I Inge tænker om det at faste?
Du er en af Inges bedste venner på efterskolen. Inge betror sig til dig, og hun fortæller dig,
hvordan hun har det, og hun kan ikke skjule at hun både er træt af det hele, og at hun efterhånden
synes, at det er besværligt at leve som kristen. Hun siger på et tidspunkt: ”Hvis man skal sulte sig
selv og kun bede og læse i Bibelen for at være en ordentlig kristen, så kan det altså være lige
meget”. Inge ved ikke, at du faktisk er med til at planlægge bøn- og faste-weekenden, så nu har du
alle tiders mulighed for at få fortalt Inge, hvad det hele går ud på.
Spørgsmål/opgaver:
Fortæl Inge, hvad ’bøn- og fasteweekenden’ skal gøre godt for. Det er din/jeres
fornemste opgave at få Inge til at se, hvad hun konkret kan få ud af det.
o (I kan evt. lave et situationsspil her, hvor én af jer spiller rollen som Inge, mens en
anden spiller rollen som vennen.)
Tag efterfølgende en snak, hvorvidt I vil mene, at det vil være godt for dig/jer at faste i
en periode (f.eks. en uge), hvor I afholder jer fra noget konkret i jeres liv for at bruge
mere tid sammen med Gud i bøn og bibellæsning.
Inge og du fik en rigtig god snak om bøn- og fastweekenden. Inge faldt til ro og valgte at blive på
skolen i weekenden. Det hele endte med, at det blev en rigtig god oplevelse for hende at faste og
bruge en masse tid på bøn og bibellæsning. Hun fortæller dig følgende søndag aften, da forløbet
er slut: ”Jeg har bare haft en fantastisk weekend sammen med Gud. Jeg oplevede, hvor meget
Gud gerne vil give mig, når jeg bruger tid sammen med ham og lukker alt andet ude. Det vil jeg
helt sikkert prøve igen.”
Inge har specielt få en masse ud af at arbejde med Matt. 6, 19-34. Hun fortæller: ”Gud viste mig
helt konkret i de vers, at der var noget, som jeg skulle gøre noget ved i mit liv. Gud viste mig, at jeg
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

ikke har haft mit liv med ham som det vigtigste i lang tid. Gud viste mig, at min ’skat’ (det som er
vigtigst for mig i mit liv) har været at hænge ud sammen med mine venner og bare dyrke
fællesskabet og være ’smart med de smarte. Det holder jo ikke! Gud har så meget han gerne vil
gøre for mig og hjælpe mig med. Jeg skal IKKE gå og bekymre mig om alting selv. Det var megafedt
at møde Gud, som en Gud, der talte til mig så konkret i lørdags i Bibelen.”
Arbejdsopgaver/spørgsmål:
Læs sammen Matt 6, 19-21.
Inge har lært noget meget vigtigt! Lav hver for sig en liste over ting i dit liv, som kan gå
hen og blive en ’afgud’ og den ’vigtigste skat’ for dig, hvis du ikke passer på.’
o 1.
o 2.
o 3.
Tag herefter en runde, hvor I fortæller, hvad I har skrevet ned.
Tal med hinanden om, hvad vi kan gøre som kristne, når vi oplever, at det er svært at
give Gud førstepladsen i vores liv.
Læs sammen Matt 6, 24-34.
Der er nu gået tre måneder. Du har igen en god snak med Inge. Inge er lidt trist til mode. Hun
lader sig gå på af, at hun bare er så ufattelig ’god’ til at gå og bekymre sig om alt muligt. Hun siger:
”Det er forkert at bekymre sig. Når jeg bekymrer mig om ditten og datten, så viser jeg jo Gud, at
jeg ikke tror, at han har styr på tingene. Jeg går også og bekymrer mig en masse om, at jeg har så
svært ved at lade være med at synde. Jeg føler, at det også er forkert at bekymre sig om det, når
nu Jesus er død for netop mine synders skyld.. Jeg er skrupforviret. Jeg bekymrer mig om at jeg er
bekymret. Det er da langt ude!”
Hvor ’langt ude’ er Inge? Hvilke ting er du/I ’gode’ til at bekymre jer om?
Hvilke ting er det sundt at bekymre sig om, og hvilke ting er det usundt at bekymre sig
om?
Hvad er det vigtigste, som Jesus siger i Matt 6, 24-34?
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

B: Spørgsmålsark – Bibeltime 5 – ’Let skal det ikke være’ (Matt 6, 16-34)
1. Faste – er det noget for mig?
Læs sammen Matt 6, 16-18:
Hvad er det lige, at faste skal gøre godt for? Hvad kan det give os og betyde for os?
Tag efterfølgende en snak, hvorvidt I vil mene, at det vil være godt for dig/jer at faste i
en periode (f.eks. en uge), hvor du/I afholder jer fra noget konkret i jeres liv for at bruge
mere tid sammen med Gud i bøn og bibellæsning
Hvilke ting ville måske det være godt for dig at give afkald på i en fasteperiode? (Anders
And, MP3-afspilleren, PC-spil, mascara, sport???)
2. Hvor er din ’skat’?
Læs sammen Matt 6, 19-21:
Lav hver for sig en liste over ting i dit liv, som kan gå hen og blive en ’afgud’ og den
’vigtigste skat’ for dig, hvis du ikke passer på.’
o 1.
o 2.
o 3.
Tag herefter en runde, hvor I fortæller, hvad I har skrevet ned.
Tal med hinanden om, hvad vi kan gøre som kristne, når vi oplever, at det er svært at
give Gud førstepladsen i vores liv.
3. Bekymringer – ikke til at undgå!
Læs sammen Matt 6, 24-36.
Hvad betyder det helt konkret, når Jesus siger i vers 24: ”Ingen kan tjene to Herrer … I
kan ikke tjene både Gud og mammon” (mammon betyder materielle ting, penge osv)
Hvilke ting er du/I ’gode’ til at bekymre jer om?
Hvilke ting er det sundt at bekymre sig om, og hvilke ting er det usundt at bekymre sig
om?
Hvad er det vigtigste, som Jesus siger i Matt 6, 24-34?
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

C: Kreativ opgave – Bibeltime 5 – ’Let skal det ikke være’ (Matt 6, 16-34)
Interview-opgave:
Find sammen to og to. I skal nu være ’stjernereportere’. I skal indsamle materiale og besvarelse
om to ting:
1) Kristne menneskers forhold til penge og materielle goder.
2) Kristne menneskers tanker omkring det at bekymre sig i livet.
I har 25 minutter til rådighed for interviews. Herefter mødes vi for at høre, hvad I hver især fik ud af
det. Husk at nedskrive svarene!
I får her nogle spørgsmål, som I skal stille til folk (kristne):
1. Vedr. forholdet til penge og materielle goder.
a) Hvor vigtigt er det for dig at have mange materielle goder og masser af penge?
b) Hvad betyder det for dig, at Jesus siger: ”Ingen kan tjene to herrer. … I kan ikke tjene både
God og mammon” (Læs evt. hele Matt 6,24)
c) Ville det ændre dit forhold til Gud, hvis du pludselig oplevede at en stor del af alle dine
materielle goder blev taget fra dig, sådan at du skulle til at vænne dig til at være fattig.
2. Vedr. bekymringer:
a) Hvor meget bekymrer du dig i dit liv? Hvad kan få dig til at bekymre dig?
b) Hvad er godt og sundt at bekymre sig om - og hvad er forkert og usundt at bekymre sig om
for en kristen.
c) Hvor meget tillid har du til, at Gud nok skal sørge for, at du har og får det, du har brug for i
dit liv?
Spørgeskema – til notater – se næste side!
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

Interview-skema
Den interviewedes navn: __________________ stilling: _____________ alder: _____
1. Vedr. forholdet til penge og materielle goder.
d) Hvor vigtigt er det for dig at have mange materielle goder og masser af penge?
______________________________________________________________________________
______________________________________________________________________________
____________________________________________________________
e) Hvad betyder det for dig, at Jesus siger: ”Ingen kan tjene to herrer. … I kan ikke tjene både
God og mammon” (Læs evt. hele Matt 6,24 her!)
______________________________________________________________________________
______________________________________________________________________________
____________________________________________________________
f) Ville det ændre dit forhold til Gud, hvis du pludselig oplevede at en stor del af alle dine
materielle goder blev taget fra dig, sådan at du skulle til at vænne dig til at være fattig.
______________________________________________________________________________
______________________________________________________________________________
____________________________________________________________
2) Vedr. bekymringer:
d) Hvor meget bekymrer du dig i dit liv? Hvad kan få dig til at bekymre dig?
______________________________________________________________________________
______________________________________________________________________________
____________________________________________________________
e) Hvad er godt og sundt at bekymre sig om - og hvad er forkert og usundt at bekymre sig om
for en kristen.
______________________________________________________________________________
______________________________________________________________________________
____________________________________________________________
f) Hvor meget tillid har du til, at Gud nok skal sørge for, at du har og får det, du har brug for i
dit liv?
______________________________________________________________________________
______________________________________________________________________________
____________________________________________________________
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

Opgaver: A, B, C – muligheder:
A: Caseopgave – Bibeltime 6 – ’Vær opmærksom!’ (Matt 7, 1-28)
Per er 16 år - og snart på vej hjem i hverdagen igen efter en uge på bibelcamping! Han har været til alle
bibeltimerne ud fra Jesu bjergprædiken, og nu sidder han med en masse ting og input fra Jesus via ugens
bibeltimer, som han skal hjem og ’leve i’. Per er glad og taknemmelig for, at han er kristen, men han synes
alligevel, at der er mange svære ting, som han har brug for at blive mere afklaret i omkring det at være
kristen og tro på Jesus.
Efter dagens bibeltime er Per mest usikker på, om han overhovedet er kristen, og om han bliver frelst. Han
blev ramt af Jesu konkrete tale om, at det er få mennesker, som går ind ad den snævre port og bliver frelst
(Matt 7, 13-14).
Spørgsmål
Hvad har I at sige til Per i hans situation? Hvad afgør, om Per bliver frelst eller går fortabt på
dommedag?
Find sammen nogle vigtige steder i Bibelen, som kan hjælp Per til at falde til ro i, at Jesus har
styr på Pers frelse.
Du sidder og snakker med Per efter dagens bibeltime. Per siger nu, at han faktisk synes, at hans liv er
noget værre rod. Han blev meget ramt af Jesu konkrete formaning om, at vi ikke skal gå og dømme andre
og bagtale andre. Han oplever, at han har en ’kæmpe bjælke’ i sit eget øje, og at han bare synder så meget
hele tiden, at han slet ikke kan ’se Gud i øjnene’. Han fortæller dig, at han er meget hurtig til at se alle
andres fejl og mangler; men i virkeligheden har han ikke styr på noget som helst selv …
Samtalespørgsmål
Snak om, hvad det er Per har brug for at ’få styr på’ i sit liv. Både i forhold til Gud, sig selv og sit
eget liv, og i forhold til mennesker i hverdagen?
Hvad har I af konkret hjælp til Per i situationen?
Snak efterfølgende om, hvordan I selv har det – lige nu. I forhold til det at leve efter Jesu vilje i
hverdagslivet – og i forhold til at have frelsesvished.
Per lukker også op for, at han har et problem med at få snakket med Gud i hverdagen. Han har meget
svært ved at få bedt og lukket Jesus ind i de ting, som han går og tænker på og roder med i hverdagen.
Bøn bliver oftest til nogle få sætninger lige før han skal sove, hvor det mest bliver til noget med: ”Gud tilgiv
mig for …, Gud jeg takker for dagen i dag …” – og så ikke ret meget mere. Per bliver lige pludselig meget
usikker på, om han overhovedet har gang i en ægte dialog med Gud.
Samtalespørgsmål - opgaver:
Læs sammen Matt 7, 7-11.
Hvad har Per brug for at høre i disse vers?
Hvor meget bruger I bønnen i jeres hverdagsliv?
Forhold jer til følgende påstand: ”Gud vil så gerne hjælpe os og lede os og give os en ufattelig
masse ’gaver’, men han får bare ikke lov til det, fordi vi beder alt for lidt, og fordi vi ikke ønsker at
lukke Gud ind i det, vi går og tumler med”.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

Mærk efter: Hvor meget betyder bøn for dig? Beder du nok? Hvem er den vigtigste
’problemknuser’ og ’kraftkilde’ i dit liv - Gud eller dig selv?
Per vil også gerne snakke om lignelsen om de to huse i Matt 7, 24 – 27. Han synes, at han virkelig meget
ligner og lever som ’tåben’, som Jesus taler om, og det virkelig gør ham bange for, at han måske ender
med at gå fortabt.
Spørgsmål og opgaver:
Hjælp Per til at finde ud af, hvorvidt han er en ’tåbe’ eller ’en klog mand’! Hvad viser, om han er
det ene eller det andet?
Hjælp Per til at finde ud af, hvad han skal fokusere på i sit liv, når han nu kommer hjem i
hverdagen.
Snak til sidst om, hvad I hver især mener er det vigtigste, som I har fået ud af dagens og ugens
bibeltimer.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

B: Spørgsmålsark – Bibeltime 6 – ’Vær opmærksom!’ (Matt 7, 1-28)
1. Om at dømme
Læs sammen Matt 7, 1-5.
Hvad er Jesu vigtigste budskab i disse vers?
Hvor god er du til at se ’bjælken’ i dit eget øje (Hvor god er du til at være realistisk om de ting i
dit liv, som du skal gøre op med – de konkrete synder?)
Forhold jer til følgende påstand: ”En kristen kan første retlede og pege på andres konkrete
synder og svigt, når man selv er syndfri, og når man selv har helt styr på at leve efter Guds vilje.
Hvis ikke man har ’fejet for egen dør’ først, så skal man tie stille”
2. Den snævre port
Læs sammen Matt 7, 13-14.
3. Om bønhørelse
Hvordan går man ind ad den snævre port?
Hvad afgør, om et menneske bliver frelst eller går fortabt på dommedag?
Læs sammen Matt 7, 7-11
Hvor meget bruger I bønnen i jeres hverdagsliv?
Forhold jer til følgende påstand: ”Gud vil så gerne hjælpe os og lede os og give os en ufattelig
masse ’gaver’, - men – han får bare ikke lov til det, fordi vi beder alt for lidt, og fordi vi ikke
ønsker at lukke Gud ind i det, vi går og tumler med”.
Mærk efter: Hvor meget betyder bøn for dig? Beder du nok? Hvem er den vigtigste
’problemknuser’ og ’kraftkilde’ i dit liv - Gud eller dig selv? Del jeres erfaringer med hinanden.
- Hvordan bliver vi bedre til at snakke med Gud om stort og småt i løbet af en dag?
4. Afslutningen på bjergprædikenen – ’De to huse’
Læs sammen Matt 7, 24-27:
Hvad afgør, om et menneske er en ’tåbe’ eller ’en klog’! Hvad viser, om et menneske er det ene
eller det andet?
Hvad handler lydighed over for Jesus konkret om?
Hvad mener I er det vigtigste for jer at fokusere på, når I nu kommer hjem i hverdagen – ud fra
Jesu ord om det at handle klogt og ret i sit liv?
Snak til sidst om, hvad I hver især mener er det vigtigste, som I har fået ud af dagens og ugens
bibeltimer.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen

C: Kreativ opgave – Bibeltime 6 – ’Vær opmærksom!’ (Matt 7, 1-28)
Dagens gruppearbejde:
’Ja’ - ’Nej’ - ’Ved ikke’-situationer
Der er brug for tre sedler. På den ene seddel skal der stå: JA, på den anden: NEJ, på den tredje:
VED IKKE. Sedlerne lægges ud på gulvet med lidt afstand imellem.
Gruppearbejdet går nu ud på, at du leder gruppen igennem en række udsagn/påstande ud fra
dagens bibeltime, som teenagerne skal tage stilling til. Se forslag til udsang/påstande nedenfor.
Ved hvert udsagn: De i gruppen, som er enige i et udsagn/påstand, stiller sig bag ved JA-lappen,
de, som ikke er enige bag ved NEJ-lappen. Og de, som er i tvivl eller mener, at begge dele kan
gælde, bag ved VED IKKE-lappen.
- Hver deltager får mulighed for at tænke sig lidt om, inden de motiverer deres stillingtagen over for
gruppen. Du følger op og bruger teenagernes refleksion aktivt i opfølgningen. Det er din opgave at
sørge for at de klare, bibelske pointer fra Jesus står HELT klar for teenagerne.
Mulige udsagn/påstande:
1. Forhold jer til følgende påstand: ”En kristen kan første retlede og pege på andres konkrete synder
og svigt, når man selv er syndfri, og når man selv har helt styr på at leve efter Guds vilje. Hvis ikke
man har ’fejet for egen dør’ først, så skal man tie stille”
2. Forhold jer til følgende påstand: ”En kristen skal ikke kaste ’perler for svin’. Det betyder helt konkret,
at en kristen skal holde sig fra vantro og ugudelige mennesker. En kristen skal ikke finde sig i, at de
ikke-troende håner ham og taler nedsættende om Jesus og troen. Gør de det, så skal en kristen
holde sig væk fra dem, og lade dem være”.
3. Forhold jer til følgende påstand: ”Gud vil så gerne hjælpe os og lede os og give os en ufattelig
masse ’gaver’, - men – han får bare ikke lov til det, fordi vi beder alt for lidt, og fordi vi ikke ønsker at
lukke Gud ind i det, vi går og tumler med”.
4. Forhold jer til følgende påstand: Den gyldne regel kan det ikke lade sig gøre at overholde. Jeg skal
ikke blive ked af det, når det ikke lykkes for mig, for jeg ved jo at Jesus tilgiver mig og er meget
forstående.”
5. Forhold jer til følgende påstand: ”Jesu tale om den brede og smalle vej skal jeg ikke bekymre mig
om, for jeg er jo på ’den smalle vej’. Jeg har fuldstændig styr på frelsen. Jeg kender jo Jesus og tror
på ham”
6. Forhold jer til følgende påstand: ”En kristen er altid lydig over for alle Jesu bud og ord. Hvis han ikke
er det, så er der noget galt med hans tro.”
7. (Find som gruppeleder selv på andre påstande/udsagn ud fra dagens bibeltime!)
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde - opgaveark af Nicolaj Wibe Nielsen