Bjergprædikenen – i teenhøjde - IMU

Hvad er så det konkrete lys? Det er de kristnes gerninger og ’fodspor’ i livet. Mennesker skal se vore
gode gerninger! Gode gerninger, som udspringer at troen på Jesus er nemlig ligeså oplysende og
herlige, som det at have lys på et mørkt sted. Gode gerninger bliver til vidnesbyrd for de ikke-troende:
Vidnesbyrd om, at kærligheden og det at følge Guds vilje forandrer livet til det bedre, og konkrete
vidnesbyrd om Gud. (Se eksemplet med Mother Theresa i bibeltime 1).
Gode gerninger er stærkt undervurderede i dag hos mange kristne! Kristne kan have så travlt med at
understrege, at man ikke bliver frelst ved gode gerninger, at man helt glemmer at udføre dem. Og det
er ligeså dumt og forkert, som at gemme et lys på en mørk nat.
Og hvad er så gode gerninger? Overordnet set er det, at gøre Guds vilje og at stræbe efter at udleve
det dobbelte kærlighedsbud (Matt 22,34-40). Men – vi skal ikke lade det blive i de overordnede, store
ord. Vi skal leve konkret i det! Det handler f.eks. om de konkrete medmenneskelige, gode ting i
hverdagen: Hjælpsomhed, tilbageholdenhed, ærlighed, ydmyghed, barmhjertighed, åbenhed omkring
min tro, det konkrete vidnesbyrd om Guds storhed og kærlighed osv.
I teenhøjde: Inviter teenagerne til at sætte flere konkrete ord på, hvilke ’gode gerninger’ hos kristne,
der er ’oplysning i’.
b) Om loven (Matt 5, 17-20)
Kan du mærke suget i maven? Det lyder fuldstændig vildt, det som Jesus siger her, og det strider
tilsyneladende mod alt, hvad vi ellers har hørt om evangeliet; at frelsen kommer alene af Jesu
soningsdød på korset.
Matt. 5, 17-20 er af nogle blevet kaldt de sværeste vers i hele Bibelen. Med rette, for det ser noget
umuligt ud, det Jesus siger. Hvordan kan vores retfærdighed dog overgå den retfærdighed, som
mennesker, som sætter alt ind på at holde loven kan præstere? Her vil jeg vælge at springe alle
mellemregningerne over og så gå lige til den mest sandsynlige forståelse.
Versene skal gerne give et sug i maven. Læsere af disse vers skal forstå, at vi her er oppe imod
noget, som vi ikke kan klare selv. Vi kan ikke selv præstere en retfærdighed, som holder. Vi må
simpelthen kapitulere i forhold til Jesu ubeskrivelige strenghed i forhold til lovoverholdelse og
retfærdighed i livet.
For loven skal altså til punkt og prikke overholdes. Guds vilje skal følges. Der er end ikke lavet det
mindste om på Guds krav omkring retfærdighed, nu efter at Jesus er kommet til verden og træder
frem som Guds Messias.
Men hvem er det, som kan overholde loven i den grad, som Gud kræver? Det kan kun Jesus selv. Og
derfor er disse vers sagt til os med denne hensigt: ”Indrøm, at I ikke kan klare den selv, og lad så
Jesus klare det for jer i stedet for! (Se bibeltime 1 – vedr. Jesus som den, der gør os retfærdige for
Gud). Bemærk, at Jesus siger, at han ikke kom for at nedbryde loven, men for at opfylde den og
efterleve den helt og fuldt – i vort sted. Og – samtidig gik Jesus ind under lovens fulde dom – i vort
sted (vers 20 – vores retfærdighed som kristne overgår farisæernes retfærdighed ved, at vi er
retfærdige i vores tro på Jesus; ved at være retfærdige sammen med Jesus.) Frelsen afhænger ikke
at vores lovoverholdelse men af Jesus, og hans retfærdiggørelse af os.
Men – Jesu hensigt er samtidig at slå fast, at Guds vilje stadig står helt fast. En kristen lever under
Guds gode vilje. En kristen kan IKKE bare glemme alt om loven og så ellers leve, som man selv vil.
Loven/Guds vilje er jo god, og Jesus har netop sat os fri til at leve med den – leve under Guds vilje –
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 12