Bjergprædikenen – i teenhøjde - IMU

I teenhøjde: Tal tydeligt og klart til teenagerne omkring frelse og fortabelse. Der skal lyde et konkret
kald til valg og afgørelse for dem, som endnu ikke har taget imod frelsen og fået gang i et personligt liv
i følgeskab med Jesus, - og – der skal lyde en alvorlig tale om, at vi som troende kan ‘falde i søvn’ og
bevæge os væk fra ‘den smalle vej’, - væk fra Jesus.
Lignelsen om huset på klippen og huset på sand: (Matt 7, 24-27)
Så er vi kommet til slutningen i gennemgangen af Bjergprædikenen. Som Jesus hele tiden har
undervist med strenghed, klarhed og myndigheder, sådan slutter han også sin prædiken. Prøv at lade
teenagerne svare på spørgsmålet om, hvad klippen er et billede på i lignelsen her (ud fra versene 24-
27). Ofte svares der: ‘Jesus’. Og det svar er ofte det rigtige. Bare ikke lige her. Her er svaret, at
klippen er at tage alle Jesu ord i bjergprædikenen ind over sit liv, og at høre og handle ud fra det,
Jesus siger! Med andre ord: at Jeg som kristen lader Jesus være den, der – før alt andet – har frelst
mig, og som har styr på min frelse, - og – at jeg i samme nu, lader Jesus virkelig være Herre og Gud i
mit liv, - den som jeg vil følge i hælene på i hele mit liv.
‘Skybrud og storm’ er ofte et billede på Guds endelige dom over verden. På dommens dag skal det
vise sig, hvem der har bygget på en grund, der holder. Og der er ingen tvivl om, at det eneste, der
holder i den endelige dom, det er at Jesus er den, der frelser os og tager sig helt af os. Og den han
tager sig af, det er den, der i livet har taget imod Jesus som Herre og Frelser i sit liv. Forskellen på ‘de
to huse’ er lydighed og ulydighed i forhold til Jesus og hans kald. Ingen kommer ind i Himmeriget på
grund af sin lydighed og gode gerninger i livet; men der er heller ingen, der kommer ind i Himmeriget
uden lydighed over for Jesus.
Jesus sætter mennesket fri fra synd og skyld, han sætter mennesket på sikker grund. Han frelser. Det
er fællesskabet med Jesus, der er det afgørende. På den grund må vi leve, og det er her
Bjergprædikenen med al dens konkrete vejledning, må udfolde sig i praksis.
I denne praksis, i et liv hvor konkret lydighed mod Jesus sætter dagsordenen for mit liv, vil jeg opleve,
at jeg igen og igen ‘falder igennem’ og kommer til kort. Jeg vil konstant blive mindet om, at jeg bestemt
ikke er en "helgen". Derfor er det alt-afgørende vigtigt, at det er Jesus, der er vores frelser, og at han
har styr på vores frelse. Så kan vi frimodigt leve et liv hvor vi stræber efter at følge hans ord.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 29