Bjergprædikenen – i teenhøjde - IMU

tiden møve sig selv ind ’som den første i køen’. Den sagtmodige kan godt vente, måske fordi han ved,
at der i sidste ende nok skal blive til ham også! Den sagtmodige påskønner andres værdi og behov,
og fordi han selv har alt i Jesus, så har han overskud til at lade andre komme til.
Hvorfor er den sagtmodige salig? Fordi han stoler på Gud; han er ’fri for at være Gud i sit eget liv’.
Han ved, at dette liv en dag bliver afløst af det evige liv, hvor alt er godt. Han ved, at han skal ’arve’
jorden. Det betyder: Han skal være borger på den nye jord, som kommer ved Jesu genkomst. En
kristen har tid. Vi kan nå det, vi ikke når her, på den nye jord.
I teenhøjde: Hvorfor dog møve sig frem i køen, når man li'så godt kan vente? Hvorfor dog rage til sig
fra fadet, når man ved, andre også skal ha'? Alt dette har med sagtmodighed at gøre. Man er
beskeden, lader andre komme til og tænker samtidig: Skulle der ikke blive noget til mig, så pyt, for jeg
har en Gud i Himmelen, som ved, hvad jeg trænger til. Dette er da noget af en øvelse, ikke sandt?
Vers 6: Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.
Det er stærke ord: at hungre og tørste! Det, der er tale om her, er at hungre og tørste efter at gøre
Guds vilje og se Guds vilje ske – og ikke mindst at opleve igen og igen, at ”jeg står som retfærdig for
Gud – holder vand i Guds øjne”. Den ’hungrende og tørstende’ har set noget af, hvor skøn og vigtig
Guds retfærdighed er, og derfor længes han efter at se mere af den og leve i den.
Enhver kristen kan sige: ”Jeg er ren og retfærdig for Gud i min tro på Jesus.” (Rom 3, 21-26).
Jesus har gjort mig helt retfærdig i Guds øjne. Det er hvilestedet. Jesus har gjort os ’retfærdige for
Gud’ – renset os for synd og skyld. Taget straffen for vores uretfærdighed. Lad mig forklare det med et
billede. Et varmesøgende missil forfølger sit mål, indtil det rammer der, hvor det er bestemt, ofte en
jetjager. Men denne jetjager klarer sig, hvis han kan få missilet til at ramme ved siden af. Forklaring:
Guds retfærdighed er, at han lader Jesus blive ramt af den straf, der egentlig skulle ramme os.
I teenhøjde: Efter at have været sulten er der intet så skønt, som det at spise sig mæt. De, der
hungrer efter, at Jesus skal vise sig som en nådig frelser for dem, de skal mættes! Det er godt at
længes efter Jesus.
Vers 7: Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.
At vise barmhjertighed er ikke en forudsætning for selv at møde Guds barmhjertighed. Men den, der
har mødt Guds barmhjertighed, ved hvad sand barmhjertighed er! Barmhjertig er den, der selv kender
til nød og som ved, at han selv trænger til barmhjertighed igen og igen – fra Guds og menneskers
side.
Ofte ser man, at de mennesker, som f.eks. har meget lidt penge, de er også gavmilde mod dem, der
trænger. Det selv at have haft det hårdt og dårligt gør, at man får øje for andre, der også har det
dårligt; og kan man hjælpe, ja, så gør man det. Det personlige tab, der kan lides ved at vise
barmhjertighed, opvejes af nødvendigheden i at komme den til undsætning, der har hjælp behov.
I teenhøjde: Da World Trade Center blev ødelagt af de to fly, som terrorister fløj ind i tårnene med, var
der mange tusinde, der omkom. En af dem, der overlevede i bygningerne, fortalte om sine oplevelser:
Han var øverst oppe i det ene tårn sammen med en anden mand. Endnu var der mulighed for at
komme med en elevator ned, men der var kun plads til én mere i elevatoren. Den anden mand sagde
da til ham: ”Du har små børn derhjemme, de trænger til dig. Mine børn er store, de skal nok klare sig”.
Og så kørte han ned med elevatoren – og redede sig ud. Den anden omkom i flammerne. Det er
barmhjertighed! Og det var barmhjertighed, der kostede livet. Guds barmhjertighed er endnu mere
ufattelig. Han ofrede sig selv – lod sig selv slå ihjel – for at frelse ethvert menneske..
Vers 8: Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 8