Bibeltime 1 - IMU

Side 1 af 31
Teenagebibeltimer
Sommeren 2013
Ledervejledning
Abraham
Udviklet af Indre Missions Ungdom

Side 2 af 31
Forord
Du sidder her med vejledninger til 6 teen-bibeltimer omhandlende Abraham. Det er ikke færdige
bibeltimer men derimod forslag og indgangsvinkler til, hvordan du kan gribe sagen an, når du
skal i gang med at udarbejde selve oplægget til en bibeltime. Temaet for bibeltimerne er
”Abraham”, og der er følgende undertemaer:
• ”Gud kalder” – Guds nåde. Guds velsignelse. Respons på kaldet.
• ”Retfærdiggjort af tro” – Træt af tro. At genfinde tilliden til Gud. Retfærdiggjort af tro.
• ”Gud gør det” – At tage sagen i egen hånd. Gud tager sagen i sin hånd. Nådepagt.
• ”Bøn” – Indblik i Guds plan. De retfærdige har stor betydning for Gud. Herren lytter.
• ”Gud er dommer” – Guds retfærdige dom. Herren redder dem, der tilhører Ham.
• ”Gud ofrede sin søn” – Kærlighed til Gud og lydighed mod Gud. Gud gav sin eneste søn.
Abraham - Guds udvalgte
I kapitel 10 og 11 i 1. Mosebog fortælles, hvordan det går Sem, Kam og Jafets slægter efter
syndfloden. Der fortælles uden nærmere detaljer om slægtled efter slægtled. Kun én enkelt
gang zoomes der ind på en begivenhed undervejs, nemlig på Babelstårnet (1 Mos 11, 1-9). Men -
fra kap. 12 i 1. Mosebog sker der noget. “Kameraet” stiller pludselig helt skarpt på en enkelt
person i historien, nemlig Abraham!
Abraham var et helt almindeligt menneske som os! Men - Gud udvalgte Abraham til en særlig
opgave: Han skulle grundlægge et folk, som på en særlig måde var udvalgt af Gud, til at være
Guds folk. Gennem denne udvælgelse af Abraham og hans efterkommere op gennem hele
historien, viser Gud hele verden, hvordan og hvem Gud er!
Det Nye Testamente viser ofte tilbage til Abraham som det store forbillede for os på, hvad TRO
handler om (se f.eks. Gal 3, 6-14; Rom 4). Vi kan også i vor tid lære meget ved at “spejle” os i
Abraham og hans liv. Vi kan lære meget af at betragte hans forhold til Gud og hans erfaringer
med Gud.
Abraham var ikke fejlfri, og han beskrives som et helt almindeligt menneske med svagheder og
fejl. Han gjorde også mange “dumme” ting i sin levetid. (Han løj f.eks. for at redde sit skind ved
at påstå, at hustruen Sara var hans søster (1 Mos 12, 12-13 + 20, 2) - Han handlede imod Guds
vilje og fik en søn med trælkvinden Hagar, da Sara åbenbart ingen børn kunne få (1 Mos 16, 2-
3)). Men Abraham holdt hele tiden fast ved troen på Gud og vendte om til Gud igen efter sine
fejltagelser. Abraham kan derved stadig være et stort forbillede for os midt i troens liv og vise os
vej - trods alt!
Abraham hed egentlig Abram (betyder: “Faderen er ophøjet“/”Gud er ophøjet”). Først som 99årig
gav Gud ham navnet Abraham (betyder: “Fader til mange” (1 Mos 17,4-5)). Abraham blev
stamfar til hele det jødiske folk gennem Isak og dennes søn Jakob og de tolv stammer. Men han
blev også stamfar til mange andre folkeslag gennem sine medhustruers børn (1 Mos 21,18 + 25,1-
4) - og gennem Jakobs søn, Esaus slægt (1 Mos 36,9ff). I oplæggene bruges navnet Abraham hele
vejen igennem, for nemheds skyld.
Forberedelse
Selvom du måske ”kun” skal holde bibeltime over få linier fra Abrahams liv, vil jeg opmuntre dig
til at give dig tid til at læse hele beretningen om Abraham (1 Mos 11,27 - 25,11) Du kan også
med fordel læse oplæggene her til alle 6 bibeltimer, selvom du kun skal holde en af dem, sådan
at du ved, hvilken sammenhæng din bibeltime indgår i.

Vejledningerne er delt op med nogle hovedtemaer til hver bibeltime og en uddybning af disse
under overskriften “tekståbner“. Sidst i oplæggene er der ideer til nogle aktualiserende-
og/eller aktiverende indslag i bibeltimen. Det er vigtigt, at du vælger ud og bruger de forslag,
du synes om, og derefter lader resten ligge! Jeg håber, at du også bliver inspireret til selv at
finde på andre aktualiserende og kreative indslag til din bibeltime. Kunsten er at få
beretningerne om Abraham, som foregår for over 4000 år siden, til at blive levende og aktuelle
her og nu, så teenagerne kan se, hvad de skal bruge det til ind i deres liv!!
Til hver bibeltime er et opgaveark med forskellige aktiviteter, som teenagerne kan arbejde med i
grupper efter den fælles samling. Tanken er, at arkene kan printes ud og gives til teenagerne,
men du kan også vælge blot at plukke nogle spørgsmål eller aktiviteter ud og lade teenagerne
arbejde med dem. Man kan med fordel lave nogle afbræk i bibeltimen, hvor teenagerne kommer
på banen, dette kan nogle af spørgsmålene også sagtens bruges til.
Gør bøn til din hovedforberedelse
Hvis Guds Ord skal “ind under huden” på teenagerne - ind i hjerterne, så må Guds ånd selv gøre
underet. Derfor vil jeg opfordre dig til at gøre bøn til din vigtigste forberedelse. Bed for din egen
forberedelse og inspiration. Bed for de teenagere, du skal forkynde for. Bed om, at Guds ånd vil
skabe den lydhørhed, der gør, at Hans ord og kald får lov til at nå ind til hjerterne - til tro.
SommerMaterialet 2013 er lavet med ønske om, at teenagere over hele landet, må lære Gud
endnu bedre at kende og blive udfordret til at gå ud i deres hverdag med Gud i hånden. Derfor
vil vi gerne sige rigtig mange tak for, at du vil bruge dette materiale og være med til at vise
Guds store kærlighed til teenagere over hele landet.
Side 3 af 31
Gud velsigne din forberedelse!
Med kærlig hilsen
Simon Hauge Lindbjerg
Udviklings- og undervisningskonsulent i IMU

Side 4 af 31
Bibeltime 1: Gud kalder
Hovedtekst: 1 Mos 12,1-9
Mål for bibeltimen
• At det må stå klart for teenagerne efter dagens bibeltime, at Gud kaldte Abraham til at
tilhøre Ham og til at være en del af den store plan om frelse, som Gud havde lagt!
• At det må stå klart, at Gud også i dag kalder hver enkelt af teenagerne til at tilhøre Ham
og tro på Jesus og til at følge Ham og være en del af Hans store plan.
• At teenagerne må se, at allerede ved Abrahams kaldelse var JESUS centrum i Guds store
frelsesplan!
Hovedtemaer:
• Guds nåde. Gud kalder Abraham og os i dag ind i sin velsignelse - helt ufortjent; - alene
på grund af Guds store kærlighed til os mennesker!
• Guds velsignelse. Velsignelse er det modsatte af forbandelse. At have og være under
Guds velsignelse vil sige at være i Guds kærlighed og fællesskab. Det gælder både for
Abraham og os. Guds velsignelse kan teenagerne alene være i ved tro på Jesus Kristus.
• Respons på kaldet. Abraham lyttede og fulgte Guds kald. I dag må vi udfordre
teenagerne til at lytte efter Jesu kald; først og fremmest kaldet til at tro på Jesus og
tilhøre ham. Men vi må også udfordre teenagerne til at lytte efter kaldet til villigt at
handle og følge, når Jesus sender os i tjeneste for Ham!
Tekståbner ud fra hovedtemaerne
Guds nåde
Prøv at se hvem der er initiativtager i dagens tekst: Det er Gud! Gud talte til Abraham! Gud
havde en plan, som Abraham var tænkt med i! Gud havde udvalgt Abraham! Der står ikke som
begrundelse for Guds valg af Abraham noget om en fin ”karakterbog”, (f.eks. indeholdende en
”god udtalelse” - eller - indeholdende bemærkninger om, at Abraham var en god kammerat eller
andet rosende om Abraham) 1 Mos 12 begynder bare med ordene: ”Herren sagde til Abram...”.
Det er vigtigt, at det siges klart til teenagerne, at når Gud vil have med os at gøre i dag, så er
det på ligeså “blank” en baggrund, som Abrahams; det skyldes nemlig ren nåde fra Guds side
også over for os! - Det er heller ikke fordi, vi har en god ”karakterbog” hos Gud, at Han vil have
med os at gøre! I vores “karakterbog” står der i stedet en masse om, at også vi er syndere. Og -
synd er stadig alvorlig, for Gud er hellig og tåler ingen synd. Konsekvensen af synd er, at Gud må
skille os fra sig selv. Hvis det stod til vores “karakterbog” at afgøre, hvorvidt der er plads eller ej
til os hos Gud, er vi altså dumpet alle sammen!
Men - Gud vil vise os nåde (fordi han stadig elsker os)! Nåde betyder netop at få det, man ikke
har fortjent. - Ja, nåde er faktisk at få det modsatte af, hvad man har fortjent. Vi har ikke
fortjent Guds kærlighed og fællesskab, men Gud vil give os det - ufortjent (Efes 2, 8-9)! Men -
for at vi kunne få det, vi ikke har fortjent (nemlig fællesskab med Gud), måtte en anden have
det, vi i virkeligheden havde fortjent (nemlig straffen fra Gud og den totale adskillelse fra Gud).
Jesus tog imod og gik ind i begge dele, da han døde på korset. Jesus gik frivilligt ind under Guds
vrede over vores synder og tog vores straf, da han blev korsfæstet. Det gjorde han, for at vi
skulle få mulighed for at være helt til stede i Guds nærhed og kærlighed!
Hvis teenageren en dag vågner op og tænker: “Ingen kan lide mig - ingen gider have med mig at
gøre”, så foreslå, at han/hun i situationen finder et kors at se på og forholde sig til. Korset
fortæller og forkynder, ”at der er mindst én, som elsker mig ufatteligt højt og grænseløst; - så

Side 5 af 31
højt at han ville ofre sit liv helt for mig!”
Jesus elsker virkelig teenageren betingelsesløst! Nogle gange kan vi bruge udtrykket: “Hvis du
gider gøre det eller det, så er du sød” (underforstået: ”så kan jeg lide dig”). Vi kommer til at
stille betingelser for vores accept og kærlighed til hinanden. Sådan er Jesus ikke. Han døde - for
den enkelte af os - for hver enkelt af teenagerne - længe før teenagerne overhovedet kunne
gøre hverken godt eller skidt! Jesus ventede ikke for lige at se, om vi nu var søde nok til at dø
for. Han døde først (for at kunne give os nåde) - fordi han elsker os! Se Rom 5, 7-10 + 1 Joh 4, 9-
10.
Guds velsignelse
Ordet velsigne betyder at ”sige vel” / ”sige godt” om og til en anden. Når Gud velsigner/”siger
godt” om og til et menneske, så er det noget helt fantastisk! For Guds Ord har skaberkraft i sig.
Det betyder, at dét, som Gud siger, det sker og gælder! (1 Mos 1, 3; Es 55, 10-11; Johs 11, 43-
44). At være under Guds velsignelse betyder, at være i Guds kærlighed, omsorg og tilgivelse nu -
og - at have del i det evige liv hos Ham. Modsætningen er at være under Guds forbandelse.
Abraham fik lov til at mærke Guds velsignelse. Gud var med ham (eks. 1 Mos 13, 14). Gud
beskyttede ham og hans familie (eks. 1 Mos 20,6-7). Gud hjalp ham i prøvelser og svære tider
(eks. 1 Mos 14,20). Men Guds velsignelse af Abraham betød ikke, at hans liv bare blev
”rosenrødt”. Abraham oplevede også svære ting og tider: - Hungersnød (1 Mos 12,10); - Smerte
over barnløshed (1 Mos 15,2); - Abraham måtte hele livet leve som fremmed i et nyt land (Heb
11,8-10); - Abraham måtte i krig (1 Mos 14,14-16); - Han oplevede bitter splid i sin familie
mellem Sara og Hagar (1 Mos 16,5-6) osv. Men - alligevel var Abraham velsignet og under Guds
velsignelse, og Gud var hele tiden med ham.
Der er grund til at sige Gud tak og tage det som en gave og velsignelse fra Ham, når vi har det
godt. Samtidig er det også vigtigt for teenageren at vide, at trængsler og et hårdt liv ikke er
ensbetydende med, at Guds velsignelse er væk! Midt i trængsler og problemer er Gud os nær;
Han vil lede, hjælpe og beskytte! Velsignelse er at være i Guds kærlighed og fællesskab. Og en
del af velsignelsen er derfor også at leve i og med håbet om engang at opleve den nye jord, som
Gud vil skabe, og hvor alt skal være godt. Den nuværende verden er underlagt synden og døden.
Derfor undgår en kristen heller ikke smerte og modgang. Men - trods dét - lever vi som troende
mennesker stadig helt i Guds velsignelse. Gud bevarer os i håbet - og - Guds kærlighed til os er
der stadig - helt uafhængig af, hvad vi føler!
Velsignelse for alle jordens slægter
Guds velsignelse til Abraham indebar nogle helt konkrete løfter fra Gud (v. 2-3). Men - de fleste
af ordene gik ikke i opfyldelse i Abrahams levetid (Heb 11,8-13). Abraham var faktisk ikke
centrum i Guds hele frelsesplan! Løfterne til Abraham havde ikke til formål kun at give ham et
godt liv. Guds plan var, at det, der begyndte med Abraham, skulle blive til velsignelse for hele
verden (v.3b).Hvordan skulle det ske? Abraham så det ikke, men nu 4000 år efter kan vi i
”bakspejlet” se, hvor stor Guds plan var og er:
Abraham blev stamfar til jøderne, Guds udvalgte folk. Gennem dét folks historie har Gud
givet sig helt til kende. Dvs. at vi mennesker kan vide, hvordan Gud er ved at se, hvordan
Han har handlet med og blandt Israels folk op gennem bibelhistorien; - og - ved at høre,
hvad Gud har sagt og lovet. Dette er blevet til velsignelse for alle folk!
Men Guds plan var endnu større. Den endelige opfyldelse af løftet om velsignelse til alle
folkeslag gennem Abrahams slægt, opfyldtes først 2000 år efter Abrahams levetid - ved
Jesu fødsel og indtog i verden. (Som menneske er Jesus efterkommer af Abraham, Matt
1,1,) Jesus er centrum i Guds frelsesplan. Jesus var i centrum, allerede da Gud kaldte på
Abraham. Vi kan læse om velsignelsen i Jesus Kristus til og for alle folkeslag i Gal 3,13-

Side 6 af 31
14. Her hører vi, at Jesus gik ind under Guds vrede og tog vore synder på sig, da han blev
korsfæstet og lod sig forbande af Gud - i stedet for os. Jesu død på korset sætter os fri.
Han købte os fri af forbandelsen og gjorde det muligt for os at være i Guds
kærlighed/under Guds velsignelse! Uden Jesus ville vi alle være under Guds forbandelse
på grund af synden.
Respons på kaldet
Abraham hørte, at Gud talte til ham; - og - han var lydig og handlede efter det kald, Gud gav til
ham. Abrahams reaktion viser, at han troede. Han stolede på Gud, og derfor forlod han sit land
og sin slægt og alt det kendte og trygge. Derfor turde han begive sig til et land, som han sikkert
kun havde hørt et rygte om.
Jesus kalder også i dag! Teenagerne har lige nu ved bibeltimen mulighed for at lytte til det kald
og at handle på det! Først og fremmest kalder Jesus teenageren til at tro på ham og til at tilhøre
ham. Jesus kalder teenageren til at få del i den velsignelse, som han gjorde det muligt at få, da
han døde på korset og genopstod. Jesus venter på vores respons på hans kald; - venter på at
høre, om vi vil tage imod ham og tro på ham og følge kaldet.
Abraham fik en konkret sendelse af Gud, til at rejse til Kana’an. Sådan har Gud også i dag en
konkret sendelse til en tjeneste for ham til hver eneste, som tror på ham. Abraham var villig og
lydig. Han stolede på Gud og fulgte sendelsen. Jesus bruger også i dag den, som er villig til at
blive brugt af ham! Det er ikke kun det at rejse til et fremmed land, der er en sendelse fra Gud!
Gud ønsker f.eks. også at bruge teenageren i hverdagen til at vidne om ham - og - til at vise
andre kærlighed og omsorg. Når vi lever sammen med Jesus i hverdagen - med bibellæsning og
bøn - og når vi spørger Gud efter, hvad Han vil bruge os til, så må vi tage de situationer, vi møder
i hverdagen, som opgaver og muligheder, som Gud har lagt til rette for os at tjene Gud og vor
næste i (Ef 2,10).
Overgang til næste bibeltime
Abraham kommer til det fremmede land (v.6). Her, hvor Abraham måske har haft følelsen af at
være “Palle alene i verden”, viser Herren sig for ham igen (v.7). Gud gentager, at det er dette
land, Gud vil give til Abraham og hans efterkommere. Det er et stort løfte til en barnløs mand på
75 år! Men Abrahams reaktion er igen tillid og tro! Han bygger et alter, bøjer sig ned og tilbeder
Gud! Vi kan også til tider føle, at alt er håbløst og “langt ude“. Men - Gud er nær, og han vil give
nyt mod igen til at kunne leve nu. Han vil give os håb for fremtiden og evigheden. Gud har en
plan - selv om det nogen gange også for os kan se urealistisk og umuligt ud - her og nu!
Forslag til aktualisering
Hvordan kalder Gud i dag?
Fortæl i dit oplæg teenagerne, hvordan du har oplevet, at Gud har talt til dig og kaldt på dig -
f.eks. til tro og til en konkret opgave (vær meget ærlig!). Husk de “små” ting, Gud sender til.
Det er ikke kun det at rejse til Afrika som missionær, som er en sendelse! Du kan også fortælle
en andens vidnesbyrd omkring disse ting.
Respons på kaldet: Jesus ønsker førstepladsen i teenagerens liv
Få teenagerne til at komme med eksempler på, hvad der er fare for, at vi giver førstepladsen i
vores liv i stedet for dét at tro på Gud og følge Ham: f.eks. kammerater, følge tidens holdninger,
kæresten, sport/ interesse, penge, uddannelse osv. Vigtigt at snakke om, hvornår tingene er ok,
og hvornår de bliver “forkerte“ i vores prioriteringer!

Side 7 af 31
Bibeltime 1 - Gud kalder (1. Mos 12,1-9)
Opgaveark
1. Prøv at forestille dig, at du er Abraham! Nævn mindst 3 gode ting og 3 dårlige ting, som
du synes, der ville være ved at få dét kald, Abraham fik til at rejse til Kana’an!!! (se: 1
Mos 12,1-3)
2. 1 Mos 12, 4-7 fortæller hvordan Abraham reagerer på Guds kald. Hvad fortæller Abrahams
reaktion jer om Abrahams forhold til Gud? (læs evt Heb 11,8-9)
3. Det er ikke blot et tænkt eksempel - eller - ”tomme ord” - at Gud har en plan med dit
liv! Det har Han faktisk!
a. Tal i gruppen om nogle konkrete opgaver og tjenester, som I kunne forestille jer,
at Gud vil bruge os til at gøre i dag - midt i vores hverdagsliv.
b. Abraham hørte Gud kalde ham til noget bestemt og konkret (1 Mos 12,1). Hvilke
“metoder” tror I, Gud kan bruge i dag, for konkret at kalde på menneske, når det
handler om, at Gud 1) kalder mennesker til at tro Ham - 2) sender mennesker til
en bestemt tjeneste for Ham?
4. Kaldet fra Gud til tro: Hvilken betydning får det, hvis et menneske bliver ved med at sige
”nej tak”, når Jesus kalder til at tro på ham og til at få del i hans frelse? (læs evt. Johs
3,16-18)
5. Kaldet fra Gud til tjeneste: Forestil dig, at Gud klart sagde til dig: “Jeg har en plan med
dit liv, du skal forlade din familie og dine venner her i Danmark! Jeg vil bruge dig i en
tjeneste for mig i Indonesien!” Hvordan tror du, at du ville reagere på dette?
6. Læs følgende citat fælles i gruppen:
“Jeg vil gerne have for 20 kr. Jesus. Ikke for meget - bare nok til at gøre mig glad, men ikke så
meget at jeg bliver afhængig. Jeg ønsker ikke så meget Jesus, at jeg lærer at hade havesyge og
begær. Og jeg vil under ingen omstændigheder have så meget, at jeg begynder at elske mine
fjender eller går ind for selvfornægtelse og overvejer en missionsgerning i en fremmed kultur.
Jeg ønsker begejstring ikke omvendelse; jeg ønsker oplevelse, ikke forvandling. Jeg vil gerne
bakkes op af nogle flinke, tilgivende, fordomsfri mennesker, men jeg ønsker ikke at elske dem,
der er af en anden race - især ikke hvis de lugter. Jeg vil gerne netop have så meget Jesus, at
jeg kan sikre min familie og få velopdragne børn, men ikke så meget, at mine ambitioner tager
en ny retning, eller at min givertjeneste bliver forøget. Jeg vil gerne have for 20 kr. Jesus”
(let omskrevet fra bogen: “Livet: Kristus” af D. A. Carson)
- Hvor meget af Jesus ønsker du/I at få? Handler det om at få for 10 kr. Jesus - eller - for
100 kr. Jesus - eller - er det hele Jesus, du/I vil have?
7. Waaouh!!!!! - 5 minutters deletid: Har du gennem dagens bibeltime opdaget noget nyt
om Gud - om Jesus - om dig selv? Er der noget, som du specielt vil huske?

Side 8 af 31
Bibeltime 2: Retfærdiggjort af tro
Hovedtekst: 1 Mos 15, 1-6
Mål for bibeltimen
• At teenagerne klart må høre, at “retfærdiggjort af tro” (frelst ved tro på Jesus), er det
modsatte af at have gjort sig fortjent til at blive frelst!
• At teenagerne må se, at frelsende tro er at modtage den gave, som frelsen i Jesus er.
Teenagerne skal se og høre, at Jesus har taget vores straf og dom på sig, og at vi må
tilhøre ham og være ét med ham både nu og når vi dør.
• At udfordre teenagerne til at komme til Gud med alle deres tanker; - også når de tvivler
eller er skuffede over Gud.
Hovedtemaer:
• “Træt af at tro”. I lang tid ser Abraham ikke tegn på, at Guds løfter opfyldes. Han taler
ud med Gud om sin skuffelse og sit mismod. Teenageren har lov at gøre det samme. Gud
ønsker ærlighed.
• At genfinde tilliden til Gud. Tillid til Gud kommer af at se på og erfare, hvem Gud er -
og - af at høre Gud sige til mig (igen!), at jeg kan stole på Ham.
• Retfærdiggjort af tro. Abraham blev tilregnet retfærdighed på grund af sin tro på Gud
og tillid til Gud. Samme retfærdighed vil Gud i dag tilregne hvert eneste menneske, som
tror på Jesus Kristus, og som ser og finder sin retfærdighed for Gud i Jesus.
Tekståbner ud fra hovedtemaerne
“Træt af at tro”
Der står ikke, hvor lang tid, der er gået, siden Abraham rejste mod Kana’ans land. Men en del
begivenheder er sket siden: Abraham har været i Ægypten på grund af hungersnød (1 Mos 12,10-
20), og han har været i krig mod 4 konger, for at befri Lot og hans familie (1 Mos 14). Her i kap.
15 er det igen Herren, Gud, der tager initiativ og henvender sig til Abraham. Abraham skal ikke
frygte, for Gud er hans skjold. Et skjold holder man op og gemmer sig bagved det, for at
beskytte sig mod fjender, der angriber. At Gud er Abrahams skjold betyder, at Gud vil beskytte
Abraham. Det kunne f.eks. være at beskytte ham mod hævn fra de fire konger, som Abraham
netop har slået i krig.
Men Abrahams humør er alligevel helt i kulkælderen, og det fortæller han åbent og ærligt til
Gud. Han er skuffet over, at Gud intet barn har givet ham. Abraham er træt af at tro uden tegn
på, at nogle af de løfter, Gud har givet ham, skal gå i opfyldelse!
Må man godt brokke sig til Gud? Ja!!! Teenagerne kan/skal lære af Abraham, at de må være
ærlige overfor Gud. At ærlighed er nødvendig. Gud ønsker ærlighed frem for en påtaget “from”
maske. Gud kender jo alligevel helt, hvad vi tænker inderst inde! Endda når det er Gud selv, vi
er vrede eller skuffede over, må vi sige det til Ham, som vi har det og spørge Ham: “hvorfor
Gud?”. Gud ønsker vi kommer til Ham i alle situationer.
At genfinde tilliden til Gud
Gud svarer Abraham; - Gud sender ham ud i mørket for at tælle stjerner!!! De fleste teenagere
har nok prøvet det. Hvad tænker de, når de ser på stjernehimlen en klar aften? ( Måske tænkes
der på: - universets storhed! - hvad uendelighed er? - hvor stor Gud må være - Han som har skabt
det hele! - hvor lille et fnug man selv er i universet - jo længere tid man kikker op mod
stjernerne, des flere stjerner kan man se ... osv.. (Sl 8,4-5)). Ude under stjernehimlen gentager
Gud sit løfte til Abraham om, at Abraham vil få utallige efterkommere. Vi ved ikke, hvordan

Abraham får og hører løftet, men inde i ham skete der noget, da han hører Gud gentage sine
løfter: Abraham genfinder tilliden til og troen på Gud!
Når teenagere i dag tvivler på Gud - og måske overvejer at opgive troen - hvad kan de så gøre
for at genfinde tilliden til Gud?
Udfordrer teenageren til at fortælle Gud, hvordan hun/han har det (fortælle det og være ærlige
ligesom Abraham!). Gud kender på forhånd situationen. Men - når vi beder - lukker op for Gud -
og fortæller Gud, hvad der sker i os, så lukker vi også på en særlig måde op for, at Gud kan svare
og hjælpe i det, vi spekulerer på og er kørt fast i.
Side 9 af 31
Tillid til Gud/tro på Gud kommer af at høre Gud sige til mig, at jeg kan og må stole på Ham!
• Gud kan sige det på mange måder: - Gennem et bibelord, jeg læser, som netop rammer
mig i den situation jeg står i; - gennem et andet menneske, som minder mig om noget,
Gud har sagt. Abraham - han blev sendt ud for at se på stjerner! Måske vil Gud på samme
måde sætte teenageren ind i en anden, konkret situation, som bare overbeviser
ham/hende om (igen), at Gud er til, og at Gud er værd at stole på! Gud er nær, og Han
kender hver enkelt teenager og vil svare hver enkelt som beder - på sin måde og til sin
tid.
Tillid til Gud kommer også af at se på og erfare, hvem Gud er:
• Stjernehimlen/skabelsen kan fortælle os, at Gud er Almægtig - at Gud kan alt! Han er
også i stand til at hjælpe den, som kommer til Ham i dag: Gud kan.
• I Bibelens ”bakspejl” kan vi se, hvordan alle Guds tidligere løfter (f.eks. til Abraham)
blev opfyldt. Det kan give os tillid til, at Gud også i dag vil opfylde de løfter, Han har
givet til os. Ved at læse om, hvordan Gud har handlet gennem Bibelens beretninger, kan
vi få tillid til at Gud vil opfylde alt det, Han har lovet!
Gud vil og Gud kan holde sine løfter. Det kan kendskab til Bibelens Gud give os tillid til! Selv det,
der kan se fuldstændig umuligt og urealistisk ud set fra vores menneskelige synsvinkel. Det Gud
har lovet, vil Han også opfylde (Fil 1, 6).
Retfærdiggjort af tro
Et af de løfter, Gud har givet os, og som kan lyde næsten ”alt for godt til at være sandt”, er
Bibelens tale om “retfærdiggørelse af tro”. Teksten til i dag slutter med ordene “Abraham
troede Herren, og Han (GUD!) regnede ham det til retfærdighed”. Denne sætning er meget
vigtig, og den citeres flere centrale steder i Det nye Testamente - se f.eks. Rom 4, 1-3 og Gal 3,
6-7. Gud siger, at det alene er ved “retfærdiggørelse af tro“, at vi kan blive frelst. Men - hvad er
det så lige, det reelt betyder? Forklaring:
Gud, som har skabt verden, vil også en dag dømme hele verden, og når Gud dømmer, så er det
en 100% retfærdig dom, der afsiges over al synd/alle syndere (ingen korruption her!).
• Prøv at få teenagerne til at forestille sig en retssal, hvor en anklaget står foran en
dommer (brug evt. en teenager til at spille anklaget!). Når dommeren har gennemgået
sagen, hørt alle anklagerne og set alle beviserne i sagen, skal han afsige dommen. Enten
bliver den anklagede dømt skyldig i anklagerne og skal straffes, eller den anklagede
bliver dømt retfærdig (dvs. frifundet/uskyldig) overfor anklagepunkterne og løslades.
• Få følgelig teenagerne til at forestille sig Guds retssal, hvor vi alle sidder på
anklagebænken og skal dømmes af den retfærdige Gud, som dømmer retfærdigt og gør
op med al synd. Vil der overhovedet være nogen som klarer frisag? Vil nogen kunne
erklæres retfærdig (frifindes) overfor Guds lovs anklager mod os mennesker (at være

Side 10 af 31
retfærdig ifølge Guds lovs krav = fuldkommenhed/syndfrihed)? Nej!!! Når Gud har set alle
beviserne og anklagepunkterne ud fra vore liv, så må Han dømme os ALLE skyldige. Og
dommen er evig fortabelse - at tilbringe evigheden under Guds vrede, borte fra Gud -
uden for Guds kærligheds rækkevidde i Helvede!
Men - Gud har skabt én mulighed for redning for os; nemlig at vi bytter anklageskrift med Jesus!
Bogstaveligt talt ønsker Jesus at bytte plads på anklagebænken med teenageren - med os! Det,
der så sker, er, at Jesus idømmes vores dom og straffes (det skete på korset), og vi bliver dømt
retfærdige (=frifundet) på grundlag af Jesu fuldkomne liv og Jesu renhed og retfærdighed.
Det vigtige spørgsmål, som så er tilbage er: Hvordan får jeg lov, at være blandt dem der må
bytte anklageskrift med Jesus? Skal jeg opføre mig pænt og gøre et bestemt antal gode
gerninger hver dag? Nej - her møder Guds nåde og barmhjertighed mig totalt. Jesus tilbyder mig
- kvit og frit, at jeg må få del i det, han er og har gjort GRATIS - alene ved tro på ham og bare
tage imod hans frelse!
Bibelen kalder det en “tilregnet retfærdighed”. Jeg tilregnes Jesu retfærdighed. Jeg kan ikke
fremstå som retfærdig for Gud i mig selv - men - jeg kommer til at fremstå som helt og aldeles
retfærdig for Gud og i Guds øjne i kraft af den retfærdighed, som jeg får ved at blive et med
Jesus. Jeg får fuldstændig del i hans retfærdighed. At “tilregne” betyder at føje noget til en
andens konto. F.eks. kan penge overføres fra én konto til en anden. Overførslen kan enten være
løn for et stykke arbejde eller som en gave. I vores tilfælde omkring retfærdighed drejer det sig
ikke om pengeoverførsel, men om Jesu retfærdighed og renhed, som overføres til mig og
kommer helt til at gælde for mig ( på grundlag af “anklageskriftoverførsel” mellem mig og
Jesus).
Abraham blev ikke tilregnet retfærdighed af Gud som løn for noget bestemt Abraham havde
gjort. Han blev tilregnet retfærdighed, fordi han troede Gud på Hans ord (v.6). Sådan siger Gud
også, at vi får del i Jesu retfærdighed og frelse; ikke som løn for noget, vi har gjort - men som
en gave vi får, ved at vi tager imod den i tro. Se herom i Gal 3,10-14.
Gud kan og vil erklære teenageren retfærdig - ikke på grund af retfærdige gerninger - men
alene ved troen på Jesus!
“af tro...”
Tro er ret uhåndgribelig at skulle forklare. Peg på, at det er ham, vi tror på (Jesus), som skal
sættes i fokus og ikke selve troen. Troen findes ikke ved at teenageren graver meget rundt i sine
egne følelser for at finde troen (søger efter at finde ud af, om man nu også føler at troen er der
- og - om man føler, at troen er stor nok osv).
Nævn evt. kobberslangen i ørkenen (4 Mos 21, 9), som eksempel på, hvad tro handler om, netop
når troen lever og griber om frelsen. Israelitterne skulle blot se hen på kobberslangen for at
blive frelst. Sådan skal vi også ”bare” se hen på/tro på Jesus (Joh 3,14-15). Tro på Jesus kommer
af at søge Jesus og af at forstå, hvem Jesus er i forhold til mig; - med andre ord ved at læse og
høre om ham - ved at komme under Guds Ords tiltale. Også her gælder det, at ”Ordet skaber,
hvad det nævner”. Tilliden til Jesus og troen på ham vokser frem af Guds Ord, som er levende,
og som har kraft i sig til at skabe troen! Et ordspil siger: “Jeg så på troen og troen svandt. Jeg så
på Jesus, og troen vandt”
Forslag til aktualisering
Visuel retsscene
Lav situationen med retssalen visuel ved først at få en teenager til at være den anklagede i den

menneskelig retssal, mens du forklarer. Derefter: peg på alle tilstedeværende som de anklagede
i Guds retssal. Lav evt. anklageskrifter - flere ark papir - med forskellige anklagepunkter:
Side 11 af 31
− I en menneskelig retssal: Væbnet røveri, trusler, ulovlig våbenbrug, frihedsberøvelse…
− I Guds retssal: Lyttet til djævelen i stedet for Gud, ladet sig friste, tænkt mere på sig
selv end sin næste, elsket sig selv mere end Gud, æresyge, begær, nærighed, gjort gode
gerninger for at blive set af andre, bagtalelse, misundelse, løgn, ....... (læs punkterne
op, mens du bladrer).
− Jesu anklageskrift: - En stak blanke papirer!
Byt de to bunker papir - dit og Jesu anklageskrift - mens du forklarer, at det er dét, Jesus
tilbyder os.
Eget vidnesbyrd
Fortæl evt. egen oplevelse, hvis du har prøvet at “være i kulkælderen” eller har prøvet at være
meget træt i troen. Hvordan kom du videre? Hvad gjorde du? Hvad gjorde Gud?
Billede på det at tro/det at have tillid
Lav tillidsøvelse: En teenager udfordres til at lade sig falde bagover med lukkede øjne i tillid til,
at du vil og kan gribe. At tro på Jesus er at satse på, at han vil og kan frelse - og så have tillid til
Jesus og hans løfter.
Konkret - om tilliden til Guds løfter
Hvorfor kan teenageren have tillid til at Gud holder, hvad han har lovet? Hjælp til afklaring ud
fra følgende:
Når mennesker bryder løfter, kan der grundlæggende være to årsager til det:
1. De kan ikke opfylde løftet, fordi det ikke står i deres magt.
2. De har ikke vilje til at holde løftet!
Eksempler:
Ad 1. En far lover sit barn, at han vil passe på det, så intet ondt skal få lov at ramme barnet.
Men - hvis lastbilen i trafikken bare ikke stopper, så står det måske ikke i farens magt at
beskytte sit barn (faren havde viljen, men han kunne ikke holde sit løfte).
Ad 2. En kammerat lover ikke at sladre om en hemmelighed, du har betroet ham - men - han
gør det alligevel! Kammeraten kunne godt have holdt, hvad han lovede, men han havde ikke
viljen til det. Det var dumt at stole på ham!
Men - Hvorfor kan vi have fuld tillid til, at Gud altid holder, hvad han har lovet?
1. Gud kan holde, hvad Han lover (Han har al magt!)
2. Gud vil holde, hvad Han lover (Han har viljen!). At høre om Guds trofasthed i dag og i Bibelen
kan give tillid til, at Gud også vil holde, hvad Han har lovet os, som endnu ikke er sket.
Stjernenat
Det ville være oplagt at tage temaet om stjerner op til en bål-aften, hvis det er stjerneklart en
aften i løbet af ugen! Læn jer tilbage og kik op mod stjernerne. Vær stille sammen - læs f.eks.
Sl 8. Eller - sæt teenagerne i gang med at tænke på alle de løfter, Gud har givet. Eller - sæt dem
i gang med at tænke på, at mange år efter Abrahams levetid satte Gud en særlig stjerne på
Himlen! Èn af Abrahams efterkommere skulle være noget ganske særligt. I Ham skulle alle
løfterne til Abrahams opfyldes; - det var ham, der blev født i Betlehem julenat (Gal 3,16 + 14)!

Side 12 af 31
Bibeltime 2 - Retfærdiggjort af tro (1. Mos 15,1-6)
Opgaveark
1. Måske kender I ligesom Abraham til nogle gange at være skuffede over Gud - eller - at
være fyldt af tvivl og næsten have lyst til at opgive troen.
- Hvad kan vi gøre for at genfinde tilliden til Gud, når vi tvivler?
2. Læs Rom 4, 2-3. Snak om, hvad det betyder at “være retfærdiggjort af tro” (= frelst
af/ved tro på Jesus) i modsætning til at have gjort sig fortjent at blive frelst.
3. Læs Lukas 18, 9-14. Hvorfor kunne tolderen gå hjem som retfærdig for Gud? Hvorfor
kunne Farisæeren ikke?
4. Hvad menes der med ordene: “Jeg så på troen, og troen svandt. Jeg så på Jesus, og
troen vandt”?
5. Et udsagn: “Kristne er bare en flok hyklere. De tror, de er bedre end andre mennesker.
Men jeg kender dem; - de er ikke anderledes end os!”
a) Hvad vil du svare, hvis din kammerat i skolen sagde ovenstående?
b) Hvad er forskellen på at være kristen og ikke at være det?
6. Case: ”Mathilde og Søren er venner og har begge været trofaste i teenklubben. Men efter
at Mathildes farfar døde for nogle måneder siden, har Mathilde pludselig meldt fra næsten
hver gang, der er klub. Hun har meldt ud, at hun bare ikke har lyst. Søren er lidt
bekymret, og han savner også Mathilde i klubben. Søren beslutter sig for at cykle ud til
Mathilde for at spørge hende om, hvorfor hun ikke kommer mere. Mathilde siger: “Skal
jeg være ærlig, så er det fordi, jeg ikke længere synes, jeg kan tro på Gud. Jeg synes, det
er noget sludder. Først var min farfar syg og havde det rigtig skidt; jeg bad til Gud hver
dag, om han ikke nok måtte blive rask. Men - han døde. Hvis Gud er til, hvorfor gjorde
Han så ingenting? Jeg er bare meget i tvivl om alt. Måske er alt det med Gud bare noget,
kristne bilder sig ind. Jeg vil faktisk rigtig gerne tro, for det er rart at tro på, at der er en
som elsker mig og har styr på mit liv. Men jeg ved ikke, om jeg gør det.....“
- Hvad synes I, Søren skal sige til Mathilde?
7. Waaouh!!!!! - 5 minutters deletid: Har du gennem dagens bibeltime opdaget noget nyt
om Gud - om Jesus - om dig selv? Er der noget, som du specielt vil huske?

Bibeltime 3: Gud gør det
Hovedtekst 1 Mos 16, 1- 6 + 17, 1-19 (Bemærk den store tekstmængde)
Mål for bibeltimen
• At teenagerne udfordres til at holde fast i Guds løfter og leve på dem.
• At teenagerne ser, hvor store løfter Gud har knyttet til dåben.
Hovedtemaer:
• At tage sagen i egen hånd. Det er ikke Guds mening, at vi ved egen kraft skal forsøge at
opfylde Hans løfter. Noget andet er, at Gud i sin plan ønsker at bruge os (Ef 2,10).
• Guds tager sagen i sin hånd. Selvom alt - menneskeligt set - ser håbløst ud, er ingenting
umuligt for Gud. Også vores frelse (som var/er håbløs for os uden Jesus), bygger på Guds
suveræne indgreb konkret i de historiske begivenheder. Gud sendte Jesus til verden, og
han døde for os - til liv for os.
• Nådepagt. Guds pagt med Abraham var en nådepagt. Vi lever nu i en ny pagt, som også
er en nådepagt. Dåben er vort pagtstegn.
Tekståbner ud fra hovedtemaerne:
At tage sagen i egen hånd
Abraham er i kap. 16 blevet 86 år. Sara får ideen, men Abraham protesterer ikke imod, at
Abraham skal tage Hagar til medhustru for at sikre slægtens videreførelse. Der bliver ikke omtalt
nogen samtale med Gud omkring det. Men - mon ikke de regner med, at de egentlig bare
hjælper med at føre Guds plan ud i livet? “Jamen vi ville jo bare hjælpe dig lidt, Gud”. Sådan
tænkte de måske. Det er nærliggende, når man har ventet længe - og når det ser ud som om, at
Gud ikke griber ind!
Men - Gud har ikke brug for vort forsøg på at opfylde sine løfter for sig. Guds planer er langt
over vores, og Han vil selv udføre dem - til sin tid. Og - nogen gange på en måde, som vi slet
ikke havde forestillet os!
Også for os kan det være en fristelse at forsøge på at “hjælpe” Gud til at opfylde sine løfter - på
vores måde. Måske kender teenagerne dét fra deres eget liv; - at de i en konkret situation har
ønsket og kæmpet for, at Gud skulle gribe ind på en bestemt måde, men - hvor de faktisk glemte
at spørge Gud helt om, hvad Hans plan var! Det kan være i forhold til mange ting: F.eks. Guds
plan med deres liv - en sygdom, der ikke helbredes; - en ven, der ikke er kristen. Gud udfordrer
også teenagerne til at have tillid til Ham; - også når det “trækker ud” med svaret!
Vi vender tingene meget på hovedet når vi vil “gå foran Gud”! Men - løsningen er ikke, at
teenagerne så bare læner sig tilbage foran fjernsynet, og lader Gud om resten. Gud ønsker i sin
plan at bruge os; - bruge os f.eks. til at vidne om Ham (Apg 1,8). Gud har direkte lagt gode
gerninger og muligheder til rette foran os, for at vi skal tage dem på os og udføre dem (Efs 2,
10). Gud vil selv sørge for, at de gerninger, som udspringer af troen på Jesus, bærer frugt. Det
har intet menneske - heldigvis - selv ansvaret for! Gud skal nok opfylde det, Han har lovet og
realisere de planer, Han har!
Guds tager sagen i sin hånd
Gud kan det, som er umuligt for os! Han kan gøre noget, som vi slet ikke kunne forestille os eller
forudse, før det blev til. Det, Han lover, sker til hans tid! Fra kap. 16 til kap. 17 er der gået 13
år! Ismael er født og er allerede blevet teenager. Sara har stadig ingen børn, og hun er blevet 90
år! Nu sætter Gud for første gang en tidshorisont på, hvornår løftet om efterkommere skal
Side 13 af 31

opfyldes (v. 21). Gud nævner også direkte, at Sara skal være mor til den slægt, som løfterne
gælder (v.19). Abraham og Saras “selvskabte” opfyldelse af løftet var ikke det, Gud mente!
Alligevel vil Gud også tage sig af sønnen Ismael (v.20). Menneskeligt set var det umuligt, at Sara
skulle blive gravid. Det “biologiske ur” var færdig med at tikke for flere årtier siden (v.17)! At
det alligevel skulle ske, skyldtes Guds suveræne indgreb!
Da Gud langt senere i historien, opfyldte sit allerstørste løfte til os omkring vores frelse, skete
det ved et endnu mere suverænt indgreb i historien. Gud greb ind i historien og sendte sin egen
søn til verden som et menneske (Luk 1,35). Intet menneske kan tage nogen ære for det. Intet
menneske var med i planlægningen. Intet menneske havde faktisk overhovedet kunne udtænke,
at Gud ville gøre det (Esajas 53, 1; 1 Kor 2, 7-9). Det er et under, at Gud sendte sin søn til
verden - som menneske og Gud - på én gang!
Men - det er endnu et under, at Jesus gjorde dét, han gjorde, da han kom! Det er ikke alene et
under, at Jesus gav afkald på sin herlighed i Himlen og blev menneske. Da Jesus var blevet
menneske, indvilligede han i at blive vores tjener (Fil 2,6-8). Han indvilligede i at tjene os ved at
bære hele verdens synd og tage straffen for den.
Heller ikke det har noget menneske nogen ære i. Det er den treenige Gud alene, som har grebet
ind i verdens historie og dermed ændret historien til en historie med håb for hele verden! Gud
kom selv og Gud gjorde selv dét, der skulle gøres - suverænt!
Også i dag griber Gud suverænt ind. Det er Gud, der griber ind, hver gang et menneske kommer
til tro på Ham (Joh 6, 44; Fil 2,13). I den døbte teenagerens liv greb Gud afgørende ind til frelse,
da teenageren blev døbt!
Nådepagt
En pagt er en indgået aftale mellem to parter; - en overenskomst ville vi måske kalde det i dag.
Guds aftale med Abraham er en nådeaftale; - dvs. at det udelukkende er Gud, der står inde for
aftalen. Gud siger til Abraham: “Jeg indgår en pagt med dig ... Jeg gør dig frugtbar ... Jeg vil
være din Gud ... Jeg vil give dig...“ (1 Mos 17, 2-8). Og - pagten er ikke betinget af noget “hvis
du gør …“ - med andre ord er pagten ikke betinget af noget, som Abraham skal leve op til (se Gal
3,18). Det er den store forskel fra den pagt, Gud senere opretter med Israel ved Moses (2 Mos
19,5). Moseloven er en lovpagt, hvor Gud giver løfte om at være Israelitternes Gud, hvis de på
deres side holder Hans bud, ærer Gud og holder sig til Ham.
Pagtstegnet, som Abraham og hans slægt skulle bære på deres krop, var omskærelsen af alle
mænd, der hørte til hos Abraham (1 Mos 17, 10 -14). Allerede spædbørn (8 dage gamle) blev
indlemmet i pagten via omskærelsen(v.12).
Vi lever efter Jesus død og opstandelse i en ny pagt med Gud (1 Kor 11,25). Den nye pagt minder
på mange måder om Abrahamspagten. Den er også helt og fuldt en nådepagt. I næsten alle
andre sammenhænge i livet hedder det “noget for noget”. “Du må slide i det i skolen, hvis du vil
have en god karakter“. “Du må arbejde, hvis du vil have penge til at købe det, du ønsker dig“.
Men - den nye pagt mellem Gud og os, som Jesus selv har oprettet og stadfæstet, lyder sådan:
“Jeg har taget straffen for dine synder, og du må få del i det evige liv hos mig - hvis du vil tage
imod det!”
- At tage imod dette - selve frelsen, det gør det enkelte menneske ved dåb og tro (Mark 16,16)
Hvor omskærelsen var tegnet på Guds pagt med Abraham og hans efterkommere, er dåben
pagtstegnet i den nye pagt - Jesuspagten.
Side 14 af 31

Omskærelsen
Var indgangen til at være med i nådepagten (1 Mos 17,12-13).
Var indgangen til at blive en del af Guds folk (1 Mos 17,12-13).
Gav del i velsignelsen og løfterne; - løftet om landet og om, at Gud vil være deres Gud (1 Mos
17,2-8).
At være uomskåret var at bryde pagten og stå udenfor velsignelsen (1 Mos 17,14).
Dåben
Er indgangen til at være med i den nye pagt, Jesus har oprettet (Kol 2, 11-12).
Er indgangen til at være en del af Guds folk og arving til Guds rige (Gal 3,28-29).
Er en ny fødsel. I dåben genfødes mennesket til at være et helt nyt menneske (se Kol 2,12 - Joh
3, 3-6 - Titus 3, 4-7) .
Giver del i Jesu død og opstandelse (Rom 6, 3-5).
Giver del i løfterne om syndernes forladelse og Helligånden (Apg 2, 38).
Det, at sige nej tak til dåben, er at stille sig udenfor Guds rige (Joh 3, 5).
Alt det, vi får i dåben, er noget Gud suverænt giver og gør for os! Det er ikke umiddelbart
synlige gaver. Vi kan ikke ved dåben synligt registrere, at Gud nu holder sine løfter. Men - Gud
har givet løfterne om, hvad det sker i dåben. Derfor kan vi fuldt og fast tro på, at det sker! Og -
dåbens vand er et ydre tegn på, at Gud suverænt handler i dåben.
Forslag til aktualisering
Visuel visning af pagternes indhold og betydning
Lav på tavle/flipover et skema, der sammenligner Abrahams-pagten og Moses-pagten
(nådepagten og lovpagten)
Abrahams-pagten
• Gud vil give Abraham og hans efterkommere Kana’ans land og vil være deres Gud. (1 Mos
17, 7-8)
• Abrahams efterkommere får del i pagten ved at lade sig omskære (1 Mos 17, 10)
• Den, som ikke vil omskæres, falder ud af pagten (1 Mos 17, 14)
Moses-pagten
• Gud vil gøre Israelitterne til sit udvalgte folk (2 Mos 19, 5)
• Israelitterne lover at ære og adlyde Gud og holde alt, hvad Han befaler (2 Mos 24, 7)
• Hvis Israelitterne ikke holder sig til Herren men følger andre guder og ikke overholder de
love, som Gud giver dem, falder de ud af Guds velsignelse og ud af pagten (5 Mos 15 - 20)
Lav evt. tilsvarende et skema på tavle eller karton, der sammenligner, hvad Gud gav i sin
nådepagt med Abraham, og hvad Gud giver i dåbens nådepagt udfra punkterne i teksten.
Dåbens betydning
Spørg teenagerne, hvor mange af dem, der ved, hvornår de er døbt, og om de har været vant til
at markere dagen på forskellige måder.
Side 15 af 31

Side 16 af 31
Bibeltime 3 - Gud gør det (1. Mos 16, 1-6 + 17, 1-19)
Opgaveark
1. Gud har en plan med dit liv, og ønsker at bruge dig i sin plan.
- Hvad er første og vigtigste forudsætning for, at vi kan følge Guds plan, så vores liv
bærer frugt for Gud? Læs evt. Johs 15, 4.
2. De to muligheder: enten at tage sagen i egen hånd - eller - at gå i Guds plan og i tillid til
Gud:
a) Giv 3 eksempler på, hvordan vi konkret kan være redskaber i Guds plan.
b) Giv 3 eksempler på situationer, hvor vi tager sagen i egen hånd i stedet for at gå i
Guds plan.
3. Case 1: Johan er 15 år og kristen. Johan har for to år siden fået konstateret sukkersyge.
Det betyder: Slut med sukker og slut med fed mad - resten af livet! Johan vil gerne være
rask. Ofte beder Johan til Gud om at måtte blive helt rask, men ingenting sker. Lægerne
kan heller ikke helbrede ham. En dag fortæller Johans onkel, at han har læst i et blad, at
en healer i Tyskland har helbredt flere patienter med sukkersyge. Han tilbyder Johan at
tage ham med til healeren. Onklen siger: “Det kan der jo ikke ske noget forkert ved.
Måske kan det hjælpe”. Johan ved ikke rigtigt, hvad han skal gøre.
- Hvis du var Johans ven, hvad ville du så råde ham til i situationen?
4. Se på uddelte ark med uddrag af dåbsritualet i den danske folkekirke. Læs hver for sig
arket igennem og prøv at understrege, hver gang der nævnes noget, man konkret får
givet i dåben. - Lav bagefter en fællesliste over, hvad man ifølge ritualet, får givet i
dåben fra Gud.
5. Læs Matt 28, 18 - 20 og Mark 16,15 - 16 Overvej forholdet mellem dåb og tro. - Mon alle
døbte bliver frelst? - Kan man mon blive frelst uden at være døbt?
6. Case 2: Lisbeth og Helle går i teenklub i missionshuset sammen. En aften kommer de til
at snakke om dåb. Lisbeth blev døbt som barn, men Helle er ikke døbt, da hendes
forældre mente, at hun selv skulle tage stilling til, om hun ville døbes, når hun blev
voksen. Helle vil gerne være kristen, og hun tror på Jesus. Men Helle synes ikke, det kan
være så vigtigt det dér med at blive døbt. Som hun siger: ”Det er jo bare tre håndfulde
vand”! Helle er temmelig genert, og hun synes også, det ville være pinligt at skulle være
midtpunkt til en gudstjeneste, hvor hun skulle døbes.
- Hvis du var Lisbeth, hvad ville du så sige til din veninde Helle?
7. Waaouh!!!!! - 5 minutters deletid: Har du gennem dagens bibeltime opdaget noget nyt
om Gud - om Jesus - om dig selv? Er der noget, som du specielt vil huske?

Uddrag af ritual for barnedåb i Den Danske Folkekirke:
LOVPRISNING OG BØN:
- Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed
har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.
Lad os alle bede!
- Vi takker dig, himmelske Fader, fordi du ved din enbårne Søn har givet os den hellige dåb, hvori
du gør os til dine børn og skænker os Helligånden med syndernes forladelse og det evige liv. Vi
beder dig: Tag i nåde mod dette barn, som vi bærer frem for dit åsyn. Indlem det i din
menighed,og bevar det i dit samfund både her og hisset! Amen.
SKRIFTLÆSNING:
Således taler vor Herre Jesus Kristus:
- »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine
disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at
holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« ...
Så vil vi nu hjælpe dette barn til hans velsignelse ved at døbe det i Faderens og Sønnens og
Helligåndens navn.
KORSTEGNELSE:
- Modtag det hellige korses tegn både for dit ansigt og for dit bryst, til et vidnesbyrd om, at du
skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus.
Hvad er barnets navn? - N.N.
TROSBEKENDELSE ...
Vil du døbes på denne tro? - Ja!
DÅBSHANDLING:
- N.N. Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
Den almægtige Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt dig ved vand og Helligånden
og skænket dig syndernes forladelse, han styrke dig med sin nåde til det evige liv! Han bevare
din udgang og indgang fra nu og til evig tid! Amen.
FADERVOR ...........
FADDERTILTALE
- I forældre og faddere til dette barn er nu vidner på, at det er døbt i Faderens og Sønnens og
Helligåndens navn. I forældre skal oplære jeres barn i den kristne tro og bede for det, for at det
må blive i Kristus, ligesom det nu ved dåben er indpodet i ham. Og sker det, at forældrene dør,
før barnet bliver voksent, da skal I faddere, så vidt det står til jer, drage omsorg for, at det
oplæres i den kristne tro. Fred være med jer!
Side 17 af 31

Bibeltime 4: Bøn
Hovedtekst: 1 Mos 18, 16-33
Mål for bibeltimen:
• At teenagerne må se, at bøn er en fantastisk gave, som Gud har givet os.
• At få sat fokus på, at bøn er en dialog, hvor Gud både lytter og svarer, og hvor
teenageren både må tale og lytte til Gud.
• At få forkyndt, at bøn “gør en forskel” hos Gud og hos den, der beder.
Hovedtemaer:
• Indblik i Guds planer. Gud giver den troende indblik i, hvilke planer og tanker, Han har.
• De retfærdige har stor betydning hos Gud. ”Én retfærdigs bøn har en mægtig
virkning” (Jak 5, 16b). For ti retfærdiges skyld i Sodoma, vil Herren skåne hele byen..
• Herren lytter. Gud står foran os, når vi beder. Han lytter og giver svar!
Tekståbner ud fra hovedtemaerne
Tidsmæssigt er der ikke gået lang tid fra teksten i kap. 17 til kap. 18. Abraham får besøg af tre
personer (v. 1-15). Det viser sig at være Herren sammen med to engle. Abraham tager gæstfrit
imod, og Herren gentager for Abraham, at om et år vil Sara have en søn. Teksten til i dag handler
om, hvad der så efterfølgende sker, da Herren og de to engle begiver sig videre fra besøget hos
Abraham for at gå mod byen Sodoma (v. 16-33).
Indblik i Guds planer
Abraham følger sine gæster på vej (v. 16). I v. 17-19 får vi lov til at se ind i de tanker, Gud
Herren tænker om Abraham og om, hvorfor Gud fortæller ham, hvad Han vil gøre med Sodoma.
I teksten her følges Abraham bogstaveligt talt med Herren. Sådan har Herren kaldet Abraham til
med sit liv at følge Herren; - dvs.: at adlyde Guds ord - leve efter Guds vilje og at lære sine
efterkommere at gøre det samme (v.19). Abraham var udvalgt til at være bærer af Guds
velsignelse. En velsignelse, som mange år senere gennem Abrahams efterkommer, Jesus Kristus,
skulle nå ud til alle jordens folk (v. 18 + se også Gal 3,13-14). Midt i Abrahams følgeskab med
Herren, giver Herren Abraham lov til at se ind i sine planer.
Også vi hvad enten vi er voksne eller teenagere er kaldet til at følges med Jesus og til at leve
livet sammen med ham! At følge Jesus vil sige at tro på ham, at adlyde ham - og - at leve efter
hans ord - og - at lære andre det samme (dvs.: vidne om Jesus med ord og gerninger efter hver
vores evner og nådegaver).
Herren viste Abraham, hvad Han ville gøre - lukkede Abraham ind i sine planer og ind i sin hellige
vilje. Sådan vil Jesus også i dag give dem, som lever livet sammen med ham, lov til at se ind i
hans tanker og planer (Mark 4, 11 + Åb 1, 1). Det sker først og fremmest gennem Bibelens ord,
for her har Gud åbenbaret (åbenbaret betyder: gjort det synligt, forståeligt og begribeligt for os
- Gud har løftet sløret for noget, vi ikke kunne se og finde frem af os selv!), hvem og hvordan
Han er - hvordan Hans tanker er - og hvad Han vil gøre! Helligånden vil åbne ordene/Guds tale
for os, sådan at vi kan forstår det; - forstå både hvad Guds store plan er med hele denne verden,
og hvad Jesus ønsker med f.eks. den enkelte teenagers liv.
De, der ikke tror på Jesus, kan også læse ordene i Bibelen, Men på en måde forstår de ikke
ordene. Hvis de forstod, hvad der står og er åbenbaret, ville de vende om og tro på Jesus (se 1
Kor 2,7-10). Men - kun Helligånden kan åbne et menneskes øjne, så det ser og fatter, hvem Jesus
Side 18 af 31

virkelig er og kommer til tro på ham. Derfor må også teenagerne bede Helligånden om hjælp til
at forstå det, de læser i Bibelen - og - bede om hjælp til at se, hvad det skal betyde ind i deres
eget liv.
De retfærdige har stor betydning hos Gud
I det Gamle Testamente møder vi flere steder personer, som omtales som retfærdige - f.eks. Noa
(1 Mos 6, 9); - David (Sl 17, 1-5); - Job (Job 31). At Gud betegner nogle mennesker som
retfærdige, betyder i denne sammenhæng, at der er tale om mennesker, som lever i tro på Gud,
og som samvittighedsfuldt - overfor både Gud og mennesker, forsøger at leve efter Guds bud
med Gud på førstepladsen i deres liv. Modsætningen hertil er uretfærdige mennesker, som lever
uden tro på Gud, og som udlever alt det onde og egoistiske, de har lyst til; uden dårlig
samvittighed over for Gud - og - ofte uden virkelig hensyn til andre mennesker (se Ordsp 21,10).
I Guds samtale med Abraham i dagens tekst får vi et glimt af, hvor stor betydning de retfærdige
har for Gud: For bare ti retfærdiges skyld, vil Gud skåne hele Sodoma (v. 32)! Én retfærdig
(Abraham!) bad for Sodoma, og hans bøn fik lov til at påvirke Guds beslutning!
I sig selv er der intet menneske, der i Guds øjne, er fuldstændig retfærdig i tanker og handlinger
(Rom 3, 10-18). Kun Jesus Kristus, Guds søn lever helt op til at være retfærdig i alle ting! Men -
den som tror på Jesus, som sin frelser, får lov til at få del i hans retfærdighed (se forklaring i
bibeltime 2 om “retfærdiggørelse af tro”). En kristen er derfor i troen på Jesus og i følgeskab
med Jesus helt retfærdig i Guds øjne! (Vigtigt at understrege hér, at det ikke er fordi, vi er gode
mennesker, at vi bliver frelst (Rom 5, 7-8). Det er netop syndere, Jesus kom for at frelse!)
Ti retfærdige i Sodoma kunne have reddet Sodoma. Kristne i dag skal være med til at bevare
verden mod, at ondskaben får overhånd og overtaget i verden. I Matt 5, 13 siger Jesus, at en
kristen er “salt” i denne verden. Dvs. at en kristen skal være med til at hindre “råddenskab” i
verden; - med andre ord: En kristen skal være med til at forebygge, at mennesker og samfundet
fjerner sig mere og mere fra Guds bud. (Salt blev på Jesu tid brugt til at salte kød med og
dermed forhindre råddenskab). Som kristne har vi et vigtigt job i at holde fast i retfærdigheden.
Vi skal holde fast i, hvad Gud siger er godt og skidt - også selvom mange kammerater omkring os
mener og handler anderledes.
At der i dag er kristne (og at flere skal nå at blive kristne (2 Pet 3,9)) er også årsagen her og nu
til, at Gud ikke lader sin vrede og dom over synden ramme verden endnu. Først den dag, Jesus
kommer igen som dommer, skal skellet mellem frelste og ikke frelste blive synligt. Den, som på
den dag ikke har taget imod Jesus som frelser, dømmes (Matt 13, 28b-29).
Det allerstørste perspektiv på, hvad én retfærdig har betydet, er Jesus! For én eneste
fuldstændig retfærdigs skyld, vil Gud faktisk tilgive hele verdens synd. For Jesus - den
retfærdige - tog al vores skyld på sig! (se Rom 5, 18).
Herren lytter
Et relevant spørgsmål: “Hvorfor skal vi egentlig bede til Gud, når han alligevel kender alt i
forvejen og ved, hvad der er bedst?” Teksten her giver ikke en forklaring på “hvorfor”, men den
fortæller, at Abrahams forbøn får indflydelse på, hvordan Gud handler. Teenagerne må også vide
at deres bøn har betydning overfor Gud, for det siger Gud i sit ord (Jakob 5, 16).
Når Abraham “fandt på” at bede Gud om at skåne Sodoma på grund af de retfærdige, som
levede i byen, så var det et svar på, at Herren havde lukket Abraham ind i sine tanker. Abrahams
reaktion på Guds tale til ham er forbøn for byen. Han stiller sig ind foran Gud (v.22) og Gud står
stille, lytter og giver svar på Abrahams bøn! Bønnen er en dialog mellem Gud og Abraham!
Side 19 af 31

Når teenagerne beder til Jesus er det faktisk også en reaktion på, at Jesus har rørt ved dem
først! I bogen “Fra bønnens verden” sammenligner Ole Hallesby det at bede med at åbne en dør.
Når et menneske henvender sig til Jesus i bøn, så er det et svar på, at Jesus allerede står og
banker på døren! Bøn er at åbne for ham og dermed lade ham komme ind med sin kraft og hjælp
i det, vi beder for og har på sinde (Åb 3, 20).
Bøn er ikke en kraftpræstation, som teenageren skal yde for at få Jesu opmærksomhed. Det er
Jesus, der selv ønsker, at vi skal bede til ham. Jesus går sammen med teenageren på vejen i
livet. Han er lige ved siden af, og han står stille, lytter og giver svar, når vi beder til ham!
Prøv at gøre det tydeligt, at det er en stor gave, vi har fået, at vi har lov til at bede til Jesus og
til Gud, vores far i himlen!! Når teenagerne beder, kan de tale ud med Gud om alt, hvad der
ligger dem på sinde. Gud bliver stående, lytter og reagerer på bønnen (Han har ikke travlt med
at komme videre (1 Mos 18,33)!).
Måske tænkte Abraham, da han så røgen fra byerne næste morgen (19,27-28): “det var spildt, at
jeg bad” - eller - “skulle jeg have været gået ned til 5 personer - ville Gud så have skånet
menneskene?”.
Men - Abrahams bøn blev hørt og den havde betydning!! I 1 Mos 19, 29 kan vi læse, at Herren
huskede på Abraham, da han ødelagde byen og derfor reddede 4 retfærdige fra byen!
Teenagerne vil også opleve, at Guds svar på deres bøn ind imellem er meget skjult eller er
meget anderledes i forhold til, hvad de havde forestillet sig. Alligevel må de vide, at det nytter,
og at det flytter noget at bede. Det er Jesu eget løfte – Luk 11, 9-10. Heldigvis siger Jesus dog
også, at han aldrig vil give os noget, som han ser vil kunne skade os. Det giver tryghed til at
turde bede om “hvad som helst”, vi tænker på! (Matt 7,9-11) .
Forslag til aktualisering
Indblik i Guds planer/De retfærdiges betydning
Det ondes problem: “Hvis Gud er god, hvorfor udrydder Han så ikke al ondskaben i verden?” Et
spørgsmål, som mange af teenagerne måske selv har stillet, eller deres kammerater har stillet til
dem. Og der er sandt at sige megen ondskab og grusomhed i verden. I beretningen om Sodoma
og Gomorra, fortælles nogle vigtige pointer om Guds sindelag overfor ondskaben:
• (v.20) Ondskab skriger til himlen - og Gud hører det! (1 Mos 4, 10; Jak 5,4)
• Hvis Gud udrydder det onde, er det ensbetydende med, at mennesket bliver udryddet,
for synden bor i vore hjerter (eks: ved syndfloden blev 8 mennesker (ved Guds
barmhjertighed) frelst, men det betød at ondskaben dermed ikke var udryddet). At
udrydde ondskaben i Sodoma og Gomorra betød udslettelse af menneskene i byerne.
Mennesket indeholder meget godt, men det onde/synden bor også i os, og vi er ikke i
stand til at løsrive os fra den. At Gud endnu ikke har udslettet ondskaben i verden,
hænger sammen med Hans ønske om at frelse os! Vi har brug for en nyskabelse i Kristus
for at blive befriet fra syndens fordømmende magt over os og for at kunne bestå den dag,
hvor Gud vil udslette alt ondt (Rom 6, 3-8)!
• En dag vil Gud dømme og udslette alt det onde, og skabe en ny jord (2 Peter 3, 8-13)
Om bøn:
Giv eksempler på hvad og hvem vi kan/skal bede for i dag eller lav det som ”brainstorm”, hvor
teenagernes forslag skrives på flipover (f.eks. personer vi kender, der er syge eller har det
svært.)
Giv konkrete eksempler på forskellige måder at bede til Gud på: Med foldede hænder - på knæ -
med armene løftede - på cyklen - i bussen - alene - flere sammen, der på skift kan bede højt -
Side 20 af 31

fast formulerede bønner (f.eks. fra salmebogen eller fra salmernes bog i Bibelen) - Fadervor -
bede med egne ord - personlig forbøn …
Fortæl, hvordan du selv beder i din hverdag, sådan at teenagere har et forbillede. Giv eksempler
på, hvordan man konkret kan gøre i sin hverdag!
Giv et eksempel på bønhørelse i dit liv. Enten hvor Gud svarede, som du havde håbet, eller hvor
Gud svarede anderledes (vær meget ærlig!).
Bedekort
Bestil evt. nogle bedekort fra IMU.dk og få teenagerne til at udfylde kortene med 3 personer, som de på
en særlig måde vil huske i deres forbøn.
Side 21 af 31

Side 22 af 31
Bibeltime 4 - Bøn (1 Mos 18, 16-33)
Opgaveark
1. Læs Jesu fortælling om bøn i Luk 11,5-10. Hvad mener I, at Jesus vil fortælle jer om bøn
med denne fortælling?
2. Læs Matt 6, 6-8 Hvad fortæller disse vers jer om Gud? Hvad fortæller de om bøn?
3. Bøn er at fortælle Jesus om alt det, man tænker på. Det kan foregå på mange forskellige
måder. Nogle begynder dagen med at snakke med Jesus, andre beder mest om natten!
Nogle knæler, andre beder bedst på en lang cykeltur!
a. Har I en fast rutine for, hvordan I får bedt og læst i Bibelen i hverdagen?
b. Hvordan finde et godt sted eller et godt tidspunkt til at bede? Giv et godt råd eller
en god ide videre til de andre!
4. Bøn kan både være:
• Tilbedelse
• Lovprisning af Gud
• Tak til Gud
• Bøn om tilgivelse
• Bøn for dit hverdagsliv
• Forbøn for andre
- Overvej hvad der fylder mest i din bøn, og hvad du evt. slet ikke har med.
5. 1 Mos 18, 27 fortæller noget om Abrahams forhold til Gud. Overvej, hvordan du tænker
om din plads i forhold til Gud, når du henvender dig til Ham i bøn.
6. Abraham gik i forbøn for Sodoma. Snak i gruppen om (max.) 8 konkrete aktuelle
bedeemner (f.eks. ting - lande - situationer - mennesker), som I synes, der er brug for at
bede for lige nu. - Skriv emnerne ned!
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
7. Waaouh!!!!! - 5 minutters deletid: Har du gennem dagens bibeltime opdaget noget nyt
om Gud - om Jesus - om dig selv? Er der noget, som du specielt vil huske?
8. Hvis I har lyst kan I slutte gruppesamlingen af med at bede sammen. Brug listen med
jeres bedeemner. Lad hver person i gruppen på skift nævne et emne højt, som I så kan
beder stille for. Aftal først, hvem der begynder, og hvem der afslutter bønnen!!!

Bibeltime 5: Gud er dommer
Hovedtekst: 1 Mos 19, 1-17 (+ 23-28)
Mål for bibeltimen:
• At teenagerne forstår, at Jesus Kristus er denne verdens retfærdige dommer. Ligesom
Gud dømte Sodoma og Gomorra, skal Gud - Jesus Kristus - en dag dømme hele verden.
• At teenagerne ser, at den dag, hvor Jesus kommer for at dømme verden, er der kun
redning i en ting - nemlig ved at tilhøre Jesus. Jesus tog dommen og straffen da han døde
på korset. Derfor skal den, som tror på ham, ikke dømmes (Joh 3,18).
Hovedtemaer:
• Guds retfærdige dom. Sodoma og Gomorra er advarende eksempler, hvor Gud viser,
hvordan Han en dag vil dømme hele verden.
• Herren redder dem, der tilhører Ham. Lot og hans familie skal i sikkerhed, før Gud
udsletter byerne. Den dag, hvor Gud dømmer denne verden, vil han samtidig frelse dem,
der hører Ham til.
Tekståbner ud fra hovedtemaerne
Guds retfærdige dom
Det er en voldsom tekst som giver et meget konkret indblik i, hvordan det står til i Sodoma: Vold
og voldtægt er hverdagshandlinger; åndeligt og menneskeligt forfald; homoseksualitet
praktiseres. Sodoma beskrives ikke som et sted, hvor en fremmed kunne få lyst til at overnatte
på torvet under åben himmel! Indtrykket er derimod, at det er en by uden lov og orden og uden
nogen moralske og etiske leveregler. Man må, hvad man har lyst til; også selvom det går ud over
andre mennesker! Ingen skal bestemme (v.9), hvad der er rigtigt eller forkert.
Alle i byen tager del i ondskaben (v.4). Skriget fra byen, der har nået Guds ører (jvf. 1. Mos. 18,
20-21), svarer til al deres ondskab. Det er Sodomas ondskab, som nedkalder Guds straf. Det er
ikke uskyldige mennesker, som omkommer.
Guds dom over Sodoma og Gomorra er advarende eksempler på, hvordan Gud på dommensdag
(ved Jesu genkomst) vil dømme og tage opgøret med verden og al ondskab i verden ( 2 Pet 2,6).
Gud dømmer retfærdigt
Måske tænker teenagerne: “De synder, jeg gør, er da ikke så slemme. I hvert fald ikke værre end
de andres”. Sådan tænkte indbyggerne i Sodoma sikkert også, hvis nogen tillod sig at stille
spørgsmål til deres livsstil og handlinger.
Men - det afgørende er ikke, hvad vi synes om vores synd; - om den ser slem ud i vores egne
øjne; - om vi er gode til at bortforklare den; - om den ser lille eller stor ud sammenlignet med
andres synd og fejltrin. Det afgørende er derimod, hvad Gud siger om synden. Hos Gud er der
dødsstraf for at være en synder (Rom 3, 23a; 1 Mos 2, 17). Alle synder (“store” og “små“)
rammes af Guds dom og Guds vrede den dag, Han dømmer hele jorden. Gud er hellig og
retfærdig og dømmer på dommens dag alt synd og ondskab!
Vi er alle syndere. Vi kan ikke lade være med at gøre synd i tanker, ord og gerninger. Teenagerne
kan lave forsøget og prøve, om de kan lade være med at synde bare et døgn. Og - deres erfaring
vil være: Det vil ikke lykkes for dem. For synden bor i os - lever i os - og synden er en del af os;
med andre ord: Vi er syndere! Guds dom er retfærdig, når Han dømmer os til evig fortabelse.
Det er faktisk det, vi har fortjent, fordi vi er syndere og oprørere over for Guds hellige vilje.
Verdens bedste nyhed er, at Gud har skabt en mulighed for redning for os!
Side 23 af 31

Herren redder dem, der tilhører Ham
Det var ikke så dårligt at være i familie med Abraham! Da Gud ødelægger Sodoma, står der at
han huskede på Abraham (Abrahams forbøn) og sendte Lot ud af byen (1 Mos 19, 29). Gud havde
udvalgt Abraham og lovet ham sin velsignelse (1 Mos 12, 2-3). Som svar på Abrahams forbøn,
reddes den retfærdige Lot og Lots familie (2 Pet 2,7), og de bringes i sikkerhed, før Sodoma
udslettes (v. 16 + v. 22).
Den dag, hvor Gud vil dømme hele denne verden, er der kun redning i én ting; nemlig ved at
være i familie med JESUS! I dåben kom teenageren ind i hans familie - blev døbt til at tilhøre
ham (Johs 3, 3-6). Vi må kalde Gud for FAR (Joh 1,12)! På samme måde, som Lot blev reddet på
grund af Abraham og hans forbøn, sådan reddes den, der hører sammen med Jesus den dag, Gud
dømmer hele jorden. Jesus, som er den eneste, der har levet helt 100% retfærdigt og uden synd,
har betalt straffen for vore synder. Jesus går i forbøn for os overfor Gud (Heb 7,25-27). Den, som
tilhører Jesus, er frelst i kraft af fællesskabet med ham og i kraft af at have fuldstændig del i
hans frelsesværk.
Den kristne teenagers liv her i verden minder en del om Lots liv og livsvilkår i Sodoma!
Teenageren skal leve her i verden - i hverdagen, i skolen, i familien, blandt venner, blandt
kristne og blandt ikke-kristne. Men - han/hun skal bestemt ikke altid leve ligesom dem, der ikke
tror på Gud! Vi skal forsøge at leve efter Guds bud og følge Guds vilje. Og derfor må vi sige fra
overfor det, der er forkert i forhold til Guds vilje. Vi må også sige til de mennesker, vi lever i
blandt, at de har brug for Jesus; - at Jesus ønsker at være en del af deres liv. Vi må fortælle,
hvad han har gjort for også at frelse dem. Nogle af dem, som teenagerne møder på deres livsvej,
vil måske ligesom Lots svigersønner afvise det, vi som kristne siger. Nogle vil tro, at vi bare
holder dem for nar, eller at det er ligegyldig snak. Men - betragt Lots eksempel igen. Lot fik
faktisk nogle med ud af Sodoma: Sin kone og sine to døtre.
Lot havde svært ved at tage af sted (v.15-16). Måske fordi han til det sidste prøver på at få
svigersønnerne til at følge med han. Måske fordi han bare ikke rigtig kunne løsrive sig fra livet i
Sodoma. Til slut må englene tage ham og familien ved hånden og føre dem ud - for - Gud vil
redde dem! Gud ville ikke udføre dommen, før Lot var bragt i sikkerhed (v. 22). Den dag Gud
dømmer hele verden, vil Gud føre alle dem der tilhører Ham i sikkerhed, før dommen udføres
(Åb 7,2-3 + 9,4)!
Der kan være mange gode oplevelser og drømme, som teenagerne gerne vil nå i denne verden.
Ting, som gør, at de tænker, at det gerne må vente længe med, at Jesus kommer igen! Det er
ikke forkert at være glad for livet her. Livet er en gave fra Gud til os! Teenagerne må glæde sig
over livet; de må engagere sig i livet og leve det fuldt ud her! At være kristen handler ikke bare
om at se hen på det, der sker efter livet her. Det handler i lige så høj grad om at have fred med
Gud og fællesskab med Gud her og nu; - at leve livet her i verden helt og fuldt i følgeskab med
Jesus! Jesus ønsker at være en del af teenagerens liv hver eneste dag nu. Men - ”slut-målet” for
os mennesker er ikke at skulle være her i syndens verden altid! Målet er den endelige frelse - at
nå ”hjem” til Gud. Og - det liv, vi har at se frem til på den nyskabte jord - hjemme hos Gud - er
et liv, der er meget bedre end det, vi forlader her. Et evigt liv i fællesskab med Gud, hvor synd,
død, ondskab, sorg, pine osv. er helt væk.
Derfor må vi leve livet sådan nu, at vi er villige til at “løsrive os” og følge Jesus og hans kald -
her og nu (Lukas 14,15 - 20 + 24)! At være villig til at følge Jesus drejer sig om at have Gud på
førstepladsen i sit liv. Det havde Lots to svigersønner ikke; de tog det ikke alvorligt og ville
hellere blive i Sodoma. De gik fortabt ved den beslutning.
Side 24 af 31

Forslag til aktualisering
Guds retfærdige dom
Det er en ret barsk tekst, vi står over for ved denne bibeltime. Både omkring menneskers
ondskab og omkring Guds dom. Begynd derfor bibeltimen med at pege på Jesus! Jesus har sagt,
at den, der hører til hos ham IKKE skal komme for dommen/rammes af Guds dom på den dag,
hvor Gud dømmer hele verden (Johs 5,24 + Johs. 3, 16-18).
Gud er retfærdig, når Han dømmer
“Et døgn uden løgn” - Prøv at foreslå teenagerne, at de bare indtil bibeltimen i morgen skal
lade være at gøre noget syndigt i tanker, ord eller gerninger:
- ingen egoistiske handlinger (lad de andre få det varme vand i bruseren); - ingen bagtalelse -
ingen negative tanker om andres udseende eller opførsel.
De fleste vil sikkert allerede være faldet i synd, inden du er færdig med at sige sætningen!!!
Forsøget tydeliggør, at når Gud dømmer, er det ikke uskyldige mennesker, Han straffer - men -
skyldige syndere (= os alle sammen)!
Teenagerne kan måske se i vores eget samfund, at noget af det, der forarger allermest hos
mennesker, er når nogen tør sige og pege på, hvad der er er rigtigt, og hvad der er forkert at
sige, gøre, mene osv. På mange områder ønsker mennesker i dag (ligesom menneskene i Sodoma
( 1 Mos 19, 9) heller ikke at få fortalt, hvad der er rigtigt og forkert. Mennesker ønsker ikke at få
Guds bud sat op som en rettesnor og vejledning i ”ret og forkert”! Nutidsmennesket siger ofte i
stedet: “Hvis du synes det er rigtigt at følge Guds bud, så er det rigtigt for dig - men - det er
ikke rigtigt for mig, at se sådan på det, som du gør. Bibelens moral vil jeg ikke tage ind over mit
liv”. Det gælder ofte f.eks. i forhold til sexualmoral. Her bliver levereglen ofte: “Har du lyst,
har du lov”. Det gælder i nogle tilfælde i hensynet til andre mennesker, hvor
næstekærlighedsbudet sættes ud af kraft: “Det er i orden at tænke på sig selv først”. Når et
samfund forkaster al tanke om moral og etik - forkaster al snak om, at der er noget, der er ret
og forkert, og som ethvert menneske må tage på sig, så bliver samfundet i sidste ende som i
Sodoma ….
Lot havde svært ved at løsrive sig fra Sodoma. Giv eksempler på, hvad vi og teenagerne står i
fare for at involvere os så meget i, at der til sidst er risiko for, at det afholder os fra både at
ville og at kunne følge Jesus: (Lyst til nydelser, penge, kammeraters accept, kæreste, succes,
ligne de andre - osv.)
Side 25 af 31

Side 26 af 31
Bibeltime 5 - Gud er dommer (1 Mos 19, 1-17 (+ 23-28))
Opgaveark
1. Læs Luk 14, 15-24. Overvej hvad Jesus vil fortælle jer med denne historie. Hvilke ting
tror I, der i dag er risiko for kan komme til at betyde mere for jer end at følge Jesus?
2. Snak om, hvilke tanker der fylder mest i jer, når I tænker på, at Jesus en dag kommer
igen. Læs evt. Luk 17, 24-37
De ti bud
1. Du må ikke have andre guder end mig.
2. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn
3. Husk sabbatsdagen og hold den hellig.
4. Ær din far og din mor.
5. Du må ikke begå drab.
6. Du må ikke bryde et ægteskab.
7. Du må ikke stjæle.
8. Du må ikke vidne falsk mod din næste.
9. Du må ikke begære din næstes hus.
10. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde,
hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.
3. Prøv at sammenligne hver af de ti bud med, hvad I fornemmer generelt er danskernes
mening om rigtigt og forkert. På hvilke områder er der overensstemmelse? På hvilke
områder er danskernes holdninger (generelt set) i modstrid med Guds bud?
• Overvej, hvordan samfundets holdninger smitter af på jer.
• Overvej, hvordan Guds bud smitter af på jeres holdninger.
4. Case: Henrik er kristen og er lige begyndt på Gymnasiet. I anden uge på skolen er der
arrangeret en intro-tur for de nye 1.G’ere. De skal bo i en stor spejderhytte i Jylland. De
fleste af drengene fra Henriks klasse snakker sammen en dag efter skoletid for at
planlægge hvor meget øl og sprut, de skal have med. Deres biologilærer, Kurt, som også
skal med på turen, har som en gave fra skolen delt gratis kondomer ud til alle - dagen før
turen! ”Det plejer jo at være en tur, hvor vi lærer hinanden “godt” at kende!” siger han.
• Hvordan synes I, at Henrik skal forholde sig? Skal han tage med på turen? -
Hvorfor?/Hvorfor ikke?
5. Waaouh!!!!! - 5 minutters deletid: Har du gennem dagens bibeltime opdaget noget nyt
om Gud - om Jesus - om dig selv? Er der noget, som du specielt vil huske?

Bibeltime 6: Gud ofrede sin søn
Hovedtekst: 1 Mos 22, 1-18
Mål for bibeltimen:
• At teenagerne må se, hvor højt Gud elsker verden og det enkelte menneske gennem
akkurat dét, at Gud ofrede sin egen søn for at frelse os mennesker.
Hovedtemaer:
• Kærlighed til og lydighed mod Gud. Abraham elskede Isak. Men Abraham elskede også
Gud og stolede på Ham. Lige meget hvad det måtte koste, var Gud på førstepladsen hos
Abraham! Heri er Abraham et stort forbillede for os.
• Gud gav sin eneste søn – ham som Han elskede - som offer for vores synder. Gud
fuldførte selv dét, Han satte Abraham på prøve med!
Tekståbner ud fra hovedtemaerne
Som Herren lovede, føder Sara en søn et år efter englenes besøg hos Abraham og Sara i Mamre (1
Mos 21, 1-2). Lidt senere bliver der igen jalousi i familien, og det ender med, at medhustruen
Hagar og hendes søn, Ismael sendes bort fra familien (1 Mos 21, 8-14). Hvor gammel Isak er
blevet her i kap. 22, ved vi ikke. Han har ikke været en lille dreng, da det er ham, der må bære
den tungeste oppakning: offerbrændet!
Kærlighed til og lydighed mod Gud
Hvilke tanker ville teenagerne tænke, hvis overskriften i dagens avis var:
“Ældre, velanset mand fast besluttet på at gøre, som Gud har påbudt: ”Jeg slår mit barn ihjel
som et offer til Gud”?
Sandsynligvis vil overskriften vække afsky og forargelse hos teenagerne: ”Manden må jo være
psykopat; - det sidste, en far vil slå ihjel, er da sit eget barn” - eller: ”Den Gud, der forlanger
sådan noget, må være en grusom Gud!”
Men - ingen af konklusionerne passer i Abrahams tilfælde!
Hvorfor skulle det ske?
Abraham elskede sin søn Isak (v. 2). Hele sit liv har Abraham levet i tro på, at Guds løfter til ham
skulle opfyldes netop ved, at han skulle få efterkommere. Og på dette tidspunkt, (kap. 22) har
Gud sagt til ham, at det er gennem Isak, at løfterne skal opfyldes (1 Mos 17, 19+21)! Det er
dermed overhovedet ikke logisk, at Abraham nu skal ofre Isak - slå Isak ihjel.
Men - Abraham går af sted, som Gud har påbudt ham det. Vi hører ikke, at han stiller nogle
spørgsmål til Gud om, hvad der er meningen med dette her. Abraham går bare! Få teenagerne til
at tænke med på spørgsmålet: ”Hvorfor går Abraham?” (Spørgsmålet kan evt. stilles i plenum
eller til kort drøftelse med sidemanden).
Hvorfor stiller Abraham ikke nogle flere spørgsmål til Gud om, hvorfor han skal ofre Isak? Hvorfor
foreslår Abraham ikke Gud, at han vil ofre noget andet i stedet for Isak? En eneste grund kan få
det til at hænge sammen: Tillid til Gud! Abraham tror virkelig på Gud! Han stoler på, at de
løfter, Gud har givet, dem må Gud også “have styr på” at kunne stå inde for. Gud må vide,
hvordan Han vil opfylde løfterne, selvom Abraham ikke lige nu forstår noget som helst af det,
Gud siger, påbyder og gør.
Abraham må faktisk have troet på, at Gud endda kan opvække døde, selvom det aldrig var sket
før i historien. Ellers ville Gud jo ikke kunne opfylde sine løfter om velsignelse til Isaks
efterkommere. Hvis Isak skal slås ihjel nu - inden han er blevet far (se Heb 11,17-19), må Gud
Side 27 af 31

gribe ind på anden måde. Gud sætter Abraham til at “prøve Gud af” ved at påbyde ofringen af
Isak. Men - Abraham er lydig. Han har fuld tillid til Gud i situationen - uden at han har fået svar
på det spørgsmål, som har været ved at kvæle ham: “Hvorfor skal det her ske?“ Nogle af
teenagerne kæmper måske med lignende spørgsmål i deres liv. Der er teenagere, der oplever
deres eget liv så hårdt (enten på ydre eller indre fronter), at det får dem til at spørge: “Hvorfor
skal det her ske?” - ”Hvorfor skal det være sådan hér?” - “Hvordan kan Gud tillade dette?”
(F.eks.: “Kan Gud være kærlig, når min far døde?” - “Hvorfor skal jeg have psykiske
problemer?”)
Vi får ikke altid svar på, hvad Guds tanker er omkring det, som sker i vores liv. Noget forbliver
uforståeligt fra vores synsvinkel. Vi kan fristes til at tænke: “Gud kan ikke være kærlig, når det
eller det sker....“
I Abrahams tilfælde får vi noget af svaret i v.1: Gud ville prøve Abraham!
Hvad er det, Gud vil prøve hos Abraham? Det er hans lydighed og kærlighed til Gud (v.12) - og -
hans tillid og tro på Gud (Heb 11,17). Når Abraham gik på Guds befaling, må det bunde i, at han
tror på, at Guds mål er godt. Abrahams tro gjorde, at han handlede på Guds ord! Og Gud havde
styr på det. Abraham fik sin søn Isak igen. I stedet for Isak, viser Gud Abraham et dyr, han kan
ofre.
Når teenageren stiller spørgsmålet i sit liv: “Hvordan kan Gud være kærlig når...”, så er der ikke
noget nemt standardsvar. Nogle gange kan vi ikke komme længere, end til at sige: “Jeg tror på
dig Gud, jeg vælger at tro på, at du er kærlig, og at du har en plan... selvom jeg ikke forstår
den og ser den.“ (Det kan være en lang proces at komme dertil).
Hvad kan give teenagerne tillid til, at Gud er kærlig, når det ser mørkt ud i deres liv? Noget af
tilliden kommer af at se på, hvordan Gud har handlet før. Mennesker, som har levet før os, har
masser af vidnesbyrd til os. Bibelen er fyldt med mennesker, der vovede at stole på Guds
kærlighed og løfter; - og - de blev ikke skuffede og ladt i stikken (f.eks. Abraham, Job, Josef (1
Mos 45, 4-8) og et væld af andre bibelske personer!)
Guds allerstørste kærlighedserklæring til os viste Han, da Han sendte Jesus til jorden! Jesus har
vist os hele Guds sande væsen og kærlighed (Joh 1, 14). Jesu liv og død viser os allertydeligst,
hvor højt Gud elsker os (1. Joh 4, 9-10). Derfor giver det mening at tro; - også i perioder, hvor vi
synes, at vi ikke kan se Guds kærlighed være til stede midt vores eget liv.
Tro er ikke bare teori
Det bliver ofte understreget, at tro og gerninger er modsætninger. Og det er (evigt livs-)vigtigt
at holde fast i, at i forhold til at blive frelst, er det kun troen på Jesus, vi kan klynge os til.
Men - tro er mere og andet end en teoretisk overbevisning! Prøv at få teenagerne til at se, at der
er forskel på teori og tro. Brug evt. billedet igen fra bibeltime 2 med personen, der skulle lade
sig falde bagover i forvisning og tro på, at den der har lovet at gribe også gør det. Personen kan
sige: “Jeg tror på, at jeg vil blive grebet, hvis jeg lod mig falde!” Men - hvis man bliver stående
og ikke lader sig falde, hvad viser det så? At man vel i virkeligheden ikke tør tro på det!
At Abraham tager af sted for at ofre den søn, han elsker - på Guds befaling, viser, at Abraham
virkelig tror på Gud (se Jak 2, 21-22). Abraham blev villig til i aller yderste konsekvens, at tro
på Gud og at gå i tillid til løfterne. Selv da Guds befaling blev helt uforståelig for ham.
Hvad betyder det for teenageren i dag? Hvad er forskellen på teoretisk tro og levende tro for
dem?
• Først og fremmest er levende tro, at man både i teorien og i praksis tror på, at: “Skal jeg
Side 28 af 31

Side 29 af 31
blive frelst, skyldes det alene Jesu død for mig“. ”Intet af det, jeg gør, kan give mig et
ekstra plus i Guds karakterbog”. (Gode gerninger, trofast kirkegænger, være en god leder
for andre, vidne trofast for andre, årsag til et andet menneskes omvendelse, stor følelse
af Guds nærvær) “. Hvis vi vil klamre os til nogen form for gerninger og præstationer hos
os selv som medvirkende årsag til, at vi skulle blive frelst, vil gerningerne tvært imod
komme til at stå i vejen for, at vi kan modtage Guds frelse.
• Levende tro handler også om at have Jesus som Herre i sit liv! Dét handler om, at troen
”skal sætte frugter” i mit liv - at jeg lever efter det, jeg har lært af og om Gud i Bibelen
- at jeg lever efter Hans vilje og lever på Hans løfter (Jak 2, 14-26). Selvom Jeg stadig
igen og igen vil få brug for at bede om tilgivelse, når det mislykkes for mig, må jeg
forsøge at leve efter Guds bud i hverdagen.
Gud gav sin eneste søn - ham Han elskede - som offer for vores synder
“For således elskede Abraham Gud, at Han gav ham sin eneste søn”. - Sammenlign dette med
Joh 3,16! Mange år efter Abraham (ca. 2000 år), fuldførte Gud selv det, Han satte Abraham på
prøve med! (Joh 3,16). Gud ofrede sin elskede søn, som betaling for hele verdens synd (Joh
1,29). Gud gjorde det for at vi - ved tro på ham - ikke skal fortabes men have del i det evige liv!
Ligheden i 1 Mos 22 mellem Isak og Jesus er stor:
• Isak må selv bære byrden/ brændet ud til offerstedet. Jesus måtte bære hele verdens
synd (Joh 1, 29) og bar sit eget kors ud til Golgatha (Joh 19, 17).
• Isak får meget sent at vide, hvad Gud har sagt, der skal ske med ham. Vi ved, Abraham
binder Isak, men ikke om Isak gør modstand - eller - om han frivilligt bøjer sig ind under
det, som er Guds vilje. Om Jesus ved vi, at han var helt klar over, hvorfor han var
kommet til denne verden (Matt 16, 21). Han gik frivilligt ind under Guds vilje (Filip 2, 6-
8). Af Jesu bøn i Getsemane Have aner vi dog lidt om, hvor svær en kamp det var for
Jesus at vedblive med at være villig og lydig (læs Matt 26, 38-39+42) Men - vi ved, at i
lydighed og kærlighed til Gud og i total, grænseløs kærlighed til os, lod Jesus sig frivilligt
binde (Johs 18, 12) og føre til slagtning (Esajas 53,7).
Da Gud i sidste sekund skånede Isak, måtte en vædder ofres i hans sted. Da Gud ville skåne os,
måtte Jesus ofres i vores sted. Det betyder, at vi går fri, for Jesus er ofret - én gang for alle
(Heb 10, 11-14).
• Abraham elskede Gud. De ti bud havde Gud endnu ikke givet på dette tidspunkt, men
alligevel er det faktisk det første (og største) bud i loven (Mark 12, 29-30), som Gud vil
prøve Abraham på. Da Gud ofrede sin eneste søn, viste Gud os, at Han elsker mennesket
af hele sit hjerte, sjæl og sind og var villig til at bruge al sin styrke for at frelse os fra
evig fortabelse (sammenlign med Mark 12, 30)!
• Gud vendte sig imod Jesus (Matt 27, 46) ligesom Abraham vendte sig imod sin egen søn
for at slå ham ihjel, efter at de havde fulgtes af sted på vejen til offerstedet. Gud
gennemførte det, som Abraham ”slap for“. Ved Guds gerning gennem Jesu død, førte Gud
mennesket ind i sin velsignelse. Gud gjorde os fri af den forbandelse, der lå over os på
grund af synden (1 Mos 3,19). Vi kan leve i Guds kærlighed både nu, og når vi dør, fordi
Jesus har fjernet alt det, som nedkaldte Guds vrede over os.
Forslag til aktualisering
Som opstart på timen: Sæt f.eks. teenagerne i gang med at overveje spørgsmålet: ”Er der
nogen/noget, du frivilligt ville give dit liv for?? Hvorfor ville du? Hvorfor ville du ikke?” - At give

sit liv for en anden er en fuldstændig uselvisk handling. Du får ikke noget ud af det selv (for du
dør jo). Eneste grund til at gøre det er faktisk, at der er nogen, som du elsker højere end dit
eget liv!! Så højt elskede Jesus dig!
En døde i stedet for alle
På Filippinerne har nogle katolikker en årlig påsketradition med at nogle unge mænd frivilligt
lader sig korsfæste. De hænger på korset - måske en dag - hvorefter de tages ned igen, inden de
dør af det. Denne forfærdelige, frivillige tortur har intet med kristen tro at gøre! Det er at
nedvurdere Jesus! Jesus har netop båret vore synder - én gang for alle, og betalt prisen! Vi skal
ikke lægge noget offer oven i det, som Jesus har gjort færdig.
Side 30 af 31

Side 31 af 31
Bibeltime 6 - Gud ofrede sin søn (1 Mos 22, 1-18)
Opgaveark
1. Abrahams handling viste, at han virkelig havde tillid til Gud: Han var villig til at ofre sin
søn Isak, da Gud bad ham om det (Læs Jakob 2,21).
a) Overvej, om I kender personer, som med deres liv viser, at de tror på Jesus? (Jak
2, 18)
b) Kan jeres liv vise, at I tror på Jesus? Hvordan?
c) Kan vores liv vise at vi ikke tror på Jesus? Hvordan?
2. Abraham var lydig mod Gud, selv da det blev rigtig svært.
a) Tal sammen om, hvad der kan gøre det svært for jer i dag at ville være lydige
mod det, Gud siger.
3. Case: Kent arbejder efter skoletid på et autoværksted. Nu har mekanikeren sagt, at han
kan få nogle overarbejdstimer fredag og lørdag aften, hvis han vil have det. Mekanikeren
har nogle kunder, som skal have ordnet vognen “sort”. Det vil både mekanikeren, kunden
og Kent få flere penge ud af, og det er der ingen, der opdager. Kent tror på Jesus, og han
ved også godt, at det ville være forkert, at sige ja til de “sorte” timer. Han ved, at Guds
bud her er, at vi ikke har ret til at bryde landets love og lave skattefusk (Rom 13, 1-7).
Men - han har hårdt brug for pengene til en studietur - og - måske mister han helt sit job,
hvis han siger nej til tilbuddet.
a) Hvad ville du gøre, hvis du var Kent?
Kent ender faktisk med at sige ja til timerne, han arbejder nogle weekender på
værkstedet. Men han har det rigtig skidt med det. Han har dårlig samvittighed - også
overfor Gud. Men han ved ikke, hvad han skal gøre; han vidste jo, at det var forkert, da
han begyndte på at arbejde ”sort”. En dag vælger Kent at fortælle dig, hvordan han har
det.
b) Hvad vil du råde Kent til at gøre?
4. Abrahams forfærdelige prøvelse står vi ikke i. Gud vil aldrig kræve af os, at vi skal slå
den, vi elsker, ihjel. Men - vores tro kan stadig prøves. Vi kommer også ud i situationer,
hvor det er svært at gøre det, som er rigtigt, fordi det måske vil have nogle store
omkostninger i vores liv.
a) Hvad kan vi gøre for ikke at falde, når vores tro prøves?
b) Hvad gør vi, når vi falder og ikke består prøven?
5. Læs Rom 5, 6-8. Hvad, mener I, er hovedpointen i det, der siges om Jesus her?
6. Waaouh!!!!! - 5 minutters deletid: Har du gennem dagens bibeltime opdaget noget nyt
om Gud - om Jesus - om dig selv? Er der noget, som du specielt vil huske?