Bibeltime 1 - IMU

Herren redder dem, der tilhører Ham
Det var ikke så dårligt at være i familie med Abraham! Da Gud ødelægger Sodoma, står der at
han huskede på Abraham (Abrahams forbøn) og sendte Lot ud af byen (1 Mos 19, 29). Gud havde
udvalgt Abraham og lovet ham sin velsignelse (1 Mos 12, 2-3). Som svar på Abrahams forbøn,
reddes den retfærdige Lot og Lots familie (2 Pet 2,7), og de bringes i sikkerhed, før Sodoma
udslettes (v. 16 + v. 22).
Den dag, hvor Gud vil dømme hele denne verden, er der kun redning i én ting; nemlig ved at
være i familie med JESUS! I dåben kom teenageren ind i hans familie - blev døbt til at tilhøre
ham (Johs 3, 3-6). Vi må kalde Gud for FAR (Joh 1,12)! På samme måde, som Lot blev reddet på
grund af Abraham og hans forbøn, sådan reddes den, der hører sammen med Jesus den dag, Gud
dømmer hele jorden. Jesus, som er den eneste, der har levet helt 100% retfærdigt og uden synd,
har betalt straffen for vore synder. Jesus går i forbøn for os overfor Gud (Heb 7,25-27). Den, som
tilhører Jesus, er frelst i kraft af fællesskabet med ham og i kraft af at have fuldstændig del i
hans frelsesværk.
Den kristne teenagers liv her i verden minder en del om Lots liv og livsvilkår i Sodoma!
Teenageren skal leve her i verden - i hverdagen, i skolen, i familien, blandt venner, blandt
kristne og blandt ikke-kristne. Men - han/hun skal bestemt ikke altid leve ligesom dem, der ikke
tror på Gud! Vi skal forsøge at leve efter Guds bud og følge Guds vilje. Og derfor må vi sige fra
overfor det, der er forkert i forhold til Guds vilje. Vi må også sige til de mennesker, vi lever i
blandt, at de har brug for Jesus; - at Jesus ønsker at være en del af deres liv. Vi må fortælle,
hvad han har gjort for også at frelse dem. Nogle af dem, som teenagerne møder på deres livsvej,
vil måske ligesom Lots svigersønner afvise det, vi som kristne siger. Nogle vil tro, at vi bare
holder dem for nar, eller at det er ligegyldig snak. Men - betragt Lots eksempel igen. Lot fik
faktisk nogle med ud af Sodoma: Sin kone og sine to døtre.
Lot havde svært ved at tage af sted (v.15-16). Måske fordi han til det sidste prøver på at få
svigersønnerne til at følge med han. Måske fordi han bare ikke rigtig kunne løsrive sig fra livet i
Sodoma. Til slut må englene tage ham og familien ved hånden og føre dem ud - for - Gud vil
redde dem! Gud ville ikke udføre dommen, før Lot var bragt i sikkerhed (v. 22). Den dag Gud
dømmer hele verden, vil Gud føre alle dem der tilhører Ham i sikkerhed, før dommen udføres
(Åb 7,2-3 + 9,4)!
Der kan være mange gode oplevelser og drømme, som teenagerne gerne vil nå i denne verden.
Ting, som gør, at de tænker, at det gerne må vente længe med, at Jesus kommer igen! Det er
ikke forkert at være glad for livet her. Livet er en gave fra Gud til os! Teenagerne må glæde sig
over livet; de må engagere sig i livet og leve det fuldt ud her! At være kristen handler ikke bare
om at se hen på det, der sker efter livet her. Det handler i lige så høj grad om at have fred med
Gud og fællesskab med Gud her og nu; - at leve livet her i verden helt og fuldt i følgeskab med
Jesus! Jesus ønsker at være en del af teenagerens liv hver eneste dag nu. Men - ”slut-målet” for
os mennesker er ikke at skulle være her i syndens verden altid! Målet er den endelige frelse - at
nå ”hjem” til Gud. Og - det liv, vi har at se frem til på den nyskabte jord - hjemme hos Gud - er
et liv, der er meget bedre end det, vi forlader her. Et evigt liv i fællesskab med Gud, hvor synd,
død, ondskab, sorg, pine osv. er helt væk.
Derfor må vi leve livet sådan nu, at vi er villige til at “løsrive os” og følge Jesus og hans kald -
her og nu (Lukas 14,15 - 20 + 24)! At være villig til at følge Jesus drejer sig om at have Gud på
førstepladsen i sit liv. Det havde Lots to svigersønner ikke; de tog det ikke alvorligt og ville
hellere blive i Sodoma. De gik fortabt ved den beslutning.
Side 24 af 31