Bibeltime 1 - IMU

Side 5 af 31
højt at han ville ofre sit liv helt for mig!”
Jesus elsker virkelig teenageren betingelsesløst! Nogle gange kan vi bruge udtrykket: “Hvis du
gider gøre det eller det, så er du sød” (underforstået: ”så kan jeg lide dig”). Vi kommer til at
stille betingelser for vores accept og kærlighed til hinanden. Sådan er Jesus ikke. Han døde - for
den enkelte af os - for hver enkelt af teenagerne - længe før teenagerne overhovedet kunne
gøre hverken godt eller skidt! Jesus ventede ikke for lige at se, om vi nu var søde nok til at dø
for. Han døde først (for at kunne give os nåde) - fordi han elsker os! Se Rom 5, 7-10 + 1 Joh 4, 9-
10.
Guds velsignelse
Ordet velsigne betyder at ”sige vel” / ”sige godt” om og til en anden. Når Gud velsigner/”siger
godt” om og til et menneske, så er det noget helt fantastisk! For Guds Ord har skaberkraft i sig.
Det betyder, at dét, som Gud siger, det sker og gælder! (1 Mos 1, 3; Es 55, 10-11; Johs 11, 43-
44). At være under Guds velsignelse betyder, at være i Guds kærlighed, omsorg og tilgivelse nu -
og - at have del i det evige liv hos Ham. Modsætningen er at være under Guds forbandelse.
Abraham fik lov til at mærke Guds velsignelse. Gud var med ham (eks. 1 Mos 13, 14). Gud
beskyttede ham og hans familie (eks. 1 Mos 20,6-7). Gud hjalp ham i prøvelser og svære tider
(eks. 1 Mos 14,20). Men Guds velsignelse af Abraham betød ikke, at hans liv bare blev
”rosenrødt”. Abraham oplevede også svære ting og tider: - Hungersnød (1 Mos 12,10); - Smerte
over barnløshed (1 Mos 15,2); - Abraham måtte hele livet leve som fremmed i et nyt land (Heb
11,8-10); - Abraham måtte i krig (1 Mos 14,14-16); - Han oplevede bitter splid i sin familie
mellem Sara og Hagar (1 Mos 16,5-6) osv. Men - alligevel var Abraham velsignet og under Guds
velsignelse, og Gud var hele tiden med ham.
Der er grund til at sige Gud tak og tage det som en gave og velsignelse fra Ham, når vi har det
godt. Samtidig er det også vigtigt for teenageren at vide, at trængsler og et hårdt liv ikke er
ensbetydende med, at Guds velsignelse er væk! Midt i trængsler og problemer er Gud os nær;
Han vil lede, hjælpe og beskytte! Velsignelse er at være i Guds kærlighed og fællesskab. Og en
del af velsignelsen er derfor også at leve i og med håbet om engang at opleve den nye jord, som
Gud vil skabe, og hvor alt skal være godt. Den nuværende verden er underlagt synden og døden.
Derfor undgår en kristen heller ikke smerte og modgang. Men - trods dét - lever vi som troende
mennesker stadig helt i Guds velsignelse. Gud bevarer os i håbet - og - Guds kærlighed til os er
der stadig - helt uafhængig af, hvad vi føler!
Velsignelse for alle jordens slægter
Guds velsignelse til Abraham indebar nogle helt konkrete løfter fra Gud (v. 2-3). Men - de fleste
af ordene gik ikke i opfyldelse i Abrahams levetid (Heb 11,8-13). Abraham var faktisk ikke
centrum i Guds hele frelsesplan! Løfterne til Abraham havde ikke til formål kun at give ham et
godt liv. Guds plan var, at det, der begyndte med Abraham, skulle blive til velsignelse for hele
verden (v.3b).Hvordan skulle det ske? Abraham så det ikke, men nu 4000 år efter kan vi i
”bakspejlet” se, hvor stor Guds plan var og er:
Abraham blev stamfar til jøderne, Guds udvalgte folk. Gennem dét folks historie har Gud
givet sig helt til kende. Dvs. at vi mennesker kan vide, hvordan Gud er ved at se, hvordan
Han har handlet med og blandt Israels folk op gennem bibelhistorien; - og - ved at høre,
hvad Gud har sagt og lovet. Dette er blevet til velsignelse for alle folk!
Men Guds plan var endnu større. Den endelige opfyldelse af løftet om velsignelse til alle
folkeslag gennem Abrahams slægt, opfyldtes først 2000 år efter Abrahams levetid - ved
Jesu fødsel og indtog i verden. (Som menneske er Jesus efterkommer af Abraham, Matt
1,1,) Jesus er centrum i Guds frelsesplan. Jesus var i centrum, allerede da Gud kaldte på
Abraham. Vi kan læse om velsignelsen i Jesus Kristus til og for alle folkeslag i Gal 3,13-