Bjergprædikenen – i teenhøjde - IMU

hverdagen som noget ligeså naturligt som planlægning af det, der ellers prioriterers højest. (Brug
f.eks. bedeplaner, bedelister osv.)
Læg mærke til det store løfte, Jesus giver: “Gud VIL give ... gode gaver til dem, der beder Ham”. Hvad
kan dog afholde os fra at bede? Rigtig mange ting, men planlægning og udholdenhed er gode
modtræk.
d) Den gyldne regel (Matt 7, 12)
Læg mærke til den postive opstilling af reglen. Der står ikke: Hvis du ikke kan lide at blive slået, så slå
ikke andre, hvis du ikke kan lide at blive drillet, så dril ikke andre. Tværtimod står der, at det, vi gerne
vil skal ske mod os, det skal vi også gøre mod andre!
Der er vist ingen tvivl om, hvorfor ‘Den gyldne regel’ er blevet så kendt hos mange. Det er en klog og
dejlig regel, og bliver den efterlevet, kan vi godt spare nogle af udgifterne til politi og fængsler! Men det
gør den bestemt ikke altid, og der, hvor den kommer til at stå sin prøve, det er når man aktivt skal
gøre brug af den og udleve den overfor mennesker, som egentlig ikke har gjort godt imod mig;
mennesker der måske istedet har været uretfædige og trælse overfor mig. Men: Bliver den taget
alvorligt, vil det ikke vare længe, før man får brug for at gøre det forudgående: At bede Gud om hjælp!
For det er altså ikke let at være sød og imødekommende over for den, som er det modsatte i forhold til
mig! Den gyldne regel er meget ‘i familie’ med det budskab, Jesus udfolder i Matt 6, 38-48!
I teenhøjde: Du kan som bibeltimeholder vælge at invitere teenagerne til at tolke den gyldne regel. Du
kan så supplere med vigtige ting. Reglen er kendt, så de fleste har arbejdet med den før!
e) Den snævre port (Matt 7,13-14)
Der er kun to veje ud af dette liv! Der er kun to muligheder: Fortabelsen eller frelsen. Jesus er
uhyggelig klar og enkel, når han her fortæller hvordan det forholder sig, og det bliver ikke mere
opmuntrende af at høre om, hvem der følger den vej, der fører til fortabelsen. Det gør de fleste nemlig.
Det bliver aldrig det store reklamehit at invitere til at leve det kristne liv efter Jesu vilje. Mange vil ikke
gå ind under budende; mange finder levereglerne strenge og gammeldags, og i det hele taget kan en
del mennesker opleve det direkte tåbeligt at forholde sig til en Gud. Mennesket vil hellere være ‘herre i
eget hus’, sætte egen dagsorden og lave egne prioriteringer. Men - den vej fører til fortabelsen.
I teenhøjde: Udfordrer evt. her teenagerne til at tænke med i, hvordan vi som kristne bliver ‘gode
reklamesøgler’ for det at tro på Jesus og følge ham!
Det, Jesus siger her, må få enhver kristen til at overveje sit liv. På hvilken vej går jeg? Er der områder i
mit liv, hvor jeg skal slå ind på ‘den smalle vej’/Jesu vej igen?
Når vi taler om evig frelse/fortabelse, så taler vi om noget, der aldrig får sin afslutning. Det er meget
tankevækkende, at Jesus er den, der taler mest om fortabelsen. Han advarer igen og igen. Jeg tror
ikke, vi kan "skræmme" nogen til at blive kristen ved at råbe højt om fortabelsens mulighed og
virkelighed; men på den anden side, så holder det heller ikke, at vi ikke siger tingene, som de er. Det
er vi kaldede til at gøre. Husk bare én ting: Når der tales om fortabelse, så skal der også tales om
frelsen! Den evige fortabelse er jo ikke en nødvendig-hed, og Jesus er den, der taler aller højest og
klarest om det. Det gjorde han, da han Påske-morgen stod op af graven, og dér vidnede om, at nu er
synd og død og fortabelse besejret.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 28