Bjergprædikenen – i teenhøjde - IMU

Bibeltime 6: Vær opmærksom! (Matt 7, 1-28)
Formål:
- At teenagerne forstår, hvad der er på spil, når Jesus taler om ‘bjælker og splinter’, og at de
bliver udfordret til at spejle sig selv i dette.
- At teenagerne ser, at et liv i bøn er afgørende vigtigt for, at Gud kan få lov til at være
livsguide og konkret hjælper i vores liv.
- At teenagerne kommer til at spejle deres eget liv i ‘Den gyldne regels’ udfordringer
- At teenagerne virkelig hører Jesu meget konkrete tale om fortabelsens virkelighed og frelsens
mulighed. Teenagerne skal høre et konkret kald til afgørelse her.
- At bjergprædikens afslutningspointer kommer til at stå helt klare for teenagerne.
P.S. Der er meget stof til denne bibeltime, og du skal som bibeltimeholder prioritere. Vurdér, hvad der
er mest brug for at udfolde ud fra, hvad I har været inde på i de 5 forudgående bibeltimer. Vurdér,
hvad teenagerne har mest brug for at få gennemgået her den sidste dag.
a) Om at dømme andre (Matt 7, 1-5)
Først skal det siges, at Jesus her ikke siger noget om, at det helt skal være slut med at bedømme
andre menneskers handlinger.
Pointen er, at vores vurdering af andre menneskers handlinger, hurtigt bliver til en uholdbar
frikendelse af os selv. Ved at stemple andre, når de handler forkert eller er utroværdige i deres liv, er
det så let at at komme til at fremhæve sig selv som ‘rigtig’ og troværdig og at ‘glemme’ og at se helt
bort fra egne fejl og uholdbare handlinger. Og det er her Jesus sætter ind med ordet: Døm ikke!
Der ligger altså en svær øvelse til os her. At vurdere og bedømme uden at fremstå som den endelige
fuldkomne dommer (indtage GUDS plads!). Hvordan gør man det? Svar: Først og fremmest ved at
være realistisk om egne fejl og mangler, som kan være meget svære at få øje på, hvis man har en
‘bjælke i øjet’! (‘Bjælken’ er et billede på, at man har rigtig mange ting i sit eget liv, som man burde gå
igang med at rydde op i først; - i forhold til den lille ‘splint’ i øjet hos næsten, som han har at kæmpe
med!) Den, der ser og husker egne fejl, er besindig og varsom, når han ser fejl og mangler hos andre.
I dommen over andre ligger også kimen til bagtalelse. Man ser noget, som er forkert, og man tager sig
den ret at fortælle det videre til andre. Det er let at finde gode bagtale-historier om andre mennesker,
og her er det, at Jesus lærer os, at vi skal begynde med at være realistiske i forhold til os selv. Her
kan vi dræbe megen trang til at bagtale.
Hvem er det, der har fået taget ‘bjælken’ ud af sit eget øje, så man dermed kan se klart nok til at tage
‘splinten’ ud af broderens øje? Det er den, der kender til Jesu tilgivelse af synd, og som kender til, at
den tilgivelse er man afhængig af igen og igen. Den, der indser egen skyld og skrækkelige
tilbøjelighed til synd, han har mulighed for at nærme sig andres skyld varsomt og med forståelse. For
man nærmer sig med et tilgivende og forstående sind.
I teenhøjde: Det dumme og forkerte, man ser andre gøre, er ofte konkrete ting og handlinger, som
man selv har gjort og kommer til at gøre igen og igen. Man bliver sur på en, der lyver. Man håner en,
der tog noget, der ikke var hendes. Man ser en snyde sig væk fra opvasken... Osv. Når man ser
sådan noget, så skal man lige tælle til 10, inden man dømmer personen og smider det hele i hovedet
på vedkommende. Det kunne jo have været dig, der kom til at snyde fra opvasken... eller bruge en
nødløgn! Dette betyder ikke, at vi ikke må påpege, når vi ser noget, der er forkert. Men vi skal gøre det
med et sind, der både vil tilgive og er ydmyg; for var det mig selv, der blev taget i noget forkert, så var
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 26