Bjergprædikenen – i teenhøjde - IMU

) Skatten i himlen (Matt 6, 19-21)
Nøglen til forståelse af disse vers ligger i den sidste linie: “For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte
være”. ‘Skatten’ skal forstås som det, som har vores vigtigste fokus i vores liv. ‘Skatten’ er det, som
betyder mest for os. Det, som styrer os og det, som vi dyrker, som det vigtigste for os. "Skat" kan
være så mange ting, for nogle kan det være penge, for andre en stor bogsamling, for nogle rækken af
DVD'ere, for andre alle de fine ting der hænger i klædeskabet. Materielle ting, vil nok være den bedste
oversættelse af ordet.
Jesus siger det som en konstatering: Din skat vil under alle omstændigheder gøre noget ved dig, dit
hjerte vil blive præget. Du kan som bibeltimeholder her evt. invitere teenagerne til at komme med
deres bud på, hvad skatten kunne være – for en teenager (sport, modetøj/det rigtige udseende,
venners accept, tjene penge osv), så de selv er med til at sætte ord på, hvor alle farerne ligger. Jesu
formaninger her behøver bestemt ikke betyde, at det er forkert at have penge på kontoen, have en
stor samling af ting man er glad for osv. Men - det betyder, at vi skal være opmærksomme på, om det
er det, der går hen og bliver skatten, - det vigtigste; for så har vi et problem.
Den kristne udfordres i bibelen til at leve nøjsomt. Vi udfordres, fordi ikke mange af os vil kunne
modstå fristelsen til at blive så glade for en given formue, at den til sidst vil drage vores hjerte til sig. Er
det tilfældet, så skal der gøres noget ved den ‘skat’, som man fornemmer begynder at fylde for meget.
Jeg ved f.eks. om en kendt engelsk kirkeleder, han har valgt at skille sig af med alle unødvendige
ting, netop for at bevare sit hjerte (sin skat) hos Jesus!
I teenhøjde: Udfordrer teenagerne til at skrive tre ting ned, som kunne gå hen og blive til skatte for
dem, som kommer til at fylder for meget; tre ting, som de sætter pris på ...
c) Legemets lys (Matt 6, 22-23)
Bruger du briller, ved du hvor ubehageligt det er, når de dugger! Er man ude med kiggert, må den
være pudset for at give et klart billede af objektet. Sådan må vi kunne se klart med vores øjne, for at
kunne vurdere virkeligheden omkring os. Og hvad betyder så det, hvis det skal føres over på
virkeligheden? Hvad er det, der kan gøre mit øje mat i forhold til virkeligheden? Jeg er lidt usikker på
det følgende. Men er det ikke sandt, at det, der får mig til at slå øjnene ned i forhold til Gud og
mennesker, er når jeg har dårlig samvittighed? Eller – noget af det, der kan få mig til at komme i
dårligt humør, det er når jeg har skidt samvittighed? Og modsat: Det, der kan få mig til at fastholde
blikket på Gud, det er en ren samvittighed. Hvis vi fastholder denne forståelse af disse vers, så skal
den sidste linie: ”Hvis nu lyset i dig er mørke – hvilket mørke!” forståes på den måde, at det er
fuldstændig meningsløst ikke at søge efter at have og få en ren samvittighed. Det er, som at slukke et
lys, der hvor der er allermest brug for det. Ren samvittighed får en kristen ved hele tiden at stræbe
efter at leve efter Guds vilje og så samtidig søge og finde Guds tilgivelse, når det ikke lykkes.
"At have rent mel i posen", er et godt ordsprog. Der er intet så befriende som at have en ren
samvittighed. God samvittighed kommer af at leve ærligt og åbent i forhold til Gud og mennesker. Jeg
kender en tidligere alkoholiker og kriminel. I dag er han kristen, og han fortæller om sit tidligere liv som
mørkt og meningsløst. I dag har han "rent mel i posen". Han lever med Jesus, og for ham betyder det
bl.a., at han ikke gider lyve om sit liv, sine fejl og fald. Alt skal frem i lyset, siger han, for det er der,
Jesus ønsker, det skal være.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 24