Bjergprædikenen – i teenhøjde - IMU

det jo sådan, at jeg gerne selv ville mødes .
b) Perler for svin (Matt 7, 6)
Bemærk at denne tekst fylder ét vers, den forrige tekst fem vers! Jesus har ovenfor lige lært os noget
om, hvad der er forudsætningen for at kunne bedømme. Nu lærer han os, at det rent faktisk er muligt
at møde mennesker, som man skal regne som uværdige til at høre og lære om den kristne tro.
(‘Perler’ er = evangeliet ). De mennesker, som vi ikke skal ‘give perler til’, kalder Jesus for ‘hunde’ og
‘svin’. (Svin og hunde var ‘urene’ dyr i jødedommen; dyr man skulle holde sig fra og ikke være i
berøring med). Jesus sætter her fokus på, at der er mennesker, som er og ønsker at blive ved med at
være evangeliets og Jesu og de kristnes klare modstandere.
Udfordringen her er tydelig. For hvem af os har ikke mødt nogen, som synes, at det med den kristne
tro var dum snak, og som i samme åndedrag får latterliggjort de kristne? Men - det er jo – stort set - en
ret almindelig reaktion fra et ikke-kristent menneske. Ganske mange kristne kan oven i købet vidne
om, at inden de blev kristne, brugte de krudt på at tilsvine den kristne tro. Men kristne blev de! Måske
fordi der var en kristen, som blev ved med at lægge ‘perler’ ud foran næsen på dem!
Hvem er så ‘svinene’ og ‘hundene’ på vores vej? Det er dem, som vi igen og igen erfarer som
spottende, svigende negative, ondsindede, og som kun er ude på at håne Jesus og hans efterfølgere.
Og dem møder vi i virkeligheden ikke ret mange af, for bliver vi ved med at tale med mennesker og
være imødekommende, så viser det sig tit, at deres negativitet har rødder i personlige dårlige
oplevelser. Men – det sker altså, at vi møder et menneske, som vi må holde op med at tale med om
den kristne tro. Og det har vi lov til – ovenstånde taget i mente! Vigtig pointe: Afsnittet her skal ses i
sammenhæng med Jesu tale i Matt 5, 13-16.
I teenhøjde: Udfordrer teenagerne til at være med til at vurdere, hvad der skal afgøre, om vi som
kristne skal blive ved med at tale med et menneske om Jesus, når vi oplever, at vi bliver hånet,
misforståede og latterliggjorte, fordi vi er kristne, - eller – om vi skal tie stille og sige, at her er der
ingen muligheder for at vidne og komme videre. Lad teenagerne komme til orde omkring deres egne
erfaringer her. De vil stort set alle have oplevet, at det koster noget at være kristen, og at det til tider er
meget fristende bare at gemme sig og tie stille.
c) Om bønhørelse (Matt 7, 7-11)
Hovedsagen i Bjergprædikenen er hele vejen igennem den samme: En igangsættende tale til dem,
der vil være kristne/følge efter Jesus. Nu er det livet i bønnen det gælder. Jesus opmuntrer os her: Bliv
ved med at bede, bliv ved med at søge Gud, bliv ved med at banke på hos Gud. Og – det vigtigste,
som Jesus har at sige, det er løfterne om, at Gud tager imod den som beder, søger og banker på.
Bønnen er et vigtigt kendetegn på, at jeg som kristen erkender og bekender over for Gud, at jeg
(stadig) ikke kan styre og klare livet selv. Den, der oplever sig selv som ”fattig i ånden” ved, at han
igen og igen må bede til Gud om at få del i himmerigets gaver og har brug for Guds hjælp i
hverdagslivet.
Vi er nu kommet så langt i Bjergprædikenen, at vi bare må indse, hvor meget brug vi har for Guds
barmhjertighed og hjælp hele tiden i vores liv. Her er det vigtigt, at vi hører Guds løfter om bønhørelse,
som noget, der gælder for os. Vi skal ikke høre Jesu opfordringer til at søge, bede og banke på, som
‘nye krav’ fra Guds side. Jesus vil give os et hvilested hos Gud her – ikke nye krav!
I teenhøjde: Udfordrer teenagerne til at reflektere over, hvor meget de reelt beder i deres hverdagsliv.
Udfordrer dem til overveje, om de udnytter bønnens muligheder. Vi er ofte så gode til at planlægge
det, vi gerne vil. Vil man gerne være et mere bedende menneske så planlæg bønnen! Få bønnen ind i
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 27