Bjergprædikenen – i teenhøjde - IMU

fri af lovens dom og forbandelse af os. Vi skal ikke leve af loven, men leve med loven. Martin Luther
siger: ”Gode gerninger gør ikke en mand kristen, men en kristen gør gode gerninger.”
I teenhøjde: Hjælp teenagerne til at se, at Guds lov og vilje er god; at Gud ønsker at værne livet og
give livet de bedste livsbetingelser gennem sine lov og bud. Sammenlign evt. med de ’love’ og
’spilleregler’, der gælder i et hjem eller i klassen. Hvis vi følger ’spillereglerne’ og ’værdierne’ i hjemmet
eller i klassen, så fungerer det; der bliver et godt miljø for alle. Få f.eks. teenagerne på banen ved at få
dem til at reflektere over, hvad der sker, når vi IKKE følger Guds bud og anvisninger for, hvordan vi
skal behandle hinanden.
c) Om vrede: Matt 5, 21-26.
Er det ikke usundt ikke at måtte blive vred? Jo, det er det; for vrede er følelser, der popper op, og som
vi MÅ forholde os til. Men det, Jesus taler om her, er heller ikke al form for vrede. Han blev selv
indimellem vred. Tænk på situationen, hvor han smed vekselererne ud af Tempelpladsen (Matt
21,12ff). For slet ikke at nævne Matt 23, 17 hvor Jesus siger ”tåber” til nogle mennesker!!!
Men det, der kendetegner Jesu vrede er, at Jesus ikke synder midt i sin vrede. Jesus vil lære os det
samme: “Kik din vrede i øjnene og find ud af, hvad der driver den, og hvad du ønsker at opnå gennem
den” (Efs 4, 25-27). Spørg dig selv, om du er ude i et personligt vredestogt og hævntog – drevet af dit
eget ego; - eller – om det er en sund vrede (vrede over konkret uret og uretfærdighed hos
mennesker), som du nu skal forholde dig til og finde ud af, hvordan du håndterer i forhold til din
‘modpart’ på en sund og rigtig måde.
Den vrede, som Jesus gør op med, det er den vrede, som sætter sig fast i mig, når jeg bliver krænket
og såret; det er den vrede, der gør mig uforsonlig i min vrede, og som sætter fjendskab og splid
mellem mig og min næste.
Den forkerte og usunde vrede er den vrede, der ikke ønsker forsoning, og som er drevet af min egen
egoisme og af en trang til hævn og til at få min modpart ‘ned med nakken’.
Den forkerte og usunde vrede er den vrede, som alene drives af mit eget ego, og som ikke ser på,
hvad modparten har brug for. Jesus dømmer konkret den vrede hårdt, som går efter ‘manden’ frem for
‘bolden’ (v. 22). Jesus løfter næstekærlighedsbudet rigtig højt her!
Nogle konkrete anvisninger fra Jesus i teksten:
1. Skab forsoning – så vreden kan udslukkes; forlig dig med din modpart frem for at dyrke vreden
og dit eget ego (v. 23-24)
2. Lad ikke konflikter og mellemværender på det menneskelige plan blive til konkret synd, som
kommer til at stå mellem dig og Gud. (v.23-24)
3. Gør op med den egoistiske vrede, som du ikke har ret til at fastholde dig selv i; fokusér på,
hvad din næste/modpart har brug for i sit liv i forhold til dig!
4. Gør op med de vredesudbrud, som er direkte forkerte; f.eks der hvor du siger grimme til andre,
uden at have nogen som helst ret til det. (v. 22)
5. Når skaden er sket; søg forsoning – sig undskyld – bed om tilgivelse - ryd op efter dig (v.23-26).
I teenhøjde: Lad teenagerne reflektere over, hvorfor det er så vigtigt at sige undskyld, når man har
gjort noget forkert.
- En del af svaret: Hvis jeg ikke bekender mine fejltrin, gør jeg mig selv til den retfærdige; den som har
ret (midt i min uret). At sige "undskyld" er at indrømme sin fejl, og det er at give den, man har været
dum imod, oprejsning og nyt mod. Det er at skabe forsoning og genskabe muligheden for, at vi kan
være sammen igen uden ‘fnidder’ og støj på linien.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 13