Bjergprædikenen – i teenhøjde - IMU

Bibeltime 2: Fra billeder til virkelighed (Matt 5, 13-32)
Formål:
- At teenagerne ser, hvad det betyder, at de som kristne er sat til at være ’lys og salt’ i verden.
- At teenagerne ser Jesus som den, der fjerner loven som en fordømmende kraft i forhold til
os, samtidig med, at Jesus løfter lovens bud og Guds vilje højt som en konkret rettesnor for
vores liv.
- At teenagerne får ind under huden, hvad Jesus siger om vrede, tilgivelse og forsoning – på
det mellemmenneskelige plan.
- At teenagerne forstår Jesu formaninger og konkret livshjælp på det seksuelle område.
Til bibeltimeholder: Det er vigtigt, at du har læst indledningsafsnittet til materialet, og at du har
nærlæst første bibeltimes tekstmateriale før du går igang!
Tekstgennemgang: Matt 5, 13-32
(om ‘jordens salt og verden lys’, om loven, om vrede, om ægteskabsbrud og om skilsmisse).
a) Jordens salt og verdens lys (Matt 5, 13-16)
Efter gennemgang af saligprisningerne i bibeltime 1 går vi til det store billede om de kristne som salt
og lys i verden. Det er ikke en tilfældighed, at det kommer nu, for kristne, der har hørt og taget
saligprisningstalen ind over deres liv, vil nødvendigvis sætte spor efter sig!
Der er slet ikke så få muligheder, hvis man begynder at gætte på, hvad Jesus mon har ment med
billeder ’salt ’. Men hvis man dropper gætteriet og ser på det, der er mest logisk, så er det, at salt skal
forstås som et ’konserveringsmiddel’ (et middel til at sikre mod forrådnelse). Det var det, man primært
brugte salt til på Jesu tid.
Hvordan kan kristne virke som et konserveringsmiddel? Jo, hvis vi arbejder seriøst på at være og
udleve de mange ting, Jesus nævner i saligprisningerne, vil vi så at sige forsinke en mulig
forrådnelsesproces i samfundet. Derfor kan Jesus sige: I er jordens salt. En kristen har en ny
selvforståelse om det at leve og være i verden. En kristen ønsker f.eks. at følge Guds vilje; at kæmpe
mod det uretfærdige; og at stifte fred, hvor han kan det jf. bibeltime 1.
Sagt med en lille historie: ”En kristen dreng i 5. klasse kunne ikke fordrage, når hans kammerater
bandede. Så hver gang det skete, påpegede han det. Han fik indført en bødekasse i klassen, som
betød at hver gang én kom til at bande, så skulle man aflevere 50 øre. Efter få måneder var der ikke
mange bandeord tilbage, og klassen var enige om, at det var dejligt! Kristne mennesker, som står ved
de kristne værdier, de er med til at bevare noget godt og sundt.
Er det selvhøjtideligt at kalde de kristne for ’verdens lys’? Nej, men vi skal lige sætte os ind i, hvad det
er for en situation og tid Jesus taler i. Lys på Jesu tid var ikke så selvfølgeligt som det er for os i dag.
Vi har nemlig – næsten – lys overalt. Der er ikke mange steder i Danmark, hvor landet ligger totalt
henlagt i mørke. Og der, hvor det gør, bor der ikke mange mennesker.
Det betyder, at når Jesus taler om lys, så har hans tilhørere tænkt om det som noget meget
væsentligt. For deres nætter har været præget af et mørke, som vi næsten ikke kan forestille os i dag.
Mørke udtrykker noget kaotisk og truende: Man kan ikke finde vej. Man kan ikke se tingene, som de
er. Man lever i blindhed. Jesu pointe er, at kristne skal ’lyse’ i verden. Kristne skal ’vise vejen’. Kristne
skal ’være spotlights’, som oplyser Gud og Guds kærlighed og Guds vilje over for ethvert menneske.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 11