Bjergprædikenen – i teenhøjde - IMU

d) Om bekymringer (Matt 6, 23-34)
Der er ikke tale om bekymringer generelt her. Bekymringer er en del af ansvarsfølelsen for det, man
har med at gøre. Paulus var f.eks. bekymret for de nye unge menigheder etc.
Men - der er en bekymring, som ikke er god. Det er den bekymring, som ikke regner med Guds hjælp
og indgriben, og som ikke søger Gud og lukker Gud ind i bekymringerne – dag for dag. Konklusionen
på afsnittet om bekymringer, finder vi i vers 33 og 34. I alt, hvad vi har med at gøre, lige fra de store
livsopgaver og ned til hverdagens mange små gøremål, må vi lære at søge Gud og hans vejledning
og hjælp; før vi selv kaster os ud i løsninger af vore daglige problemer. Det er værd at bemærke, at
denne opmuntring og formaning ikke er noget, som er givet til det ikke-kristne menneske (se vers 31-
32). Det er givet særligt til Guds børn! Her får det kristne menneske altså lov til at høre, at det troende,
kristne menneske er under Guds omsorg på en ganske særlig måde. Vers 34 er en understregning af,
at selvom vi som kristne mennesker ved, at vi er helt omsluttet af Guds omsorg, så skal vi alligevel
lære at leve dag for dag og stole på Guds omsorg.
Samtidig siger Jesus også til os, at nogle dage altså også godt kan opleves som en plage for os,
selvom vi har Gud til far! Det er vigtigt at få denne nuance med, for misforstår man, hvad det er Gud
lover, så kan man hurtigt komme til at føle og tro, at Gud har forladt én, når man oplever, at det der
sker, gør ondt og er svært.
Hovedsagen er, at ligesom Guds skønne skabninger ude i naturen klarer sig i kraft af Guds omsorg
(fugle og blomster mv), sådan vil Gud også for os være den kærlige, nærværende far, der sørger for
os dag for dag. Derfor: søg ham dagligt – i de lyse som i de mørke stunder!
I teenhøjde 1: Bekymringer kan vi aldrig blive fri for. Men det er vigtigt at lade ens bekymringer blive
til bøn. Jesus vil også gerne høre den bøn, der handler om ganske almindelige dagligdagsting, såsom
at ens cykel er blevet stjålet, eller at man er bange for nogen på skolen (se 1. Pet. 5,7). Hvis
dagligdagens små og store bekymringer ikke bliver til bøn, så kan der så let ske det, at man bilder sig
ind, at Gud kun har med de store ting at gøre (død, evighed, frelse og fortabelse), og at jeg selv står
med resten. Sådan er det ikke. At have Gud som sin far, betyder at man "bruger" ham, på samme
måde som man bruger sin jordiske far, når han er allerbedst.
I teenhøjde 2: Inviter teeangerne til at byde ind med, hvad de kan gå og bekymre sig om i
dagligdagen. Skriv evt. alle deres bud op på en tavle. Du kan så vælge at gennemgå nogle af
punkterne og forkynde, hvordan Gud forholder sig til de konkrete ting, og hvad teenagerne må regne
med fra Guds side i de konkrete situationer.
Teenagebibeltimer 2006 Jesu bjergprædiken – i teenhøjde af Nicolaj Wibe Nielsen 25