I læ for nazismen - del 5 - Bornholms Historiske Samfund

HANSAACEBøGGILD
E, platknnE ed sn arcqder skofe.le nønl til Ganers o|erloselse ofcallrtaaa-h6et i Sandh . Det lrev .leteftø
orødtugetAnni Bjiim.
Callmarur
Revolutionerende fu nkisbyggeri i
Sandkås
Funkisstilens strenge formudtryk kom til
udtryk på Bomholm gennem villaen Haus
Elsa, som Rowold og hans kammerater fik
stillet til rådighed i 1933.
Stilen demonstreredes af en tysk arkitekt
Elsa Ulrich, gift med direktør Joakim Callmann.
De varjøder og kendt med Sandkås fra ferier
Hån drev en mindre kemisk fabrik, men
en morgen blev han mødt af en brc\.tende
SA'er med påbud om at folsvinde. Callmann
kendte sin stilling i det stlae og forlod
straks landet.
Fruen var først uddannet som muler -
Tysklands første kvindelige - og gememgik
derefter en uddannels€ som arkiækt. Midt i
del hele blev hun udskrevet tll DarbejdsAe-
,es/e( samt frataget sit pas, men hun giorde
sin uddannelse færdig og fik lov til at rejse
tjl Bornholm under foregivende af, at hun
deDhavde et hus for en klient under op-
44
Hun var meget optaget af funktionalismms
ideer om det hensigtsmæssige som det
skømeste og byggede huset i Sandkås. Parrct
ville slå sig ned her, men fandt ikke eksistensmuligheder,
og huset blev solgt i 1941,
hvorefter parret bosåtte sig i København.
Joakim Callmann germemgik en uddannelse
som murer, siden som arkitekt, og de
slog sig sammen om en tegnestue, men i
1943 måtte de til Sverige son andrejøder
Efter Befiielsen vendte de tilbage og genoptog
arkitektvirksornheden.
Haus Elsa-navnet forsvandt med den nye
ejer, Karl Mortensen. Hån gav det navnet
)Karmo( efter sin fø6te hustru KARna og
sit €get eftemavn Mortensen.
Karl Mortensen, der boede på Christian
Winthersvej i Kongens Lyngby, blev i beg],ndelsen
afapril 1945 skudt aftyskerne.
Hans kone, Inge Rigmor Mortensen, henvendte
sig på Dagmarhus' og fik besked
om, at hendes mand vår blevet skudt. Han
nævnes på en sten i mindelunden i Ryvang€n.
26 Dagmhus: Gcstrpos danske howdkder

I Frit Dahnarks Hyidbog, 2, 1946, side
496 kan læses:
,Mortensen, Ca . Grosserer, b)ngb).
Død 13. april 194s. (Clearingnor|(.
lbogen Daglige Beretninger om Begivenheder
under de tyske Besæltelse ftu 1946
står under torsdag den 19. april 1945, at
,Grosserer Carl Mortensen, Chr Wnthers
yej 38, Lyngb)), blev Natten til Lørdag arre
sterct afGestapo. Hans Huslru har nufaael
Meddelelse om, at høn er blevet skrdt under
et Flugtforsøg(.
Bjitm
Et hus for en platinring med smaragder
Karmo blev af fru Mortensen - med von
Garvens som mellemmand - solgt til hans
nære v€ninde, Arni Bjijm, der var tyskfødt,
uddannet som operasangerinde og bosat i
Kiiln, hvor hun havde været gift med direktmen
for den deNærende opera,
Hun boede først på Abildgår4 men i
længden blev det for komplicerct for dem
begge. Hun talte meget om Karmo, og da
Ånni Biom,fudt 1888,.lod 1976, lithdtsin gtuy i
Dahnø,4t. på kit*egdhLt i Olske. v..l siden alvennen
Heftert Coilqs wn Ga ensbttg. lB-d).
I LÆ FOR NAZISM EN
det skulle sælges, købte von Cawens det til
hende. Han havde ikke pengene, men i København
gik han til holuvel6r Michelsen
med en familieing afplatin, indfattet m€d
smamgder Den gav penge til købet afhuset,
og Anni Bjdrn kom der hver sommer, men
var ellers bosat i Kijln. [ 1976 døde hun, og
ifølge testamentet overgik huset til malercn
Niels Østergaard i Olsket men han va! død i
I 974. I stedet blev det overtaget af hans enke,
vævercn Ki$ten (Kiss) østergaar4 der
straks afhændede det.
Et jagetfy eksploderede i ha|en
Finn Rowold husker:
,Anni Bjdrn havde lysende, blå øjne i et meget
left de og altid smilende ansigt. Hun
t'ar ivng soLlyrker og badede hver morgen -
i al slags vejr - fia den stote badestrcnd i
San.lkås.
Minfaderfortalte hendes historie. Hun og
hendes mand boede i et mondænt villakyarter
i Kdln. Under et engelsk bonbeangreb
styrtede en bombeeskorterende jager ned i
,Egteparret opholdt sig i bombefuelderen
og hørte nedslaget. Han gik ud. og dir nølte
der høm et ejendommeligt syn. Maskinen
stud med ncesen ijoden, og pilotetl sås Udeligt
gennen kabinens plexiglas. Det tyske ci
yilværn kan og afspænede haven, og parret
gik til m. Men ægtenanden var urclig. Var
det ikke ligeso piloten havde beveget sig?
Han stod op og gik ud. Da el{sploderede
naskinen og brøt1 i brand. Han dræbtes, og
il I aen slyrtede sa n men.
Næste dag farultes.fruen bevidstløs i rui -
eme og fignedeJb4 op flere dage efter på
et hospital. Hun kon sig ogforlod Ttskland
ejier kriAen.
Hun giftede sig pro forna med e nordtnand,
skuespilinstruktør Alf Bjdn. De boe
de i Norge, men da hendes ye mand døde,
søgte hun til Bomholn og genoptog et gamnelt
hrhold til Gan'ens. Side blev det til
45

,Katmo( , hror hun medbragte en f1t Sttge
Petersen og hendes tre bøm. En god kammerat,
Bjørn Bilgram, ogjeg kon der hleget i
voresJbrier - på gtnd afen vis interesse|br
dattercn Nina. Fru Stage Petet'sen og Anni
Bjdrn var særdeles glade fur rødvin og lod
det mude ud i enoriginalitet, der gik ud på
al indra me bedene i haven n?ed de lomme
fasker - så mange som muligt - og hdltentøblerne
blev malet i de mest unlulige far
Piippelmann
Modstandsfolk ødelagde møblementet
IIANSAACE BøCCILD
På den noget større grund ved siden aibyggede
den bercjste ingeniør, dr. Heiirich Piippelmann,
et d€jligt træhus, der blev konfiskerct
efter kigen som tysk ejendom. 5. maj
fik det besøg af såkaldte frihedskæmpere, der
syntes de giorde en god geming ved groft at
maltraktere dele afhuset og dets liemmedartede
indbo, der var samlet af Pdppelmann
under rejser i Rusland som ingeniør
,Det rar bitlerk(, sagde Piippelmann
mange år efter Han og familien vendte
nemlig - trods alt - tilbage til Bomholm og
fik etelendigt lille hus oppe ved landevejen,
,nen Ttskland havde forbtudt sig, og det
måue i vzre med til at betale, skønt intet
havde ned nazismen at gøre, ogjeg - elop
på baggrund afnine nange år son ingeniør
i Rusland indtil rcvolutionen - kunne
.forudskkke, hvad der var på vej i \,skland,
en vi vtr sndig glade.lbr al komme her, og
hwd der skete med wres dejlige hus i klipper
e, togvi son endelafdeL der må eske
elier krigens ophør

le| spliuet ad ofnatitteme, og pa ?t rejste
lil Danmark, ed deres to døtre.
llolfJanower kont øldrig o\Jerfugten og
kon heller ikke til at /ingete i Da ulark.
Hvatl der var overgået han aE hans ptaksis
ogdeurlsigtea udviklingen illskl.! d åhetl
barc(Ie, ftmte hom håft|t, og koft tid erter
ankonsten tl Dannnrk døde han.
L ldy heyde nerlbrcgt etl bogsanltug, der
var knyttet til hen(les sbrc lide skab: Goethe.
Hun varloruolig ted hans \,ærker og
e|nede at fartolke rlen. Så anerkendt blev
hun, at hw, på rnds afat hu ikke |ui akadeniker,
tiLlehe.\ Goefie-medaUen i gutdk.
Finn Rowold havde den glæde at arve
nogle afhendes Coethe-bøger, og de står nu
i hans hus i Sandkås som et kært minde on
,Hun inpanercde nig ned sin reltalenhetl
onkring Goethe, og hun bler agså i
Dannark anerkendt.for sit engagement. Der
kotll nennesker til he de mecl tekter, cle ikke
kunne klare. Efterhånden så hun dårligt,
nen klarcde alligevel at identilicere lange
citaler.fiu digterc svptkerHa ka ne det
Da hun blev alene ned de to piger er
na.tede hun sig \)ed at $: lor folk, og hu |ar
glodfur Dannark, nen havde noksine hed
:k snnrier sanmcn ned bøgefle.
Da Dannørk bley besat, lt'gtede htol til
Sverige over Øresund, nen hun vendte tilbage.
og ninfat hjalp hende ed at./å en
erstatning fa Tytkland og en ånedlig pen
sion, som nuliggiorde, at hrm kunne.hlge
sil hjerte ry yise sit|e otngivelser slor gar
mildhed, nen del var Iørst efter k gens ophør
i 1945. hun stirtede bekendtskab ned
Bonholn. Hendes da er og sNigersøn fk
sonmerhus på Solvej i Sanclklts, det hler
hende et kurr tilftugtssted(.
Bsrnebamds ber?lning
Ud over hvad Finn Rowold fortæller, foreliggcr
lia hendes bamebarn, advokat Finn
I LÆ FOII NAZISMEN
Tskktnds *h4tige .l.hagelv i te tersktiser l9t1-
1913 vt .Bhetilarde rkd e! FnE lorbrug af
drr"nsiane!: os be/alk'rlgctt opfofiht.les ti! at bi
dlase nel shtykket: der kunne s.llses. Het el
Re.htsdnrnlt' Jaroft ts h.i ttuttus.tor aferarts aI
flfiker lil ratih!|io en yateImds.l1tk.
Borum, København, yde igere denne beret
ning;
,Liddy passec[e det h? etagers hus, Gortenstrasse
17, Haynau, og fanilien netl
hjelp aJ kokkepige stuepige, idet hun - sonl
wtlligt var defiglt1g - )iar uden erhvervsarbejde.
Hun var således letnet negen.lritid,
so 1hutlanvendte påat tkrfie digte og læse
Iitteruttq is.er den h,ske. Hun læste Hebbel,
Kant, Schiller og sidst, rcn ikke nlindst,
Goethe. Hun apndede stor specielirlen om
Goethe og htnne i sine t e lmagtsdage citerc
27 Rlrhrs\f,h AdvokJr. saefDrcr

I{ANSAACE BøCGiLD
alenlange passager fra hans hovedyerk
Faust og andre yærker udenad, Hun skrc1t
dagbog, hvor hunflosoferede oyer egne og
andres opleveker, lavede silhuetklip og var
en habil akvarelmaler
Ægtefællen WolfJanower deltog på tysk
side i 1. l/erdenskrig, hyor fa ilieh viste
fædrelandssind og deponerede guld til
heren (som bevis for ydelseme fk Ianilien
en jernring og separat kvittering, hvoruf
frengik: >Gold gab ichfir Eisen

q for private og selge egne silh etklip og
akvarelhalerier Med få ugers mellemrum
slxlk de nelde sig til polititnJndighedeme,
h\|or de ofie ble| udsat for en nedladende
behandling.
Hele den fort|ivlede situation påvbkede
WolfJanower i en sådan gftd, at han blev
pslkisk stg og kom på hospital, hvor hsn i
et aryhld aflbtfølgelsesvanvid Jbrsøgte at
springe d af |induet og begå selvnord,
htilket blerforhindrct, men han døde nedbrudt
samme år, 56 år gahmeL
I LÆ FOR NAZISMEN
' "1:::fr:a2,,
nt+h4
Lidd! Jarowl ntistetle i I94l sit Dske statsbotgeL
tkab oE håtte aJlewre sil pos i .1et Oske gesahdtskab
i Københalr - men en h,iknnCfk hun d.A.
Liddf opfyldte hans sidsle ønske: At blive
bisat i Be h, og hertil rejste hun nerl hans
ume Hans gtursted er stadig intakt pi den
jødiske kirkegåftI. Mormor havtle jødiske
lrek, og del har neppe været moiert at rcjse
somjøde i Tlskland i slatningen aftrediverne,
nen htn loretog fere rejser demed i
forsøg på at få frigiott kapi tal fra indetosne
bankkonti |ed at lade sig tandlægebehandle
derhede, så fornødhe midler hertil
funne frigives(.
Lejlighed med alkane
>Efter Wolfs dødfk Liddy e etwetelses lejlighed
ned alko\E på Ordnpvej I 34 i Charlottenlund,
h|or hwl boede ikdtil 1973. Pi-
gerne wr blet'et danske statsborgere ved
ægteskab me.l poliliadvokat Erik Borum
(minfar) og ad\rokat Eik Holm.
Liddy ha e næsten ingen indtægter og
hun leredestort set afde nindre beløb, døtrene
og svigefsønnehe latnne afse. Selv on
hun sandelig havde kendt bedre dage. be-
Hagede hun sig aldrig anet' sin skzbne. Hun
havde mange venner blandt kunstmalere og
litterater, bl. a. fo{atleren Zenta Ma rina,
maleren Johønnes Weise, mlllercn Martin
Silberstein, bibliotekar hlius Clqusen, bil-
I ed hugge re t1 A ks e I Pau Is e h o g fo {a t t e fi n d en
Elisabeth Bergstrakd Paulsen. Hun havde
en god dansk veninde, der hed Edith Olsen,
og en ganmel barndomsveninde fra Tyskland,
kaldet Seebhe , med hven hun shev i
mange åL
Hun sloev også med den del affanilien,
det yar tlkkedes at flygte lra Tyskland, og
som nu var spredt a'er hele verden. Hendes
søsterAlice i Chile, eu st)ster i Califonien,
en brcr i Nev Yorh en nevø, Mo( Bimbsun,
Liddy var ydeBt generøs. Selv om hun vsr
narsten uden nidler, .formåede hun ofte at
sahle wnnerne til middag hvor semeringen
var oyetdådig hehset til hehdes situa-
tioh, og hvor sahtalen altid forcgik
på et
højt litterært og musisk plan.
I mine føtste studieb i København kom
jq ofe p'å besøg hos Lidbt, ogjegfølte nig
altid godt tilpas i hendes selskab og neget
Finnebo i Sandk!ås
)l oktober 1943 måue Liddy påny afsted,
denne gang med hele .fømilien i en fskekutter
til Syerige den 3. oldober 1943. OAså i
S)erige kiuuede huh vamte venskaber, som
hun opretholdt efter hjerkkomsten i naj
1945.
I 1960'erne fk Karl Rowold udyirket,
at Liddy modtog beskedne beløb fm Forbundslepublikken
T)sklan.l i Wedetgut-
49

machungt, og disse midler brugte hun til
rejser Hun rejste ofte til Spanien og De kanariske
øer nedfragtbåd med en besætuing
på otle-li mand, som hun underholdt fra
kaptajn og nedefter ved middagsbodeL
Et s.erligt i tenhezzo i Liddys liv var de
lange lykkelige sonre på Bornholn 1947-
1971, hvor nine Jbrældre i 1947 havde købt
et beskedent sommeth s, kadet Finnebo, på
en sti mellem landewje A inge-Sandlais og
klippeslien langs kyslen- Fra huset var der
enfomidabel udsigt helt til Gudhjen 15 klometer
borte. I Sa dlais tmfmormor mange
spændende menneske4 bl. a. den socialdenokratiske
flgtning Karl Rowold og hans
hustru Ragnhild, naleren Martin Silberstein
og hwtruen Enny. Liddf elskede Bomholm
og malede mange smukke akvareller/ia den
I 1973 kon Liddy Jano*er på plejehjen i
(Hrup, hvor hun døde i 1974 83 år gam-
Silberstein
Italien - Aftika - Sandkås
HANSAAGE BøC'CILD
Med varme og smil, der røber kærlig erindring,
fortæller Finn Rowold om Emmy
Otto og Mårtin Silberstein, hvis interesse
for Bornholm begyndte under en feri€ i
t9t2.
De var ellers mest for ltalien og Afrika,
men i Sanalkås fik de sommerhus, der blev til
helårshus, da Hitler kom til magten. Han var
med på tysk side i I . Verdenskig og blev siden
uddannet på kunstakademiet i Berlin.
Han var - sin opdragels€ tro - meget ophget
af at male militærparader, men på de lange
rejser var det genrebilleder, mens det på
Bomholrn mest blev til landskaber
23 wlsdeElhnachuns: Iysk ior 'ssbbing , (N o&lc a0 mzism.ns
off! fik efter h i8en cn vk kdpensation afForbuds-
€publikkcn for dæs lid.k.r
50
Maleren Ma h Silbestan, der sadnen ned sh kone
landt e{rked fat n@^nen i Sandhts. (Anatødoto.).
Han havde arvet betydelige midler efter
sin fader, velhavende købmandsgrosserer i
Berlin, og efter ham arvede han kapital og
aktieposter i afrikanske guldminer og et engelsk
grammofonselskab, men alt det beslaglagde
englændeme efter kigen med
Tysklan4 og hvad der ellers var tilbage var
blevet beslaglagt af nazisteme.
Manin Silbemtein nåede dog at udføre betydelige
kontante midler fra Tysklan4 og
dem satte han i grunde på Nodbornholm.
Det kom ham til gode senerc, da tideme
skiftede i Tysklan4 og det ikke mere var
muligt for ham at føre midler fra Tyskland til
Danma*,
Erynny Otto havde værct skuespillerinde i
Berlin i shrmfilrnens ti4 tilknyttet UFAfilmstudieme
i Neu Babelsberg ved Berlin.
Hun havde stadig forbindelse til kolleger,
der kom på leri€ i Sandkås. Bl.a. den danske
stumfilmstjeme Asta Nielsen, der slog sig
ned på et pensionat og derfta gik på besøg
rundt i Sandkis, Særlig nød hun at kornme
til te hos Garvens, der med smag sørgede for
passende selskab.
I 1943 måtte Silbersteins somjøder flygte

fi:a Sandkås til Sverige, men de vendte tilbage
efter laigen, og han r€jste strals til Tyskland
for at orienterc sig om familiens
skæbne. Han følte ikke trang til at fortælle
noget, da han vendte tilbage, men Emmy
Silberstein kunne berette, at hendes ma[d
havde koDstateret, at farnilien rar omkommet
i koncent'ationslejrene.
Et umage par
Finn Rou/old fortæller, at familien Silbersteins
udgiorde et serdeles unDge par:
)rAlderqbrskellen var stor, og Emmy var en
livlig dam4 s@tdeles rapkeftet og med en
ub@ndig lyst til at agere Hun lirtede aI
Uertens lyst til alle sidet men jeg qmtes
mesi hltn lignede en hel6 med sin lange
nese og fødmalede l@ber, hvortil kom en
hes stemfte. Hun hovde en nydelig skikkelse,
selv om hun vat op i årene, ogjegforstod
på de wirnes tuah at hun ikLe rsr det mest
blufærdige Mndfolk i Sandhis, hvilka nogleTejn-fakere
skulle kunne tale med oh.
Mafiin Silberslein wr blid ogfofina, en
I IrE FOR NAZMME-N
noget disttæt kuns nalq der levede i sin
egen verden. Han fandt aldrig ud af, hvad .
derhrcgik omkring han, ogfattede han endelig
noge| nørjeg ikke, han ville hove tilboet
sin Emmy, hrad man snakkede om.
Der var altid gæster i huset, og når Emmy
rør i stødet, optrddte hurl Deførste kom om
formiddagea og de sidste gik ikkefø ud på
dftcnen. På et ti^punkt i skuespillerkarriåren
harde hufi ræret til selskab med den
senere danske udenrigsminisler Gustav
Rasmussen - enformfuldendt herre - som
hø rndede at paftdiere i enfor han penibel
situatioh.
Hun stillede sig op med skreyende be og
venstre arm nonchalant anbragt på kaminen,
nens den højrc hånd strittede med en
stof cigar
Det var Gustar Rosmussen, talende til et
niddagsselskab, der lige hovde rejst sigJra
bodel og nx shllle til kafen og cognacen,
men minisEre s g,lp stod åben!
Man morede sig, men ikke Martin. Hans
g)b stod nenlig tit åben, men parret hcvde
dog den afale, at ndr Emny sagde Rasmus-
H$et I Sahdhåt, u.l til
hvor Etunr Otto og Mafin Silberctein sloA sig ned, og soh ikk hit&t hun
Ejo'de nl et sanlinsstedfor 'høndvejet, tunstaen. (B-d).
)l

sen, skulle han bringe sit tøj i orden, men
han wr glemson og nåbede:
- Rasmrssen. Hvad nener du hed det?
Hrorpå Emnry med høj steklme utålmodigt
råbte:
- Så htk dog dine bulcset for fandenKom man omfotmiddage , k tlne manfnde
Martin sidde med et fiskestlkke
on halsen og slubre tomalsuppe i sig.
Det )tar hans livret, men fu søde dsner fru
Abrahan Nieken og Lidd! Janower, varforargede.
De forgdeae Martin og opfattede
tomalsupryn som el udtrykfor Emmys ligepdighed
overfot den gamle nand. Det wr
også galt med hatls skjorter, $)htes de.
Jeg trcr nu, de to havde det godt samme ,
men hans disttuktion kunne slå ud på de
m@ftvæ,'digsle måder Man kunne komme
ind i stuen, hwr han sad og tegnede. Stral$
bg han sig til munden og råbte, rå det kunne
hørcs over hele huset:
- Emmy, ho sind meine mhne?
Han havde den \)ane at lægge sine tænder
?a sig de mærkeligste stedex Strui$ for Emmy
rundl og ledte - i brødkassen, i reole ,
kommoden og den store skabsk fert, nen
pludselig aJb)ste han eltersøgningen. Tænderne
var hyor de skulle rære.
Der blev drukket neget kafe afde nange
gæsler og en dag kom Emm! ansligendefra
køkkenet - viftende ned kat*ludeh, der ha*
de t'ætet furn'undet i fere dage. Jublende
udråbte hun:
Se, hvad jeg hat Jitkdet på bunden af l.t{-
En nydelig mand ændrede holdning
En dag rnåtte fru Silbersteir tage sig af den
unge kunstmaler Hans Helving, der ellen li.
ge var blevet optaget i Garvens' hus som en
slags medhjælpende kunsftuler, men det
gik galt, skiver han i sine erinddnger:
52
HANSAAOEBøGG]LD
,E nldelig mahd med et behageligt ræse
og en nobel optreden lrådle en fomiddag
ind ad døren hos Silbersteins, og dajeg
ikke harde noget at [a're, funne jeg komne
op til ham. Jeg skulle arbejde fut .lbden, nen
det var også aftalen, atjeg skulle have lejlighed
til at nale. Det gik udnterket, men
l{ ne kott tid. Der bler mere og mere at lare,
og han endrede snart holdning til mig
på en måde, som jeg slet ikkeJbtstod, men
da han så bogstavelig taltfriede til nig,fygtede
jeg i undrende redsel og løb ned til
Emmy og Martin Silberstein. Mørtin furs|a
dt omgående ud af stuen, men Emm))
safte sig ogforklarede mig unge menneske,
at sidan vaf der ahså nogle mend. der var
Nu havdejeg ikke noget sted al v.Ere, men
de tog sig pænt af nig, og da ingen af den
wr særlig pmktiske, JA dt jeg hurtigt ud aJ:
hvordan jeg la! ne vere til nytte. Jeg.fældede
træer og savede brænde til konfwet og
deforslugne kakkelorne. Desuden anlagde
jeg en køkkenhaye. Det var der absolut behoy
for på grund af deres noget anløbne
øko omi, me hetudover lerte jeg afnogle
af de andre ryskerc aI gå på swmpejagt.
Der wr både chanlpighons, kahtareller og
Ka Johan-svdmpe, og At enesle gangfandt
jeg også trufer Det hele indgik i hushold-
Lili Marleens dobbe It hed
,Silbersteins var gode mod os unge(, fortæller
Helving videre:
>De ha1)de en gammel rqjsegrammofon
med nogle få pladet Den mest spillede wr
rcfrainsangen 'Lili Ma een i den oiginale
it dspilning med deh ryske - siden engelske -
sangeinde Lale Ahdersen, der gjorde den
mægtig populæt bla dt sodakrke, nen på
et tidspunkt blev den forbudt af Hitler Den
blev nenlig lige så populær på de allierede
fronter og var ligeson et bånd orer fronterne
i soldaternes l.engsel efter fred, og det
wr Emn! Silbersteih meget optaget af(.