I læ for nazismen - del 5 - Bornholms Historiske Samfund

More documents

Recommendations

Info

fi:a Sandkås til Sverige, men de vendte tilbage efter laigen, og han r€jste strals til Tyskland for at orienterc sig om familiens skæbne. Han følte ikke trang til at fortælle noget, da han vendte tilbage, men Emmy Silberstein kunne berette, at hendes ma[d havde koDstateret, at farnilien rar omkommet i koncent'ationslejrene. Et umage par Finn Rou/old fortæller, at familien Silbersteins udgiorde et serdeles unDge par: )rAlderqbrskellen var stor, og Emmy var en livlig dam4 s@tdeles rapkeftet og med en ub@ndig lyst til at agere Hun lirtede aI Uertens lyst til alle sidet men jeg qmtes mesi hltn lignede en hel6 med sin lange nese og fødmalede l@ber, hvortil kom en hes stemfte. Hun hovde en nydelig skikkelse, selv om hun vat op i årene, ogjegforstod på de wirnes tuah at hun ikLe rsr det mest blufærdige Mndfolk i Sandhis, hvilka nogleTejn-fakere skulle kunne tale med oh. Mafiin Silberslein wr blid ogfofina, en I IrE FOR NAZMME-N noget disttæt kuns nalq der levede i sin egen verden. Han fandt aldrig ud af, hvad . derhrcgik omkring han, ogfattede han endelig noge| nørjeg ikke, han ville hove tilboet sin Emmy, hrad man snakkede om. Der var altid gæster i huset, og når Emmy rør i stødet, optrddte hurl Deførste kom om formiddagea og de sidste gik ikkefø ud på dftcnen. På et ti^punkt i skuespillerkarriåren harde hufi ræret til selskab med den senere danske udenrigsminisler Gustav Rasmussen - enformfuldendt herre - som hø rndede at paftdiere i enfor han penibel situatioh. Hun stillede sig op med skreyende be og venstre arm nonchalant anbragt på kaminen, nens den højrc hånd strittede med en stof cigar Det var Gustar Rosmussen, talende til et niddagsselskab, der lige hovde rejst sigJra bodel og nx shllle til kafen og cognacen, men minisEre s g,lp stod åben! Man morede sig, men ikke Martin. Hans g)b stod nenlig tit åben, men parret hcvde dog den afale, at ndr Emny sagde Rasmus- H$et I Sahdhåt, u.l til hvor Etunr Otto og Mafin Silberctein sloA sig ned, og soh ikk hit&t hun Ejo'de nl et sanlinsstedfor 'høndvejet, tunstaen. (B-d). )l
sen, skulle han bringe sit tøj i orden, men han wr glemson og nåbede: - Rasmrssen. Hvad nener du hed det? Hrorpå Emnry med høj steklme utålmodigt råbte: - Så htk dog dine bulcset for fandenKom man omfotmiddage , k tlne manfnde Martin sidde med et fiskestlkke on halsen og slubre tomalsuppe i sig. Det )tar hans livret, men fu søde dsner fru Abrahan Nieken og Lidd! Janower, varforargede. De forgdeae Martin og opfattede tomalsupryn som el udtrykfor Emmys ligepdighed overfot den gamle nand. Det wr også galt med hatls skjorter, $)htes de. Jeg trcr nu, de to havde det godt samme , men hans disttuktion kunne slå ud på de m@ftvæ,'digsle måder Man kunne komme ind i stuen, hwr han sad og tegnede. Stral$ bg han sig til munden og råbte, rå det kunne hørcs over hele huset: - Emmy, ho sind meine mhne? Han havde den \)ane at lægge sine tænder ?a sig de mærkeligste stedex Strui$ for Emmy rundl og ledte - i brødkassen, i reole , kommoden og den store skabsk fert, nen pludselig aJb)ste han eltersøgningen. Tænderne var hyor de skulle rære. Der blev drukket neget kafe afde nange gæsler og en dag kom Emm! ansligendefra køkkenet - viftende ned kat*ludeh, der ha* de t'ætet furn'undet i fere dage. Jublende udråbte hun: Se, hvad jeg hat Jitkdet på bunden af l.t{- En nydelig mand ændrede holdning En dag rnåtte fru Silbersteir tage sig af den unge kunstmaler Hans Helving, der ellen li. ge var blevet optaget i Garvens' hus som en slags medhjælpende kunsftuler, men det gik galt, skiver han i sine erinddnger: 52 HANSAAOEBøGG]LD ,E nldelig mahd med et behageligt ræse og en nobel optreden lrådle en fomiddag ind ad døren hos Silbersteins, og dajeg ikke harde noget at [a're, funne jeg komne op til ham. Jeg skulle arbejde fut .lbden, nen det var også aftalen, atjeg skulle have lejlighed til at nale. Det gik udnterket, men l{ ne kott tid. Der bler mere og mere at lare, og han endrede snart holdning til mig på en måde, som jeg slet ikkeJbtstod, men da han så bogstavelig taltfriede til nig,fygtede jeg i undrende redsel og løb ned til Emmy og Martin Silberstein. Mørtin furs|a dt omgående ud af stuen, men Emm)) safte sig ogforklarede mig unge menneske, at sidan vaf der ahså nogle mend. der var Nu havdejeg ikke noget sted al v.Ere, men de tog sig pænt af nig, og da ingen af den wr særlig pmktiske, JA dt jeg hurtigt ud aJ: hvordan jeg la! ne vere til nytte. Jeg.fældede træer og savede brænde til konfwet og deforslugne kakkelorne. Desuden anlagde jeg en køkkenhaye. Det var der absolut behoy for på grund af deres noget anløbne øko omi, me hetudover lerte jeg afnogle af de andre ryskerc aI gå på swmpejagt. Der wr både chanlpighons, kahtareller og Ka Johan-svdmpe, og At enesle gangfandt jeg også trufer Det hele indgik i hushold- Lili Marleens dobbe It hed ,Silbersteins var gode mod os unge(, fortæller Helving videre: >De ha1)de en gammel rqjsegrammofon med nogle få pladet Den mest spillede wr rcfrainsangen 'Lili Ma een i den oiginale it dspilning med deh ryske - siden engelske - sangeinde Lale Ahdersen, der gjorde den mægtig populæt bla dt sodakrke, nen på et tidspunkt blev den forbudt af Hitler Den blev nenlig lige så populær på de allierede fronter og var ligeson et bånd orer fronterne i soldaternes l.engsel efter fred, og det wr Emn! Silbersteih meget optaget af(.
Page 1 and 2: HANSAACEBøGGILD E, platknnE ed sn
Page 3 and 4: ,Katmo( , hror hun medbragte en f1t
Page 5 and 6: I{ANSAACE BøCGiLD alenlange passag
Page 7: machungt, og disse midler brugte hu

I læ for nazismen - del 5 - Bornholms Historiske Samfund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?