27.07.2013 Views

I læ for nazismen - del 5 - Bornholms Historiske Samfund

I læ for nazismen - del 5 - Bornholms Historiske Samfund

I læ for nazismen - del 5 - Bornholms Historiske Samfund

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

HANSAACEBøGGILD<br />

E, platknnE ed sn arcqder skofe.le nønl til Ganers o|erloselse ofcallrtaaa-h6et i Sandh . Det lrev .leteftø<br />

orødtugetAnni Bjiim.<br />

Callmarur<br />

Revolutionerende fu nkisbyggeri i<br />

Sandkås<br />

Funkisstilens strenge <strong>for</strong>mudtryk kom til<br />

udtryk på Bomholm gennem villaen Haus<br />

Elsa, som Rowold og hans kammerater fik<br />

stillet til rådighed i 1933.<br />

Stilen demonstreredes af en tysk arkitekt<br />

Elsa Ulrich, gift med direktør Joakim Callmann.<br />

De varjøder og kendt med Sandkås fra ferier<br />

Hån drev en mindre kemisk fabrik, men<br />

en morgen blev han mødt af en brc\.tende<br />

SA'er med påbud om at folsvinde. Callmann<br />

kendte sin stilling i det stlae og <strong>for</strong>lod<br />

straks landet.<br />

Fruen var først uddannet som muler -<br />

Tysklands første kvin<strong>del</strong>ige - og gememgik<br />

derefter en uddannels€ som arkiækt. Midt i<br />

<strong>del</strong> hele blev hun udskrevet tll DarbejdsAe-<br />

,es/e( samt frataget sit pas, men hun giorde<br />

sin uddannelse færdig og fik lov til at rejse<br />

tjl Bornholm under <strong>for</strong>egivende af, at hun<br />

deDhavde et hus <strong>for</strong> en klient under op-<br />

44<br />

Hun var meget optaget af funktionalismms<br />

ideer om det hensigtsmæssige som det<br />

skømeste og byggede huset i Sandkås. Parrct<br />

ville slå sig ned her, men fandt ikke eksistensmuligheder,<br />

og huset blev solgt i 1941,<br />

hvorefter parret bosåtte sig i København.<br />

Joakim Callmann germemgik en uddannelse<br />

som murer, siden som arkitekt, og de<br />

slog sig sammen om en tegnestue, men i<br />

1943 måtte de til Sverige son andrejøder<br />

Efter Befiielsen vendte de tilbage og genoptog<br />

arkitektvirksornheden.<br />

Haus Elsa-navnet <strong>for</strong>svandt med den nye<br />

ejer, Karl Mortensen. Hån gav det navnet<br />

)Karmo( efter sin fø6te hustru KARna og<br />

sit €get eftemavn Mortensen.<br />

Karl Mortensen, der boede på Christian<br />

Winthersvej i Kongens Lyngby, blev i beg],n<strong>del</strong>sen<br />

afapril 1945 skudt aftyskerne.<br />

Hans kone, Inge Rigmor Mortensen, henvendte<br />

sig på Dagmarhus' og fik besked<br />

om, at hendes mand vår blevet skudt. Han<br />

nævnes på en sten i min<strong>del</strong>unden i Ryvang€n.<br />

26 Dagmhus: Gcstrpos danske howdkder


I Frit Dahnarks Hyidbog, 2, 1946, side<br />

496 kan <strong>læ</strong>ses:<br />

,Mortensen, Ca . Grosserer, b)ngb).<br />

Død 13. april 194s. (Clearingnor|(.<br />

lbogen Daglige Beretninger om Begivenheder<br />

under de tyske Besæltelse ftu 1946<br />

står under torsdag den 19. april 1945, at<br />

,Grosserer Carl Mortensen, Chr Wnthers<br />

yej 38, Lyngb)), blev Natten til Lørdag arre<br />

sterct afGestapo. Hans Huslru har nufaael<br />

Med<strong>del</strong>else om, at høn er blevet skrdt under<br />

et Flugt<strong>for</strong>søg(.<br />

Bjitm<br />

Et hus <strong>for</strong> en platinring med smaragder<br />

Karmo blev af fru Mortensen - med von<br />

Garvens som mellemmand - solgt til hans<br />

nære v€ninde, Arni Bjijm, der var tyskfødt,<br />

uddannet som operasangerinde og bosat i<br />

Kiiln, hvor hun havde været gift med direktmen<br />

<strong>for</strong> den deNærende opera,<br />

Hun boede først på Abildgår4 men i<br />

<strong>læ</strong>ngden blev det <strong>for</strong> komplicerct <strong>for</strong> dem<br />

begge. Hun talte meget om Karmo, og da<br />

Ånni Biom,fudt 1888,.lod 1976, lithdtsin gtuy i<br />

Dahnø,4t. på kit*egdhLt i Olske. v..l siden alvennen<br />

Heftert Coilqs wn Ga ensbttg. lB-d).<br />

I LÆ FOR NAZISM EN<br />

det skulle sælges, købte von Cawens det til<br />

hende. Han havde ikke pengene, men i København<br />

gik han til holuvel6r Michelsen<br />

med en familieing afplatin, indfattet m€d<br />

smamgder Den gav penge til købet afhuset,<br />

og Anni Bjdrn kom der hver sommer, men<br />

var ellers bosat i Kijln. [ 1976 døde hun, og<br />

ifølge testamentet overgik huset til malercn<br />

Niels Østergaard i Olsket men han va! død i<br />

I 974. I stedet blev det overtaget af hans enke,<br />

vævercn Ki$ten (Kiss) østergaar4 der<br />

straks afhændede det.<br />

Et jagetfy eksploderede i ha|en<br />

Finn Rowold husker:<br />

,Anni Bjdrn havde lysende, blå øjne i et meget<br />

left de og altid smilende ansigt. Hun<br />

t'ar ivng soLlyrker og badede hver morgen -<br />

i al slags vejr - fia den stote badestrcnd i<br />

San.lkås.<br />

Minfader<strong>for</strong>talte hendes historie. Hun og<br />

hendes mand boede i et mondænt villakyarter<br />

i Kdln. Under et engelsk bonbeangreb<br />

styrtede en bombeeskorterende jager ned i<br />

,Egteparret opholdt sig i bombefuelderen<br />

og hørte nedslaget. Han gik ud. og dir nølte<br />

der høm et ejendommeligt syn. Maskinen<br />

stud med ncesen ijoden, og pilotetl sås U<strong>del</strong>igt<br />

gennen kabinens plexiglas. Det tyske ci<br />

yilværn kan og afspænede haven, og parret<br />

gik til m. Men ægtenanden var urclig. Var<br />

det ikke ligeso piloten havde beveget sig?<br />

Han stod op og gik ud. Da el{sploderede<br />

naskinen og brøt1 i brand. Han dræbtes, og<br />

il I aen slyrtede sa n men.<br />

Næste dag farultes.fruen bevidstløs i rui -<br />

eme og fignedeJb4 op flere dage efter på<br />

et hospital. Hun kon sig og<strong>for</strong>lod Ttskland<br />

ejier kriAen.<br />

Hun giftede sig pro <strong>for</strong>na med e nordtnand,<br />

skuespilinstruktør Alf Bjdn. De boe<br />

de i Norge, men da hendes ye mand døde,<br />

søgte hun til Bomholn og genoptog et gamnelt<br />

hrhold til Gan'ens. Side blev det til<br />

45


,Katmo( , hror hun medbragte en f1t Sttge<br />

Petersen og hendes tre bøm. En god kammerat,<br />

Bjørn Bilgram, ogjeg kon der hleget i<br />

voresJbrier - på gtnd afen vis interesse|br<br />

dattercn Nina. Fru Stage Petet'sen og Anni<br />

Bjdrn var sær<strong>del</strong>es glade fur rødvin og lod<br />

det mude ud i enoriginalitet, der gik ud på<br />

al indra me bedene i haven n?ed de lomme<br />

fasker - så mange som muligt - og hdltentøblerne<br />

blev malet i de mest unlulige far<br />

Piippelmann<br />

Modstandsfolk ø<strong>del</strong>agde møblementet<br />

IIANSAACE BøCCILD<br />

På den noget større grund ved siden aibyggede<br />

den bercjste ingeniør, dr. Heiirich Piippelmann,<br />

et d€jligt træhus, der blev konfiskerct<br />

efter kigen som tysk ejendom. 5. maj<br />

fik det besøg af såkaldte frihedskæmpere, der<br />

syntes de giorde en god geming ved groft at<br />

maltraktere <strong>del</strong>e afhuset og dets liemmedartede<br />

indbo, der var samlet af Pdppelmann<br />

under rejser i Rusland som ingeniør<br />

,Det rar bitlerk(, sagde Piippelmann<br />

mange år efter Han og familien vendte<br />

nemlig - trods alt - tilbage til Bomholm og<br />

fik etelendigt lille hus oppe ved landevejen,<br />

,nen Ttskland havde <strong>for</strong>btudt sig, og det<br />

måue i vzre med til at betale, skønt intet<br />

havde ned <strong>nazismen</strong> at gøre, ogjeg - elop<br />

på baggrund afnine nange år son ingeniør<br />

i Rusland indtil rcvolutionen - kunne<br />

.<strong>for</strong>udskkke, hvad der var på vej i \,skland,<br />

en vi vtr sndig glade.lbr al komme her, og<br />

hwd der skete med wres dejlige hus i klipper<br />

e, togvi son en<strong>del</strong>afdeL der må eske<br />

elier krigens ophør


le| spliuet ad ofnatitteme, og pa ?t rejste<br />

lil Danmark, ed deres to døtre.<br />

llolfJanower kont øldrig o\Jerfugten og<br />

kon heller ikke til at /ingete i Da ulark.<br />

Hvatl der var overgået han aE hans ptaksis<br />

ogdeurlsigtea udviklingen illskl.! d åhetl<br />

barc(Ie, ftmte hom håft|t, og koft tid erter<br />

ankonsten tl Dannnrk døde han.<br />

L ldy heyde nerlbrcgt etl bogsanltug, der<br />

var knyttet til hen(les sbrc lide skab: Goethe.<br />

Hun varloruolig ted hans \,ærker og<br />

e|nede at fartolke rlen. Så anerkendt blev<br />

hun, at hw, på rnds afat hu ikke |ui akadeniker,<br />

tiLlehe.\ Goefie-medaUen i gutdk.<br />

Finn Rowold havde den g<strong>læ</strong>de at arve<br />

nogle afhendes Coethe-bøger, og de står nu<br />

i hans hus i Sandkås som et kært minde on<br />

,Hun inpanercde nig ned sin reltalenhetl<br />

onkring Goethe, og hun bler agså i<br />

Dannark anerkendt.<strong>for</strong> sit engagement. Der<br />

kotll nennesker til he de mecl tekter, cle ikke<br />

kunne klare. Efterhånden så hun dårligt,<br />

nen klarcde alligevel at identilicere lange<br />

citaler.fiu digterc svptkerHa ka ne det<br />

Da hun blev alene ned de to piger er<br />

na.tede hun sig \)ed at $: lor folk, og hu |ar<br />

glodfur Dannark, nen havde noksine hed<br />

:k snnrier sanmcn ned bøgefle.<br />

Da Dannørk bley besat, lt'gtede htol til<br />

Sverige over Øresund, nen hun vendte tilbage.<br />

og ninfat hjalp hende ed at./å en<br />

erstatning fa Tytkland og en ånedlig pen<br />

sion, som nuliggiorde, at hrm kunne.hlge<br />

sil hjerte ry yise sit|e otngivelser slor gar<br />

mildhed, nen <strong>del</strong> var Iørst efter k gens ophør<br />

i 1945. hun stirtede bekendtskab ned<br />

Bonholn. Hendes da er og sNigersøn fk<br />

sonmerhus på Solvej i Sanclklts, det hler<br />

hende et kurr tilftugtssted(.<br />

Bsrnebamds ber?lning<br />

Ud over hvad Finn Rowold <strong>for</strong>tæller, <strong>for</strong>eliggcr<br />

lia hendes bamebarn, advokat Finn<br />

I LÆ FOII NAZISMEN<br />

Tskktnds *h4tige .l.hagelv i te tersktiser l9t1-<br />

1913 vt .Bhetilarde rkd e! FnE lorbrug af<br />

drr"nsiane!: os be/alk'rlgctt opfofiht.les ti! at bi<br />

dlase nel shtykket: der kunne s.llses. Het el<br />

Re.htsdnrnlt' Jaroft ts h.i ttuttus.tor aferarts aI<br />

flfiker lil ratih!|io en yateImds.l1tk.<br />

Borum, København, yde igere denne beret<br />

ning;<br />

,Liddy passec[e det h? etagers hus, Gortenstrasse<br />

17, Haynau, og fanilien netl<br />

hjelp aJ kokkepige stuepige, idet hun - sonl<br />

wtlligt var defiglt1g - )iar uden erhvervsarbejde.<br />

Hun var således letnet negen.lritid,<br />

so 1hutlanvendte påat tkrfie digte og <strong>læ</strong>se<br />

Iitteruttq is.er den h,ske. Hun <strong>læ</strong>ste Hebbel,<br />

Kant, Schiller og sidst, rcn ikke nlindst,<br />

Goethe. Hun apndede stor specielirlen om<br />

Goethe og htnne i sine t e lmagtsdage citerc<br />

27 Rlrhrs\f,h AdvokJr. saefDrcr


I{ANSAACE BøCGiLD<br />

alenlange passager fra hans hovedyerk<br />

Faust og andre yærker udenad, Hun skrc1t<br />

dagbog, hvor hunflosoferede oyer egne og<br />

andres opleveker, lavede silhuetklip og var<br />

en habil akvarelmaler<br />

Ægtefællen WolfJanower <strong>del</strong>tog på tysk<br />

side i 1. l/erdenskrig, hyor fa ilieh viste<br />

fædrelandssind og deponerede guld til<br />

heren (som bevis <strong>for</strong> y<strong>del</strong>seme fk Ianilien<br />

en jernring og separat kvittering, hvoruf<br />

frengik: >Gold gab ichfir Eisen


q <strong>for</strong> private og selge egne silh etklip og<br />

akvarelhalerier Med få ugers mellemrum<br />

slxlk de nelde sig til polititnJndighedeme,<br />

h\|or de ofie ble| udsat <strong>for</strong> en nedladende<br />

behandling.<br />

Hele den <strong>for</strong>t|ivlede situation påvbkede<br />

WolfJanower i en sådan gftd, at han blev<br />

pslkisk stg og kom på hospital, hvor hsn i<br />

et aryhld aflbtfølgelsesvanvid Jbrsøgte at<br />

springe d af |induet og begå selvnord,<br />

htilket bler<strong>for</strong>hindrct, men han døde nedbrudt<br />

samme år, 56 år gahmeL<br />

I LÆ FOR NAZISMEN<br />

' "1:::fr:a2,,<br />

nt+h4<br />

Lidd! Jarowl ntistetle i I94l sit Dske statsbotgeL<br />

tkab oE håtte aJlewre sil pos i .1et Oske gesahdtskab<br />

i Københalr - men en h,iknnCfk hun d.A.<br />

Liddf opfyldte hans sidsle ønske: At blive<br />

bisat i Be h, og hertil rejste hun nerl hans<br />

ume Hans gtursted er stadig intakt pi den<br />

jødiske kirkegåftI. Mormor havtle jødiske<br />

lrek, og <strong>del</strong> har neppe været moiert at rcjse<br />

somjøde i Tlskland i slatningen aftrediverne,<br />

nen htn loretog fere rejser demed i<br />

<strong>for</strong>søg på at få frigiott kapi tal fra indetosne<br />

bankkonti |ed at lade sig tand<strong>læ</strong>gebehandle<br />

derhede, så <strong>for</strong>nødhe midler hertil<br />

funne frigives(.<br />

Lejlighed med alkane<br />

>Efter Wolfs dødfk Liddy e etwetelses lejlighed<br />

ned alko\E på Ordnpvej I 34 i Charlottenlund,<br />

h|or hwl boede ikdtil 1973. Pi-<br />

gerne wr blet'et danske statsborgere ved<br />

ægteskab me.l poliliadvokat Erik Borum<br />

(minfar) og ad\rokat Eik Holm.<br />

Liddy ha e næsten ingen indtægter og<br />

hun leredestort set afde nindre beløb, døtrene<br />

og svigefsønnehe latnne afse. Selv on<br />

hun san<strong>del</strong>ig havde kendt bedre dage. be-<br />

Hagede hun sig aldrig anet' sin skzbne. Hun<br />

havde mange venner blandt kunstmalere og<br />

litterater, bl. a. fo{atleren Zenta Ma rina,<br />

maleren Johønnes Weise, mlllercn Martin<br />

Silberstein, bibliotekar hlius Clqusen, bil-<br />

I ed hugge re t1 A ks e I Pau Is e h o g fo {a t t e fi n d en<br />

Elisabeth Bergstrakd Paulsen. Hun havde<br />

en god dansk veninde, der hed Edith Olsen,<br />

og en ganmel barndomsveninde fra Tyskland,<br />

kaldet Seebhe , med hven hun shev i<br />

mange åL<br />

Hun sloev også med den <strong>del</strong> affanilien,<br />

det yar tlkkedes at flygte lra Tyskland, og<br />

som nu var spredt a'er hele verden. Hendes<br />

søsterAlice i Chile, eu st)ster i Califonien,<br />

en brcr i Nev Yorh en nevø, Mo( Bimbsun,<br />

Liddy var ydeBt generøs. Selv om hun vsr<br />

narsten uden nidler, .<strong>for</strong>måede hun ofte at<br />

sahle wnnerne til middag hvor semeringen<br />

var oyetdådig hehset til hehdes situa-<br />

tioh, og hvor sahtalen altid <strong>for</strong>cgik<br />

på et<br />

højt litterært og musisk plan.<br />

I mine føtste studieb i København kom<br />

jq ofe p'å besøg hos Lidbt, ogjegfølte nig<br />

altid godt tilpas i hendes selskab og neget<br />

Finnebo i Sandk!ås<br />

)l oktober 1943 måue Liddy påny afsted,<br />

denne gang med hele .fømilien i en fskekutter<br />

til Syerige den 3. oldober 1943. OAså i<br />

S)erige kiuuede huh vamte venskaber, som<br />

hun opretholdt efter hjerkkomsten i naj<br />

1945.<br />

I 1960'erne fk Karl Rowold udyirket,<br />

at Liddy modtog beskedne beløb fm Forbundslepublikken<br />

T)sklan.l i Wedetgut-<br />

49


machungt, og disse midler brugte hun til<br />

rejser Hun rejste ofte til Spanien og De kanariske<br />

øer nedfragtbåd med en besætuing<br />

på otle-li mand, som hun underholdt fra<br />

kaptajn og nedefter ved middagsbodeL<br />

Et s.erligt i tenhezzo i Liddys liv var de<br />

lange lykkelige sonre på Bornholn 1947-<br />

1971, hvor nine Jbrældre i 1947 havde købt<br />

et beskedent sommeth s, kadet Finnebo, på<br />

en sti mellem landewje A inge-Sandlais og<br />

klippeslien langs kyslen- Fra huset var der<br />

enfomidabel udsigt helt til Gudhjen 15 klometer<br />

borte. I Sa dlais tmfmormor mange<br />

spændende menneske4 bl. a. den socialdenokratiske<br />

flgtning Karl Rowold og hans<br />

hustru Ragnhild, naleren Martin Silberstein<br />

og hwtruen Enny. Liddf elskede Bomholm<br />

og malede mange smukke akvareller/ia den<br />

I 1973 kon Liddy Jano*er på plejehjen i<br />

(Hrup, hvor hun døde i 1974 83 år gam-<br />

Silberstein<br />

Italien - Aftika - Sandkås<br />

HANSAAGE BøC'CILD<br />

Med varme og smil, der røber kærlig erindring,<br />

<strong>for</strong>tæller Finn Rowold om Emmy<br />

Otto og Mårtin Silberstein, hvis interesse<br />

<strong>for</strong> Bornholm begyndte under en feri€ i<br />

t9t2.<br />

De var ellers mest <strong>for</strong> ltalien og Afrika,<br />

men i Sanalkås fik de sommerhus, der blev til<br />

helårshus, da Hitler kom til magten. Han var<br />

med på tysk side i I . Verdenskig og blev siden<br />

uddannet på kunstakademiet i Berlin.<br />

Han var - sin opdragels€ tro - meget ophget<br />

af at male militærparader, men på de lange<br />

rejser var det genrebilleder, mens det på<br />

Bomholrn mest blev til landskaber<br />

23 wlsdeElhnachuns: Iysk ior 'ssbbing , (N o&lc a0 mzism.ns<br />

off! fik efter h i8en cn vk kdpensation afForbuds-<br />

€publikkcn <strong>for</strong> dæs lid.k.r<br />

50<br />

Maleren Ma h Silbestan, der sadnen ned sh kone<br />

landt e{rked fat n@^nen i Sandhts. (Anatødoto.).<br />

Han havde arvet bety<strong>del</strong>ige midler efter<br />

sin fader, velhavende købmandsgrosserer i<br />

Berlin, og efter ham arvede han kapital og<br />

aktieposter i afrikanske guldminer og et engelsk<br />

grammofonselskab, men alt det beslaglagde<br />

eng<strong>læ</strong>ndeme efter kigen med<br />

Tysklan4 og hvad der ellers var tilbage var<br />

blevet beslaglagt af nazisteme.<br />

Manin Silbemtein nåede dog at udføre bety<strong>del</strong>ige<br />

kontante midler fra Tysklan4 og<br />

dem satte han i grunde på Nodbornholm.<br />

Det kom ham til gode senerc, da tideme<br />

skiftede i Tysklan4 og det ikke mere var<br />

muligt <strong>for</strong> ham at føre midler fra Tyskland til<br />

Danma*,<br />

Erynny Otto havde værct skuespillerinde i<br />

Berlin i shrmfilrnens ti4 tilknyttet UFAfilmstudieme<br />

i Neu Babelsberg ved Berlin.<br />

Hun havde stadig <strong>for</strong>bin<strong>del</strong>se til kolleger,<br />

der kom på leri€ i Sandkås. Bl.a. den danske<br />

stumfilmstjeme Asta Nielsen, der slog sig<br />

ned på et pensionat og derfta gik på besøg<br />

rundt i Sandkis, Særlig nød hun at kornme<br />

til te hos Garvens, der med smag sørgede <strong>for</strong><br />

passende selskab.<br />

I 1943 måtte Silbersteins somjøder flygte


fi:a Sandkås til Sverige, men de vendte tilbage<br />

efter laigen, og han r€jste strals til Tyskland<br />

<strong>for</strong> at orienterc sig om familiens<br />

skæbne. Han følte ikke trang til at <strong>for</strong>tælle<br />

noget, da han vendte tilbage, men Emmy<br />

Silberstein kunne berette, at hendes ma[d<br />

havde koDstateret, at farnilien rar omkommet<br />

i koncent'ationslejrene.<br />

Et umage par<br />

Finn Rou/old <strong>for</strong>tæller, at familien Silbersteins<br />

udgiorde et ser<strong>del</strong>es unDge par:<br />

)rAlderqbrskellen var stor, og Emmy var en<br />

livlig dam4 s@t<strong>del</strong>es rapkeftet og med en<br />

ub@ndig lyst til at agere Hun lirtede aI<br />

Uertens lyst til alle sidet men jeg qmtes<br />

mesi hltn lignede en hel6 med sin lange<br />

nese og fødmalede l@ber, hvortil kom en<br />

hes stemfte. Hun hovde en ny<strong>del</strong>ig skikkelse,<br />

selv om hun vat op i årene, ogjeg<strong>for</strong>stod<br />

på de wirnes tuah at hun ikLe rsr det mest<br />

blufærdige Mndfolk i Sandhis, hvilka nogleTejn-fakere<br />

skulle kunne tale med oh.<br />

Mafiin Silberslein wr blid ogfofina, en<br />

I IrE FOR NAZMME-N<br />

noget disttæt kuns nalq der levede i sin<br />

egen verden. Han fandt aldrig ud af, hvad .<br />

derhrcgik omkring han, ogfattede han en<strong>del</strong>ig<br />

noge| nørjeg ikke, han ville hove tilboet<br />

sin Emmy, hrad man snakkede om.<br />

Der var altid gæster i huset, og når Emmy<br />

rør i stødet, optrddte hurl Deførste kom om<br />

<strong>for</strong>middagea og de sidste gik ikkefø ud på<br />

dftcnen. På et ti^punkt i skuespillerkarriåren<br />

harde hufi ræret til selskab med den<br />

senere danske udenrigsminisler Gustav<br />

Rasmussen - en<strong>for</strong>mfuldendt herre - som<br />

hø rndede at paftdiere i en<strong>for</strong> han penibel<br />

situatioh.<br />

Hun stillede sig op med skreyende be og<br />

venstre arm nonchalant anbragt på kaminen,<br />

nens den højrc hånd strittede med en<br />

stof cigar<br />

Det var Gustar Rosmussen, talende til et<br />

niddagsselskab, der lige hovde rejst sigJra<br />

bo<strong>del</strong> og nx shllle til kafen og cognacen,<br />

men minisEre s g,lp stod åben!<br />

Man morede sig, men ikke Martin. Hans<br />

g)b stod nenlig tit åben, men parret hcvde<br />

dog den afale, at ndr Emny sagde Rasmus-<br />

H$et I Sahdhåt, u.l til<br />

hvor Etunr Otto og Mafin Silberctein sloA sig ned, og soh ikk hit&t hun<br />

Ejo'de nl et sanlinssted<strong>for</strong> 'høndvejet, tunstaen. (B-d).<br />

)l


sen, skulle han bringe sit tøj i orden, men<br />

han wr glemson og nåbede:<br />

- Rasmrssen. Hvad nener du hed det?<br />

Hrorpå Emnry med høj steklme utålmodigt<br />

råbte:<br />

- Så htk dog dine bulcset <strong>for</strong> fandenKom man omfotmiddage , k tlne manfnde<br />

Martin sidde med et fiskestlkke<br />

on halsen og slubre tomalsuppe i sig.<br />

Det )tar hans livret, men fu søde dsner fru<br />

Abrahan Nieken og Lidd! Janower, var<strong>for</strong>argede.<br />

De <strong>for</strong>gdeae Martin og opfattede<br />

tomalsupryn som el udtryk<strong>for</strong> Emmys ligepdighed<br />

overfot den gamle nand. Det wr<br />

også galt med hatls skjorter, $)htes de.<br />

Jeg trcr nu, de to havde det godt samme ,<br />

men hans disttuktion kunne slå ud på de<br />

m@ftvæ,'digsle måder Man kunne komme<br />

ind i stuen, hwr han sad og tegnede. Stral$<br />

bg han sig til munden og råbte, rå det kunne<br />

hørcs over hele huset:<br />

- Emmy, ho sind meine mhne?<br />

Han havde den \)ane at <strong>læ</strong>gge sine tænder<br />

?a sig de mærkeligste stedex Strui$ <strong>for</strong> Emmy<br />

rundl og ledte - i brødkassen, i reole ,<br />

kommoden og den store skabsk fert, nen<br />

pludselig aJb)ste han eltersøgningen. Tænderne<br />

var hyor de skulle rære.<br />

Der blev drukket neget kafe afde nange<br />

gæsler og en dag kom Emm! ansligendefra<br />

køkkenet - viftende ned kat*ludeh, der ha*<br />

de t'ætet furn'undet i fere dage. Jublende<br />

udråbte hun:<br />

Se, hvad jeg hat Jitkdet på bunden af l.t{-<br />

En ny<strong>del</strong>ig mand ændrede holdning<br />

En dag rnåtte fru Silbersteir tage sig af den<br />

unge kunstmaler Hans Helving, der ellen li.<br />

ge var blevet optaget i Garvens' hus som en<br />

slags medhjælpende kunsftuler, men det<br />

gik galt, skiver han i sine erinddnger:<br />

52<br />

HANSAAOEBøGG]LD<br />

,E nl<strong>del</strong>ig mahd med et behageligt ræse<br />

og en nobel optreden lrådle en fomiddag<br />

ind ad døren hos Silbersteins, og dajeg<br />

ikke harde noget at [a're, funne jeg komne<br />

op til ham. Jeg skulle arbejde fut .lbden, nen<br />

det var også aftalen, atjeg skulle have lejlighed<br />

til at nale. Det gik udnterket, men<br />

l{ ne kott tid. Der bler mere og mere at lare,<br />

og han endrede snart holdning til mig<br />

på en måde, som jeg slet ikkeJbtstod, men<br />

da han så bogstavelig taltfriede til nig,fygtede<br />

jeg i undrende redsel og løb ned til<br />

Emmy og Martin Silberstein. Mørtin furs|a<br />

dt omgående ud af stuen, men Emm))<br />

safte sig og<strong>for</strong>klarede mig unge menneske,<br />

at sidan vaf der ahså nogle mend. der var<br />

Nu havdejeg ikke noget sted al v.Ere, men<br />

de tog sig pænt af nig, og da ingen af den<br />

wr særlig pmktiske, JA dt jeg hurtigt ud aJ:<br />

hvordan jeg la! ne vere til nytte. Jeg.fældede<br />

træer og savede brænde til konfwet og<br />

de<strong>for</strong>slugne kakkelorne. Desuden anlagde<br />

jeg en køkkenhaye. Det var der absolut behoy<br />

<strong>for</strong> på grund af deres noget anløbne<br />

øko omi, me hetudover lerte jeg afnogle<br />

af de andre ryskerc aI gå på swmpejagt.<br />

Der wr både chanlpighons, kahtareller og<br />

Ka Johan-svdmpe, og At enesle gangfandt<br />

jeg også trufer Det hele indgik i hushold-<br />

Lili Marleens dobbe It hed<br />

,Silbersteins var gode mod os unge(, <strong>for</strong>tæller<br />

Helving videre:<br />

>De ha1)de en gammel rqjsegrammofon<br />

med nogle få pladet Den mest spillede wr<br />

rcfrainsangen 'Lili Ma een i den oiginale<br />

it dspilning med deh ryske - siden engelske -<br />

sangeinde Lale Ahdersen, der gjorde den<br />

mægtig popu<strong>læ</strong>t bla dt sodakrke, nen på<br />

et tidspunkt blev den <strong>for</strong>budt af Hitler Den<br />

blev nenlig lige så popu<strong>læ</strong>r på de allierede<br />

fronter og var ligeson et bånd orer fronterne<br />

i soldaternes l.engsel efter fred, og det<br />

wr Emn! Silbersteih meget optaget af(.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!