Tabeller over de Spedalske i Norge i Aaret 1880 ... - SSB

More documents

Recommendations

Info

delse i Landdistrikterne ingenlunde er ugunstigere end tidligere. Naar nu ikke destomindre de Spedalskes Antal samtidigt er i jevnt Aftagende, saa kan dette efter Tilgangsprocentens Forhold umuligt tilskrives en Forbedring i de hjemlige Forhold, og dette taler saaledes paa det bestemteste imod, at Sygdommen alene skulde kunne opstaa som Folge al slet Levemaade eller af klimatiske Indvirkninger. Ser man nu noiere paa Tabellerne, vil man finde, at Distrikterne ere blevne evakuerede ikke ved Dødsfald, men ved Indlæg i Stiftelserne, altsaa ved Isolation af de Syge. Under Forudsætning af Sygdommens Smitsomhed lader det sig da let forklare, at Sygdommen kan være i A ftagen trods en forholdsvis stærkere Tilgang, idet den som Folge af Indlægget i Stiftelserne eller Isolation er forblevet et mindre Antal Smittebærere hjemme i Distrikterne. Distrikternes Navne. Nedences og østlandske Amter Stavanger, Lister og Mandals Amter Sogn Nordfjord Sondre Bergenhus Amt Romsdal og Søndmøre Søndfjord Tromso og Trondhjems Stifter Nordmøre C. No. 5 (1880). Procentantal af knudede Patienter. 53.2 60.5 62.5 66.5 67.6 70.0 70.9 73.9 79.9 Disse Procenter ere beregnede af det samlede Antal Distrikterne Hjemmelevende') indtil 1875. Det sees nu af ovenstaaende Tabel, at jo storre Procentantallet af knudede Patienter er, desto storre er ogsaa Tilgangsprocentn ; kun i Nordfjord og Sondfj ord 1) Anpuaende dette Tal maa bemerkes, at det ingenlunde er for stort, da det er fremkommet ved at addere samtlige Antal af hjemmelevende ved Udgangen af hvert Aar, hvorved selvfølgeligt mange Patienter, der kun have levet en kortere Tid inden Perioden, ere behandlede, som om de havde levet der den hele Tid, medens man med taalelig Lethed kan angive, hvor mange Spedalske der fandtet i et Distrikt paa et bestemt Tidsrum, er det derimod omtrent umuligt med Nøiagtighed at angive dette Antal for et længere Tidsrum uden en saa vidløftig Beregning, at jeg har troet at kunne anvende den ovenfor angivne Fremgangsmaade, hvorved man ialfald faar ensartede Udgangspunkter for de forskjellige Distrikter, og en Sammenligning saaledes bliver mulig. -^ Jeg har tidligere udtalt den Formodning, at den knudede Form maatte ansees som den farligste med Hensyn til Smitteevne. Der viser sig ogsaa at were et vist Forhold mellem Antallet af knudede Spedalske i et Distrikt og Antallet af nye Tilfælde i samme. For at vise dette hidsættes nedenstaaende Tabel , i hvilken tillige Sygdommens Aftagen indtil 1875 , samt Indlægget i Stiftelse og Dødsprocenten er opført. Distrikterne ere ordnede efter Procentantallet af de knudede Patienter. Det maa bemærkes, at Sygdomsformen ikke kjendes for samtlige Patient(T, men Forholdet mellem knudede og glatte Patienter maa antages at være tilnærmelsesvis det samme. Tilgangsprocent til 1875. 5.0 5.4 7.1 10 3 7.8 9.8 11.10 10.3 13.0 Aftagnings- procent til 1875. 69.2 43.6 59.1 42.2 47.5 40.4 78.4 25.9 15.0 Indlægsprocent i Stiftelse til 1875. 1.8 1.9 6.7 7.1 4.8 7.2 11.69 6.2 Dodsprocent til 1875. 8.0 5.8 4.6 5.4 5.9 4.5 4.97 synes denne at være uforholdsmæssig stor, især i det førstnævnte Distrikt ; at angive Grunden hertil tor være vanskeligt; saavidt jeg kjender Distrikterne udmærke disse to sig ikke i nogen væsentlig G-rad ved Skiddenfærdighed eller ugenert Omgang med de Spedalske ; for enkelte Dele af Sondfjords Vedkommende lod det sig kanske formode, at Grunden hertil kunde være, at de Spedalske findes i stort Antal paa et forholdsvis lidet udstrakt Terræn, f. Ex. i Nøstclal, og saaledes gave Anledning til en hyppigere &miring med sunde Mennesker, end paa Steder, hvor de Spedalske findes mere spredt. Men dette er, som nævnt, kun en Formodning, der kun kunde vinde eller tabe i Styrke, naar man havde et mere detailleret Kjendskab til Tilgangsprocenten inden snevrere Distrikter, 3a 6.0 6.8 17
18 Hvad der dernæst er at lægge Mærke til i ovenstaaende Tabel er det, at Dodsprocenten er større end Tilgangsprocenten alene i de østlandske og i Stavanger samt Lister og Mandals Amter, og kun i de østlandske Amter saa meget, at det har havt en betydelig Indflydelse paa Sygdommens Aftagen. I Stavanger samt Lister og Mandals Amter er den kun 0.4 storre, og Aftagningen maa her væsentlig tilskrives de 1.9 °/0 Indlæg i Stiftelse. Hvad alle de øvrige Distrikter angaar, er Dodsprocenten i disse saa langt under Tilgangsprocenten, at Tilstanden i disse Distrikter vilde have været hoist bedrovelig, om Distrikterne ikke vare blevne evakuerede ved Indlæg Stiftelser. Med den i samtlige Distrikter undtagen Nordfjord forefundne Forøgelse i Tilgangsprocenten i Femaaret 1866-70 vilde Antallet af Spedalske uden den stedfundne Isolation nu utvivlsomt have været storre end nogensinde tidligere, og hvorvel den nu stedfindende Isolation kun er og altid har været ufuldstændig, maa vi dog prise os lykkelige ved, at den har fundet Sted, og vi have al Grund til at være de Mænd taknemmelige, der ved sine Arbeider og sin store Interesse og Iver for det almene Vel bragte det dertil, at der oprettedes de nu existerende Pleiestiftelser for de Spedalske. Medens altsaa Statistiken ligesom tidligere godtgjør, at vi i disse Pleiestiftelser have udmærkede Anstalter, idet det alene kan tilskrives Isolation af et ikke ubetydeligt Antal Spedalske i disse, at Sygdommen i de sidste 20-25 Aar har været i jevnt Aftagende, saa fremgaar det paa samme Tid af det statistiske Opgjor, at Tilstanden inden Distrikterne opfordrer til en kraftig Indskriden, der for det første kanske kan indskrænkes til Forsøg paa at bibringe Befolkningen den fornødne Indsigt til Forebyggelse af en altfor intim Omgang med de Spedalske. Jeg har ved en tidligere Leilighed, dengang jeg indsendte min Beretning til det medicinske Selskab i Kristiania om mine Undersøgelser over Spedalskhedens Aarsager, næret den Formening, at vore Bonder, ialfald tildels, af en altfor stor Hensynsfuldhed ligeoverfor sine syge Medmennesker, afholdtes fra saavidt muligt at afsondre de Spedalske, saakenge disse opholdt sig i Hjem- C. No. 5 (1880). met og ikke frembød et altfor afskrækkende Ydre. Muligens er denne Opfatning ikke rigtig ; Grunden til det paapegede Forhold maa kanske søges i en vis Ligegyldighed eller snarere Fatalisme, der ogsaa er et fremtrædende Træk i vore Bønders Livsanskuelse, idet de med en forbausende Hengivenhed modtage og bære de Tilskikkelser, som Skjæbnen eller Vorherre sender dem, hvorfor de heller ikke formaste sig til eller bestræbe sig for at forebygge disse Tilskikkelser. Hvorom Alting er, saa maa det blive den nærmeste Opgave at søge at paavirke Landdistrikternes Befolkning i den Retning, at Tilgangsprocenten igjen vil aftage. Et saadant Resultat vil dog neppe kunne naaes i den nærmeste Fremtid, thi, som jeg allerede ved tidligere Leiligheder liar fremholdt, er det sandsynligt, at Tidsrummet mellem Infektionen og Sygdommens Udbrud er temmelig langt, og det maa derfor forudsættes, at de nærmeste Aars Sygdomstilfælde ville skylde Nutiden eller endog Fortiden sin Oprindelse, og jeg maa gjentage min tidligere Opfordring til yore Distriktslæger om, saavidt gjørligt, at forsøge paa at samle et paalideligt Materiale til Belysning af denne Side af Sygdommen. I Indberetningerne fra forrige Aar foreligger intet saadant, idet nedenstaaende Beretninger ingen brugbare Tidsangivelser indeholder. Dr. Thesen, sondre Nordmøre, beretter i Anledning af Marit Ingebretsdatter Bjærkesæt, Kaarkone, 70 Aar gl., tuberkuløs spedalsk i 2 Aar, at hendes Datter havde tjent hos en spedalsk Kone, hvis Klæder hun oftere benyttede, med hvem hun delte Seng og i det Hele levede i et intimt Forhold i længere Tid. Herfra kom hun syg hjem til sin Moder, der omgikkes med hende paa aldeles lignende Maade. Datteren døde, og Moderen blev spedalsk kort Tid efter. Dr. Thorsen, ytre Sogn : Gregorius Gregoriusen Tveranger i Evindvik kjøbte Vaaren 1878 en brugt Buxe af den tuberkuløs spedalske Anders Pedersen Tverangen og har siden hyppigt brugt denne Buxe ; han blev spedalsk i 1880. G. A. Hansen.
Page 1 and 2: C. _No. 5. 111E11111, 01111 DE l'El
Page 3 and 4: Rettelser. Pag. 32. Tab. XI. I Over
Page 5 and 6: Tabel II. Oversigt over Til- og Afg
Page 7 and 8: Tabel IV. Oversigt over Til- og Afg
Page 9 and 10: Tabel V!. Oversigt over Til- og Afg
Page 11 and 12: Tabel VIII. Oversigt over Til- og A
Page 13 and 14: Tabel X. Oversigt over Til- og Afga
Page 15 and 16: 12 C. No. 5 (1880). Tabel XIV. Alde
Page 17 and 18: Tabel XV. Oversigt over det kjendte
Page 19: 16 C. No. 5 (1880). Dette forekomme
Page 23 and 24: 20 C. No. 5 (1880). Beretning om Su
Page 25 and 26: 22 C. No. 5 (1880). Dødsaarsagerne
Page 27 and 28: 24 C. No. 5 (1880). Dodsfaldene ind
Page 29 and 30: 26 1856 1857-1875 1876 1877 1878 18
Page 31 and 32: 28 C. No. 5 (1880). Opgave over de
Page 33 and 34: 30 C. No. 5 (1880). Opgave over sam
Page 35 and 36: 32 C. No. 5 (1880). Tabel xi. Opgav
Page 37 and 38: 34 C. No. 5 (1880). Tabel XIII. 185
Page 39 and 40: 36 C. No. 5 (1880). Tabel XV. 1856
Page 41 and 42: 38 C. No. 5 (1880). Tabel XVII. 185
Page 43 and 44: 40 Tabel XIX. 1856 1857 1858 •

Tabeller over de Spedalske i Norge i Aaret 1880 ... - SSB

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?