KIRKEBLADET - BROMME og PEDERSBORG kirker

Årgang 52 nr. 4
2011-12
december - februar
Bromme - Pedersborg
KIRKEBLADET
Den
største
fortælling

Forsiden:
Juleevangeliet er en af verdens største fortællinger,
og den er er et naturligt hovedtema i dette
nummer af Kirkebladet.
Her kan du se hvornår og hvor, du kan høre beretningen
om frelserens fødsel og fejre den. Og
her kan du læse beretninger om julen, bl.a. en
gendigtning af begivenhederne for 2.000 år siden,
som de tog sig ud for den Josef, der var Jesus’
mors kæreste
Teksten, der fortoner sig ned over forsiden,
er ikke en oldgræsk krydsord eller sudokuforløber,
men alligevel rummer den en af livets
store gåder.
Det er en af de ældste eksisterende versioner
af Lukas’ juleevangelium og samtidig en af
dem, forskerne regner blandt de bedste. Den
findes i et dokument med bibeltekster i Sankt
Katharinas kloster ved foden af Sinaibjerget,
og det menes at være skrevet mellem 300 og
400 år efter Jesu fødsel og er altså omkring
16-1700 år gammelt.
Pigen, der toner frem i den gamle bibeltekst,
optræder som en af vismændene i et julespil
på pigehjemmet i Kherwara. Hvordan julen er
på hjemmet, som vi støtter, kan man læse om
på side 5.
Dengang det
alligevel blev
jul for Josef
Det var lidt noget rod. Maria var blevet gravid – med
en engel? Ha! Hvem ville tro på det? Josef kunne
huske, at han var vred på hende – og samtidig så
helt utrolig ked af det. For han elskede hende jo
virkelig. Han så ingen anden udvej end at forlade
hende. Men så var det, at han fik en spektakulær
drøm om, at det virkelig var Gud, der havde gang i
noget stort, og at Josef skulle tage Maria til hustru.
Det blev et hurtigt, men godt bryllup. De var knap
nok nået at finde på plads, da rygterne om denne
tåbelige folketælling nåede dem. Dårlig timing!
Maria var højgravid og var ved at besvime flere
gange på den lange ujævne vej til Betlehem, hvor
de skulle tælles.
Josef var ved at gå ud af sit gode skind, da han
blev afvist af den ene krovært efter den anden om
at få et værelse til Maria. Hvis Gud virkelig havde
en finger med i det her – hvorfor så alle disse forhindringer?
Josef var begyndt at tvivle. Var det
bare en skør drøm, han havde haft? Var han i virkeligheden
helt til grin over, at han havde ægtet
gravide Maria?
Josef nåede aldrig videre i sin tvivl, for pludselig
jamrede Maria sig, som hun ikke havde gjort før.
Nu skulle der handles hurtigt! En flink mand kom
forbi og skyndte sig at få hende og Josef indlogeret
i sin stald. Der lugtede selvfølgelig af får, men
der var dejligt lunt.
Josef havde aldrig overværet en fødsel før. Hold
da op! Han var lige ved at sige, at sådan noget i
hvert fald ikke var for børn – men det var det jo på
en ironisk måde i allerhøjeste grad.
Maria klarede det flot. Hun var en sej kvinde,
sagde kvinderne, der heldigvis var kommet for at
hjælpe med fødselen. Hendes øjne strålede, som
de aldrig havde strålet før, da hun sad med deres
barn. Deres barn!? Josef opgav helt at forholde
sig til omstændighederne, da han fik den lille i sin
favn. Nøj, hvor var han pludselig pavestolt. Han
var blevet far!
BANK! BANK! Der uden for døren stod der nogle
fattige hyrder, og spurgte om det var her, der lige
var blevet født et barn. Hyrderne fortalte om et
sælsomt syn, de havde fået ude på marken. De
havde set engle – i massevis. Og en engel havde
sagt noget om et lille barn og frelser og Kristus og
Gud. De var helt oppe at køre!
Kristus. Messias. Befrieren. Ham, den bette Jesus,
som lå og sov tungt i krybben?
Bank! Bank! Hvem kom nu? Josef kiggede søvnigt
op. En ældre mand med østerlandsk udseende
kiggede ind ad døren, og spurgte på gebrokkent
aramæisk, om det var her, der var født et lille
barn. “Øh, ja” mumlede Josef. Manden lyste op i
et kæmpe smil. To andre mænd kom til syne. De
Rembrandt van Rijn (1606-69) har malet det
øjeblik, da Josef, hvis humør åbenlyst er helt
nede i kulkælderen, får besked om, at det hele
ikke er så trist endda.
var også fra udlandet og så meget fornemme ud.
“Onskøll vi komme og forrstyrrerr”, sagde den ene.
“Vi ar dre vise mand fra den der Oysterland. Vi ar
kummet for at delbedde den nyføtte kånge”. Josef
nev sig i armen. Fremmede mænd med en anden
hudfarve, der kom for at tilbede deres nyfødte
barn. Drømte han?
En anden af mændene begyndte at forklare noget
om en masse stjerner og planeter og profetier,
men blev afbrudt af den tredje, som tog noget frem
fra sin taske. Uhm, der spredte sig en fantastisk
duft i stalden. Røgelse! De to andre tog også noget
frem. En hel kasse med myrra. Og guld! Hold
da op, det var kostbare sager. Nu kunne Josef måske
få råd til at starte op som selvstændig tømrer
i Nazaret.
Tænk, hvis det virkelig var sandt? Tænk, hvis deres
lille Jesus virkelig var fra Gud og skulle være
den ventede befrier? Han så på Maria. Hun strålede
over hele ansigtet. Det var som om, at hun
kunne ane en flig af, hvad det hele var for noget…
Juleevangeliet (Luk 1. og 2.) genfortalt af
Anders Bo Jørgensen
2 3

DKW og Pedersborg
kirke
På toppen af kirkebakken i Pedersborg står en høj
granitgravsten med inskriptionen Jørgen Skafte-
Rasmussen og dennes data 1878 - 1964. Gravstenen
bærer også hustruen Therese Skafte-Rasmussens
navn samt bogstaverne DKW. De fleste
bil- og motorcykelentusiaster kender forkortelsen,
men de færreste ved, at bilerne og motorcyklerne
blev skabt af danskeren Jørgen Skafte-Rasmussen.
Efter endt ingeniøruddannelse i Tyskland grundlagde
Skafte-Rasmussen i 1907 sin fabrik i Zshopau
i Sachsen. Han producerede reservedele til
dampmaskiner og eksperimenterede selv med at
bygge en dampdrevet bil. Denne fabrikation kaldte
han Dampf Kraft Wagen, DKW. Omkring tiden for
første verdenskrigs afslutning kunne han levere
sine biler, men efter krigen var der ikke mange,
som havde råd til at købe de store dampbiler. Køretøjer
skulle være lettere, og Skafte, som de ansatte
kaldte deres chef, fokuserede på den langt
mindre benzinmotor. Han konstruerede en udgave
byggende på det såkaldte totakt-princip. Totaktsmotoren
var så lille, at den kunne hænges på en
cykel. Ved præsentationen af denne motorcykel
udbrød en tilskuer: Det er et helt lille vidunder, og
fra nu af tolkede man DKW som Das Kleine Wunder.
Inden 1930 var DKW verdens største producent
af motorcykler.
Skafte Rasmussen satte også sin lille motor på
4 hjul og genoptog bilproduktionen. Han lod motoren
trække på forhjulene i verdens første forhjulstrukne
bil fra 1931. Inden længe beskæftigede
han 15.000 mennesker med produktion af biler og
motorcykler. Verdenskrisen og krakket i 1929 gav
imidlertid alle bilfabrikker problemer. DKW overlevede
ved at fusionere med mærkerne Audi, Horch
og Wanderer til det nye firma Auto Union. Danske
Rasmussen var stadig direktør, og som symbol for
de fusionerede bilmærker valgte han de 4 sammenslyngede
ringe, som nu pryder enhver Audi.
I et interview til Berlingske Tidende i 1934 erklærede
Skafte Rasmussen sig som glødende
National-Socialist, men han var stadig dansk
statsborger. Det sidste gav problemer i forhold til
de øvrige aktionærer. I en retssag blev han dømt
for svigtende arbejdsmoral, og han blev gået fra
sin position i Auto Union. I 1938 opnåede han dog
fuld æresoprejsning, fik udbetalt 1 million RM i erstatning
og blev udnævnt til æresdoktor ved den
tekniske skole i Dresden. I forbindelse med sin
afsættelse fra Autounion opsøgte Skafte Rasmussen
den Nazistiske ledelse i Berlin. Hans søster
Kirstine Bergh var med og udtalte sin mening så
tydelig, at hun blev irettesat med ordene: Husk at
De befinder dem i førerens forværelse. Hertil svarede
fru Bergh: Hvis De befandt dem i den danske
konges forværelse, og kongen havde lovet Dem
noget, så blev det holdt. Kirstine Bergh var enke
efter en tidligere sognepræst i Pedersborg og blev
senere begravet på Pedersborg kirkegård. Jørgen
Skafte Rasmussen og dennes hustru fik indrejsetilladelse
til Danmark i 1948. Frem til hans død
boede de i en lejlighed på Bellahøj, og siden blev
parrets urner nedsat i søsterens og svogerens
gravsted på Pedersborg kirkegård. Over dem sattes
stenen med indskriften DKW.
Lars Poulsen
Jul på indisk
På pigehjemmet i Kherwara i Indien kulminerer julen
den 22. december i en stor julefest.
Her har nogle af pigerne forberedt et krybbespil
for at vise, hvad julen egentlig drejer sig om: At
Gud besøgte sin jord ved at Jesus blev født i en
stald i Betlehem. Julemanden finder også vej til
pigehjemmet og deler godter ud til alle pigerne og
gæsterne fra den lokale kirke. Alle pigerne får en
gave fra pigehjemmet – ofte nyt tøj af en slags.
Den glade aften sluttes af med lækker indisk mad,
som alle får lov til at nyde.
Dagen efter tager pigerne hjem til deres forældre
og holder juleferie indtil efter nytår.
Ved årets julegudstjenester i Pedersborg og
Bromme kirker, vil vi samle ind til pigerne i Kherwara.
En julegave, som virkelig gør en forskel!
Kampen mod sult fortsætter
Søndag d. 4. marts 2012 sender Bromme og
Pedersborg igen frivillige indsamlere på gaden
for at bekæmpe sult ved Folkekirkens Nødhjælps
årlige sogneindsamling.
Sult er det mest ekstreme udtryk for fattigdom og
et overgreb mod menneskers grundlæggende ret
til mad og liv.
Nogle mennesker sulter, fordi de rammes af naturkatastrofer
eller lever på steder, der er følsomme
for den mindste variation i vejret.
Nogle sulter, fordi andre krænker deres rettigheder
og bevidst fratager dem deres ejendom eller
muligheder for at klare sig selv.
Vinterens særlige gudstjenester
Folkekirkens Nødhjælp bekæmper årsagerne til
sult med akut nødhjælp, langsigtet udviklingshjælp
og ved at arbejde for menneskers ret til at leve i
værdighed og uden sult på både lokalt og internationalt
plan.
Det arbejde vil vi i Bromme og Pedersborg sammen
med flere end 1300 andre sogne med omkring
20.000 frivillige indsamlere støtte, når vi søndag d.
4. marts går på gaden for at samle ind til Folkekirkens
Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult.
Meld dig allerede nu som indsamler til søndag
d. 4. marts hos Morten Hansen på tlf. 57834357
eller e-mail 7384@sogn.dk.
Jul
Onsdag den 22. december kl 9.30: Julegudstjeneste i Pedersborg kirke for områdets dagplejebørn.
Gudstjenesten er også åben for alle børn, der passes hjemme eller eksempelvis er på besøg hos
bedsteforældre.
Valentin
Tirsdag den 14. februar kl. 19.30: Valentinsgudstjeneste for alle der elsker at blive elsket. Lad kærligheden
blomstre op i vintermørket.
Fastelavn
Søndag den 19. februar kl. 14.00: Festlig fastelavns-gudstjeneste, hvor alle børn (og barnlige sjæle!)
kan møde udklædt som kamel, ostemad, præst eller hvad man nu kan finde på. Bagefter slår
børnene katten af tønden i Sognegården, hvor vi spiser fastelavnsboller.
4
5

Masser af kaffe - og glæde
Dagsordenen for menighedsrådets møder blev
skrevet med kuglepen i lige så mange eksemplarer,
som der var medlemmer i rådet, da Ebba Jensen
kom i me nig hedsrådet for Pedersborg sogn i 1977.
Til gengæld var der ikke ret mange punkter på dagsor
de nen for menighedsrådets møder.
Ebba Jensen kom ind som suppleant i slutningen
af en valgperiode og blev genvalgt ved det efterfølgende
menighedsrådsvalg.
”Det var jo noget anderledes den gang, for vi havde
ikke så mange sager, vi skulle tage stilling til,” fortæller
Ebba Jensen.
Til gengæld var der altid dækket til kaffe i stuen
ved siden af, når menighedsrådets for mand, Rudolf
Schmidt havde afsluttet de tre til fire sager, der var
på dagsordenen.
”Møderne blev holdt hjemme hos Rudolf Schmidt
på hans gård på Løngvej, fortæller Ebba.” Og der
skulle lige være tid til at hygge lidt, og til at pastor
Jens Christensen kunne ryge en cigar, før vi gik ind i
den anden stue igen og skrev under på, at vi havde
været der.”
Ebba Jensen sad i kirkegårdsudvalget, så det var
mest det udendørs, hun beskæf tigede sig med på
det tidspunkt.
”Men vi havde da også forskellige aktiviteter den
gang. Der blev arrangeret foredrag og koncerter, og
en gang om året var der en udflugt med ægte fæller
til andre kirker.”
En af de mest mindeværdige oplevelser var da
præsten Johannes Møllehave holdt foredrag om
den russiske forfatter Dostojevskij. Bagefter var der
kaffe i præstens stuer, for der var ikke andre steder
at være.
Der var derfor i menig heden et stort ønske om at
få en sognegård. Kostalden og svinestalden i den
firlængede præstegård blev ikke brugt mere, og pastoratets
to menighedsråd, Pedersborg og Bromme,
beslut tede at bygge de to længer om til en sognegård
med plads til foredrag, konfirmand un der ­
visning, møder og et køkken.
Den nye sognegård blev indviet den 28. april 1990,
og borgmester Ivan Hansen og provsten, Kristian
Buhl, holdt taler. To uger senere var der åbent hus i
sognegården med masser af kaffe.
Flere aktiviteter
Med den nye sognegård var der skabt rammer for
langt flere aktiviteter. Og menig heds rådets møder
blev lidt længere. Julemøder, ældremøder og andre
møder for sognets beboere var nu mere hyppige,
og de skulle alle vedtages og planlægges på menighedsrådets
møder. På den måde kom der flere
punkter på dagsordenen. Kaffen til møderne blev lavet
i Sognegårdens køkken, og Ebba Jensen kunne
ikke vide, hvor godt hun kom til at kende det køkken.
I 1993 var Ebba Jensen med til at arrangere afskedsreception
for både pastor Jens Christensen og
menighedsrådsformand Rudolf Schmidt i Sognegården.
Hun fortsatte i menighedsrådet, som først fik
Magni Andersen som formand og bagefter Morten
Hansen, rådets nuværende formand.
Lars Poulsen var den nye præst, og antallet af aktiviteter
i Sognegården har været støt stigende lige
siden.
Det samme har mængden af kaffe, brygget i Sognegårdens
køkken.
Sangcaféen
”I januar 2004 fik vi sangcafeen, og jeg var lige fra
begyn delsen med i køkke net for at lave kaffe til alle
gæsterne,” beretter Ebba Jensen. Der var ca. 30
deltagere pr. gang de første år.
”Vi har travlt, når vi kommer. Vi er gerne fire om
det. Så skal der dækkes bord, og bordene skal også
pyntes med lys og blomster. Der er te og kaffe og
brød og ost og marmelade. Man får skam meget
for den 10’er, det koster at være med. Og vi sætter
også vand på bordene, hvis folk bliver tørstige under
vejs. Bagefter skal der jo ryddes af og vaskes op.”
Selv om Ebba Jensen efter 31 år i menighedsrådet
besluttede, at hun ikke ville genopstille ved
menighedsråds valget i 2008, er hun stadig i Sognegården
torsdag morgen, når der er sangcafe. Hun
skal gøre klar og lave te og kaffe:
”Kl. 09.30 sidder folk allerede om bordene. De skal
jo have deres vante plads. Og de er glade og siger,
Det har ikke altid været kaffe, Ebba skænkede,
f.eks. da menighedsrådet i 1993 sagde farvel
til formand Rudolf Schmidt.
Ebba mindes - bl.a. de meget korte,
håndskrevne dagsordener fra f.eks.1980.
’hvor er det dog en dejlig kaffe, du laver.’ Og det er
jo det, der gør, at man bliver ved – alle de glade
mennesker.”
”Men nu er vi også ved ikke at kunne være flere i
Sognegården. I de første mange år blev der sagt:
Tag dine naboer under armen og tag dem med herhen.
I november 2011 var der 86 betalende gæster,
og vi fire i køkkenet sad ude i gangen og fik vores
kaffe. Så nu skal vi ikke tage flere under armen, men
i stedet hænge den røde lygte ud,” smiler Ebba.
Jette Hvidtfeldt
Denne vinters sangcafé
Den første torsdag i måneden samles
en stor flok sangglade mennesker i
sognegården.
Udgangspunktet for samværet disse
formiddage er fællessangen. Hver gang
er sangene valgt ud fra et bestemt
tema. Der indledes med morgensang og
formiddagskaffe, som der betales 10 kr. for.
Torsdag den 1. december: Advent og jul
Torsdag den 5. januar: Vinter
Torsdag den 2. februar: Lyset
6 7

Hellig 3 Kongers
arrangement
den 5. januar kl. 19 i Bromme Kirke med Adam
Ørvad på accordeon
Ved årets Hellig 3 Kongers arrangement i Bromme
Kirke får vi besøg af accordeonisten Adam Ørvad.
Han er uddannet ved Det kongelige danske Musikkonservatorium
med debuteksamen i 2005 og
har placeret sig som én af vor tids dygtigste accordeonister.
Ved koncerten spilles et farverigt og afvekslende
program, hvor forskellige værker belyser hinanden
og skaber en helhed. Aftenen indledes med
en kort musikgudstjenste. Efter koncerten byder
Bromme Menighedsråd på en forfriskning.
Julekoncert med kirkekoret
onsdag den 7. december kl. 19 i Pedersborg Kirke
Traditionen tro er årets julekoncert lagt i hænderne på
Pedersborg Kirkes Kor. I år vil koret lave et krybbespil, hvor
julens fortælling bliver genfortalt i oplæsning og sange.
Pigerne vil være udklædte og indtage mange forskellige
roller. Koncerten indledes med luciaoptog, og der bliver
selvfølgelig også mulighed for at synge med på nogle af de
kendte julesange. Ved koncerten medvirker i øvrigt Freja Bro
Sørensen på tværfløjte.
Efter koncerten indbyder musikudvalget alle til julehygge i
sognegården.
Der er gratis adgang.
Musikgudstjeneste til
Kyndelmisse
torsdag den 2. februar kl. 19 i Pedersborg Kirke
Kyndelmisse er en gammel dansk helligdag, der falder hvert år den
2. februar. Dagen blev af danskerne kaldt Kjørmes Knud (som vi
synger om i ”Sneflokke kommer vrimlende”). Det er dagen, hvor det
markeres, at halvdelen af vinteren er gået og i den katolske kirke
fejres dagen stadig med en stor lysmesse.
Pedersborg Kirke holder i samarbejde med Sorø/Dianalund Y´s
mens club en musikgudstjeneste, hvor temaet er lys. Pedersborg
Kirkes Pigekor og Sorø Klosterkirkes Ungdomskor medvirker under
ledelse af Merethe Køhl Hansen og Solveig Bjergkvist. Som
liturg medvirker Anders Bo Jørgensen.
Salmer & tro
Glade-lig jul!
Jeg hører til blandt de mennesker, der holder af
julen med hele dens kaledioskopiske blanding af
tro og overtro, gamle og nye skikke. Alt fra forretningernes
lys, fart og blændværk til kirkens
”salige fred” og ”evige fryd” kan glæde mig. Jeg
har aldrig kunnet og kan fortsat ikke få nok af
julen.
Jeg har hele mit liv undret mig over, at næsten
alle former for musik kan nydes hele året rundt.
Men den musik, vi bruger til jul, specielt julesalmerne
– med deres dejlige tekster og melodier -
dem skal vi kun nyde den korte stund, det er jul.
Jeg har med stor glæde både sunget, lyttet til og
nydt julesalmer på alle andre tider af året. I smug –
og af de få, der har opdaget det, har mange rynket
lidt på næsen. Pyt med det – tænker jeg og glædes
over julefryden og freden som julesalmerne
beriger mig med.
Jeg glædes og er glad i julen. Det er mit privilegium.
Som barn erindrer jeg fra 3-4 års alderen julen
på Københavns Kommunehospitals neurologiske
mandsafdeling, hvor min mor arbejdede: Den blå,
blå stjernehimmel over alteret i kirken. Salmesangens
varme stemmer. ”Himmelsk fred toner julenat
herned.” Højtideligheden. Jesusbarnet. ...og at
jeg ledte efter englene ....og hvor var den ”lønlig”
- som jeg hørte som ”løn- sti” - hvor englene går
iblandt os??...den ville jeg i hvert fald gerne finde.
Dansen om juletræet med lys, stjerner, hjerter,
nisser, engle og kræmmerhuse. Træet, hvor den
farlige godtenisse sad nedenunder. Oversygeplejersken
fortalte, at nissen vogtede på godterne i
skålen, og at han slog de grådige over hånden.
Jeg kan stadig mærke nissens slag på min hånd –
selvom jeg udmærket ved, at det er fantasi og ikke
virkelighed. Turen rundt til sengene og dele julegaver
ud til de mange patienter. Blive aet kærligt
på hovedet. Opleve glæden ved at glæde andre.
Jeg erindrer juleaften hjemme i lejligheden på
Østerbro, dansen om juletræet – min fars smukke
stemme synge andenstemme til mange af salmerne.
Varmen i hjertet over at noget kan lyde så
smukt.
Julefryd.
Blandt mange, mange dejlige julesalmer,
som jeg holder meget af, er det B.S. Ingemanns
”Glade jul, dejlige jul”, der står mit hjerte
nærmest.
Det er den første, vi i familien sang trestemmigt.
Det er den, min far lærte mig at spille på blokfløjte,
da jeg var 6-7 år. Det er den, der knytter sig til min
juleglæde. Glæden over ”dengang Herren i krybben
lå”. Glæden over kærligheden. Glæden ved,
at ”Engle sjunge om barnet så smukt”.
Det gådefulde: Hvor og hvad er engle.
Jeg må med skam melde, at det også er den
julesalme, min søster og jeg en teenage-jul irriterede
min forældre med rytmisk at synge ”gemmeleg
– gemmeleg” efter ”engle daler ned i skjul”. Vi
havde det dejligt med at synge det og syntes, vi
var geniale. Genial kan man ikke just sige at vores
forældre fandt denne lille tilføjelse til Ingemanns
salme.
Jeg har glade erindringer fra snevinteren 1978
på Lolland, hvor Guldborgsund var frosset til, sneen
lå i driver, ænder og svanerne var forfrosne,
og jeg cyklede hjem fra musikskole i Nykøbing F. i
vintermørket med min 5-årige kusine bag på cyklen.
Det var koldt, stjernerne lyste, og vi skrålede
med stor patos to salmer ”Dejlig er den himmelblå”
og ”Glade jul”.
Nu er det sådan, at mange børn i alderen 3–5 år
slet ikke kender salmen ”Glade jul, dejlig jul”. Den
blev sunget i mit hjem, i ”min” Lutherkirkens børnehave
og i ”min” Bordings friskole. Den synges
fortsat i mit hjem og i mit hjerte. Det bliver den ved
med. Den glæde takker jeg for.
Lisbeth Grove Lundgaard
8 9

Kontakt
Pedersborg-Bromme
Pastorat
Sognepræst, provst
Lars Poulsen (LP)
Kirkevænget 2
4180 Sorø
Tlf. 5783 0534
Træffes bedst tir.-fre. 12-13
Fax 5782 0535
Mail: LPO@km.dk
Sogne- og ungdomspræst
Anders Bo Jørgensen (ABJ)
Tlf. 4158 6293 el. 5783 0634
Træffes bedst: tir.-fre. 11-12
i sognegården
Mail: ABJ@km.dk
Organist
Solveig Bjergkvist
Søskovvej 28
4180 Sorø
Tlf. 5782 0170
Præstesekretær
Helle Holm Christensen
Tlf. 5783 0534
Træffes tir. 13-15, tor.-fre. 10-12
Kirkebil til begge kirker
Tlf. 2844 5064.
Der er flere informationer
på internetsiderne
www.pedersborg-kirke.dk
og www.bromme-kirke.dk
og på .
Kirkebladet
udgives af menighedsrådene i
Pedersborg og Bromme
Redaktionsudvalg:
Lisbeth Grove Lundgaard,
Anker Lundgaard, Esther Hancock,
Jette Hvidtfeldt, Lars Poulsen,
Anders Bo Jørgensen og
Lars Rugaard (ansv.).
Tryk: Narayana Press
Pedersborg sogn
Graver
John Truelsen
Søholm 9
4180 Sorø
Tlf. 5783 0920
Træffes tir.-fre. 12-13
på nævnte tlf. eller
dagligt på kirkegården
Tlf. 2028 5402
Menighedsrådsformand
Morten Hansen
Rustkammervej 70
4180 Sorø
Tlf. 5783 4357
Træffes bedst 17-18
Mail: 7384@sogn.dk
Aktivitetsgrupper m.m.
Bromme sogn
Graver
Niels Larsen
Tlf. 4044 7051
Træffes på alle hverdage 8-17
Kirkeværge
Torben Funck
Maglesøvej 6
4190 Munke Bjergby
Tlf. 5780 7348
Menighedsrådsformand
Lars Rugaard
Munke-Bjergbyvej 26
4190 Sorø
Tlf. 5780 6878
Mail: 7339@sogn.dk
Besøgstjeneste
Koordinator Esther Hancock, tlf. 5783 4248,
mail: esthernaomi@hancock.nu
Bogsalg
- i sognegården. Gode gaver til døbte børn og voksne.
Kontakt Henriette Hansen, tlf. 5783 2205, mail: hbhansen@dlgtele.dk
Børnebibler
- uddeling på 4 års dåbsdag.
Koordinator: Else Janum, tlf. 5782 1832.
Børneprogram
- under gudstjenester i Pedersborg.
Koordinator Anette Pind, tlf. 5782 0182, mail: anettepind@stofanet.dk
Café inTro og inTrosForum
- mobil ungdomscafé og samtaleforum for unge om tro og eksistens.
Information på www.cafeintro.dk
Kherwara
- pigehjem i Indien, sponseret af Pedersborg-Bromme.
Kontakt Lisbeth Lundgaard, tlf. 4032 9342,
mail: grovelundgaard@gmail.com
Kirkebakkebil i Pedersborg
- transport af gangbesværede op til kirken.
Oldermand Mogens Henriksen. Bestilling gennem præsterne.
Netværket
- mødested for børnefamilier.
Kontakt Henriette Hansen, tlf. 5783 2205, mail: hbhansen@dlgtele.dk
Pedersborg kirkes børnekor
- korundervisning og medvirken ved koncerter og børnegudstjenester.
Korleder: Solveig Bjergkvist, tlf. 5782 0170.
Teenklubben i Pedersborg
­ for nuværende og foregående års konfirmander og andre teenagere.
Kontakt Anders Bo Jørgensen, tlf. 4158 6293 el. 5783 0634.
Gudstjenester
Pedersborg
Bromme
December
4. 2. søndag i advent 14.00 ABJ 10.30 ABJ
11. 3. søndag i advent 10.30 ABJ 9.00 ABJ
18. 4. søndag i advent 10.30 LP 9.00 LP
24. Juleaften 14.00 ABJ 15.15 ABJ
10 11
16.30 LP
24.00 LP
25. Juledag Gratis kirkebil til Bromme 10.30 LP
26.
Januar
2. juledag 10.30 ABJ Gratis kirkebil til Pedersb.
1. Nytårsdag 16.00 LP 14.30 LP
5. Helligtrekonger 19.00 Musikgudstjeneste ABJ
8. 1. sø. e. Helligtrekonger 10.30 ABJ Gratis kirkebil til Pedersb.
14. Dåbsgudstjeneste 11.00 LP
15. 2. sø. e. Helligtrekonger 10.30 LP 9.00 LP
22. 3. sø. e. Helligtrekonger 9.00 ABJ 10.30 ABJ
26. Sogneaften 18.00
29. S. sø. e. Helligtrekonger 10.30 LP 9.00 LP
Februar
2. Kyndelmisse 19.00 Musikgudstjeneste ABJ
5. Septuagesima 10.30 LP 9.00 LP
12. Seksagesima 10.30 ABJ 9.00 ABJ
14. Valentindag 19.30 ABJ
19. Fastelavn 14.00 ABJ 10.30 ABJ
26.
Marts
1. søndag i fasten 10.30 LP 9.00 LP
4. 2. søndag i fasten 9.00 ABJ 10.30 ABJ
Gudstjenestelisten er kun få klik væk ...
hvis du bruger en mobiltelefon, der kan læse QR koden her til venstre.
På din PC eller Mac skal du til http://bromme-kirke.dk/gudstjenester.htm
eller http://pedersborg-kirke.dk/gudstjenester.htm.

Frygt – og håb!
Den 12. januar kl. 19 går verden ikke under! Den går
ind i Sct. Bendts Kirke i Ringsted til Rockgudstjeneste.
Temaet for rockgudstjenesten er “Don’t fear”. Frygten
fylder meget for mange. Frygten for at blive til grin, holdt
uden for. Frygten for verdens undergang og for at miste
dem, vi har kær.
Men frygten skal ikke tage overhånd. Vi har noget at stå
imod med! Håbet! Håbet og troen på en Gud, der med sin
kærlighed kan overvinde vores frygt.
Rockgudstjenesten henvender sig især til konfirmander og
andre unge.
Det bliver en gudstjeneste på den fede måde med god
musik, bevægelse, lyd og lys og et budskab, der er til at
forstå.
Tro og håb - og gode historier
Torsdag den 26. januar kl 18.00 sejler virkelighedens
verden ind i Pedersborg kirke og siden i Sognegården.
Sømandsmissionær Jørgen Erik Larsen fortæller om sit
arbejde blandt søfolk og andre gode mennesker fra Hvide
Sande til Nyhavn.
Jørgen Erik Larsen er en eminent fortæller. Tilhørerne rives
med af bevægende beretninger om møder med mennesker,
som over en kop kaffe i det sejlende missionshjem
har lyst til at tale om andet end vind og vejr.
Ingen kan genkendes, men vi kommer tæt på moderne
menneskers bevægelse fra tvivl til tro, fra lukkethed til nogen
at dele de største ting i livet med, fra opgivelse til bøn.
Oplevelserne spænder fra fiskeskipperen, der lader missionsskibet
tanke flere tusinde liter olie på sin egen regning,
til dem, der får lyst til at invitere vennerne fra havnebænken
med ombord.
Aftenen starter med temagudstjeneste i Pedersborg kirke,
og derefter er der middag i Sognegården.
Middagen koster 50 kr. Tilmelding på telefon 5783 0534
eller email Lpo@km.dk senest dagen før.