d ø veidr æ t - Dansk Døve-Idrætsforbund

ISSN 1399-9966
døveidræt
MEDLEMSBLAD FOR DANSK DØVE-IDRÆTSFORBUND · www.deafsport.dk
Nr. 5 · oktober 2008 · 42. årgang
· www.deafsport.dk

2
Døveidræt · nr. 5 · 2008

Grafisk design: FL Reklame · 70 22 18 70
I N D H O L D · D Ø V E I D R Æ T
M E D L E M S B L A D F O R D A N S K D Ø V E - I D R Æ T S F O R B U N D
42. ÅRGANG · NR.5, OKTOBER 2008 · ISSN 1399-9966
5
7
9
13
15
17
18
23
2T
LEDER:
HVORFOR DØVEIDRÆT?
U-23 PokaLcUP
I NYBORG
YTRINGSFRIHED
OG DEBATFORUM PÅ NETTET
ToLkEcENTER DaNmaRk
STØTTER KVINDEFODBOLDLANDSHOLDET
VERDENS bEDSTE
DØVE ORIENTERINGSLØBER L ÅLANDSFESTIVAL
FLERHaNDIcaPIDRæTSSTæVNE
PÅ CASTBERGGÅRD
1TH DEaF cHamPIoNS LEaGUE
- PÅ GODT OG ONDT!
oPSLaGSTaVLEN
kLUmmE:
TI FRA TAIPEI
PRAKTISKE OPLYSNINGER:
UDGIVET AF: Dansk Døve-Idrætsforbund • MEDLEM AF: International
Committee of Sports for the Deaf (ICSD), European
Deaf Sports Org (EDSO), Nordisk-baltiske Døveidrætsforbund
(NBDSF), Dansk Handicap Idræts forbund • ADRESSE: Dansk
Døve-Idrætsforbund, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, DK-
2605 Brøndby, Telefon: 43 26 20 89, Fax: 43 26 20 90, ddi@
deafsport.dk, www.deafsport.dk • KONSULENTER/REDAK-
TION: Jesper Ditlevsen (ansvarlig) - jd@deafsport.dk, Sofie
Jørgensen • BETALING: Dansk Døve-Idrætsforbund, Idrættens
Hus, 2605 Brøndby, Giro 9 06 33 15 • ABONNEMENT: 1.
A-medlem/licenstager: gratis, 2. B-medlem i døveidrætsklubber:
kr. 175/år, 3. Øvrige medlem: kr. 275/år • FORBEHOLD:
Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale
og forbeholder sig ret til at forkorte og redigere stoffet, der
optages i bladet. Synspunkter, fremført af de enkelte skribenter,
er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med forbundets
eller redaktionens standpunkt • LAYOUT: FL reklame ApS,
Agerbakken 21, 8362 Hørning • TRYK: Silkeborg Bogtryk,
Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg • ANNONCER: Søballevej 2
D, Veng, 8660 Skanderborg, Tlf. 86 95 05 92, E-mail: deaf@
handicapinfo.dk • FORSIDEFOTO: Jesper Dietlevsen
U-23 Pokalcup...
7
Hjælp til kvindefodboldholdet...
17
Flerhandicapidrætsstævne...
Champions league...
9
Ytringsfrihed...
13
18 15
Verdens bedste...
Døveidræt · nr. 5 · 2008 3

4
Døveidræt · nr. 5 · 2008

Leder
Hvorfor døveidræt?
➤ Af Niels ChristofferseN, hB-medlem
Hvad skal vi med døveidræt? Kan døve og hørehæmmede ikke bare dyrke idræt i de normale
klubber? Er døveidræt idræt eller social hygge? Eller måske bare en dyrkelse af en
subkultur?
Det er nogle måske kontroversielle spørgsmål jeg
stiller, måske endda nogle tabu-områder, men jeg
vil alligevel forsøge mig med et bud.
Jeg hedder Niels Christoffersen, er 40 år og arbejder
i Post Danmark.
Jeg blev valgt til DDI’s Hovedbestyrelse i foråret, er
hørende og ikke aktiv idrætsudøver på grund af et
tidskrævende arbejde og fysisk nedslidning. Mit mål
er at højne respekten for, at alle kan dyrke seriøs
idræt.
Mit bud er, at døveidræt er lidt af det hele:
Som jeg ser det, er der i døveidrætten en masse aktive
og engagerede idrætsfolk. Idrætsfolk som gerne
vil være blandt de bedste, idrætsfolk der gerne vil
holde sig i gang med motionsidræt, og idrætsfolk
som brænder for deres idræt og som vil gøre
næsten hvad som helst for netop ’deres’ idræt. Jeg
har oplevet døve og hørehæmmede idrætsfolk, for
hvem det største mål er, at ungdommen skal blive
’hooked’ på idræt og bytte messenger’en og playstationen
ud med et aktivt idrætsliv. Jeg har også
oplevet idrætsfolk, som så stævner og mesterskaber
som en kæmpe social begivenhed, med en masse
hygge, gamle venner, og … Nå ja, lidt idræt!
Jeg har også oplevet døve og hørehæmmede idrætsfolk,
som deltager i begge idrætsverdner. I de ’normale’
klubber, på lige fod med de øvrige hvor det er
idrætten som er i højsædet, og i døve-klubber hvor
de er med til at løfte, motivere, og dele det sociale
med ’ligemænd’.
Jeg så gerne en større integration i idrætsverdenen:
Hvorfor skal en dygtig idrætsudøver ikke med til
top-mesterskaber, kun fordi vedkommende ikke
hører så godt? Det er unødvendig diskrimination! I
alle idrætsgrene hvor en sans eller fysisk egenskab
er underordnet, skal alle de bedste kunne deltage.
Uanset eventuelle forskelle. Og i de idrætsgrene
hvor en sans eller fysisk egenskab har en betydning,
skal man naturligvis kunne deltage hvis man lever
op til kravene. Man skal bare ikke forvente at alle
rutiner bliver ændret, blot fordi en døv eller hørehæmmet
idrætsudøver deltager.
Med dette, har jeg også sagt at jeg ikke ønsker bevidstløs
ligestilling. At et bestemt antal idrætsfolk
på hvert hold, skal have et hørehandicap, synshandicap,
bevægehandicap eller andet handicap. At
nogle er udtaget fordi de ikke hører så godt og ikke
fordi de er dygtige til deres idræt. Det bryder jeg mig
ikke om. Skal man være med til et mesterskab er det
fordi man er blandt de bedste. Ellers må man stille
op til åbne stævner.
Jeg ser det som en mulighed at de idrætsgrene
hvor hørelsen har betydning, får deres egne specialforbund,
måske under DHIF. De idrætsgrene
hvor hørelsen ikke har betydning, har jeg derimod
lidt svært ved at se hvor hører til. DHIF, DDI, DIF eller?
Særlige døveklubber? Almindelige klubber med
’speciale’ i ’tegnsprogs-idræt’? Afdelinger i almindelige
klubber?
Jeg ved det ikke. Lad os tage en debat om det.
Døveidræt · nr. 5 · 2008 5

6
Døveidræt · nr. 5 · 2008

FEJL i sidste nr. af døveidræt
i sidste nr. af døveidræt var der ved indholdsfortegnelsen på side 3 blevet trykt
et forkert billede under nekrologafsnittet om karl martin noormagi. vi beklager
fejlen og bringer her navnene på personerne på billedet.
dan vandt u-23 pokalcup
➤ Af Jesper ditlevseN . B&U-idrætskoNsUleNt, ddi . e-mAil: Jd@deAfsport.dk
foto Af Jesper ditlevseN
Afholdelse af U-23 Pokal Cup i herrefodbold
havde sin debut for 3 år
siden i Odense. Ideen med turneringen
var at give unge spillere ude i
klubberne chancen og muligheden
for at få lidt erfaring med seniorfodbold.
Turneringen er så siden blevet
en slags træningsturnering for uden
sæsonstarten i Døveligaen med Nyborg
Idrætspark som fast base. I år
blev U-23 Pokal Cup gennemført
d. 14. september, og for tredje år i
træk vandt odenseanske DAN. I fi -
nalen slog de KI med 1-0 på et mål
af Nassor Salim. 6 hold deltog, og
i sammenligning med tidligere, var
gennemsnitalderen lavere. Selvom
det var tilladt at benytte 4 spillere
over 23 år på banen, valgte stort set
alle hold at benytte unge spillere.
Med i turneringen var KI 1, KI 2,
DAN, Døvania, FC. Jylland (et blandet
hold fra Start og Viking) samt
Sverige U-23 landshold.
Ved stævnet blev det også valgt en
bedste U-23 Pokal Fighter. Flest
stemmer fi k den kun 14-årige Søren
Bøgsted fra FC. Jylland. Han gjorde
Udsnit af indholdsfortegnelsen
fra Døveidræt nr. 4 2008.
Fra venstre er det Steen Lykke Madsen,
Finn Larsen og Karl Martin Noormagi.
Privat foto venligst udlånt af Elly Noormagi.
sig bemærket under formiddagens
puljekampe med god teknik,
spilforståelse og fl ot mål direkte på
frispark.
Døveidræt · nr. 5 · 2008 7

8
Døveidræt · nr. 5 · 2008

YtringsfriHed
og debatforum på nettet
➤ Af Jesper ditlevseN . B&U-idrætskoNsUleNt, ddi . e-mAil: Jd@deAfsport.dk
I Danmark har vi ytringsfrihed. Alle
borgere kan sige, skrive eller på
anden måde udtrykke sine tanker
offentligt. Men samtidig må man
også tage ansvaret for det. Lovgivningen
sætter nemlig nogle grænser
for, hvad man kan tillade sig at
sige eller skrive offentligt. Hvis man
f.eks. er meget grov og fornærmer et
andet menneske offentligt, kan man
risikere at blive stævnet i en såkaldt
injuriesag. Og hvis man f.eks.
skriver noget, der truer landets
sikkerhed, kan man blive tiltalt ved
domstolene.
Med internettets opfindelse og ud-
bredelse, har endnu flere mennesker
fået adgang til ytringsfrihedens
glæder. Men netop fordi tilgangen
er blevet lettere, er den også nemmere
at misbruge. Indimellem ser
man indlæg og kommentarer på diverse
hjemmesider, som optræder
anonymt eller under falske navne. I
de tilfælde er det den ansvarshavende
for hjemmesiden, som har
ansvaret for det, der står.
Med internettet har der aldrig været
så mange offentlige meninger og
holdninger til døveidrætten. Det ser
vi i gæstebøgerne / debatforummet
på klubbernes hjemmesider. Også
Dansk Døve-Idrætsforbund har et
debatforum, som en af de få idrætsorganisationer
i Danmark. Men skal
en forening eller en organisation
står til regnskab og skud hver gang,
når folk ”misbruger” gæstebogen?
Vi har set rundt omkring, at kritikken
er blevet mere reglen end
undtagelsen, og tonen i debatten
er blevet hårdere. Det er blevet
for nemt at sidde bag en computerskærm
og kritisere, uden selv at
gøre noget konstruktivt. Det er så
typisk dansk (janteloven), at vi er
så ekstremt dårlige til at rose hin-
Døveidræt · nr. 5 · 2008 9

10
Døveidræt · nr. 5 · 2008

anden. Flere steder deriblandt ude
i klubberne, er der frivillige der har
gjort en stor indsats for døveidrætten.
Og takken er utilfredshed hos
medlemmerne ved generalforsamlingerne
og krævende kritisk attitude
på hjemmesidernes gæstebøger
og debatforum.
Når man som person vælger at
skrive et indlæg, skal man for det
første huske, at indlægget er offentligt.
Alle kan således se og læse
det. Man bør derfor gennemtænke
og overveje det man har skrevet før
man sender det. Indirekte trusler
og krav kommer man ingen vegne
med, og det er mere til skade end
gavn. Og så er det heller ikke særlig
opmuntrende eller motiverende for
de frivillige at læse.
At vi hos DDI har et offentligt debatforum,
er ret usædvanligt for en
idrætsorganisation. En gennemgang
af de 58 specialforbund viser,
at kun 12 har et debatforum. Ingen
af de nævnte fremtræder åbent og
tydeligt, som f.eks. hos DDI, hvor
man allerede når man logger sig
ind på siden, kan se hvad der bliver
skrevet i forummet. Flere forbund
som Dansk Curling Forbund, Dansk
Dart Union og Dansk Squash Forbund
har emnefordeling i deres
forum, og hos Dansk Svæveflyver
Union kræver man f.eks. kode for at
komme ind og deltage i debatten.
Med respekt for de 12 forbund, er
de alle - måske på nær bordtennis
- små forbund der ikke får så meget
omtale i medierne.
Man kan spørge sig selv, hvad årsagen
er til, at de øvrige forbund ikke
har et debatforum? Har man hos
de små forbund større behov for
at diskutere? Næppe. Men jeg tror
det hænger sammen med, at det er
ressourcekrævende at have et forum.
At man hele tiden skal holde
øje med, hvad det bliver skrevet,
og hos de små forbund og DDI, er
det primært de frivillige kræfter, der
overvåger debatten.
Hos de større forbund, er man
selvfølgelig ikke interesseret i, at
ting og sager fra forskellige forum
kommer ud i medierne. Bestyrelser,
medarbejder m.fl. ønsker ikke offentligt
at stå til regnskab, for det
folk skriver på hjemmesiden. Er
man utilfreds eller ønsker en afklaring
på et spørgsmål, kan man jo
bare sende en mail til forbundet. Til
syvende og sidst vil en tilsvining af
en forbunds hjemmeside bestemt
heller ikke være god reklame for potentielle
sponsorer.
For at vende tilbage til klubberne,
er der flere i dag der har et internt
forum, hvor man kan diskutere
og ”slås” med hinanden. Et udmærket
værktøj til løsning af interne
problematikker og konflikter.
Forhåbentlig er der flere plusser
end minusser at hente der.
Er vi med tiden virkelig blevet en
kræsen, krævende og vanskelig
menneskeflok at have med at gøre?
Jeg undrer mig i hvert fald ind imellem,
når folk på de forskellige
hjemmesider kræver billeder her
og nu og lign. Vi må ikke glemme,
at formidling og mængden af nyhedsstof
i døveidrætten er ganske
imponerende, når man tænker på
antallet af medlemmer og klubber.
Selv forbundet ligger over gennemsnittet
med antallet af nyheder pr.
uge i sammenligning med andre internationale
døveidrætsforbund og
specialforbund af samme størrelse
i Danmark.
Man kan godt sidde og blive lidt
bekymret på fremtiden, hvis den
kritiske tendens fortsætter.
Vil flere frivillige i idrætsforeninger,
klubber og organisationer melde
fra?
”Man skal behandle folk, som man
selv ønsker at blive behandlet”,
er der et ordsprog der lyder. Den
tidligere fodboldlandstræner, svenskeren
Bo Johansson, er inde på
noget af det rigtige. I 1994 førte
han Silkeborg frem til et dansk fodboldmesterskab.
Ved afrunding på
sæsonen havde han skrevet et brev
til spillerne, der lød noget i retning
af: ”Jeg har gjort mig den erfaring,
at der aldrig er kommet noget godt
ud af at kritisere eller svine andre
mennesker til. Mennesker udvikler
sig nu bedst under positive forhold.
Man skal tro på, at de besidder gode
egenskaber og vil gøre deres bedste.
Tænk over, at opmuntring og
ros får det bedste frem i mennesker.
Alt for negativ kritik får det værste
frem. Ved at vise, at du stoler på
dem, viser du dem samtidig deres
betydning og duelighed”.
Det er ikke nemt at være frivillig i
dag, og hos Danmarks Idræts-Forbund
valgte man for et stykke tid
siden at køre en kampagne i medierne.
En kampagne der byggede på,
at man skulle huske at sætte pris på
og rose de frivillige kræfter i idrætsforeninger
og klubber.
Hvornår har DU sidst rost og skrevet
noget positivt på hjemmesiden?
Døveidræt · nr. 5 · 2008 11

12
Døveidræt · nr. 5 · 2008

tolkecenter danmark kommer kvindefodboldlandsHoldet
til undsætning!
➤ Af Alex steNsholm, foto Af loUise sChwANer
I 2009 er der Deaflympics i Taiwans
hovedstad, Taipei. Hvis vi lader
sætningen stå alene, siger den en
hel del. Eller den burde sige en
hel del. Meningen er at man som
idrætsudøver skal glæde sig over
selvfølgen i at skulle deltage i
Deaflympics og dermed kunne vise
et professionelt resultat i samspil
med mange faktorer som fx hård og
målrettet træning, andre kulturer,
fælles grundlag og meget mere.
Desværre har det store arrangement
en pris, en ret stor pris når
man tænker på at døve idrætsudøvere
i forvejen ikke har så mange
muligheder for professionel idræts-
udfoldelse. Prisen hedder 20.000
kr. per idrætsudøver, og for rigtig
mange er det rigtig mange penge.
Dansk kvindefodbold
Det danske kvindefodboldhold har
17 spillere på listen. Flere af disse
er helt unge, og det er netop derfor
de 20.000 kr. kan spille en rolle i den
økonomiske beslutningsproces.
Tolkecenter Danmark ved direktør
Bent Brøndum har imidlertid med
sit sponsorat jævnet den økonomiske
barriere med jorden for netop
disse 17 fodboldspillere. Heldigvis
er der ikke kun tale om Deaflympics,
men også om tiden op til begiven-
heden. Det vender vi dog tilbage til
senere i artiklen. Sponsoratet udgør
500.000 kr.
En højtryksdag med godt vejr i
København tropper jeg op på Tolkecenter
Danmarks hovedkontor på
Østerbro for at træffe Bent Brøndum,
direktør for Tolkecenter Danmark.
Hvorfor er det lige netop en
halv million kroner?
Bent Brøndum forklarer ivrigt at
det er fordi beløbet skal dække det
danske kvindefodboldlandsholds
behov. “Jeg følger meget med i det,
og jeg mener at sponsoratet giver
Døveidræt · nr. 5 · 2008 13

14
”
”Det handler meget om,
at jeg har et hjerte for sport,
og det er den slags jeg ynder at støtte
fordi det fremmer mulighederne for de enkelte...”
dem mulighed for at tage til kampe
i udlandet, foretage fællestræning
- og så naturligvis også for at
tage til Deafl ympics uden at skulle
tænke på det økonomiske”, forklarer
Bent Brøndum og fortsætter, “der
er også unge fra Nyborg som bliver
stillet over for en stor økonomisk
udfordring hvis de selv skal skaffe
pengene, så dét problem er nu skaffet
af vejen”.
Sponsoratet på 500.000 kr. dækker
ikke alene idrætsudøvernes rejse til
Taiwan, men også forberedelserne
op til Deafl ympics. Det betyder at
fodboldspillere som ikke er udtaget
til Deafl ympics, også har mulighed
for at deltage i fællestræningen, så
sponsoratet dækker rimeligt bredt
inden for kvindefodbolden.
Hvad har motiveret dig til
selve sponsoratet?
“Jeg er gammel sportsmand, og
jeg har været med i Deafl ympics
fi re gange, én gang i fodbold og
tre gange i håndbold. Jeg var også
fodboldleder i otte år, og så har jeg
arbejdet meget inden for DDI,” uddyber
Bent Brøndum, “hvis vi lægger
alle årene fra da jeg startede i
Døvania til DDI (fra sportsmand til
bestyrelsesmedlem til formand), er
det blevet til mere end 30 år, og det
er rigtigt mange år”.
Tolkecenter Danmark har ligeledes
sponsoreret en række individuelle
idrætsudøvere, og bl.a. har
Døveidræt · nr. 5 · 2008
en deltager til Frontrunners også
fået støtte. Af andre klubber som
har modtaget sponsorpenge, kan
nævnes Københavns Døves Fiskerklub
og Døves Lystfi skerklub. I Århus
har herrefodbolden fra Globen
Sport også modtaget støtte.
“Det handler meget om at jeg har et
hjerte for sport, og det er den slags
jeg ynder at støtte fordi det fremmer
mulighederne for de enkelte”,
som Bent Brøndum udtrykker det.
Hvordan er dit forhold til
kvindefodbolden?
“Jeg synes at kvindefodbolden skal
udvikles. Som det er nu, er der alt
for få muligheder, og der er få der
dyrker kvindefodbold. Vi har brug
for at fl ere kvinder motiveres til at
dyrke sport, fx kvindefodbold. Jeg
håber at sponsoratet gør at fl ere
føler at der er et mål fordi muligheden
netop er dér”.
VM i indefodbold Bulgarien 2007
støttede Tolkecenter Danmark også.
Når du nu sponsorerer en
halv million kroner, må du vel
have nogle forventninger af
kvindefodboldholdet?
“Egentlig ikke, i alt fald ikke som
sådan”, siger Bent Brøndum, “jeg
er ikke herre over fodboldholdet da
det er trænerens opgave, men jeg
forventer gerne at de træner målrettet,
og jeg håber naturligvis at spil-
lerne får et godt resultat som de
selv kan være tilfredse med”.
Et øjeblik bliver Bent Brøndum
tænksom og forklarer at det desværre
ofte er sådan at en idrætsudøver
træner hårdt op til et stort
mesterskab for derefter at trappe
voldsomt ned fordi målet er opnået.
Når det næste store mesterskab er i
sigte, trænes der hårdt igen. “Men
er resultatet ikke det samme som
ved det sidste mesterskab fordi
man kun træner i forbindelse med
at der snart er mesterskab?”, spørger
Bent Brøndum. “Det ville være
bedre hvis træningen var konstant,
for dét skaber bedre resultater, men
jeg tror også det hænger sammen
med hvilke muligheder der er for
den døve idrætsudøver at træne og
deltage i stævner”.
På spørgsmålet om hvordan fodboldspillernes
reaktion var da de fi k
at vide at deres økonomi i forbindelse
med Deafl ympics 2009 var
sikret, var svaret kort.
“De blev alle meget glade”, lyder
det fra Bent Brøndum som smiler,
og som også selv skal med til Taiwan
og heppe på det danske kvindefodboldhold.
I næste nummer kan du læse mere
om det danske kvindefodboldlandshold.

VERDENS bEDSTE
døve orienteringsløber
➤ tekst Af BrUNo otteseN, foto Af leNNy dAmholt
Ved EM i Orientering i i Estland, fik den danske orienteringsløber Bruno Ottesen et interview i stand
med Tomas Kuzminski, verdens bedste døve orienteringsløber.
Tomas er en meget sympatisk mand,
som gerne deler ud af sine erfaringer.
Hver eneste gang nogen spurgte
til hans vejvalg i de forskellige løb,
forklarede og begrundende han det
velvilligt. Det er nu ikke derfor han
er verdens bedste orienteringsløber
blandt døve, men fordi han faktisk
har vundet 2-3 guld ved eneste
mesterskab siden Deaflympics i
København 1997. Tomas Kuzminskis
er med både på det hørende og
det døve landshold for Litauen.
bruno: Tilfreds med din indsats
efter de 3 løb her ved EM?
Tomas: Jo, er meget tilfreds med
de 3 guld.
bruno: Hvad var dine mål før EM i
Estland?
Tomas: Mine mål var at ende i top
3 ved alle løb.
bruno: Hvilket af de 4 løb ville du
være mest glad for, hvis du vandt
guld i alle? (Sprint, lang, mellem
og stafet)
Tomas: hmmm, tror jeg ville være
mest glad for guld i lang. De fleste
orienteringsløbere synes at der er
størst prestige i at vinde lang da
det er det hårdeste og sværeste at
vinde. Det kræver meget træning og
god orienteringsteknik at løbe godt
hele vejen.
bruno: Hvad er din træningsmængde
om ugen?
Tomas: Det varierer men 10 timer
er minimum og op til 20 timer når
der skal trænes hårdt. Jeg har en
personlig træner som hjælper mig
med at sætte et program sammen.
Han har studeret træning og fysiologi
på Universitetet.
bruno: Hvad indeholder din træning?
Tomas: terrænløb, 2-5 timer orienteringsteknisk
træning, og konkurrence.
Om vinteren træner jeg
styrke, løber på ski, og om muligt
spiller jeg gerne basketball. Jeg bor
i udkanten af Vilnius, så jeg har let
adgang til skov.
bruno: Selv om du vinder hver
gang, kommer du alligevel til døve
mesterskaber, hvorfor?
Tomas: Jeg er 100% døv og vil være
med i det sociale. På det hørende
landshold har jeg valgt at lære de
andre løbere tegnsprog, så vi kan
diskutere de orienteringsrelevante
Døveidræt · nr. 5 · 2008 15

ting. Det er bedre end at skrive hele
tiden.
bruno: Hvordan træner du sammen
med de hørende på landsholdet?
Tomas: Vi har træningssamlinger
en gang om måneden. Der får
vi relevant træning frem til næste
mesterskab og i maj måned var
der udtagelse til EM i Letland for
hørende. Jeg blev nr. 6 af 15 og blev
udtaget. Det var hårdt, da jeg var
blevet skadet i knæet i marts, så jeg
blev glad, da jeg klarede det.
bruno: Hvordan ligger du placeret
blandt hørende til stævner?
Tomas: Som regel mellem 1. og 5.
pladsen.
bruno: Du var med til EM for
hørende i Letland 2008, gik det
bedre end VM for hørende i Århus
2007?
Tomas: Nej jeg blev kun nr. 18 i
mellem, en plads fra finalen og nr.
20 i lang i min pulje.
bruno: Hvordan vurderer du konkurrencen
fra de døve løbere, jeg
tænker på de ukrainske og russiske
løbere, som er dine nærmeste
konkurrenter til døves mesterskaber?
Tomas: Hmm, Rusland og Ukraine
er meget støre end Litauen, så de
har sværere ved at komme på landsholdet
for hørende. Til EM slog jeg
alle de Ukrainske hørende. Så jeg
plejer at slå dem.
Ofte er Aleksander Sankin fra
Ukraine og Victor Dinges fra Rusland
Tomas` værste konkurrenter
til døves mesterskaber. Men i deres
hjemland er de ikke i nærheden
af det hørende landshold. Sankin
ligger mellem de 15-20 bedste i
Ukraine, mens Dinges ikke kommer
længere end blot at være ”god” i det
Ural-område han kommer fra.
Tomas Kuzminski er nu 30 år og i
sin bedste periode som orienteringsløber.
Som i alle sport kræver
16
Døveidræt · nr. 5 · 2008
det at man træner HELE året og kontinuerligt
øger træningsmængden
hvert år. Det gælder i ALLE sportsgrene.
Det mærker jeg selv tydeligt
efter to og et halvt års pause fra orientering.
Jeg har trænet i halvandet
år nu og mangler stadig ca. 1 års
træning for at nå op på mit gamle
niveau.
Applaus til verdens bedste orienteringsløber!
På den sidste løbs-
dag i stafet trådte Tomas forkert på
foden. Ved publikumsposten signalerede
han til træneren, at han
ville stoppe. På den tidspunkt lå
han som nr. 1, tæt forfulgt af Victor
Dinges, Rusland, men træneren
sagde han skulle gennemføre! Rusland
vandt og Tomas kom i mål som
nr.2. Senere viste det sig, at han har
fået en revne i fodknoglen og han
fik gips på.

flerHandicapidrætsstævne
på castberggård
➤ t ek s t Af k irsteN serUp poUl seN o g Jesper ditle vseN , foto Af k irsteN serUp poUl seN
Hvert andet år arrangerer DDI et
flerhandicapidrætsstævne på døves
højskole, Castberggård. I år var det
atter Kirsten Serup Poulsen, der
stod for arrangementet fra d. 14. –
17. august 2008 med deltagelse af
i alt 19 personer, hvoraf de 17 kom
fra Center for Døve i Gladsaxe, en
fra Lodhuset i Vejle samt Kirsten
selv. Hvordan det gik på Castberggård
fortæller Kirsten lidt om her:
”Vi ankomst om torsdagen sidst på
eftermiddagen, hvor vi blev indkvarteret.
Om aftenen var der gymnastik
ved legepladsen samt underholdning
og hygge ovre ved Fælleshuset.
Billedorientering, hvor det
handlede om at finde et billede
ved de 6 poster på Castberggård,
blev gennemført med stort succes
den næste formiddag. Også svøm-
mehallen i Hornsyld, hvor vi havde
reserveret den for os selv om eftermiddagen,
var en god og rar oplevelse.
Sjovt var det at høre lidt om
regnskovene og prøve det varme
vand. Dagen blev afrundet med en
tøjklemmeleg i Fælleshuset. Mange
af deltagerne var overraskede over,
at se deres eget tøj.
Lørdag morgen stod den på en udflugt
til Randbøldal Museet. Det ligger
ved Vejle Ådal, og er det nærmeste
vi kommer på en bjerglandsby
i Danmark. På Randbøldal-Museet
fortalte man om udnyttelsen af
vandkraften. I det tidligere magasinhus
fra 1918, var der indrettet
historiske værksteder for papir,
tekstiler og vandkraft. Vi fik også tid
til at ”lege” lidt med det udendørs
vandeksperimentarium med 20
stationer. Her fik vi prøvet vandets
kræfter og lære at tæmme vandet
ved hjælp af bl.a. møller og sluser,
som man gjorde i gamle dage.
Alt sammen på en sjov og lærerig
måde.
Selvom vi var godt trætte, da vi kom
hjem fra museet, blev der alligevel
tid og plads til lidt eftermiddagshygge
bestående af boldlege og
vandballoner. Dagen sluttede med
festmiddag, fællesdans og underholdning.
Søndag d. 17. august var den sidste
dag på Castberggård. Formiddagens
lege med faldskærm og balloner
var et flot punktum ovenpå et
godt ophold, hvor humøret og det
sociale samvær var i top, og hvor
vejret viste sig fra sin bedste side.”
Døveidræt · nr. 5 · 2008 17

1tH deaf cHampions league
- på godt og ondt!
➤ Af toNNy mUNdt, fodBoldlANdstræNer
Døvanias scoring mod Arsenal: Martin Jacobsen, Ali Reza Shiripour, anfører Morten Boye (7), Brian Blinna og Dennis
Sørensen lykønsker Ali med hans scoring. (Foto: Lillian Mundt)
Champions League klinger godt i
fodboldinteresserede personers
øre, og nu er det kommet til døvefodbolden,
og i forbindelse med
min families storbyferie til London,
valgte vi at bruge en dag til at se
de danske hold Døvania og Globen
Sport dyste mod europæiske hold
fra England, Frankrig, Irland, Spanien
og Tyskland.
Som turneringen var planlagt, skulle
der være 16 hold i turneringen,
det faldt fra 13 hold til 11 hold, og
det endte med 8 hold; Døvania og
Globen Sport (Danmark), Arsenal
og Fulham (England), Paris (Frankrig),
St. Vincents (Irland), Cadiz
(Spanien) og Stuttgart (Tyskland).
Rent sportsligt var det en kæmpe
sportslig succes for de danske hold,
18
Døveidræt · nr. 5 · 2008
som løb med alt hvad der var at
gå efter: En ren dansk finale med
Globen Sport som vinder, Torben
Lambert Jensen, Døvania, blev kåret
til turneringens målmand på trods
af han var ude i 1½ kamp grundet
en håndskade, Brian Bille, Globen
Sport, blev turnerings bedste spiller
og Martin Jacobsen, Døvania, blev
turnerings topscorer med 5 mål
og misbrugte bl.a. et straffespark i
kampen mod værterne fra Arsenal.
På forhånd var jeg skeptisk på de
danske holds vegne, dels på grund
af at jeg ikke helt kendte de andre
klubholds styrke og min know how
omkring de danske holds form, hvor
specielt Døvanias ”generalprøve”
mod serie 4 holdet fra Orient fra
Rødovre, 2-6 nederlag, gav store
panderynker hos Døvanias træner
Kim Moesby, flere af spillerne og
undertegnede. Jeg havde nok forventet
at de danske klubber tog
Champions League mere seriøst
omkring træningsforberedelserne i
form af noget sommertræning, som
sagtens kunne foregå i en park eller
lignende nu da de fleste kommunale
baner var lukket.
Vi valgte at følge puljekampene da
vi ville få mest for pengene, rygtet
gik på at det kostede 10-15 pund pr.
person (100 til 150 kr.) at overvære
kampene, men da kampene groft
sagt blev spillet på et område a la
Sundby Idrætspark er det svært at
fortælle tilskuere hvor ”hovedindgangen”
til området er, så tilskuerne
gik bare ind. 3 kampe a’ 2 x 30 min
på én dag er bestemt ikke godt
for spillere og dommere indenfor

en tidsramme på knap 4½1 time,
niveauet vil hurtigt falde hos alle på
banen og temperament kan hurtigere
kamme over fordi man er træt.
Jeg må sige at Døvania rejste sig
og ydede en toppræstation efter
nogle tætte puljekampe; 4-4 mod
værterne fra Arsenal med Brian
Blinaa som dobbelt målscorer, 2-1
sejr mod Paris efter de havde været
bagud 0-1 ved halvleg hvor Brian
Blinaa og Niels Jochumsen scorede
de danske mål, kampen fik en 24.
spiller i form af en hund(!) som lige
skulle vise nogle løbemønster for
spillerne i et par minutter, og 1-1
mod St. Vincents fra Irland hvor
Døvania var mest målsøgende, og
irerne var tømt for kræfter og kun
havde 1 reserve til kampen som blev
sat på banen efter små 5 minutter,
så resultatet havde irerne mest
grund til at være tilfreds med, Dennis
Sørensen scorede på straffespark
begået mod netop indskiftet Ali
Reza Shiripour.
Det skulle senere vise sig at St. Vincents
havde brugt 2 ulovlige spillere
i de 2 første puljekampe mod Paris
(3-1) og Arsenal (2-2) som betød
at deres 1. plads i puljen blev lavet
om til en sidsteplads, fordi de blev
taberdømt med 0-3 i de 2 kampe.
Paris fik 1. pladsen med 6 point
efter endnu en ”ulovlighed”, da de
vandt 2 kampe på skrivebordet, da
en Arsenal spiller havde brugt høreapparat
i deres indbyrdes kamp, og
Døvania fik 2. pladsen med 5 points
for 3 kampe.
Set fra den positive side var det en
fornøjelse at følge specielt Brian
Blinaa og Ali Reza Shiripour, nyudklækkede
landsholdsspillere, og
den erfarende rotte Dennis Sørensen,
som holdt sammen på Døvanias
hold uanset hans position på
banen, og Døvanias utrolige sammenhold
på og udenfor banen ikke
at forglemme.
Globen Sport havde en god, men
smal, trup med til London med nogle
nye ansigter, bl.a. den svenske
landsholdsanfører Ali Attar og nogle
ny/gamle spillere var hevet frem
af posen, og tidligere træner Kristian
Larsen, som gjorde comeback
i Globen Sport efter 2 års fravær,
og de spillere som ikke var med i
London virkede ikke savnet, da holdet
viste stor moral og sejrsvilje på
trods af den smalle trup. Globen
vandt deres 1. kamp mod Cadiz,
spillere fra 8 forskellige klubber iflg.
rygtet, med 2-1 hvor målscorerne
var anfører Brian Bille og Martin
Søltoft på et sidste minuts langskud
som den spanske keeper fejlbedømte
boldens opspring. I den
2. kamp skulle Globen Sport møde
de engelske mestre fra Fulham hvor
Globen Sport var hele følelsesregisteret
igennem: bagud 0-1, udligning
ved Martin Søltoft, bagud 1-2 kort
tid efter, og igen udligning ved Martin
Søltoft. Globen Sport får Bilal
Sadiq udvist efter 2 gule kort, men
får alligevel hevet sejren hjem med
en sidste minuts scoring af Jon Hesselberg.
Verdensklassepræstation
mod en god modstander. I sidste
puljekamp sparede Globen en del
spillere da de var videre til semifinalerne,
og det udnyttede tyske
Stuttgart til at udstille Globens
manglende bredde med en sikker
4-1 sejr. Set fra den positive side var
det en klar forstærkning af Globens
forsvar at de havde lånt DANs
landsholdsspiller Jonas Køedt til at
dække hullet efter afbud fra Søren
Glad. Jon Hesselberg viste sin stigende
værdi for Globen, og Martin
Globen Sports Brian Andersen
(3) i hovedstødsduel
med en spanier.
(Foto: Lillian Mundt)
Søltoft er så småt ved at banke på
til landsholdet efter nogle år i skyggen,
men det kræver stabilitet
over en længere periode og målmand
Søren Jensen hev nogle fantastiske
redninger frem i pressede
situationer. Globen Sport blev nr. 2
i puljen med 6 points med en dårligere
målscore end nr. 1 Cadiz.
Sportslig konklusion: Jævnbyrdige
kampe over hele linen, hvor udfaldet
i de fleste kampe kunne gå
begge veje, Døvanias semifinalesejr
på Cadiz var dog en udtagelse, da
Døvania vandt hele 7-1. De danske
hold fik vist at deres mange landsholdsspillere
kan være afgørende
når kampene er tætte, men jeg
havde forventet et højere niveau fra
de andre landes klubber på bag-
grund af sidste sommers EM niveau.
Som tidligere skrevet blev det en
dansk succeshistorie på banen i
1th Deaf Champions League, men
der var mange ”børnesygdomme”
forbundet med hele arrangementet
som var en uofficiel klubturnering,
og min forventning var at der var
lidt mere ”glamour” over turneringen,
i stedet for mindede turneringen
om et ungdomsstævne med alt
hvad der til hører. Man skal tænke
på at Arsenal havde arrangeret en
mesterholdsturnering året før for
alle de europæiske mesterhold med
Milan som mester, og man kunne
da have håbet på at de havde lært
Døveidræt · nr. 5 · 2008 19

20
Døveidræt · nr. 5 · 2008

af deres erfaringer og ellers vil have
taget ved lære at landsholdsturneringerne
hvor der er meget mere
styr på det.
Det skulle vise sig at 5 ud af 6 turneringsledere
var fra Arsenal DFC, og
der manglede noget neutralitet som
en officiel turnering ville have været
a la EM, derudover var det et rent
cirkus at finde ud af hvor de næste
kampe skulle spilles da der ikke var
lavet en oversigt over banerne med
tidspunkter og hvem der skulle
møde hvem, men det er nok fordi, at
man har lodtrækning samme morgen
som stævnet går i gang. I stedet
for skulle lodtrækningen have været
aftenen før med en repræsentant
fra hver klub hvor man fik udleveret
en seddel på hvem man skal møde,
tidspunkter og hvad bane man skal
spille på gennem hele stævnet.
Derudover manglede der en
stævnelæge eller samaritter (til
danske stævner bruges hjemmeværnet
tit) til at tilse skadede spillere,
specielt Døvania målmand Torben
Lambert Jensen havde store smerter
i sin hånd efter kampen mod Arsenal,
og da der var langt til nærmeste
materialist og indkøbsmuligheder
fra banerne, skulle klubberne have
alt med til banerne. Globen Sport
fik at vide at der var opvarmningsbolde
ved stævnet, så de troppede
op uden deres egne, opvarmningsbolden
for Globen Sport var kampbolden(!)
eller hvis de kunne låne af
andre klubber.
Forfriskninger til de 8 hold og
tilskuere var en forstørret ”pølsevogn”,
og da der groft sagt var 25
min. pause mellem kampene var
der et rend at en anden verden til
”pølsevognen”, som ikke lige den
bedste optakt til næste kamp hvor
der skulle være taktikmøde, baneflytning,
let mad indtagelse, vandopfyldning
og lidt opvarmning før
næste kamp. Om de danske hold er
bedst til at forberede sig før kampe
med den form for forberedelse skal
jeg lade være usagt, og man kan
ikke lade være med at tænke på om
kosteksperter m.fl. har ret i deres
profetier om en ordentlig forberedelse
før en idrætspræstation.
Tilskuernes toiletforhold foregik i
omklædningsrummene, eller bag
nærmeste træ for nogens vedkommende,
man så sågar den irske
landsholdsanfører stå og tisse i
forbindelse med at han skulle tage
et hjørnespark, efter dommeren
skulle ordne nogle stridigheder i
straffesparksfeltet, et klart rødt kort
i flg. fodboldreglerne til den irske
spiller, som den utrolige dårlige
dommer valgte at ”overse”.
Mit håb er at den næste arrangør af
Deaf Champions League, som jeg
håber der bliver flere af, har taget
ved lære af dette ”stævne” og ikke er
bleg for at inddrage ”kompetente”
folk til at hjælpe med at få et ordentligt
arrangement op og stå, på
og ikke mindst udenfor banen med
”neutrale” folk.
Døveidræt · nr. 5 · 2008 21

22
Døveidræt · nr. 5 · 2008

OPSLAGSTAVLEN
Vm i Golf: Sølv til Hans Elgaard!
Fra 30. september til 3. oktober var der VM i golf i
Perth, Australien, og for 2. gang lykkedes det HANS
ELGAARD fra Ahorn at få sølvet med hjem til Danmark;
første gang var ved VM 2002 i Dublin, Irland. Nr. 1 blev
australske Denver Magnusson, mens Brandon Babineaux
fra USA blev nr. 3. I alt 64 spillere fra 13 forskellige
lande deltog. De øvrige resultater fra turneringen
kan ses på WGDCs hjemmeside: www.2008wdgc.com
mens holdleder TOMMY ANDERSEN på www.deafgolf.
dk har skrevet dagbog fra mesterskabet.
(Foto: Michael Vestergaard)
bUm er afl yst i år
I weekenden 31. okt. til 2. nov. skulle der afholdes
BUM, Børne- og Ungdomsidræts Mesterskaber, i Roskilde
med idrætsklubben Ahorn som vært, men da
der kun har været ganske få tilmeldinger, har Ahorn
valgt at afl yse arrangementet.
margit Sander har fået en søn
DDIs eliteidrætskonsulent, Margit
Sander, har søndag d. 24. august fået
en søn, som har fået navnet Aslak. For
nyligt var begge et kik forbi sekretariatet,
og vi kan bekræfte, at det –
selvfølgeligt! – er den smukkeste lille
dreng, vi nogensinde har set! ;-)
Lørdag d. 8. november
Lørdag d. 8. november 2008 er der fl ere, spændende
arrangementer på tapetet.
I Fredericia Idrætscenter arrangerer Globen Sport
indefodboldstævne i anledning af klubbens 5 års jubilæum,
samme sted og næsten i samme tidsrum inviterer
Bowlingudvalget til DM i Bowling og endeligt
skal Sjællænderne heller ikke snydes for lidt underholdning;
der afholdes nemlig også Døves DM i Sprint,
Orienteringsløb, i Hillerød – det bliver svært at vælge!
børnetræf
Døvanias børneafdeling, Børnetræf, tilbyder den første
lørdag i hver måned et par timers hygge, leg og
let motion for børn på 0 – 6 år i hovedstadsområdet.
Arrangementerne vil have udgangspunkt i Skolen på
Kastelsvej, og interesserede forældre kan kontakte
Døvanias børneledere, Maria og Gopika, på:
bornetraef@dovania.dk
anders Sehested fi k bronze
To danskere deltog i starten af
september ved VM i brydning
i den armenske hovedstad,
Yerevan, og mens den tidligere
guldmedaljevinder ved
Deafl ympics 1997, Alireza Sepasgozar,
måtte nøjes med en
5. plads, så kunne ANDERS SE-
HESTED efter et par nervepirrende
kampe kalde sig verdens
3. bedste, døve bryder i stilen
Greco-Roman. Stort tillykke
herfra! (Foto John Albertsen)
Døveidræt · nr. 5 · 2008 23

24
Døveidræt · nr. 5 · 2008

klumme
➤ Af Alex steNsholm Ti
Når man er en døv eller hørehæmmet
idrætsudøver, står man i en
sjov situation, og med “sjov” mener
jeg ironisk nok ikke “for sjovs skyld”
selvom det ganske vist godt kunne
være for sjovs skyld at vi var i den
sjove situation samtidigt med at
det ikke er så sjovt alligevel.
oL i beijing 2008
Den anden dag læste jeg en artikel
på www.bbc.co.uk om hvad der
ventede de hørende idrætsudøvere
i Beijing. Et sted stod der at der
var mulighed for at få mad i alle af
døgnets timer, fordi der var et stort
korps af skrappe kokke og tjenere
som sørgede for at der var mad til
alle OLs deltagere. Man kunne altså
guffe i sig på en sådan måde, at selv
Fætter Guf ville være grøn af misundelse!
Men, påpegedes det, det ville
ikke være så godt for idrætspræstationen
hvis man bare åd løs(!).
Pointen er her at det ikke kostede
idrætsudøverne én eneste rød øre
for hele herligheden, og opholdet
var også betalt af værtslandet
(Kina). De skulle bo i den olympiske
by, og sådan én var der også i Sydney
i 2000. En hel olympisk by blev
bygget lidt uden for Sydneys centrum,
og nu er det hele konverteret
til almene boliger.
Paralympics
Paralympics, de olympiske lege for
fysisk handicappede atleter, står
også i nogenlunde samme situation.
Disse hørende, fysisk handicappede
atleter skal heller ikke betale en reje
for opholdet eller maden.
Deaflympics
Den sjove situation som jeg nævnte
i begyndelsen af klummen, er som
du kan se rent faktisk sjov alli-
gevel: At være døv er på sin vis at
være fysisk handicappet ud fra et
medicinsk perspektiv, men handicappet
er usynligt.
Det vil sige at vi ikke er så handicappede
ud fra det “usynlige” perspektiv.
I alt fald ikke nok til at vi
deltager i Paralympics, som har en
langt større mediebevågenhed end
vores egen Deaflympics, som for
resten af verden er en ren andedam,
der ligger et eller andet sted i Gribskov
i Nordsjælland.
At vi har et usynligt handicap, er
også med til at gøre os ukendte på
denne front, og når man er ukendt,
er det sværere at rejse penge. Det
kan du bl.a. læse lidt om fra dette
nummer . Tolkecenter Danmark har
gjort det muligt for de danske kvindelige
fodboldspillere at komme
til Taiwan gennem et sponsorat på
500.000 kr., men vi mangler stadig
resten af det danske hold.Det er en
kamp, og det har allerede nu været
svært for os at få opmærksomhed
gennem medierne. Når en pressemeddelelse
sendes ud, bliver den
stort set overset selvom enkelte
medier har kontaktet os for flere informationer,
men det er ikke blevet
til mere end dét.
Det betyder ikke at vi giver op,
snarere tværtimod.
Ti fra Taipei
Den 21. oktober 2008 får vi svar på
om Projektet “Ti fra Taipei” får pengene,
og hvis vi gør det, gør det det
lettere for os at sikre at informationsniveauet
kan højnes, netop på
grund af midlerne. Lad os krydse
fingre og tæer!
fra Taipei
Døveidræt · nr. 5 · 2008 25

26
Sponsoreret
Døveidræt · nr. 5 · 2008

Døveidræt · nr. 5 · 2008 27