Invitation til 25 års jubilæums- årsmøde - STOK – Dansk forening for ...

More documents

Recommendations

Info

hold han underviste i psykologi. Opgaven bestod i, at de studerende skulle splitte et kapitel i en grundbog ad og undersøge de studier, som konklusionerne baserede sig på. Holdet fandt, at mange af de præsenterede konklusioner ikke matchede med forskningen, hvilket gjorde Wampold vred af to årsager. For det første af forskningsetiske årsager idet bevisførelsen i forskning er en hellig størrelse. Hvis man manipulerer med denne, undergraver man hele grundlaget for at have et forskningsmiljø. For det andet blev Wampold vred, fordi nogle metoder blev promoveret som særlig gode, uden at dette var rigtigt. Nogle behandlingsmetoder blev favoriseret over andre, selvom der ikke var evidens for, at de var væsentlig bedre end andre behandlingsmetoder. Det var dette, der skabte interessen og satte skub i hans karriere indenfor forskning i psykoterapi. Igennem hans karriere har han særligt bidraget med en lang række meta-analyser f.eks. indenfor PTSD behandling og mis- brugsbehandling (Benish et al. 2007, Imel et al. 2008). En meta-analyse er kort fortalt en metodisk disciplin, hvor man forsøger at sammenflette allerede eksisterende RCT 3 undersøgelser. De inkluderede RCT undersøgelser sammenlignes med henblik på at identificere effekter på tværs af undersøgelserne. Dette bidrager til at drage overordnede konklusioner på et givent forskningsområde 4. De meta-analyser som Bruce Wampold har været involveret i, sammenligner to former for terapeutisk behandling – eller dét som Wampold betegner som Bona Fide Treatments 5. For at opnå denne klassificering skal behandlingen indeholde psykologiske principper og være anerkendt som en anvendelig terapeutisk behandling f.eks. gennem manualer og professionelle bøger mm. Det ses ofte at udfaldet ved terapi sammenlignes med at stå på en venteliste, hvor der intet sker, hvorefter den givne terapeutiske metode hyldes som værende mere virksom end andre metoder. For det andet blev Wampold vred, fordi nogle metoder blev promoveret som særlig gode, uden at dette var rigtigt 3 RCT står for Random Controlled Trails (Duncan, Miller, Wampold & Hubble 2010). 4 For yderligere information om meta-analyser henvises til Morten Kalluhauge og Kasper Hanghøjs artikel: Evidens under lup. Systemisk Forum nr.2.2012, p.10-15. 5 Bona Fide Treatments referer til ”virkelig” eller ”reel” terapeutisk behandling (Benish et al.2007). 6 Panteoretiske er oversat fra det engelske ”Pantheoretical” som betyder noget der omfatter alle teorier (www.wikipedia.org/) 7 Fælles faktorer er de elementer som eksister i al psykoterapi herunder alliance, empati, mål, positiv opmærksomhed og overensstemmelse (Duncan, Miller, Wampold & Hubble 2010). 8 Ekstraterapeutiske faktorer er klientens egne ressourcer og kompetencer. Det der sker uden for det terapeutiske rum (ibid.) 9 Allegiance faktorer eller håb og forventninger. Er terapeutens evne til at vække håb og forventninger hos klienten ved at formidel ”Jeg kan hjælpe dig” (Ibid.) 10 Model- og teknik faktorer indgyder positive forventninger og assisterer klienten. De giver klienten en forklaring på problematikkerne, og hjælper med brugbare strategier til løsning af problematikkerne(Ibid.) 24 SyStemiSk Narrativt Forum Dette mener Wampold ikke er fair. Han mener derimod, at hvis man ønsker, at undersøge om en terapeutisk metode er mere virksom end andre metoder til behandling af et problem, er man nødt til at lave en fair sammenligning. Når man tager udgangspunkt i denne måde at forske på, har det vist sig, at der ikke er nogen forskel i effekt mellem terapeutiske behandlingsmetoder. Forskningen støtter dermed op omkring Saul Rosenzweigs (1936) hypotese om, at alle terapeutiske metoder virker lige godt - den såkaldte dodo bird verdict (Duncan, Miller, Wampold & Hubble 2010). Sådanne fund må nødvendigvis have implikationer for forskningen indenfor psykoterapi - for hvis der ikke er nogen forskel i effekt mellem terapeutiske metoder, hvad er det så, vi skal kigge efter, hvis vi ønsker at undersøge, hvad der bidrager til effekten af terapeutisk behandling? Fælles faktorer Der har lige siden psykoterapiens begyndelse været spekuleret i, hvad der bidrager til effekten af terapeutisk behandling. Da forskningen som nævnt peger på, at alle terapeutiske metoder virker lige godt, må de elementer som alle terapeutiske metoder har til fælles, altså fælles faktorerne, være det, der bidrager til effekten af terapeutisk behandling. Michael Lambert foreslog i 1986, at fire ”panteoretiske” 6 faktorer, uafhængigt af terapeutisk metode, er ansvarlig for effekten af terapeutisk behandling. De
fire ”panteoretiske” faktorer bestod af: Fælles faktorer 7, ekstraterapeutiske faktorer 8, ”allegiance” faktorer 9, samt model- og teknik faktorer 10. Lambert opstillede de fire ”panteoretiske” faktorer i et tærte diagram, og foreslog hvordan de fire, hver især, procentvist forklarer effekten af terapeutisk behandling. Han anslog, at fælles faktorerne udgjorde 30 procent, de ekstraterapeutiske faktorer udgjorde 40 procent, allegiance faktorerne udgjorde 15 procent og model faktorerne udgjorde 15 procent . Som det fremgår antog Lambert, at fælles faktorerne er en yderst potent faktor i relation til effekten af terapeutisk behandling (Ibid.). I 1990’erne satte Scott Miller, Barry Duncan og Mark Hubble sig atter for at undersøge de virksomme faktorer i psykoterapi i et forsøg på at bygge bro mellem de rivaliserende terapeutiske metoder. Gruppen tog udgangspunkt i Michael Lamberts arbejde, men udvidede fælles faktorerne til at inkluderer alle fire ”panteoretiske” faktorer (Ibid.). Bruce Wampold har bidraget med et studie af de specifikke- og fælles faktorers (non-specifikke) betydning for effekten af psykoterapi. Han konkluderede på baggrund af dette studie, at det ikke er muligt gennem noget forskningsdesign at isolere relationen mellem de specifikke faktorer og effekten af terapeutisk behandling. Han mener dermed, at det ikke længere er nødvendigt at skelne mellem specifikke- og fælles faktorer; men benytter i stedet begrebet terapeutiske faktorer som en fælles betegnelse for de faktorer, der samlet set bidrager til effekten af psykoterapi - herunder både specifikke- og fælles faktorer (Wampold 2001, Wampold 2011, Duncan, Miller, Wampold & Hubble 2010). Wampold har lavet en beregning af, hvorvidt faktorerne hver i sær forklarer effekten af psykoterapi. Han fandt, at de ekstraterapeutiske faktorer udgør Det er derfor en misforståelse, at model og teknik, altså ens metode, ikke er nødvendig. Det er ifølge Wampold afgørende at have en metode, men det er ikke afgørende, hvilken metode man anvender Han fandt, at de ekstraterapeutiskefaktorer udgør 87 procent 87 procent, hvilket betyder, at klientens egne ressourcer har en kolossal betydning. De resterende 13 procent skyldes dermed de terapeutiske faktorer, og af de 13 procent bidrager alliancen med den største andel - nemlig 60 procent (8 procent af 13 procent). Allegiance faktorer bidrager med 30 procent (4 procent af 13 procent) og model og teknik faktorer bidrager med 8 procent (1 procent af 13 procent). Wampold mener ikke, at faktorerne kan opstilles i et tærte diagram, som Michael Lambert oprindeligt foreslog. Wampold ser i stedet de terapeutiske faktorer som dynamiske størrelser, som på kryds og tværs overlapper hinanden og indgår i al terapeutisk behandling, og herigennem gør behandling effektfuld (Ibid.). Det er derfor en misforståelse, at model og teknik, altså ens metode, ikke er nødvendig. Det er ifølge Wampold afgørende at have en metode, men det er ikke afgørende, hvilken metode man anvender (Ibid.). Når man ser på Wampolds beregning, er alliancen en meget potent terapeutisk faktor. Scott Baldwin, Bruce Wampold og Zac Imel har studeret dette område, og beskrevet betydningen af alliancen mellem terapeut og klient (Baldwin, Wampold & Imel 2007). Studiet viser, at kvaliteten af de alliancer som den enkelte terapeut har til sine forskellige klienter varierer, og at der er en klar sammenhæng mellem variationen og klientens oplevelse af bedring. Sammenlignet 25 SyStemiSk Narrativt Forum
Page 1 and 2: Medlemsblad for Dansk Forening for
Page 3 and 4: 12 Er tiden moden til en mere nuanc
Page 5 and 6: NyT FrA BESTyrELSEN Økonomi Bestyr
Page 7 and 8: til arrangementer i de andre nordis
Page 10 and 11: ogaNmeldelSe Kirsten Muus Socialrå
Page 12 and 13: adhd Susan Hart Cand.psych 12 SySte
Page 14 and 15: De genetiske forudsætninger er bet
Page 16 and 17: overaktivering, som bl.a. ses ved a
Page 18 and 19: liver ikke set i sin ret til at få
Page 20 and 21: kurSer SToK’s nye kursus eksperim
Page 22 and 23: forSkNiNg 22 SyStemiSk Narrativt Fo
Page 26 and 27: Forskningen peger på, at vores ege
Page 28 and 29: ogStafetteN May Scharling Den bog s
Page 30 and 31: ogaNmeldelSe Så kan Kineserne bare
Page 32 and 33: Scott miller ScoTT MILLEr SCOTT MIL
Page 34 and 35: Det er en velkendt sandhed fra spor
Page 36 and 37: denne viden uden videre kan oversæ
Page 38 and 39: FEED-BAcK INForMED TrEATMENT 38 FIT
Page 40 and 41: nordjyllAnd referat fra sæsonens s
Page 42 and 43: øStjyllAnd Aftenmøder i efteråre
Page 44 and 45: annoncer 44 www.annesaxtorph.dk ann
Page 46 and 47: annoncer 46 SyStemiSk Narrativt For
Page 48: S T o K I N V I T E r E r T I L Fre

Invitation til 25 års jubilæums- årsmøde - STOK – Dansk forening for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?