EBELTOFT MARINEFORENING - Danmarks Marineforening

Fredag den 10. maj var det Handelsstandsforeningen,
der havde engageret
os til at synge i gaderne om aftenen. Det
var en glæde at se, at selvom der kun
var 6-8 mennesker, når vi startede med
vores sang de forskellige steder, endte det
altid med, at der stod mellem 25 og 40
tilhørere og hørte de næste 3-4 sange, så
selvom det var en halvkold aften fik alle
en god oplevelse.
Lørdag den 11. maj om eftermiddagen
sneg vi os ud på Jeppe Åkjærs vej, hvor
en af Sangkorets medlemmer, Anders,
holdt sin 70 års fødselsdag sammen med
30 venner og familiemedlemmer. Det
blev en stor glædelig overraskelse for
alle, og vi fik sat stemningen godt op,
idet vi havde lavet et lille sanghæfte, så
alle kunne synge med på 3 af de sange, vi
underholdt med.
Nogen i koret snakkede og pjankede lidt
PS: En af vore sangere har beklaget sig til
mig over, at han aldrig bliver omtalt her i
bladet. Det er en ”herre” ved navn Ingvard
Christensen, der gerne vil fortælle
alle, at han er en habil sanger og en rar
fyr. Nu er det undtagelsesvis sket, men
noget sådant sker ikke mere, da jeg ikke
må skrive usandheder i dette blad. Men
man skal jo engang imellem gøre en
mand glad.
for meget mellem sangene, så det skal vi
have styr på til næste opgave. Vi forlod
et opløftet selskab, og fik os så en farveløl
udenfor på græsplænen, hvor vi også
blev fotograferet, og når I ser billederne,
kan I selv observere, at det er de små og
grimme sangere, der står forrest. En enkelt
er dog nogenlunde køn, så kan I selv
gisne om, hvem det er.
m.v.h. Knud L.
Vi er i den glædelige situation, at vi som
reaktion på vor opfordring ”Må vi få din
historie” har modtaget hele to beretninger
til offentliggørelse i dette nummer af
”Kabysrygtet”. De kommer her:
Artikel til Kabysrygtet.
Inspireret af Bernt Kures artikel fra
Skoleskibet Danmark i nr. 4, vil jeg berette
om et par dramatiske episoder fra
togtet 1960-61. Togtet gik fra København
til Madeira, Skt. Thomas, Jamaica,
Bermuda og hjem. Den legendariske
Kaptajn Knud Hansen var vores højt respekterede
Chef ombord på togtet.
Hyldest til Tømmermanden.
Efter at have forladt Madeira (hvor vi
havde tilbragt juledagene) var vi vel ude
i Atlanten under en herlig lun passat
agten for tværs. Men en nat friskede vinden
pludselig op til hård kuling, så røjl
og bram skulle stryges på alle toppe. Så
vidt, så godt, og alt gik planmæssigt, lige
indtil store-bramrå skulle fires af. Man
mistede af en eller anden grund bramfaldet,
og råen røg ned med et brag. Det
kunne den selvsagt ikke holde til, og
råen brækkede i to stykker, se billede. Så
hvad nu??
Men under morgenmønstringen trådte
Men under morgenmønstringen trådte
Tømmermanden frem. “Den fikser jeg,
og se så for fanden at få stumperne ned.”
Vi havde et par store trækævler liggende,
og en af dem havde til alt held længde
af en halv bramrå. Og så gik Tømmermanden
ellers i gang. Som Bernt Kure så
udførligt beskrev i sin artikel, så er Tømmershoppen
særdeles velforsynet med
værktøj. Skarøkser, save, stemmejern,
høvle, file og hvad ved jeg blev fundet
frem. Stille og roligt kunne man se, at der
indeni den firkantede og grove trækævle
lå en halv bramrå og bare ventede på
at blive pakket ud og befriet for alt det
overflødige træ, se billede.
Det var skibstømmerarbejde og håndværk
på højeste plan. Det lykkedes
ham at laske den længste halvdel af den
knækkede rå sammen med den ny, og vi
kunne fremover igen føre både røjl- og
bramsejl på storetoppen. Dyb respekt!
Om råen sidder der endnu ved jeg ikke,
men det skulle ikke undre mig. Æ
14 15