Vor Frue Kirke - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

KALUNDBORG VOR FRUE KIRKE
ENGLISH SUMMARY s. 3285
Kirken nævnes første gang 1314, da den ifølge Peder
Olsen (død o. 1570) brænder af ukendte årsager. 1 I
det sparsomt overleverede middelalderlige kildemateriale
omtales kirken tidligst 2.juli 1400, 2 da brødrene
Jakob og Palle Kirt afhænder deres gods på Sjælland,
hvoraf noget er pantsat til Vor Frue kirke i Kalundborg.
En sognepræst ved kirken, hr. Lars, var
1410 blandt medbeseglerne ved S. Gertruds gildets
køb af noget gods. 3 Det er muligvis den samme Lars
Jensen, der var dronning Margretes kapellan og sognepræst
i Kalundborg, og som 1389 opnåede et kano-
nikat i Lund og stilledes et præbende sammesteds i
udsigt. 4 Hvorvidt de i 1291 og 1386 5 nævnte henholdsvis
præst og sognepræst havde tilknytning til
denne eller til S. Olai kirke, kan ikke afgøres.
Nogle år i 1500’rnes andet årti var kirken tilsyneladende
anneks til S. Olai, 6 men efter dennes nedrivning
og opførelsen af kirken i Raklev (s. 1375) blev Vor
Frue igen Kalundborgs egentlige sognekirke. 7
Kongehuset besad patronatsretten i middelalderen. 8
O.1666 var kaldsretten hos borgmester og råd, 9 men
kirkens regnskaber oplyser, at borgmester og råd til
dels sammen med kirkeværgerne allerede 1649 og
1656 forvaltede kirken og dens midler. 10 I en indberetning
fra 1791 om kirkens tilstand meddeles, at Kalundborg
kirke er i forsvarlig stand, og at den »ejer
sig selv«. 11
Roskildebispens tredjedel af tienden af Kalundborg
udgjorde o. 1370 seks pd. korn, 12 en indtægt, som
biskoppen med kapitlets samtykke 1433 pantsatte til
en af byens rådmænd for 50 engelske guldnobler. 13
Vi har efterretninger om to af kirkens kapeller: 1)
Vor Frue kapel omtales i dronning Margretes gavebrev
8. dec. 1411. 14 2) I S. Gertruds kapel afholdtes ret-
terting 16. jan. 1472. 15
Vor Frue kirkegård omtales 1442. 16 På kirkegården
blev der 1869 fundet en *fingerring af messing med
graveret bomærke og sammenskrevet NG i ottesidet
plade. Det forekommer sandsynligt, at ringen er nedgravet
på svenskekrigenes tid i slutningen af 1650’er-
ne; den blev 1869 afleveret til Nationalmuseet (inv.
nr. D536).
Kirken var viet Vor Frue, jomfru Maria. 1 Vi har
kendskab til seks middelalderlige altre i kirken. De
skriftlige kilder giver os adskillige oplysninger, ikke
om altergrundlæggelser (S. Annæ alter dog måske
undtaget, jfr. ndf.), men om gods, der gives til afholdelse
af messer og årtider til sjælefrelse for giveren
og eventuelt dennes slægtninge, døde såvel som levende,
foruden mulige efterkommere. Gaven an­
vendtes til underhold for den, der skulle forrette
gudstjenesten foran altret. 17 Andet gods købtes for at
forøge alterpræstens udkomme, 18 og desuden får vi
oplysning om altergods gennem lejekontrakter, 19
pantsættelser 20 og endelig, når det ene eller det andet
alters gårde bruges som lokaliseringsfaktorer ved
godstransaktioner, der vedkommer andre parter, 21 eller
når jordskylden indkasseres. 22 Donator tager i enkelte
tilfælde højde for, at gaven til et alter ikke nødvendigvis
kan være tilstrækkeligt underhold for præsten,
og bestemmer, at dersom messerne ikke kunne
opretholdes - muligvis som følge af, at altrets gods
ikke formeredes - kunne godset lægges til et andet
alter i kirken, 23 hvorved messer og årtider opretholdtes.
Efter reformationen 1536 sløjfedes sidealtrene; altertavler
og alterbilleder fjernedes eller overkalkedes.
Var der orden i familiearkivet, kunne donatorers arvinger
vinde det til messer givne gods tilbage, 24 da
disse jo ikke længere afholdtes. Andet altergods udlagdes
til underhold for kirkens præst eller byens skoleembeder.
25
1) Vor Frue alter, højaltret, der stod i Vor Frue kapel,
d.e. koret, fik skænket gods af Ellen Broch
25. juli 1400 for afholdelse af daglig messe og årtid til
frelse for sin egen og sine forældres sjæle. Præsenta-
tionsretten synes Ellen Broch at have overdraget
kongefamilien. 26 8. dec. 1411 tildelte dronning Mar-
grete i sit gavebrev altret 300 lybske mk. til opretholdelse
af daglig messe, foruden de allerede givne 300
mk. Hele beløbet skulle investeres i gods, hvis afkast
ville kunne sikre altrets opretholdelse - herunder køb
af lys, og specielt det store vokslys nævnes. 27
22. maj 1551 bestemtes det, at Joachim Bech, der
havde vikardømmet ved Vor Frue alter, skulle give
fire pd. rug og seks pd. byg til sognepræsten i Kalundborg.
Efter Joachim Bechs død skulle vikariet,
der omfattede ni gårde, henlægges til underhold for
byens sognepræst. 28
2) S. Annæ alter omtales 1442, 29 da lensmanden på
slottet hr. Joachim Fleming stadfæstede sin faders,
den tidligere lensmand sammesteds, hr. Herman Fle-
mings indstiftelse af en daglig messe og årtid til frelse
for sig selv, sine forældre og sine efterkommere ved
S. Annæ alter. Sidstnævnte forbeholdt patronatsret-
ten for sig og den ældste person i sin slægt til evig tid.
1496 30 solgte præst og evig vikar ved altret, hr. Peder
Olsen, dettes ret til en gård i byen til den senere ærkebiskop
Birger Gunnersen, der da var ærkedegn i Roskilde
og sognepræst i Kalundborg.