Vor Frue Kirke - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

KIRKELADE 3035
Fig. 22. Kirkeladen og stenhuset i Præstegade (1480’erne), set fra kirkegården (s. 3034, 3024). Ved kirkeladens
vestmur er opstillet dele af de oprindelige søjler fra kirkens skib, jfr. fig. 86-87. HJ fot. 1991. - The tithe barn and
the brick-built house (1480s) in Præstegade, seen from the churchyard. Along the west wall of the tithe barn parts of the
original columns from the nave of the church are aligned.
1400’rne. 96 Efter reformationen, men uvist
hvornår, 97 blev bygningen hjemsted for latin­
skolen, som vel snart kom til at lide under
pladsmangel i den kombinerede skole- og præstebolig
nordvest for kirken (se ndf.). Ved latinskolens
nedlæggelse 1739 solgtes bygningen og
var på private hænder, indtil Nationalmuseet erhvervede
den 1906. De skiftende ejere, fortrinsvis
byens købmænd, indrettede den til vognhus,
lade og magasin m.v., 98 og fra denne tid stammer
betegnelsen »dronning Margretes vogn­
port«. I forbindelse med kirkens hovedrestaure-
ring overdroges bygningen til menighedsrådet,
og dens middelalderlige eksteriør genskabtes
1918-19 efter tegninger af Andreas Clemmen-
sen, mens der i det indre etableredes varmeværk.
1973-74 indrettedes menigheds- og mø­
delokaler i to stokværk, uden at det indre murværk
blev berørt (arkitekt Marinus Andersen).
Den rummelige bygning, 13,2x9 m, indgår
med vestre langside som del af kirkegårdens
hegning og har sydgavl ud til Præstegade. Som
ovenfor beskrevet (s. 3027) var laden oprindelig
opført uden for kirkegårdens skrå sydøstmur.
Materialet er røde munkesten i munkeskifte
over markstenssyld. Flere rækker af bomhuller
står åbne på alle sider. Langmurene krones af en
fire skifter høj, trinvis udkraget gesims af savskifter
vekslende med glatte. Gesimsen er genskabt
svarende til levn nærmest taggavlene.
Sidstnævntes fodlinje markeres af savskifte, og
herover hæver sig ni vandret falsede høj blæn­
dinger, af hvilke de yderste nærmest sidemurene
er rekonstrueret på grundlag af spor vestligst i