Hent novellen som PDF - DR

More documents

Recommendations

Info

en anden. Hun har gjort ham til et nyt menneske. Jeg kan aldrig få ham, jeg elsker, tilbage, han fi ndes ikke længere. Jeg tror, jeg bliver det 21. århundredes førende fi losof … har en følelse af, at jeg efter lang tids fordybelse i emnet endelig har knækket koden for, hvad meningen med livet er. Jeg er 22 og ved meget om meget, men ikke det modsatte køn. Jeg synes, at folk, der barberer deres kønshår af, er latterlige. Jeg er menneskelig, derfor beholder jeg mine. Men der er ingen, der ved, at jeg ikke barberer mig ’dernede’, for så ville jeg blive udstødt. Jeg har haft en kæreste i snart et år nu. Vi har ikke mødt hinanden, kun talt i telefon sammen og på skype. Tanken om at mødes skræmmer mig lidt, for jeg kan godt lide trygheden i det, vi er nu, og ved ikke, om jeg ville have det an- derledes. Men jeg elsker elsker vedkommende overalt på på jorden, uanset hvor mærkeligt det end lyder Jeg overvejer at få opereret lidt fylde i bagdelen. bagdelen. Alle tror, jeg siger det for sjov. sjov. Men jeg mener mener det faktisk. Jeg Jeg føler føler medfølelse, medfølelse, sorg, sorg, kærlighed kærlighed og afsky, når når jeg jeg læser hemmelighederne. Og Og så får får jeg sådan en lyst lyst til at græde. Jeg Jeg elsker det. 52 Ud & Se September 2012 De groede ind i hinanden, blev til et vi, Buster og David. Der var en tid, hvor David ikke kunne forestille sig, hvordan det ene navn så ud uden det andet uden for hillerød. De gik i samme klasse. hver dag gik de hjem fra skole sammen. På vejen gik de ind i brugsen. De gik ned til hylden med kager, så sig omkring, ned ad gangene, om der kom nogen. så tog de hver deres roulade frem, med hindbærsyltetøj, marcipan eller banan, og trykkede om den, til cremen kom ud, de knuste rouladen, men uden papiret gik i stykker. De efterlod de ødelagte roulader på hylden. De fortsatte med at gøre det, også da de blev ældre, teenagere, når de gik forbi et supermarked, gik de derind og knuste roulader. Det var noget, de havde sammen, som de ikke fortalte til nogen andre. når de kom hjem til buster efter skole, bagte de en chokoladekage, som de spiste, gloende hed. bagefter red de en tur på busters shetlandspony claes. en dag pløjede de busters fars granplantage op. Alle de træer driver mig til vanvid, sagde faren, de skal pløjes op. buster forstod ikke, at det bare være noget faren sagde. han ville hjælpe og pløjede træerne op med traktoren. buster sad bag rattet og smilede, og David sad ved siden af, da faren kom hjem og så træerne, der lå ud over jorden som ådsler, som en nedslagtet by, et billede af en massakre. men det var sådan set det. buster var ikke en ballademager, og nu, mens David drejede efter rustvognen ned ad Vesterbrogade, kunne han ikke huske andet, end at han og buster hele tiden grinede. * rustVoGnen slingrede foran Davids chevrolet. Den gled ud på den oversvømmede vej, men blev rettet op igen og fortsatte forbi Vesterbro torv. regnen slog ned mod Davids køler. Den løb ind gennem sprækker i gaden, under døre, ned i kloakker. Vesterbrogade stod under vand. en bil holdt ude på vejen med havariblinkene tændt. en mand skovlede vand ud af sin stuelejlighed i spande, skovlede og skovlede. folk gik i vand til knæene. Alt skvulpede og bølgede gennem gaden. Alt fl ød. David så rundt, og han kunne ikke få øje på noget, der holdt ham fast i verden. De groede ind i hinanden, blev til et vi, buster og David. Der var en tid, hvor David ikke kunne forestille sig, hvordan det ene navn så ud uden det andet. De kom i lære hos den samme tømrermester, blev spjældmakkere hos lauritz stampe på christianshavn. efter fyraften tog de ud på christiania, sad på voldene og røg en fed. men buster holdt kun som tømrerlærling i et år. han blev hele tiden tiltrukket af at fuske, al det spjældarbejde, han kunne lave: carporte og sommerhuse, alle de ruller med tusindkronesedler han kunne få for det. og han faldt fra pladsen. Det var det, buster ville have, penge. Jeg vil ikke kede mig ihjel, sagde han, så hellere dø af rygerlunger! og så grinede han, og David grinede, og når de gik forbi et stykke af busters fuskearbejde i københavn, en udestue eller et tag, stoppede buster op, grinede igen og sagde: hold op hvor ser det egentlig godt ud, det jeg har lavet! men det holdt ikke så længe med det. en dag, David besøgte buster i hans lejlighed, sagde han: kom David, kom der er noget, du skal se! og åbnede ovnen, vaskemaskinen, emhætten, tog hovedet af bruseren, fjernede hylder i skabene og overalt: poser og pakker med kokain og hash. hvad helvede er det? sagde David. Det er bare noget, jeg holder for en ven, sagde buster og sådan fortsatte det. buster blev holder. han var god til det. han havde fl eksible hofter, åreTS FOrFaTTere Trisse Gejl A.J. Kazinski Knud Sørensen Mikkel Munch-Fals Knud Romer Kaspar Colling Nielsen Dy Plambeck Ida Jessen Bjarne Reuter Astrid Saalbach
heMMeligheDeN bag NOVelleN Jeg elsker i smug at klemme om rouladerne i supermarkedernesindustrikageafdelinger. Jeg klemmer om rouladen, til den er gået i stykker, men uden at papiret springer. Jeg har gjort det, siden jeg var lille. 54 Ud & Se September 2012 det kaldte han den evne, han havde til at tænke kreativt, være smart, hurtig og komme ud af konflikter uden tab. buster begyndte at blive træt bare han så en skillevæg. Den tog to dage at sætte op. På to dage kunne han sidde derhjemme og tjene fire tusind kroner på at have sine pakker og poser med hash og kokain liggende i sin ovn. David var ikke meget for at indrømme det, men han kunne godt få ondt i røven over at se buster sidde mellem sine pizzabakker og spille poker på nettet, ude af stand til at få fingeren ud, og så alligevel tjene dobbelt så meget om måneden som ham. han knoklede røven ud af bukserne, mens buster røg fede, tog svampe, piller af enhver art, estascy, amfetamin, ketogan, det var umuligt at vide, hvad han lige var på. Det kom ikke til et egentlig brud mellem dem. David stoppede bare med at komme forbi buster på vej hjem fra byggepladsen. * VAnDet stoD oP tIl baglygterne på rustvognen. David trommede på rattet. Vinduesviskerne kørte. rustvognen drejede slingrende ned ad h.c Andersens boulevard, bårebuketten lå skævt på kisten, og David fulgte efter i sin chevrolet. cykler og skrald flød rundt i gaden, regnen slog mod forruden og en fornemmelse krøb ind under huden på David, af havets kulde, så koldt havet var, et hav midt i byen. David savnede buster i de år, de ikke så hinanden. når han sad mellem tømrerne i skurvognen og grinede, når han var til fest i kødbyen, hørte han hele tiden den stemme i sig: bare buster var her nu, bare han kunne høre det her. længslen efter buster blev til en sorg i ham, et hug ned gennem hans krop, en revne i en klippe, en afgrund i ham selv, der så op på ham, hver gang han så ned i den. og så en dag, da David gik forbi nørreport, stod buster lænet op ad kiosken og snakkede i mobiltelefon. b som børge, A som Anal. u som utrolig. D som dildo, sagde buster i røret, så burde du komme til næste bane. David så på ham. hvad var det for nogle koder, han stod og sagde? buster lagde på og så op og smilede. hej, David! hej, og hvordan går det, sagde han og grinede. hans fortænder i over- og undermunden var små stumper. ellers lignede han sig selv, de korte ben. hvad er der sket med dine tænder? spurgte David. buster tog hånden op for munden. Jeg har taget lidt for meget coke, sagde han. Ja, det må du sgu nok sige, sagde David og grinede, og buster grinede, men der var en kulde i hans latter, som David ikke kunne forbinde med den buster, han kendte engang. men så klappede buster ham på skulderen og sagde: kom! og han tog med ham ud til et hus på Østerbro. en villa fuld af folk og stoffer. Dem, der røg hash, sad i køkkenet, dem, der tog coke, sad i stuen, dem, der var på sprøjten, sad på første sal. David satte sig i køkkenet og røg med på en joint. buster gik op ad trappen, mens han rullede sine ærmer op, og da David så det, de mørke plamager, der kom til syne på hans arme, som om der var noget mørkt i ham, i hans hjerte, som havde trukket sig ud af hans krop og lagt sig hen over huden, vidste han, at det aldrig ville blive det samme mellem dem igen. * reGnen styrtede ned. en tåge lå hen over langebro. Det var ikke til at se frem for sig. rustvognens hjul spinnede på den oversvømmede bro. Den nærmest gled gennem vandet, ned ad broen på den anden side. David så rundt, biler, cykler, mennesker. Alt var ligesom flydt ud i vandet. Alt gled rundt om ham, og hans liv var gået i stå. han blev ved med at komme i huset på Østerbro sammen med buster. han kom hver dag og røg, og hver gang han blev skæv, var det som en gammel ven, der dukkede op og sagde: DAV! Der er du! Jeg har ledt efter dig! han kom ind i et rum, han kendte så godt, en stue, hvor han vidste, hvor hvert nips stod, hvad der kom frem, når han åbnede en skuffe. hvis man spurgte ham, om han ville kalde sig misbruger, ville han sige nej. nej, ikke misbruger eller hashoman, råryger måske. han havde tænkt på at stoppe
Page 1: Novelle Det handler om hemmelighede

Hent novellen som PDF - DR

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?